Niss Stricker i Mod Strømmen

Næste uges gæst i radioprogrammet Mod Strømmen tager sig både af guitar, sitar, keyboards, fløjter og vokaler på sit andet soloalbum, ’Under Himmelhavet’, der kom sidste år. Navnet er Niss Stricker, visse vil nok kende ham fra det alternative psych- eller nu-folk orkester Lotus Krokus.

Den bærende idé på ‘Under Himmelhavet’, har været at samle en række sange og historier, der med så forskellige udgangspunkter som eksempelvis Pakistan, Skandinavien og middelalderlige folkeviser, skulle sammenføje en fælles menneskelig arv. Om det forehavende er lykkedes for Niss Stricker, kan man høre meget mere til torsdag, d. 4. februar, hvis man mellem kl. 18-20, stiller ind på 98.9 FM / 98.8 Hybrid.

Child Of The Moon

ROLLING STONES: Child of the Moon (rArE!)
Uploaded by mrjyn. - Arts and animation videos.

Kl. 19:01

Øjebliksbillede, torsdag d. 28. januar 2010, hvor Syreregn var gæster i radioudsendelsen Mod Strømmen. Programmet kan man høre ved hjælp af dette link. Mens vi er ved nye upload, så er det også muligt at hente vore to timer i selskab med duoen Straight From The Harp fra d. 21. januar. Det gør man her.

Foto: Kristian Ahrenst

Summa summarum

”Lige inden han døde, havde vi det faktisk skidegodt sammen. Han var producer på mange af de ting, jeg lavede i starten. På et tidspunkt aftalte vi, at vi skulle prøve at lave noget sammen, ligesom når Bob Dylan sang sammen med Johnny Cash. Men så døde han. Det er ærgerligt, at det aldrig blev til noget.”

- Povl Dissing om Gustav Winckler i samtalebogen ’Vi har sunget. Vi har grædt. Vi har grint. Med Benny Andersen og Povl Dissing’. Thomas Thurah, Forlaget Documentas 2008.

Strummer eller Sherfey?

Dokumentarfilmen ’Joe Strummer: The Future Is Unwritten’ af Julien Temple, har siden den kom i 2007, fået en del knubbede ord med på vejen. Navnlig af nytilkommende fans, altså af en generation, der ikke voksede op med The Clash. Det meste af kritikken har været rettet mod, at Temple forhippet har forsøgt at tegne et så nuanceret billede af Strummer som muligt. Flere har ikke brudt sig om, at Joe Strummer visse steder bliver fremstillet, som en mand, der karrieren igennem var på et langt egotrip og dertil var en uberegnelig kontrolfreak. Om disse anklager mod filmen holder stik, kan man selv bedømme i Cinemateket i morgen aften, kl. 22.00.

Omtrent samtidig går Lukas Sherfey på scenen på Loppen. Det er første gang han optræder med den nye line-up i Danmark. Der, udover Sherfey på guitar og vokal, byder på Kristian Rinck-Henriksen og Jeppe Zacho på henholdsvis trombone og saxofon, samt Chandu Chodavarapu på bas og Stefan Andersen på trommer. Sherfey har lige lagt to nye demoer, ’Let Me Love You’ og ’If My Heart Was Turning’, ud.

”Na na-na-na-na na-na-na-na-na-na-na-na-na-na na-na-na-na…”

”Og tillykke med gårsdagens blogindlæg. Så vidt jeg kan se indlæg nummer et tusind siden august 2006.”

Med disse ord, som en venlig læser lagde i undertegnedes indbakke i sidste uge, og med svarskyldig forsinkelse (dette er indlæg 1009), fejrer vi det runde tal med The Gories’ garagerock-version af ’Land Of A Thousand Dances’. ”Got To Know How To Pony / Like Bony Mahonie / Mash Potato, Do The Alligator…”

Helgenbiografi

"Edgar Poe var, da denne Strofe (Ravnen) brød frem af hans Hjærte, 36 Aar. Forældreløs fra den tidligste Tid havde han tumlet om for alle Tilfældets Vinde. Han havde været Student og Kadet og opgivet begge Dele. Han havde under den græske Frihedskrig søgt til Europa for at følge Lord Byrons Exempel og dø i et andet Missolinghi - men Friheden begærede ikke ham som Offer. Han havde i Nordamerikas forskellige Storstæder - i Richmond og Philadelphia, Boston og New York - med ringe Held søgt at leve af sin Pens Frembringelser og af sit sjældne Foredrags-Talent. Han havde giftet sig med en ung Kvinde, som han elskede højt, og hvis Liv var en sagte Gliden ned mod Tæringsdøden. Han sad for hendes Skyld seksten Timer i Døgnet paa Bladkontorer som simpel Journalist, og han ejede, paa sin Berømmelses Højde, ikke mer end ét Par Sko - der var højst skrøbelige - og ikke andet Tæppe at dække sin feberfrysende Hustrus Leje med end en gammel Overfrakke, som hun maatte undvære, naar han skulde ud".

- af forfatter, digter og senere helgenbiograf, Johannes Jørgensen, der konverterede til katolicismen i 1896. Udsnittet her stammer fra essayet ’Edgar Poe’. Tidsskriftet ’Tilskueren’, 1893.

'I’m New Here'

Proto-rap er en af de mange og seneste etiketter, der er blevet påhæftet den amerikanske digter, musiker og forfatter, Gil Scott-Heron. I kort form er Scott-Heron formentlig mest kendt for hans arbejde i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Især partnerskabet med keyboardspilleren og fløjtenisten Brian Jackson, der bød på en collage af jazz, blues og soul, har trukket lange spor i afro-amerikansk musik. Dels på grund af Scott-Heron’s skarpe pen, der ofte er blevet forbundet med sort militant aktivisme, fordi teksterne tog udgangspunkt i aktuelle politiske og sociale problemer. Dels fordi hans jappende vokalstil, lad os kalde det word-jazz, har påvirket en hær af hip-hop artister.

Om fjorten dage udsender Gil Scott-Heron et nyt album, 'I’m New Here'. En titel, der ligesom indikerer, at Scott-Heron ser fremad og stadigvæk tør udfordre de givne konventioner. Førstesinglen ’Me And The Devil’ kan man høre her. Tjek også denne oplæsning af digtet, ’Where Did The Night Go’, der ligeledes er at finde på 'I’m New Here'.

Syreregn i Mod Strømmen

Young Flowers og Cream ligger lige for at nævne som inspirationskilder for Syreregn. Sidste år udsendte trioen debut- og konceptpladen, 'OCD', kort for diagnosen Obsessive Compulsive Disorder, der beskriver en ung mands vej mod et mentalt sammenbrud, årsagerne dertil, stoffer, kvinder, forløsning og erkendelse. I de kommende måneder spiller bandet en række koncerter øst for Storebælt. Der er dog allerede mulighed for at høre mere til Syreregn, når det gæster radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), torsdag d. 28. januar, mellem kl. 18-20.

Hootin' The Blues

Udtalelse og anbefaling

Førsteprioriteten i morgen er indiskutabel. Spørgsmålet er mere, hvordan man skal drive tiden på flugt, efter to timer i selskab med Straight From The Harp i radioprogrammet Mod Strømmen?

En mulighed kan være releasefesten med indie-bandet Among Relatives på Johnnie/Jolene i Kødbyen. Undertegnede skal være den sidste til at bedømme genren. Primært fordi, indsigten deri ganske enkelt er for smal, men også af den grund, at både referencerammen og begrebet op gennem 1990’erne og især indenfor de sidste ti år, har tabt fuldstændig mening. Så det må andre tage sig af.

Det, der for alvor kan gøre aftenen fængende, er dj-lineuppen. Oplev Jens Hein (Mellemblond, The Raveonettes). The Adam (The Setting Son, Baby Woodrose, The Good The Bad) Og sidst, men ikke mindst Lorenzo Woodrose.

”Big George”

Undervurderet og ukendt er ord, der har forfulgt soulsangeren og sangskriveren, George Jackson. Blandt venner bare ”Big George”. Jackson debuterede med singlen 'Nobody Wants to Cha Cha With Me' i 1963. I årene der fulgte, forsøgte han at slå igennem som sangskriver. Stax Records kunne ikke bruge ham. Han lod sig dog ikke slå ud af kurs. I 1965 dannede han vokalgruppen The Ovations sammen med Louis Williams. Da de fik et mindre hit med ’It's So Wonderful To Be In Love’ på Goldwater Records, gav det anledning til, at George Jackson fik lov at prøve sig frem som sangskriver for flere af selskabets navne, heriblandt James Carr og Spencer Wiggens.

I slutningen af 1960’erne, headhuntede den ansete Sun- og countryproducer Billy Sherrill, George Jackson til det efterhånden sagnomspundne arnested for Southern Soul, Muscle Shoals studierne i Alabama. På ansættelseskontrakten stod der sangskriver. Årene herefter hørte til George Jacksons mest produktive. Clarence Carter, Candi Staton, Wilson Pickett, Al Green, Otis Clay, Ann Peebles, The Staple Singers, James Brown, Dobie Gray, Rufus Thomas er blandt få i den paradelange række af kunstnere, der lancerede hans sange. Selv teen-idolerne The Osmonds fik et hit med George Jackson skæringen ’One Bad Apple’, som egentlig var tiltænkt The Jackson 5.

Sidstnævnte afstedkom, at George Jackson fik både mod på og lov til at indspille sange igen. Det kan derfor forekomme unfair, at det ikke blev en af hans egne kompositioner, men E. Williams’ og J. Harris’, 'Aretha, Sing One For Me', der bragte George Jackson ind på top 40 på Billboard’s R&B-liste i 1972.

”Me and my baby, we had a big fight
We ended our romance the same night
In an angry mood, she walked out the door
I said this song's going to an Aretha Franklin show

Hey, Aretha, sing one for me….”

Til slut en hilsen og en tak til produceren Willie Mitchell, der døde 81 år gammel, d. 5. januar i år.

Byliv

”I dag gik parken og dagen og frosten i ét. Et sammenpresset intet så gråt at selv træerne og plænerne med de spredte bænke måtte lade deres identitet. Alt var gråt og frost. Intet gult lyn kom og flængede himlen for at afbryde mig. Ingen jet på himlen eller kulørte bolde på jorden. Intet kom og blev hos mig hele dagen. Om aftenen i lyset drak jeg kaffe eller gik i seng.”

- Nicolaj Stochholm. Fra 'Femogtyve digte og en drøm'. Gyldendal 2000.

Om Kalliope og Euterpe eller Erato og Polyhymnia vil.

Her kl. 14.00, begyndte Peter-Clement Voetmann og Erik Scherz Andersen digt-eksperimentet '12 timers konstantskrift'. Følg forløbet her.

Relieffet ’Apollon og de ni muser’, er fra musiktribunen i Enghave Parken. Det er udført af billedhuggeren Aage Nielsen-Edwin og bærer denne højtsvungne indskrift af J.L. Heiberg:

”Hellige flamme
Styrk med din
Glans
Alle som kæmpe
For Musernes
Krans”

Straight From The Harp i Mod Strømmen

Der er ingen grund til at lægge skjul på, at siden her længe har haft et særdeles godt øje til den i Berlin bosiddende elektroblues-duo, Straight From The Harp. Når man har det sådan, er det altid opmuntrende at få at vide, at andre har det på samme måde. Til marts udsender bandet debutpladen ’Rain Rain Down Down’ på Auditorium. Det album, håber vi at få mere at høre til, når Straight From The Harp, torsdag d. 21. januar, mellem kl. 18-20, gæster radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

Lørdag d. 23. januar spiller Straight From The Harp to job. Tidligt på aftenen er de support for Nikolaj Nørlund i Store Vega. Senere foregår det under andre ydmyge forhold i Lades Kælder i Kattesundet. Tjek dem ud.

I Got You On Tape. Ny upload

Endnu engang dykker vi ned i Mod Strømmens programarkiv. Vi skal tilbage til en varm forårsaften i 2008, hvor end ikke brisen fra rækken af åbne vinduer mod gården, kunne svale studiet nævneværdigt. Københavnske I Got You On Tape kom dog vidt omkring. Hør bl.a. Cocteau Twins, Yo La Tengo, Pavement, Blur, Sebastian, Dizzee Rascal og Lotus Krokus. Mere her.

Jay Reatard 1980-2010

(De nøgne) og de døde.

En gang imellem sker det, at vi i ugen op til det kommende radioprogram i Mod Strømmen, bruger bloggen her til at lade op. Som regel, har det været ved temaudsendelser, fx når specifikke ord skal indgå i sangtitlen. På torsdag sender vi ’De nøgne og de døde 2009’, hvilket vil sige, at mulige emner til programmet, har været kendt i henved fjorten dage. Registranten har, så at sige, været lukket siden udgangen af 2009.

Rockmusikken og hvad dertil hører, har i det seneste år været hårdt ramt. Tre cd’ere af rundt regnet en times tid, har undertegnede stykket sammen med musikere vi mistede. Det er alt for meget materiale, efter som vi kun har to timer til rådighed. Da vi endvidere er tre om den endelige selektering af numre, skader det vist, hverken den tilsigtede umiddelbarhed eller overraskelsesmoment, om man vil, at afsløre indholdet på nævnte cd’ere. Lyt med på torsdag.

Døde 2009 / 1
1. Koko Taylor feat. Little Walter - Wang Dang Doodle (Koko Taylor)
2. James Luther Dickinson - John Brown
3. Mink DeVille - Spanish Stroll
4. The Seeds - Can't Seem To Make You Mine (Sky Saxon)
5. Billy Riley & His Little Green Men - Flying Saucers Rock & Roll
6. Iggy And The Stooges - Penetration (Ron Asheton)
7. The Jim Carroll Band - People Who Died
8. Paul Revere & The Raiders - Hungry (Drake Maxwell Levinshefski. Bedre kendt under scenenavnet Drake Levin)
9. Kliché - Panorama (Anders Brill)
10. Jay Bennett - Little Blue Pills
11. Jeff Hanson - Hiding Behind The Moon
12. Vern Gosdin with Emmylou Harris - Yesterday's Gone (Vern Gosdin)
13. Les Paul & Chet Atkins - Over The Rainbow (Les Paul)
14. Bread - The Guitar Man (Larry Knechtel)
15. New Riders Of The Purple Sage - Lonesome L.A. Cowboy (John Collins Dawson IV, alias ’Marmaduke’)
16. Jack Rose - Dark Was The Night, Cold Was The Ground
17. Vic Chestnutt - Flirted With You All My Life

Døde 2009 / 2
1. The Cramps - Can Your Pussy Do The Dog? (Lux Interior)
2. The Ventures - Psyched -Out (Bob Bogle)
3. The Ink Spots with Ella Fitzgerald - I'm Beginning To See The Light (Huey Long)
4. Peter & Gordon - World Without Love (Gordon Waller)
5. The Three Degrees - Collage (Fayette Pinkney)
6. The Ronettes - (The Best Part Of) Breakin' Up (Estelle Bennett, søster til Ronnie Spector)
7. The Shangri-Las - Out In The Streets (Ellie Greenwich, medforfatter)
8. The Exciters - He's Got The Power (Ellie Greenwich, medforfatter)
9. The Jackson 5 - How Funky Is Your Chicken (Michael Jackson)
10. Blue Cheer - Hello LA, Bye Bye Birmingham (Dickie Peterson)
11. Lynyrd Skynyrd - Comin' Home (Billy Powell)
12. The New Lost City Ramlers - '31 Depression Blues (Mike Seeger)
13. John & Beverley Martyn - Auntie Aviator (John Martyn)
14. Buffalo Springfield - Go And Say Goodbye (Dewey Martin)
15. Elizabeth Cotten - Freight Train
16. Rusty Wier - Cobey's Song
17. Soft Machine - Out Of Tunes (Hugh Hopper)
18. Eddie Bo - Hook And Sling
19. The Delfonics - La La Means I Love You (Rudy Cain)

Døde 2009 / 3
1. The Temptations - Cloud Nine (Uriel Jones, trommeslager i Motown backing- bandet, The Funk Brothers)
2. Snooks Eaglin - Lucille
3. Dave Dee, Dozy, Beaky, Mick & Tich - Snake In The Grass (David ’Dee’ Hardin)
4. Joe Cuba Sextet - Psychedelic Baby (You're Psychin' Up My Mind) (Joe Cuba)
5. Petula Clark - Downtown (Bobby Graham, sessionmusiker, trommeslager)
6. The Dells - Stay In My Corner (Johnny Carter)
7. Mercedes Sosa - María, María
8. Kenny Rankin - Haven't We Met?
9. Cephas & Wiggins - One Kind Flavor (John Cephas)
10. Mike Seeger & Paul Brown - Down To Tampa (Mike Seeger)
11. Duane Jarvis - Intoxicate Me
12. D.R. Hooker - The Bible
13. The Sweet Sensation - Sad Sweet Dreamer (Leroy Smith)
14. Steeleye Span - The Cutty Wren (Tim Hart)
15. The Shirelles - Soldier Boy (Luther Dixon, sangskriver)
16. Peter, Paul & Mary - Puff, The Magic Dragon (Mary Travers)
17. Jesse Fortune - Too Many Cooks
18. The Birthday Party - Junkyard (Rowland S. Howard)

Dødssynd #1: Hovmod

“…derimod er der fra min side tale om en selvkritik, en fortrydelse over min egen generations forvaltning af den frihed, vi fik forærende af ‘68, og jeg kan blive rent ud fortvivlet, når jeg tænker på mange af de mennesker, jeg har mødt på min vej gennem folkeskolen, gymnasiet, klubværelserne, universitetet og firsernes neonblå kunstnermiljøer. Mennesker, som i de fleste tilfælde bare var almindeligt begavede, men alligevel følte sig for fine til at tage imod de muligheder, der blev givet dem, og som nu i halvtredsårsalderen må tage til takke med, hvad de kan få.”

Lidt længere fremme i teksten, bliver frustrationerne uddybet:

“…bliver jeg omvendt inderligt forstemt, når jeg tænker på, hvor mange af min generation der aldrig fandt det værd at lytte til de voksne, lære noget om verden eller at dygtiggøre sig i et af de utallige uddannelsestilbud, som samfundet tryglede dem om at tage imod, men drev af sted på tidsånden og holdt sig oppe på en ideologisk smalkost af selvovervurdering og foragt for hr. Hansen inde ved siden, mens de ødslede deres bedste år bort og stivede sig af med sange som “Ballad Of A Thin Man” og “I en blågrå kupé”.

- Søren Ulrik Thomsen i det nyskrevne essay, ’Balladen om den tynde mand‘, der er at finde i samlingen ’Repremiere i mit indre mørke’, som Vindrose udsendte sidste år.

Over 40 år i showbiz.

I går var vi her på siden kort forbi 'The Letter' med The Box Tops. Klippet med Alex Chilton Band er fra Krocket-Festivalen 2008 i Halden, syd for Oslo, Norge. Bag festivalen står Fredrikshald Krocketforæning, der har valgt det særkende, at man samtidig med at lytte til musikken, kan spille ”gentlemans-sporten Krocket”, som det hedder et sted. En smule forstemmende er det ikke desto mindre, at man kun kan tælle sytten-atten tilhørere, kroket eller ej. På den anden side, havde det været herhjemme var der nok kun mødt syv op.

Hvor mange lyttere 'The Wreckless Eric Radio Show' har, tør vi slet ikke komme ind på, endsige spå om. Siden juni 2009, har han med ujævne mellemrum lagt programmer af en halv-times varighed, ud på sin hjemmeside. Kom videre herfra, hvor der både er playlister og link til udsendelserne.

'Free Again'

”I guess that my life has been a series of flukes in the record business. The first thing I ever did was the biggest record that I'll ever have.”

- Alex Chilton, der som om 16-årig hittede internationalt med sangen ’The Letter’.

I den eksklusive booklet, der følger med Big Star bokssættet, ’Keep An Eye On The Sky’, bliver Alex Chilton’s country-rocksang ’Free Again’, læst som et brud fra ungdoms- og læreårene i bubblegum-bandet, The Box Tops. Han var med en udtrådt vending, parat til at stå på egne ben. Ikke mere ”Stand here, sing this, smile now”.

’Free Again’ stammer fra et soloalbum, som Chilton indspillede i Ardent Studios i de første måneder af 1970. Optagelserne blev sendt til flere af de store pladeselskaber, der blev tilmed lavet en forhåndsaftale med Atlantic Records, som Chilton imidlertid ikke var tilfreds med. Derfor blev mulighederne undersøgt endnu engang og man nåede til en form for enighed med The Beach Boys’ label, Brother Records. Chilton var en god af ven af Carl Wilson, og her følte han, at der var forståelse for hans ambitioner og behov for at få udgivet eget materiale.

Mens forhandlinger var i gang, flyttede Alex Chilton til New York, hvor han boede i et års tid, før han vende hjem til Memphis og debuterede med Big Star. Sidstnævnte var årsag til, at solo-optagelserne blev lagt på hylden. I mange år cirkulerede de, som et groft mono-mix, der blev kopieret og distribueret til nærmest ukendelighed af fans. I midten af firserne dukkede ’Free Again’ op i en mere rå version på det franske plademærke New Rose, som Chilton var tilknyttet i de år. Originalen fra otte-spors mastertapet blev først udsendt på albummet ’1970’ i 1996. Udgaven her er fra tiden på New Rose.

De nøgne og de døde i Mod Strømmen

Når radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), torsdag d. 14. januar, mellem kl. 18-20, hylder de musikere vi mistede i løbet af 2009, vil jazzguitaristen Huey Long med sikkerhed være i blandt. I første instans, for hans arbejde med vokalgruppen The Ink Spots, som han blev medlem af i 1944. Glemt er heller ikke indspilningerne med giganterne Dizzy Gillespie og Charlie Parker. Huey Long døde i juni 2009, 105 år gammel. Desværre udsendte The Ink Spots allerede glansnummeret ’That Cat Is High’ i 1938, så det kan altså ikke komme på tale til udsendelsen.

Lyt med torsdag.

Aflyst pga. sygdom.

Morgendagens udsendelse med Henrik Liebgott og Tomas Ortved i Mod Strømmen, bliver desværre ikke til noget grundet sygdom. Herfra et ønske om god bedring. I stedet tager redaktionen hul på det nye år med det stundom tilbagevendende tema, Shoot From The Hip. Med andre ord, der er intet emne, ingen regler, bare den musik, som vi finder relevant i det givne øjeblik. Lyt med på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid, kl. 18-20

'Pleased To Me Meet' / The Replacements, Ardent Studios, Memphis, Tennessee, 1987.

’Mats ved mikserpulten i Studie B i Ardent Recording Studios.

Paul Westerberg, der en passant fyldte 50 år, d. 31. december 2009, overrækker masterbåndet af ’Pleased To Me Meet’ til pladeselskabsdirektør for Sire Records, Seymor Stein.

Westerberg konverserer Stein og yndig ung dame.

Den fornyeligt afdøde producer, Jim Dickinson, Slim Dunlop og Tommy Stinson.

Disse fire snapshot er blot en smagsprøve på Ardent Studios omfattende historiske fotoarkiv, der dækker fem årtier. Denne vej til flere billeder.

”No Mondays, No Tuesdays…”

Asien begynder i Malmø eller Monument 7 for V. Tatlin

Skulptur, lysstofrør. Dan Flavin, 1964.

'SPEKTAKULÄRA TIDER'
60-talet ur Moderna Museets samling.
26.12.2009 - 27.2.2011.
Moderna Museet Malmö.

Liebgott og Ortved i Mod Strømmen.

Årets første udsendelse i radioprogrammet Mod Strømmen, bruger vi til at rette op på en misforståelse. I oktober sidste år, blev lyttere snydt for et par timer i selskab med Henrik Liebgott og Tomas Ortved. Det skete, dels som følge af manglende kommunikation, dels på grund af datoforvirring. Anbefalingen fra dengang gælder stadig:

”Ugens udsendelse i radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), kunne man med lidt god vilje godt kalde Alive With Worms II. Og så ikke alligevel. Vi får besøg af guitarist Henrik Liebgott og trommeslager Tomas Ortved. For et års tid siden, var de begge forbi i forbindelse med omtalte program, og da det mestendels kom til at handle om den musik, de selv har været involveret i gennem snart mange år, aftalte vi allerede på det tidspunkt at lave en ny udsendelse, der i højere grad ville trække på inspirationskilderne”

Lyt med på torsdag, d. 7. januar, mellem kl. 18-20.

’High Water (for Charley Patton)’

”If I made records for my ovn pleasure. I would only record Charley Patton songs”

- Bob Dylan til det hollandske tv-magasin Vara, 2001.

Radioprogrammet Mod Strømmen har på en endnu ikke bestemt dato i det nye år, planlagt at se tilbage på årtiet, der fadede ud i går. Det gør vi med de album, der for os definerede decenniet. På den ene side, er det synonym med overvejelser og refleksioner, der kan gøre én stagende træt en nytårsdag. På den anden, har vi allerede et væld af sammenlignelige lister, der kan udrette det hårde arbejde for os. Uden at fortælle for meget, kan vi røbe, at Niels Skousens ’Dobbeltsyn’ kandidere. Et andet album, der ligger i smult vand, er Dylans ’Love And Theft’ fra 2001. Hvormed vi er tilbage ved overskrift og citat. Pladen indeholder nemlig dedikationen, ’High Water (for Charley Patton)’, der siden hen nærmest blev fast inventar på Dylans Never Ending Tour, indtil han i anden halvdel af 2009, begyndte at spille de nye numre fra ’Together Through Life’.

Før vi når frem til ’Årtiets Plader’, er der dog masser at glæde sig til på radiofronten. Torsdag, d. 7. januar, kommer Henrik Liebgott og Tomas Ortved forbi (mere om dem i morgen). Og så går det ellers derudad med det årligt tilbagevendende programpunkt, ’De nøgne og de døde’, hvori redaktionen viser respekt overfor de musikere vi mistede i 2009. 21. januar får vi besøg af electrobluesduoen Straight From The Harp, der snart har debutpladen, ’Rain, Rain, Down, Down’, klar til udgivelse på Auditorium. Senere på måneden gæster rock-comboet med det fantastiske navn Syreregn studiet. Andre navne vi ser frem til at få besøg af er Niss Stricker, som i 2009 udgav den lille psychfolk perle, ’Under Himmelhavet’, og No More Heroes, der med ep’en, ’The Modest House’, ligeledes fra sidste år, gav løfter om, at vi har godt i vente.