Vraggods og bitter erfaring

”Jeg begyndte at skrive børnebøger. Det havde jeg det rigtig godt med. Og i 1982 skrev jeg så en roman, 'Scenepas'. Det skulle jeg nok ikke have gjort. Den fik ikke gode anmeldelser. Men derfor kunne den jo godt være god. Det var den bare ikke.”

- forfatter Thorstein Thomsen. Kronik i Politiken, d. 13. maj 2006.

’Scenepas’ med undertitlen ’Roman Fra et Rockmiljø’, er i denne bloggerkugles optik ikke så dårlig, som forfatteren gør den til. Det er ganske vist over tyve år siden og med et helt andet og frisk syn på litteratur, at bogen blev læst. Når man dertil lægger, at kendskabet til Thomsens senere romanforfatterskab er lig nul, kan det heller ikke nytte at forsøge sig med en sammenlignelig analyse.

Bogen er af flere, der ved besked om den slags, blevet omtalt som værende en såkaldt nøgleroman. Thorstein Thomsen voksede op i Kongens Lyngby, gik i skole med C.V. Jørgensen og medvirkede som pianist på ’En Strynet Strejfer’. I skuffelse over, at pladen blev udsendt i C.V. Jørgensens navn og ikke som et kollektivt bandprojekt, valgte Thomsen at kappe alle bånd til sin gamle legekammerat.

Denne snert af skuffelse og begyndende bitterhed er et væsentligt tema i ’Scenepas’. Det siger sig selv, at især den unge Jørgensens påståede konsekvente egensindighed, hvor jeget bliver sat over fællesskabet, falder forfatteren for brystet. Skildringen af C.V. er i det hele taget ikke videre sympatisk. Undervejs i romanen, følger man desuden i sidehistorier, C.V. Jørgensens karriere fra Det Ganske Lille Band til hitliste-succesen, ’Tidens Tern’. Ligesom der er et genkendelig portræt af guitaristen Ivan Horn.

Måske man bare skal tro på Thorstein Thomsens efterrationalisering og så lade musikken tale for sig selv?

Glem ikke, at der søndag d. 9.maj, hvor C.V. Jørgensen fylder tres år, er en hyldestkoncert i Huset i Magstræde, arrangeret af Per Kristensen og Peter H. Olesen.

Rock'n'Roll Nurse

København. I går aftes. New York Dolls.

Inspiration til haven. 2. del.

I sidste uge løb vi gennem første afdeling af det haveprogram, som Mod Strømmen sendte i august sidste år. Indlægget blev rundet af med Paul McCartney’s ’Blackbird’. Valget kunne også være faldet på C.V. Jørgensens ’Til Skabernes Fulde Tilfredshed’, der med linien ”når solsorten synger solen i sænk”, har lidt af det samme over sig som ”blackbird singing in the dead of night”. Vi forbliver ved fuglene.

15. Bill Callahan - Too Many Birds (2009)

For det meste er fuglesang smuk. Gråspurvenes til tider maniske pippen og ikke mindst skov- og tyrkerduernes koleriske kurren, kan dog gå én betragteligt på nerverne, især når de begynder tidlig, tidlig morgen. ’Too Many Birds’ kommer fra det fornemme album ’Sometimes I Wish We Were An Eagle’. Mon ikke en ørn kan finde på at nappe en due eller to?

16. Jenny Lewis - Pretty Bird (2008)

Vi glemte ikke de trækfugle, der kun er her på sommervisit. Svalerne har fx vinterkvarter syd for Sahara, mens de danske stære forlader landet til fordel for Storbritannien.

”You go west for the black setting sun
You go south to the white spirit world
You go east for those real green eyes
You go north, walk the good red road
Pretty bird”

17. Julia Lee And Her Boy Friends - Lotus Blossom (Sweet Marijuana) (1947)

Hampplanten er en enårig plante, der med den rette dyrkning, kan blive op til tre meter høj. Normalhøjden ligger dog et sted mellem 50 og 250 cm høj. Planten hører under Cannabaceae-familen, som også omfatter nældetræ og humle. Julia Lee slog sit navn fast i det spirende jazzmiljø i Kansas City i mellemkrigsårene, hvor hendes dobbelttydige tekster og svingende håndtering af klaveret blev et tilløbsstykke.

18. The Jesus & Mary Chain - Sowing Seeds (1985)

At lægge spiren til noget eller så et frø er et kært billede. Budskabet her er det samme, som The New Riders Of The Purple Sage havde i ’Garden Of Eden’ (se 1. del.), nemlig fred. Fra ’Psychocandy’.

19. Country Teasers - Golden Apples (1999)

Fra lp-pladen ’Destroy All Human Life’

20. Primal Scream - Ramblin' Rose (live) (1990)

Tredje skotske band i træk. ’Ramblin’ Rose’ er på vippen. Det havde det såmænd stadigvæk været, hvis vi havde spillet det i originalversionen med MC-5.

21. Them - Walking In The Queen's Garden (1967)

Heftig irsk garagerock. Them uden Van Morrison. Hvis man ikke kan få jord under neglene i egen have, så prøv en af de offentlige parker, som de gamle europæiske residensbyer er så rige på.



22. July - Dandelion Seeds (1968)

Mælkebøtten er ilde lidt. Den er en hårdhudet rad, der spreder sine flotte faldskærme med vinden. Der er ikke den plet jord, hvor mælebøttefrøet ikke kan spire. Ja, selv de mindste sporer har styrke nok til at skyde op gennem asfalten. ’Dandelion Seeds’ begynder som en boogie, som man godt kan frygte vil udvikle sig til et langt jam, men ud af ingenting dukker der en langsom og lidt uhyggelig passage op, der drejer numret over i det psykedeliske. Hør også The Lemonheads’s udgave fra albummet ’Varshons’ fra 2009. I 1972 døbte Anita Pallenberg og Keith Richards deres andet barn, Dandelion. Hun har senere taget navneforandring til det mere prosaiske Angela.

23. Rick Nelson & The Stone Canyon Band - Garden Party (1971)

Det er ikke enhver forundt at holde havefest i Madison Square Garden. Det tidligere teenageidol Ricky Nelson skrev denne sang efter at være blive buhet ud af den berømte koncertsal i New York. Nelson var længe overbevidst om, at publikum var utilfreds med det nye materiale, han forsøgte at indlemme i sættet. Sandheden er at buh-råbene var rettet mod en flok betjente, der var ved at eskortere nogle fulde fans ud.

24. The Statler Brothers - Flowers On The Wall (1966)

Hvad stiller man op, når der ikke er en have lige uden foran døren og verden går én imod?. Man sætter et blomstertapet op, lægger sig godt til rette og begynder at tælle dem fra en ende af. Tekstlinien ”Smoking cigarettes and watching Captain Kangaroo" er gået over i populærhistorien, som den replik Bruce Willis tog til genmæle med, da han i ’Die Hard, Mega Hard’ blev spurgt om, hvad han havde lavet siden han blev suspenderet i den forrige film.

25. Tony Orlando & Dawn - Tie A Yellow Ribbon Round The Old Oak Tree (1973)

Et gult hårbånd eller bare et gult bånd er et symbol med forskellige betydninger. De fleste forbinder det med en kvinde, der går hjemme og venter på, at hendes elskede skal komme hjem fra krigen. Hvem husker ikke John Ford’s western ’Kavaleriets Gule Bånd ’? Her handler det om en netop løsladt fange, der har bedt sin kæreste om at hænge et gult bånd op i den gamle eg, hvis hun stadig vil have ham. Vel at mærke, så han allerede fra rutebilen kan se om han er velkommen eller om han skal fortsætte videre. Heldigvis havde hun sat hundrede gule bånd op.

26. Paul Weller - Sunflower (1993)

Morgenfrue, tusindfryd, fløjls-, ærteblomst og solsikke har stolte traditioner i danske haver. Morgenfrue skulle for resten være god mod rød numse og ditto næse.

27. Stone Country - Magnolias (1968)

Gamle haver. Flimrende skygge. ’Magnolias’ er et kornet portræt af livet i de amerikanske sydstater.

The Rolling Stones - Plundered My Soul

Undskyld. Gentagelse. Officiel video. I øvrigt har jeg vandet de blomster, du bad mig om. Uret er også sat til sommertid.

Alt liv forsvinder / ud af billedet den niende maj.

Hilsen til CV. Den 9. maj runder Carsten Valentin Jørgensen et knivskarpt hjørne. Her en ønskeseddel for aftenen i Musikcaféen.

T.S. Høeg - Hey Steen Salonfirben
De Efterladte - Costa Del Sol
Butzback - Flik-Flakker
Marie Key - Skygger Af Skønhed
Lars Hybel - Det Siger Sig Selv
Karin Ørum - Storbybeduin
Kristoffer Munck Mortensen - Et Satanisk Mesterværk
Prins Nitrat - Hotel Halleluja
Marie-Louise Munck & Troels Bech - Alle Mine Bagmænd
Kaspar Vig og Andreas Fuglebæk - Babylon
Jonas Dissing - Mit Lille Reservat
Sara Grabow - Some Like It Hot
Mads Wæhrens - Dubletter
Solveig Sandnes og Disa (Er De Sjældne) - Florafobi
Per Kristensen - Det Psykedeliske Forår
Nanna - Amor & Den Sidste Pil

Alle - Tak For Sangen

(flere navne følger)

Shoot From The Hip # 2 (2010) i Mod Strømmen

Torsdag d. 29. april, kl. 18-20, er radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM/98.8 Hybrid) tilbage ved udgangspunktet. Det vil sige, at den faste stab, tager en bunke musik med. Der er intet tema, ingen regler, bare den musik, som redaktionen finder relevant i det givne øjeblik.

Note: Denne signatur har en mindre stabel musik liggende foran sig. Herimellem Buddy Holly, Anders Stub, Curtiss A, The Rolling Stones, The Go-Betweens, Ghost Voo og Nikolaj Nørlund.

Inspiration til haven. 1. del.

I august sidste år, da havesæsonen så småt var på retur, lavede redaktion på Mod Strømmen sit eget haveprogram.

1. Tommy Hancock - I Am The Grass (1970)

Skiltningen ’Græsset må ikke betrædes’ er måske ikke så tåbelig. For hvis der er noget græs ikke bryder sig om, så er det at blive trådt på. Det afskyer også al form for menneskelig hykleri. Træd varsomt, græsset vil nemlig altid være det, der ler til sidst: 'I am the grass - someday I'll cover you green!'. Såfremt det er muligt, vi kunne ikke anskaffe den, er det værd at lede efter Dee Mullins psykedeliske countryversion af ’I Am The Grass’

2. Pacemaker Jane - Mow The Lawn (2007)

Titlen siger sig selv. Pacemaker Jane kommer fra Bowling Green i Ohio. En by, der i slutningen af 1800-tallet blev rig efter oliefund. I dag forsøger den at slå sig op som fortaler for grøn energi. Hvis man en dag lægger vejen forbi, anbefaler byens turistkontor, enten at gøre det under det årlige National Tractor Pulling Championships eller ved Wood County Fair.

3. The Clientele - Geometry Of Lawns (2005)

Herhjemme er der bred enighed om, at man omkring d. 1. maj begynder at slå plænen og gør det mindst én gang om ugen indtil august / september. Hvor ofte englændere slår og gøder deres veltrimmede græsplæner er uvist Det er efter alt at dømme heller ikke det London-bandet The Clientele synger om på ’Geometry Of Lawns’

4. The Staple Singers - The Gardener (1969)

En klassisk allusion. Fordrer ikke det store kendskab til bibelhistorie før man får en fornemmelse af, hvem denne havemand kan være. B-side til Stax-singlen ’The Challenge’.

5. The Everly Brothers - Cuckoo Bird (1969)

Ingen have uden fugle. Her lyder The Everly Brothers som The Byrds. Undertegnede havde egentlig en forestilling om, at cockoo direkte oversat betød gøg. Og at man deraf kunne læse en masse symbolik ind i teksten. Sådan er det ikke. I USA kender man godt til gøgen og dets opfostringsmetoder, men hovedparten af de fugle, der går under betegnelsen cuckoo, passer, plejer og mader rent faktisk dets eget yngel.

6. Buffalo Springfield - Bluebird (1967)

Endnu en fuglesang. Vi ville ikke stå tilbage for de mange Buffalo Springfield fan, der mener, at det var med denne Stephen Stills komposition, at gruppen kulminerede. ’For What It's Worth’s kvaliteter ufortalt.

7. New Riders Of The Purple Sage - Garden Of Eden (1971)

”We Live In The Garden Of Eden, Yeah

Don’t Know Why We Want To Tear

The Whole Thing To The Ground

We Live In The Garden Of Eden, Yeah

Don’t Know Why We Want To Tear
The Whole Thing Down”

Hippieromantik, kommentar til krigen i Vietnam, men særdeles nærværende i et haveprogram. ’Garden Of Eden’ kommer fra New Riders Of The Purple Sage's debutalbum, der i øvrigt var den eneste studieplade som medstifteren af bandet, Jerry Garcia fra Grateful Dead, spillede med på.

8. Bob Dylan - In The Garden (1980)

Se omtalen af ’The Gardener’ af The Staple Singers. Fra ’Saved’.

9. FourTet - No More Mosquitoes (2001)

Sommerens plage. Myg har deres plads i fødekæden. Lige meget hvor meget man så end hader dem. Ingen fugle i haven uden myg og andre insekter. Visse kilder hævder, at en musvitfamilie kan spise op imod 5.000 af disse smådyr i døgnet i yngletiden. Tak.

10. Add N To (X) - King Wasp (1997)

Seksuelle undertoner. Blomster og bier. Add N To (X)’s opdatering af Slim Harpo’s ’I’m a King Bee’

11. R.E.M - Gardening At Night [Slower Electric Demo] (1983)

Peter Buck, guitarist i REM, har på et tidspunkt fortalt, at det eneste bandet behøvede til at skrive sange i begyndelsen af karrieren var "three chords and a six-pack of beer.". Til trods for ihærdige forsøg på at tolke andre betydninger ind i ’Gardening At Night’, så handler det om det kunstløse faktum, at det i Athens, Georgia, er en god idé at gå i haven om natten, forbi det er for varmt om dagen.

12. Fifty Foot Hose - Rose (1967)

Rosen er en af havens prydplanter. Fifty Foot Hose blev dannet i San Francisco i midten af tresserne. Dets første singleudspil ’Bad Trip’, lå i den eksperimenterende og atonale ende af spektret. Tanken var at radiostationerne skulle kunne spille numret ved alle hastigheder. På debut-lp’en ’Cauldron’, der kom i 1967, var gruppen gået i retning af af jazz og psykedelisk rock, spædet op med primitive elektroniske lydeffekter. Man kan med rette stille spørgsmål ved om ’Rose’, virkelig handler om en rose. På den anden side, "If you're going to San Francisco, be sure to wear some flowers in your hair”

13. Povl Dissing & Benny Holst - Lille Sommerfugl (1968)

Sangen stammer fra Tivoli-Revyen 1921, hvor den blev sunget af Ingeborg Bruhn-Bertelsen. Teksten er af Ludvig Brandstrup og melodien af Elith Worsing. Dissings og Holsts version faldt ikke i ligeså god jord som Bjørn Tidmands, der blev en landeplage samme år.

14. The Beatles - Blackbird (1968)

Vi slutter første del af denne kommenterede gennemgang af haveprogrammet med den sang, der i mange år annoncerede, at nu lukkede Danmarks Radio ned for natten. Det skete med ’Blackbird’ med The Beatles, sådan ca. lige før kl. 2.00.

Lokalhistorie

Fra krypten under Christianskirken, Strandgade, Christianshavn, København K.

Foto: Peter Petersen

Kingston Star Map

Togdunkende ska anno 1967. 'Train Tour To Rainbow City' er skrevet og produceret af Eddy Grant med skyldig reference til mange af periodens mest populære ska-numre, mest af alt minder det om Prince Buster’s 'Train To Girls Town' fra samme år. Det er vist ikke for meget sagt.

I begge numre kommer passagererne på deres vej rundt i Kingston, forbi de huse, hvor Emmanuel Zachariah Zaccepon, Judge Dread og Prince Buster bor. Grant ved godt, at han har en dårlig sag, for da hans tog passerer Buster’s hus, anmoder han de nysgerrige rejsende om at være ekstra forsigtige og ikke skræppe for meget op, fordi her bor en mand, der har givet ham ”great competition”, som det hedder i de kredse. Her kommer Prince Buster's rundvisning.

Something Else

I dag er det halvtreds år siden, at Eddie Cochran døde af de kvæstelser, han pådrog sig, da han blev slynget ud af forruden på en hyrevogn under en tour i England. Sangskriveren Sharon Sheeley og rockabilly-stjernen Gene Vincent overlevede begge ulykken. Chaufføren George Martin blev dømt for uforsvarlig kørsel. Straffen lød på frakendelse af kørekortet i femten år, seks måneders fængsel og en bøde på £50.

Grotæsk i Mod Strømmen

For godt og vel en måned siden, var vi forbi punkrock-trioen Grotæsk. Nu på torsdag, d. 22. april, kommer det forbi radioprogrammet Mod Strømmen. Stil ind kl. 18.00 på 98.9 FM / 98.8 Hybrid.

Grotæsk spiller i Sumpen i Thy Lejren, fredag d. 7. maj. Dagen efter gælder det Katapult i Århus.

Plundered My Soul II

Med ret til ændringer

I går offentliggjorde Roskilde Festivalen 2010-plakaten. Hvis det havde stået til denne bloggerkugle, hvilket det heldigvis ikke gør, havde navnene, der er sat med helt store typer, set anderledes ud. Patti Smith & Band kan såmænd godt få lov at beholde pladsen, mens de seks andre var blevet skiftet ud med Tinariwen, LCD Soundsystem, Wooden Shjips, Van Dyke Parks, Pavement og, det er virkeligt svært, hvorfor mon?, Bassekou Kouyate & Ngoni Ba.

Pionier Puppe

Klassisk bud på rationalisering. To fluer med et smæk. Pionerdukken skulle gerne ligge i valid forlængelse af indlægget i går. Mellemblond er til stede, eftersom det spiller på Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, i morgen aften, kl. 20.

Sanger, sangskriver og guitarist i Mellemblond, Kristoffer Munck Mortensen, er i øvrigt føjet til listen over de navne, der hylder C.V. Jørgensen ved en koncert i Huset i Magstræde, søndag d. 9. maj. Mere om det arrangement ved senere lejlighed. Tolk det gerne som når dagen nærmere sig.

Kort og kontant

Clemens Meyers debut ’Als Wir Träumten’ fra 2006 er fremragende. Intet mindre. Leipzig i årene omkring Murens fald. Fire-fem drenge vokser op. Fra påtvungen pionerånd til mikrobølgeovne og pornoblade. Fra smårapserier og joyrides til ungdomsfængsel og stofmisbrug. Den danske oversættelse kom sidste år.

’What'll I Do For Satisfaction’

”Patologisk narcissisme” var de ord, som musikeren Peter Bastian anvendte, da han her til morgen på P1, skildrede, hvordan det ud fra hans optik, ser ud til, at målet med livet for flere og flere mennesker er lykke. Bastians pointe var vistnok noget i retning af, at hvis livet bliver en lang stræben efter lykke, så vil man aldrig finde den. Undervejs i samtalen gik dog ikke rigtig op for denne blogger om Bastian mente, den lykkefølelse, der kan opstå af så godt som ingenting? Det er det formentlig ikke. Hør mere allerede i aften, hvor P1 sender det første af ni splinternye radioforedrag i serien Mands Minde med Peter Bastian.

Om det har været morgeninterviewet med Bastian, der talrige gange her i løbet af formiddagen, har fået undertegnede til at gå og synge de strofer, som han kan huske fra den hvide soulsanger Johnny Daye’s Stax-single fra 1968, ’What'll I Do For Satisfaction’, må stå hen i det uvisse.

U.N.K.L.E feat. The Black Angels

Austin-kvintetten The Black Angels, har med dets to glimrende album ’Passover’ fra 2006 og ’Directions To See A Ghost’ fra 2008, været et af de orkestre, som denne signatur har haft stor fidus til. Ikke kun som en af de fineste eksponenter for den neo-psykedeliske bølge, men også med en forventning om, at det i vrimlen af inspirationskilder på et tidspunkt vil forme et mere autonomt udtryk.

Hvorvidt det nye singleudspil, ’Natural Selection’, fra den engelske electro-duo U.N.K.L.E., hvorpå The Black Angels medvirker, på nogen måder kan angive en ny retning for bandet, er i sagens natur for tidligt at sige. Men hvis og alt det der, så kan man imødese langt flere dansevenlige beats. Spørgsmålet er så om det også bliver ’The Black Angel's Death Song’?. Forhåbentlig ikke. Hent singlen her.

Charles Wallace i Mod Strømmen

På dåbsattesten står der Charles Wallace. På visitkortet sangskriver og tidligere frontmand for New York-kvartetten, HeadQuarters. I 2005 udsendte HeadQuarters den selvfinansierede ep ’Get Your Head On’, der i Amplifier Magazine fik denne anbefaling, “jamming power pop into new wave and run it through their neo-psychedelic carburetor”. Bandets anden ep ’O and O’, havde Mark Kramer, bedre kendt som Kramer og som producer for Galaxie 500, Urge Overkill, Butthole Surfers m. fl., bag mikserpulten. Undervejs delte orkestret også plakat med The Brian Jonestown Massacre, Soundtrack of Our Lives, Dead Meadow og The Black Angels, ligesom det var hovednavn ved Little Steven’s Underground Garage’s Rolling Rock & Roll Tour, da den besøgte New York.

Charles Wallace er nu bosat i Zürich, hvor han i 2008 indspillede sin solodebut. Nu på torsdag, d. 15 april, kommer han forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid). Stil ind mellem, kl. 18-20. Samme aften er der mulighed for at høre Wallace i Café Retro i Knabrostræde og lørdag spiller han i Huset ved Kongens Have.

Her et klip fra filmen ’American Mod’, som HeadQuarters lavede musik til. Ved et grundigere studie af billederne, får man måske øje på Karen O fra Yeah, Yeah, Yeahs.

’Story of an Artist’ / Poesiens hus

Everyone, and friends and family
Saying, "Hey! Get a job!"
"Why do you only do that only?
Why are you so odd?
We don't really like what you do.
We don't think anyone ever will.
It's a problem that you have,
And this problem's made you ill."

© Daniel Johnston. Fra kassetteudgivelsen ’Don't Be Scared’, 1982.

Der er tilsyneladende stadig billetter til Daniel Johnson i Vega i morgen.

Søndag lægger Lille-Vega scene til dette arrangement til støtte for et Poesiens Hus i København. Ifølge Politiken skulle de fleste af grunkerne allerede være hjemme. Hvad angår Free Electric, så lystrer det ikke længere den benævnelse. Med en forsanger, der springer ud under eget navn, og med tilføjelsen af endnu en guitarist, var tiden inde til et, om ikke hamskifte, så et navneskifte. Please welcome The Liquid. Herunder snapshots fra bandets sidste job som FreeE på Drone Bar, d. 25. marts 2010.

Bibliotekaren anbefaler

I det brokvarter, hvor denne blogger har boet i henved seksten år, er der et udmærket bibliotek. For en otte-ti år siden, havde det et par hyldemeter, der var reserveret til de bøger, som bibliotekarerne, mente lånere skulle læse. Det har det vistnok endnu. I omtalte periode kom undertegnede der ofte, ja helt op til tre-fire gange om ugen. Kanske det var i et anfald af kedsomhed, at den første af flere John Fante bøger, en dag diskret blev listet op blandt anbefalingerne, erindringen svigter. I hvert fald blev det snart lidt af en vane, at tjekke om Fante stadig stod blandt de faguddannedes øjesten. Hvis ikke, kom han hurtigt til det igen. Om det lille gimmick, faldt i god jord blandt lånerne eller om det var bibliotekaren, der holdt et så skarpt opsyn med hylden, at alt, der ikke hørte til der, blev fjernet omgående, er svært at sige. Set på afstand, var det i det mindste et spinkelt forsøg på at udbrede kendskabet til John Fante.

I dag ville John Fante være fyldt 101 år. Han døde i 1983. Bandini-kvartetten er det rigtige sted at begynde, dersom man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Fante’s fine forfatterskab. Ellers kan man bruge anledningen til at genlæse ham. Begynd gerne med den sene novelle, ’My Dog Stupid’, der er at finde i ’West Of Rome’.

Teenage Fanclub - ’Baby Lee’, nyt nummer.

Den 8. juni udkommer det nye Teenage Fanclub-album, ’Shadows’. Det er det niende i rækken, det tiende, hvis ’Words Of Wisdom & Hope’, som de lavede sammen med Jad Fair i 2002, bliver regnet med. Vi tæller ned med Norman Blake’s ’Some People Try (To Fuck With You)’ fra ’Mellow Doubt’-singlen, der kom i 1995.

Den første smagsprøve, ’Baby Lee’, fra den nye plade, kan man hente her.

Ligefor: The Good, The Bad & The Roky

”Alex Chilton, Told Me To F**k Off”

”The hardest one, and the one that made me really freak out, was when Joe Strummer died. That was like a fucking kick in the head. He was 50. You know? When I think in terms of that, Alex was 59 and Joe Strummer was 50. There’s not a great life expectancy for rock and roll to begin with, and I’m sitting here going, well, I’m only 43 but shit, that could be like 69 by regular age.”

- Tommy Stinson, ex. The Replacements, måske stadig Gun’n’Roses, manden med osten balancerende på hovedet, der nok har fået at vide, at han skal sige ”cheese”, til Philadelphia Weekly, 22. marts 2010.

Hvis overskriften pirrer nysgerrigheden, kan man få historien bag, ved at lytte til Alex Chilton Tribute podcast fra The Ledge med Scott Hudson. Hør bl.a. The Replacements, Wilco, Soul Asylum, This Mortal Coil, Teenage Fanclub, Tav Falco’s Panther Burns, The Cramps etc.

Kaspar Vig i Mod Strømmen

Radioprogrammet Mod Strømmen, har tidligere haft besøg af Kaspar Vig. På daværende tidspunkt indgik han i bandet Silver City. Siden dengang er Vig begyndt at skrive på dansk. Med en smule goodwill, kan man kalde det dansksproget americana, og det er han sluppet fornemt fra. I februar udkom debutpladen ’Efter Aber’, der i netmagasinet Rootszone, fik disse pæne afsluttende ord med på vejen:

”Efter Aber" er en fremragende debut fra en person, der stadig har tid til at finde sig selv som sangskriver, men som tydeligvis brænder for den amerikanske lyd, og på imponerende vis formår at tilføre country-genren nyt liv.

Stil ind nu på torsdag, d. 8. april, mellem kl. 18-20. 98.9 FM / 98.8 Hybrid.

Tiden, spejlet og Niels Skousen

Lad os få det på det rene med det samme. Når talen falder på Niels Skousen og hans musikalske værk, så er denne kugleblogger inhabil. Dertil er der blevet brugt alt for mange timer i godt og skarpsindigt selskab med ikke kun beatpladen, 'Herfra Hvor Vi Står', men ligeledes 'Landet Rundt. 1. del', 'Palads Af Glas', 'Jeg Vender Mig I Sengen', 'Lykkehjulet', 'Dobbeltsyn', 'Daddy Longleg', samt et par stykker mere. Forleden udkom hans nye album, 'Lyt Til Din Coach', til stort set fine anmeldelser randen rundt. Her en kommenteret opsummering.

I Information bliver Skousen udnævnt til ”en af den dansksprogede sangs giganter”, hvorefter Klaus Lynggaard peger på, at Niels Skousen på det nye album har ”skrevet ti fremragende sange med tekster, der med sproglig prægnans og poetisk finesse når ud i mange af eksistensens hjørner”. Det slutter ikke her, minsandten om ikke Lynggaards anmeldelse munder ud med ”Lyt til din coach er fremragende. Alle 10 sange holder. Skousen er boss. Fat det dog.”

Erik Jensen udfører ikke det samme knæfald i Politiken. Ikke dermed sagt, at han er uimponeret. Bestemt ikke. ”Man får uvægerligt lyst til at høre, hvad det er, dette velmodulerede, danske svar på Leonard Cohen og Lou Reed fortæller i en musik, der er pakket tørt og lunt ind af det kongenialt spillende hold og producer Nikolaj Nørlund.”, hedder det. Hvorpå Jensen drager sammenligninger med de to seneste plader, 'Dobbeltsyn' fra 2002 og 'Daddy Longleg' fra 2006, og når frem til, at ’Lyt Til Din Coach’ i forhold til de foregående er ”et helstøbt og rentonet rockalbum med nyskabelser i form af en yderst vedkommende kritik”. At Jensen så også får Niels Skousen placeret i syrerockgruppen Young Flowers er blot en bagatel. Gæstesolist ja, ikke medlem.

Man kan godt have Thomas Søie Hansen fra Berlingske Tidende mistænkt for, at være blevet personligt ramt af Niels Skousens til tider bidende afkodninger af tingenes tilstand. ”Men det er på den anden side også møghamrende irriterende at høre en mere erfaren personage ironisere over en tidsånd, han eller hun ikke forstår. Endsige vil forstå” Hansen ender da også sin tankestrøm med et statement, der hverken er fugl eller fisk. ”Og så er det ikke mindst rigtig rart at lytte til Niels Skousens lette rytmiske mumlen. Hans stemme er så indbydende, venlig og så tryg som et bjørnekram.” Dertil er der bare at sige, at der altså står mere på spil end en nok så god fortælling, indtalt af salige Thomas Winding.

I formiddagsavisen Ekstra Bladet (BT har i skrivende stund endnu ikke anmeldt pladen), er Thomas Treo også fremme med sjældne superlativer. ”Alt i alt endnu et typisk underfundigt og kærligt insisterende album fra en elskværdig outsider i dansk showbusiness.”.

Mens vi er ved de kortfattede anmeldelser, så napper vi en tekstbid af Jan Opstrup Poulsen i Gaffa, der som blad i sin iver efter at omfavne alt, alt for ofte ender i lakonisk ligegyldighed. Her hedder det, at Niels Skousen indtager ”en ganske unik plads i dansk sangskrivning, fordi han tør synge om tingene, helt som de er. Og det giver ganske ofte stof til eftertanke”.

Tillad os at slutte med Jonas Kleinschmidt, der i Soundvenue, som efterhånden skriver mere om modestof end om musik, mener ”Det er ikke alle skæringer på albummet, der holder samme høje niveau, og det kan man vel heller ikke forlange. Men momentvis er 'Lyt til din coach' det tætteste, moderne, dansksproget folkrock har været på et mesterværk, og det er immervæk også noget.”

'Middelvejen' fra det nye album

Det var ordene. Tak. Man kan også stille ind på P4, hvor ’Lyt Til Din Coach’ er ugens album eller komme forbi Hovedbiblioteket i Krystalgade, onsdag d. 7. april, kl. 18.30, hvor der er pladereception, interview, koncert og konkurrence. Hvis man kan vente lidt længere, får radioprogrammet Mod Strømmen endvidere besøg af Niels Skousen, Kr. Himmelfartsdag, dvs. d. 13. maj.

Foto: Mikkel Møller. Berlingske Tidende.