Clinic / Bubblegum
’Bubblegum’ er indtagende post-punk avantgarde-pop med klare referencer til 1960’erne. Clinic kan mere end deres paternoster (læs Velvet Underground). Det er et klarttænkende orkester, der formår at genopfinde fortiden i sit eget tilbagelænede og stenede billede
Dragontears / Turn On Tune In Fuck Off!
Aldrig før har Dragontears lydt mindre stenet. De første fire skæringer er skarpe og intense. Derefter kommer ’William’, der måske kan gå hen og blive en ny generations flipper-hymne, ligesom ”Sol står op, sol går ned”, også kendt under sin korrekte titel, ’Knud Lavard’, var det i begyndelsen af 1970’erne.
The Duke & The King / Long Live The Duke & The King
Pladen er indspillet dybt inde i skoven omkring Bearsville (The Big Pink, The Band og Dylan), New York. Og det kan man høre. Lyden er rustik og emmer af et aldrig afsluttet kærlighedsforhold til rock, folk, country og soul. Masteringen står Bob Ludwig, som har arbejdet for bl.a. Bruce Springsteen, Jimi Hendrix og The Band, for.
Roky Erickson / True Love Cast All Evil
Rock, country, blues og gospel. Glem alt om comeback, genfødelse og psykisk sygdom. Lad os i stedet glæde os over, at Erickson skaber ny musik og turnerer, selvom han stundom virkede fraværende ved koncerten i Vega.
Gonjasufi / A Sufi & A Killer
En af årets underligste Roskilde-optrædener. Sammenhængende var den bestemt ikke. Det er ’A Sufi & A Killer’ til gengæld og det til trods for, at den stikker i så forskellige retninger, som The Stooges, mellemøstlig funk, Frank Zappa, Issac Hayes m.v.
Howl Baby Howl / Now The World Belong To Us
Udtrykket er blevet mere varieret og sofistikeret. Uden på nogen måde at miste den kant, som der er alt for lidt af i dansk rockmusik. På ’Making History Is Over’ føler man sig hensat til Manchester for femten-tyve år siden.
Magic Kids / Memphis
The Magic Kids’ retro-pop debutplade, 'Memphis', minder om så meget, at den i sidste ende går hen og bliver forholdsvis original. Bubble-gum, Devo, The Beach Boys, Belle & Sebastian og teenagefantasier en masse. Men der gemmer sig mere under den troskyldige overflade, end man i første omgang antager
Masshysteri / Masshysteri
"X" gik jeg mageligt rundt og tænkte. Fik så at vide, at Umeå-bandet nok havde lyttet mere til Gorilla Angreb end X. Det har dog ikke ødelagt noget som helst. Det er fedt. Vi pønser for øvrigt på at kigge over sundet i en temaudsendelsen.
Gil Scott-Heron / I'm New Here
Endnu et af de navne, jeg har set live i år. De første spæde skridt til ’I’m New Here’ blev taget da den engelske producer Richard Russell kontaktede Gil Scott-Heron, mens han sad inde for narkotikakriminalitet i Rikers Island fængslet i New York. Resultatet er en krydsning mellem Robert Johnson og Allen Ginsberg sat til dubbede beats. Nuet er forbandet nærværende.
Niels Skousen / Lyt Til Din Coach
Jeg stiller mig med glæde op i koret. Poetisk hudfletning af tidsånden med et særdeles velspillende backingband.
The Strange Boys / Be Brave
Austin-orkestrets kandidatur hang i en tynd tråd, indtil få dage før radioudsendelsen. At det alligevel figurerer hænger sammen med et par sene nattetimer, hvor jeg faldt til patten og overgav mig definitivt til bandets nonchalance rockudtryk
Teenage Fanklub / Shadows
Årets efterårsplade udkom i juni. Fem år er lang tid mellem udgivelser, selv for et orkester, der de seneste to årtier har frembragt et af de fineste kataloger. Med beregnet risiko for at blive kaldt stillestående, stokreaktionær og stereotyp, og eventuelt noget der er fælere, puffer ’Shadows’ sig fuldt fortjent ind blandt de bedste tretten. Her er playlisten fra Vega i november 2010.
The Vaselines / Sex With An X
Endnu en konstellation fra Glasgow. The Vaselines har fundet en enkelt og charmerende popformel. De ved godt, at de ikke har noget nyt at tilføje, de mageløse plader de udgav i slutningen af firserne. Men ærligt talt, hvad gør det, når ’Sex With An X’ måske er det bedste Frances McKee og Eugene Kelly har lavet sammen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar