Gary Heffern. Alle foto: Andrea Schroeder |
Den
seneste tid, har jeg kredset en del om sendte radioudsendelser. Enten for at zoome ind
på enkeltheder eller, for den sags skyld, for at se dem i et større perspektiv,
i bredformat. I januar havde vi besøg af Gary Heffern, Andrea Schroeder og
Jesper Lemkuhl. Aftenen før havde de varmet op for The Walkabots i Vega. Her
mødte jeg dem, hvor vi talte kort om, hvilken retning programmet eventuelt kunne
tage. Jeg fandt ud af, at Heffern fra sit hjem i Finland, kun havde medbragt en ’best-of’
med hans tidligere synth-punk orkester The Penetrators, plus et par
soloplader. Ikke andet. Jeg vidste, at Andrea Schroeder og Jesper Lemkuhl ville
spille et nogle numre live, men at de heller ikke, havde noget med
fra deres hjem i Berlin.
Næste
eftermiddag, et par timer før programstart, satte jeg mig for, at brænde en cd
med mere eller mindre relevans for aftenens gæster. Andrea Schroeder, hvis
debutplade kommer på tyske Glitterhouse til efteråret, havde jeg ikke noget med
i mit i-Tunes-bibliotek. Heffern fik som et lille kuriosum cd’en med sig
tilbage til Lapland og den nordlige polarcirkel.
1. Pocket Life - Let It Go (2012)
Muligheden
for at spille aarhusianske (århusianske) Pocket Lifes nye single med Chris Eckman fra The
Walkabouts på e-bow og keyboard, bød sig desværre ikke. Hør den i stedet her.
Jesper
Lemkuhls projekt. Indspillet i Sauna med Nørlund ved rattet.
3. The Dils - I Hate The Rich (1977)
Selvom
punkrockens svar på The Everly Brothers, allerede i 1977 flyttede til San
Francisco, hvor bassisten Tony Kinman i en kort periode spillede i The Avengers,
og senere til L.A., bliver de blandt lokale stadig regnet som et rendyrket San
Diego-band. The Penetrators og The Dils optrådte aldrig sammen, som jeg har
oplyst tidligere.
4. The Zeros - Beat Your Heart Out (1978)*
I
modsætning til justnævnte, så spillede The Zeros og The Penetrators mange job
sammen. Guitaristen og sangeren Robert Lopez fik senere en karriere som El Vez,
den latinamerikanske Elvis.
5. Mark Lanegan Band - Sleep With Me (2003)
I
midten af firserne tog Heffern en beslutning om at komme væk fra det sydlige
Californien. For meget sex & drugs & rock’n’roll. Intetanende dumpede
han ned i Seattle, hvor der skete ting og sager i de år. Det udartede sig hurtigt
til venskaber på kryds og tværs af genre og aldersskel. Lanegan synger
eksempelvis for på ’All His Children’ fra Hefferns plade, ’Consolation’.
6. Alejandro Escovedo – Sway (2001)*
Som
adskillige fra den californiske punkscene, vendte Alejandro Escovedo sig mod
folk og country, da de første hidsige år fra 1977-79 fik en naturlig ende.
Samme rute tog Heffern et par år senere. D’herrer tager
sig af duetten ’Down Time’ fra ’Consolation’
Endnu
en af Hefferns gode venner fra de unge år. Case spiller med på ’Consolation’
8. The Nerves - Hanging On The Telephone (1976)
Mere
med Peter Case. Han turnerer for tiden Nordamerika tynd med sin gamle The
Nerves bandkammerat, Paul Collins. Efter tiden i The Nerves, dannede de hver
især The Plimsouls og The Beat.
9. Built To Spill - The Plan (1999)
Guitaristen
Jim Roth var i mange år en fast del af Hefferns liveorkester, samtidig med han passede
sit arbejde i Built To Spill.
10. Los Lobos - El Canelo (1978)*
Endnu
et band fra East L.A. Men hvilket et af slagsen. Los Lobos spillede både til bryllupper
og punkriots. Det gør de vist stadigvæk. Steve Berlin medvirker på flere
forskellige instrumenter på ’Consolation’.
11. Gary Heffern & The Beautiful People - Unholy Dreams (2009)
Fra
coveralbummet, ‘Got No Chains The Songs Of The Walkabouts’
12. Eddie Vedder & The Million Dollar Bashers - All Along the Watchtower (2007)
Firkantet
sagt, så tog Seattle-scenen Heffern til sig, som en af dets egne. På hans tredje
soloplade ’Painful Days’ fra 1995, medvirkede det meste af The Walkabouts som
backing. Eddie Vedder gav også sit besyv med.
13. MC5 - Kick Out The Jams (1969)
Heffern og værten |
Proto-punk.
Forklaring følger.
14. The Ramones - I Want To Be Your Boyfriend (1976)*
The
Penetrators fortrød selvfølgelig straks, da de sagde nej til at spille opvarmning
for Bob Marley & The Wailers i San Diego. Da The Ramones spurgte om det
samme, kunne det ikke gå hurtigt nok.
15. Beat Farmers - Big Rock Candy Mountain (1985)
Tidligere
trommeslager i The Penetrators, Country Dick Montana, døbt Daniel McLain, i front for The Beat Farmers.
16. Iggy Pop - Family Affair (1985)*
16. Iggy Pop - Family Affair (1985)*
Under
researchen fandt jeg ud af, at Heffern havde bemægtiget sig mikrofonen fra Iggy
Pop under et par kaotiske koncerter i anden halvdel af halvfjerdserne.
17. R.E.M - Begin The Begin (1986)
Peter
Buck er med på guitar på ’Painful Days’
18. Willie Nelson - Red Headed Stranger (1975)*
Udover
Ramones og Iggy Pop, så var Willie Nelson en stor inspiration, da Heffern forsøgte
at finde sine egne ben som musikere. ’Red Headed Stranger’ blev der skrålet med
til på drengeværelset.
19. Mudhoney - In 'N' Out Of Grace (1988)
Har
man sagt Seattle, så er Mudhoney allerhelvedes svære at komme uden om. Mick Arm
har taget del i flere af Hefferns indspilninger. Og, så sent som i juli 2011,
joinede Heffern bandet under MC5’s ’Kick Out The Jams’ ved en koncert i Helsingfors.
20. The Walkabouts - The Light Will Stay On (1996)*
The
Walkabouts Chris Ekman har siden fortalt, at de første linier i ’The Light Will
Stay On’ er tyvstjålet fra Heffern efter en rusten nat i Seattle, med
indtagelse af lidt af hvert og efterladte papirnoter her og der.
*Blev spillet i
udsendelsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar