Blogger Widget

torsdag den 16. februar 2012

Polarblues

Gary Heffern. Alle foto: Andrea Schroeder
Den seneste tid, har jeg kredset en del om sendte radioudsendelser. Enten for at zoome ind på enkeltheder eller, for den sags skyld, for at se dem i et større perspektiv, i bredformat. I januar havde vi besøg af Gary Heffern, Andrea Schroeder og Jesper Lemkuhl. Aftenen før havde de varmet op for The Walkabots i Vega. Her mødte jeg dem, hvor vi talte kort om, hvilken retning programmet eventuelt kunne tage. Jeg fandt ud af, at Heffern fra sit hjem i Finland, kun havde medbragt en ’best-of’ med hans tidligere synth-punk orkester The Penetrators, plus et par soloplader. Ikke andet. Jeg vidste, at Andrea Schroeder og Jesper Lemkuhl ville spille et nogle numre live, men at de heller ikke, havde noget med fra deres hjem i Berlin.

Næste eftermiddag, et par timer før programstart, satte jeg mig for, at brænde en cd med mere eller mindre relevans for aftenens gæster. Andrea Schroeder, hvis debutplade kommer på tyske Glitterhouse til efteråret, havde jeg ikke noget med i mit i-Tunes-bibliotek. Heffern fik som et lille kuriosum cd’en med sig tilbage til Lapland og den nordlige polarcirkel.  

1. Pocket Life - Let It Go (2012)
Muligheden for at spille aarhusianske (århusianske) Pocket Lifes nye single med Chris Eckman fra The Walkabouts på e-bow og keyboard, bød sig desværre ikke. Hør den i stedet her.

Jesper Lemkuhl og Gary Heffern
2. Farmen – Dæmonen (2011)*
Jesper Lemkuhls projekt. Indspillet i Sauna med Nørlund ved rattet.

3. The Dils - I Hate The Rich (1977)
Selvom punkrockens svar på The Everly Brothers, allerede i 1977 flyttede til San Francisco, hvor bassisten Tony Kinman i en kort periode spillede i The Avengers, og senere til L.A., bliver de blandt lokale stadig regnet som et rendyrket San Diego-band. The Penetrators og The Dils optrådte aldrig sammen, som jeg har oplyst tidligere.

4. The Zeros - Beat Your Heart Out (1978)*
I modsætning til justnævnte, så spillede The Zeros og The Penetrators mange job sammen. Guitaristen og sangeren Robert Lopez fik senere en karriere som El Vez, den latinamerikanske Elvis.

5. Mark Lanegan Band - Sleep With Me (2003)
I midten af firserne tog Heffern en beslutning om at komme væk fra det sydlige Californien. For meget sex & drugs & rock’n’roll. Intetanende dumpede han ned i Seattle, hvor der skete ting og sager i de år. Det udartede sig hurtigt til venskaber på kryds og tværs af genre og aldersskel. Lanegan synger eksempelvis for på ’All His Children’ fra Hefferns plade, ’Consolation’.

6. Alejandro Escovedo – Sway (2001)*
Som adskillige fra den californiske punkscene, vendte Alejandro Escovedo sig mod folk og country, da de første hidsige år fra 1977-79 fik en naturlig ende. Samme rute tog Heffern et par år senere. D’herrer tager sig af duetten ’Down Time’ fra ’Consolation’

Opslagstavlen. Januar 2012.
7. Peter Case - Let's Turn This Thing Around (2006)*
Endnu en af Hefferns gode venner fra de unge år. Case spiller med på ’Consolation’

8. The Nerves - Hanging On The Telephone (1976)
Mere med Peter Case. Han turnerer for tiden Nordamerika tynd med sin gamle The Nerves bandkammerat, Paul Collins. Efter tiden i The Nerves, dannede de hver især The Plimsouls og The Beat.

9. Built To Spill - The Plan (1999)
Guitaristen Jim Roth var i mange år en fast del af Hefferns liveorkester, samtidig med han passede sit arbejde i Built To Spill.

10. Los Lobos - El Canelo (1978)*
Endnu et band fra East L.A. Men hvilket et af slagsen. Los Lobos spillede både til bryllupper og punkriots. Det gør de vist stadigvæk. Steve Berlin medvirker på flere forskellige instrumenter på ’Consolation’.


11. Gary Heffern & The Beautiful People - Unholy Dreams (2009)
Fra coveralbummet, ‘Got No Chains The Songs Of The Walkabouts’


12.  Eddie Vedder & The Million Dollar Bashers - All Along the Watchtower (2007)
Firkantet sagt, så tog Seattle-scenen Heffern til sig, som en af dets egne. På hans tredje soloplade ’Painful Days’ fra 1995, medvirkede det meste af The Walkabouts som backing. Eddie Vedder gav også sit besyv med.


Heffern og værten
13. MC5 - Kick Out The Jams (1969)
Proto-punk. Forklaring følger.

14. The Ramones - I Want To Be Your Boyfriend (1976)*
The Penetrators fortrød selvfølgelig straks, da de sagde nej til at spille opvarmning for Bob Marley & The Wailers i San Diego. Da The Ramones spurgte om det samme, kunne det ikke gå hurtigt nok.

15. Beat Farmers - Big Rock Candy Mountain (1985)
Tidligere trommeslager i The Penetrators, Country Dick Montana, døbt Daniel McLain, i front for The Beat Farmers.


16. Iggy Pop - Family Affair (1985)*
Under researchen fandt jeg ud af, at Heffern havde bemægtiget sig mikrofonen fra Iggy Pop under et par kaotiske koncerter i anden halvdel af halvfjerdserne.  


17. R.E.M - Begin The Begin (1986)
Peter Buck er med på guitar på ’Painful Days’

18. Willie Nelson - Red Headed Stranger (1975)*
Udover Ramones og Iggy Pop, så var Willie Nelson en stor inspiration, da Heffern forsøgte at finde sine egne ben som musikere. ’Red Headed Stranger’ blev der skrålet med til på drengeværelset.

19. Mudhoney - In 'N' Out Of Grace (1988)
Har man sagt Seattle, så er Mudhoney allerhelvedes svære at komme uden om. Mick Arm har taget del i flere af Hefferns indspilninger. Og, så sent som i juli 2011, joinede Heffern bandet under MC5’s ’Kick Out The Jams’ ved en koncert i Helsingfors.

20. The Walkabouts - The Light Will Stay On (1996)*
The Walkabouts Chris Ekman har siden fortalt, at de første linier i ’The Light Will Stay On’ er tyvstjålet fra Heffern efter en rusten nat i Seattle, med indtagelse af lidt af hvert og efterladte papirnoter her og der.

*Blev spillet i udsendelsen

Ingen kommentarer: