Straight Outta Indianapolis

Først var det President Fetch. Minsandten om ikke Brudte Løfter fulgte trop. Og nu, for tredje gang indenfor ganske kort tid, går vejen forbi Midtvesten. Helt nøjagtigt Indianapolis i Indiana. En 7”, ’Livin’ In The 80’s’, og pladen, ’Vicious Circle’, var alt den originale besætning af Zero Boys fik indspillet. Begge tog til gengæld røven på de fleste hardcore- og punkfans, der havde blikket stift rettet mod de etablerede scener i Los Angeles, Washington DC, New York mv. 

Her en ti-minutters smagsprøve fra dvd’en ’Live At The Pizza Castle’. Filmet oktober 1981. Bandet havde lige afsluttet optagelserne til ’Vicious Circle’, der kom en måned senere…

Brudte Løfter. Playliste 28. juni 2012

1. Brudte Løfter – Nederlag på nederlag på nederlag (råmix) (2012)

2. Koro – 700 Club (1983)

3. Koro – Selfless Johnny (1983)

4. Crisis – Holocaust (1980)

5. Rhino 39 – Xerox / No Compromise (1979)

6. Riistetyt – Mieletöntä Väkivaltaa (1982)

7. Blitz – Someone’s Gonna Die (1981)

8. Gustav Winckler – Jeg Har Fået Et Sted At Bo (1970)

9. Michael Yonkers Band – Kill The Enemy (1968)

10. John Mogensen – Ensomhedens Gade Nr. 9 (1975)

11. Brudte Løfter – Ung, Dum Og Desperat (råmix) (2012)

12. Descendents – Hope (1982)

13. Grauzone – Wütendes Glas (1982)

14. Cro-Mags – Hard Times (1986)

15. Richard Hell & The Voidoids – Liars Beware (1977)

16. Necros – Bad Dream (1981)

17. Venom P. Stinger – Venom P. Stinger (1986)

18. Ripping Headache – Way To Far (2007)

19. Van Halen – Little Dream (1977)

20. Judas Priest – (Take These) Chains (1982)

21. Leonard Cohen – Memories (1977)

22. Blue Öyster Cult – Burnin' For You (1981)

23. Kiss – Deuce (live) (1975)

24. Brudte Løfter – Coke På Klods (råmix) (2012)

25. Zero Boys – Amphetamine Addiction (1982)

26. Moss Icon – I’m Back Sleeping Or Fucking Or Something (1988)

27. Last Rights – Out Of Our Minds (1984)

28. Poison Idea – Lifestyles (1986)

29. The Fix – Vengeance (1980)

30. The Wipers – Taking Too Long (1981)

31. Brudte Løfter – Ren Negl (råmix) (2012)

   Brudte Løfter by Mod Strømmen

Stadier på livets vej eller når Kierkegaard bliver til popmusik

Der er kommet mange plader i år, som jeg har haft ambitioner om at omtale. Det er bare ikke blevet til noget, før nu. For at gøre det sjovere for mig selv, gør jeg det indenfor Kierkegaards eksistensfilosofi, der kredser om fire stadier på livets vej. De fleste vil nok vide, hvad jeg taler om, når jeg nævner spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og det religiøse stadie. Herunder har jeg også taget mellemstadierne med. Kierkegaards sidste stadie, det religiøse, som er opdelt i to former, har jeg dog trukket sammen til ét enkelt. Her er jeg til gengæld i et kristent perspektiv, ude på dybt vand.

Mennesket adskiller sig fra dyr og planter ved at have en bevidsthed. Via denne kan man forholde sig til sig selv. Det er dog ikke et spørgsmål, som interesserer spidsborgeren synderligt og han/hun lever derfor ”i ligegyldig konformitet og vane”, som det hedder i Wikipedia-opslaget om Kierkegaard. Eller som The dB’s synger på åbningsskæringen fra deres nye album ’Falling Off The Sky’, den første siden 1987, “You better wake up, wake up, that time is gone”:

Æstetikeren: ”På et tidspunkt tvinges spidsborgeren til at forholde sig til sit eget selv, men vil med det samme forsøge at flygte fra sin egen eksistens, fx ved forbrug og ødselhed”. ’Meet and Drink and Pollinate’ fra Graham Coxons ’A+E’, 2012.

Det første af mellemstadierne er ironikeren. Om ham/hende hedder det: ”Når æstetikeren forsøger at acceptere sin egen eksistens, vil han i første omgang distancere sig selv med ironi”. Her underbygget med ’I'm Always Going To Love You’ fra ’One Day I'm Going To Soar’ med Dexys, det gamle Dexys Midnight Runners. Eller som Kevin Rowland har fortalt om det nye navn og den nye plade, “It’s the same, but also not the same”

En ironiker, der med tiden bliver fortrolig med sig selv, vil før eller siden tage springet mod at blive etikeren. ”Dette stadie er det egentlig ærlige og ansvarlige punkt, hvor personen er trådt i eksistens … Men etikeren vil mangle mening i tilværelsen og vil blive grebet af en eksistentiel angst”. Spiritualized – ’I Am What I Am’ fra 'Sweet Heart Sweet Light’, 2012

Det sidste mellemstadie, humor, har jeg ikke helt forstået. Men når først panikken begynder at brede sig i Babylon, så må det være tegn på, at det religiøse er nært. ’Panic In Babylon’ fra Brian Jonestown Massacres ’Aufheben’, 2012.

Som nævnt er det religiøse stadie opdelt i to former: Dels ”den konforme og ukrævende religiøsitet, hvor personen trofast går i kirke, beder sin aftenbøn – men mere af rutine end egentlig eget-valg” Dels ”den lidenskabelige og åndeligt krævende tro … hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb” For Kierkegaard er sidstnævnte det ultimative stadie. Umiddelbart har jeg ikke hørt noget fra 2012, der rammer plet i forbindelse med dette. Ukendt Under Andet Navn alias Henrik Olesen, har dog med ’Newton’ en sang, der emmer af kunstløs erkendelse og ro. Hvad mere kan man ønske sig?

Undskyld!

“What Did The Hippie Have In His Bag?”

Forsinket reaktion: ’Jag Hatar Politik’

Som en god ven, lakonisk bemærkede Skt. Hansaften: ”Så fik De Radikale den skattereform, som var deres hovedprioritet med at gå i regering. Nu kan de lade S og SF sejle deres egen sø”.

Tak til Henrik Klitstrøm og Anders Grøn for i torsdags at have introduceret mig til Uppåt Väggarnas svenske progg-rock singleperle fra 1971. Pudsigt nok, udkom ’Jag Hatar Politik’ på et tidspunkt, hvor alt helst skulle have en politisk vinkling. Måske man ligefrem kan kalde den proto-punk?

Thee Oh Sees har nyt på vej

Siden John Dwyer dannede koncertaktuelle, Thee Oh Sees, i 1997, er det blevet til, hold nu fast, omkring tredive udgivelser. Tretten af dem har været deciderede album. Nu fortæller de, at nummer fjorten, ’Putrifiers II’, er sat til at udkomme, d. 11. september.

Vurderet ud fra de to råmix, som de har offentliggjort, er der stadig utrolig mange nuancer i spil. Det er med andre ord, Thee Oh Sees som vi kender dem. Og det lader heldigvis til, at der midt i det virvar af psych, garage og janglepop, også er plads til de underlige øjeblikke, som jeg holder så meget af hos bandet. ’So Nice’ er vel lettere bedøvende folk med strengeinstrumenter, mens ’Lupine Dominus’ er straight-up Thee Oh Sees. Kaotisk i alt sit vælde.

   so nice (rough cut) by Thee Oh Sees

   lupine dominus (rough cut) by Thee Oh Sees

Thee Oh Sees spiller sammen med The Good, The Bad og Howl Baby Howl i Pumpehuset på torsdag, d. 28. juni. 

Brudte Løfter i Mod Strømmen

To gange indenfor en månedstid, har jeg set Brudte Løfter varme op for amerikansk punkrock af den gamle skole. Dels for Flipper, dels for The OFF! Hvis man kan tale om klassisk K-Town hardcore/punk, så er der mange, som vil vide, hvad Brudte Løfter har gang i. For andre, så er det om at holde ørerne stive, når de besøger Mod Strømmen, torsdag, d. 28. juni, mellem kl.18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

Brudte Løfter, som bl.a. tæller tidligere medlemmer af City Kill, Ripping Headache, Hjertestop, Bomberegn og Radio Saigon, debuterede ved årsskiftet 2011-12, med en demokassette, der blev kastet i grams for publikum ved deres koncerter. Siden har de været i studiet med Morten Biergarten fra Cola Freaks og Tumor Warlord, for at indspille den kommende debutplade. Mon ikke, vi kommer til at høre noget derfra på torsdag? Allerede i morgen, søndag, kan man dog opleve dem til K-Town Hardcore Fest 2012, der udspiller sig i denne weekend i Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København. Brudte Løfter går på kl. 22.00

Her ’Demo ’12’  

Sverige II. Playliste 21. juni 2012

1. Arbete Och Fritid - Gånglåt Efter Lejsme Per Larsson, Malung (1973)

2. Råg I Ryggen - Spångaforsens Brus (1975)

3. Bo Hansson - De Svarta Riddarna / Flykten Till Vadstället (1972)

4. Björn Olsson - Minnesstund (1999)

5. Baby Grandmothers - Being Is More Than Life (1968)

6. Alexander Lucas - Svarta Skogen (1973)

7. Uppåt Väggarna - Jag Hatar Politik (1971)

8. Gläns Över Sjö Och Strand - Olja (1971)

9. Radiomöbel - Vi Hatar Stena (1975)

10. Hoola Bandoola Band - Keops Pyramid (1972)

11. Björn Afzelius - De Tre Musketörerna Från Fagersjö (1974)

12. Resan - Solens Vän (1972)

13. Gunder Hägg - Kära Nån (1969)

14. Hot Boys – Lotten Kom Som Du Är (1974)

15. Träd, Gräs Och Stenar - I Ljuset Av Din Dag (1972)

16. Stenblomma - Min Egen Väg (1973)
17. Arbete Och Fritid - Petrokemi, Det Kan Man Inte Bada I (1973)

Sverige II by Modstroemmen on Mixcloud

Brian Wilson 70

Hyldemor

Et gammelt dansk huskeråd til alle de safthungrende, der for tiden plyndrer det lille knudrede træ med den grove bark for dens blomster. Bed først Hyldemor om lov, ved at gå baglæns hen til træet og sig:

”Hyldemor, Hyldemor, tillad mig at skære af din skov!”

Hylden var i folketroen en hellig vækst, hvor Hyldemor boede. Hun værnede hjem og børn. Det skulle også hjælpe, hvis man barhovedet knæler for træet og fremsiger den ondt-afværgende formular:

”Frau Elhorn (Hyldemor)

giv mig noget af dit træ,

så vil jeg give dig noget af mit,

når det vokser i skoven.”

Den bliver vistnok stadigvæk brugt af og til i Sønderjylland.

Midsommar

'Midsommardans' af Anders Zorn, 1897

Syrerock-bloggen Prejka, der har hjemme i Malmø, er kommet Mod Strømmen i forkøbet med et svensk sommer-mix, som de selv kalder “a very spaced out 2 hour trip through prog, new wave, rock, some more prog and even some avantgarde sound art from the 1960′s.”. Lyt med herunder. 

Ved et hurtig blik ned over indholdet, kan jeg dog kun få øje på ganske få navne, som Henrik Klitstrøm eller Anders Grøn måske kan finde på at medbringe på torsdag. På den anden side, så har jeg taget fejl før! Hvad ingen af os kan rokke ved, er, at svenskerne fejrer midsommar fredag og lørdag. Deri kan der muligvis ligge inspiration til programmet.

Introduktion

Sten Hanson – How Are You

Björn J:son Lindh – Musik från en storstad

Bo Hansson – The Escape

Janne Schaffer – Kulan växer

Kebnekaise – Comanche Spring

Thomas Almqvist – The Journey

Baltik – No Registration, Please

Caramba – Fido

Harpo – D.J.

Robert “Zero” Broberg – Am I Your New Toy

Electric Banana Band – Myzteline Zippelgazz

Hansson de Wolfe United – Chrysantemum

Sam J. Lundwall & Michael B. Tretow – Elle Dolores

James & Karin – Stanna hos mig inatt [Parlour Edit]

Mikael Wiehe, Nyberg, Franck & Fjellis – Allt vad jag begär

Lustans Lakejer – Drömmar dör först

bob hund – Maskerade

Magnus Uggla – Yeh, Why Not

Pugh Rogefeldt – Het

John Holm – Du e en stor grabb nu [Västkustska Ryggdunkarsällskapet Edit]

The Torpedoes – 4 the Love of $ [Special Singapore Mix]

The Leather Nun – F.F.A.

Danielsson & Pekkanini – Det gick en gång

Thomas Di Leva – Vi är vackra allihop

Tomas Ledin – Ta’ mej

Eddie Meduza & the Roarin’ Cadillacs – Skyrider

Drifters – T.S.O.P.

Okänd artist – Mariella

Sir James Paul McCartney 70

Sverige II i Mod Strømmen

På utallige opfordringer, nej, det er en overdrivelse, flere går an, vender Henrik Klitstrøm og Anders Grøn (Hobbit / Fuzz Daddy) tilbage med en ’Sverige II’ i Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 21. juni, kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid). De nærer begge en enorm veneration for næsten alt svensk. Den ene har tilmed en svensk kæreste, mens den anden i skrivende stund befinder sig til skivmässa i Hova, en lille by et godt stykke nord for Jönköping i Västra Götaland. Jeg kan kun prale af, at min morfar var svensker.

Anyway, Sverige I, som blev sendt 1. september sidste år, udviklede sig således:

1. Pugh Rogefeldt - Love, Love, Love (1969)

2. Charlie & Esdor - Kan Du Hitta En Väg (1972)

3. November - Varje Gång Jag Ser Dej Kännes Det Lika Skönt (1970)

4. Graveyard - Ain’t Fit To Live Here (2011)

5. Dead Man - Highway (2005)

6. Magnus Pelander - A Sinner’s Child (2010)

7. Thomas ’Mera’ Gartz - Självmördarens Sång (1976)

8. Pärson Sound - Tio Minutter (1967)

9. International Harvester - Sommerlåten (1968)

10. Harvester - När Lingonen Mognar (1969)

11. Träd, Gräs Och Stenar - Sanningens Silverflod (1972)

12. Fläsket Brinner - Ganglåten (live) (1971)

13. Älgarnas Trädgärd - Framtiden Är Ett Svävende Skepp (1972)

14. Anders Stub - Hey Hey Bye Bye (2011)

15. Philemon Arthur & The Dung - Henning I Sin Presenning (1971)

16. International Harvester - Sov Gott Rose-Marie (1968)

Sverige 1 by Modstroemmen on Mixcloud

21st Century Flight To Psychedelia II

Skotske The Oscillation

Jeg følger op i disse dage. Almindelig konduite med lige at ringe op for at sige tak for sidst. Eller, hvis man har været til jobsamtale og ikke fået pladsen, så lige kontakte arbejdsgiveren for at høre, hvorfor? I sidstnævnte tilfælde bliver det oftest til en sludder for en sladder, som ikke gør nogen af parterne en skid klogere. For et stykke tid siden linkede jeg til bloggen Nothing’s Gonna Happen, der havde sammensat en sampler med en masse psykedeliske musik fra dette århundrede. Nu er der kommet en to’er. Tør ikke sige, om det kan gøre nogen som helst meget klogere, men af og til er det også på sin plads, blot at lade sig forlede. Hent den her.

1. Quest For Fire - In The Place Of A Storm

2. Lumerians - Black Tusk

3. Dennis Olsen - Discussions With A Shade

4. The Paperhead - Dear Mr. Vacant

5. The Solar System - Raijin

6. Bipolaroid - Vibrations

7. Sir Psych - In A Popsike World

8. The NoMen - 49 Cigars

9. Christian Bland and The Revelators - Blue Glue

10. Birth of Joy - Magic

11. Belles Will Ring - The Coldest Heart

12. Colorama - Eleri

13. Vibravoid - Do It Allright

14. The Spyrals - Sunflower Microphone

15. The Skywalkers - Rosa

16. The Oscillation - Shake Your Dreams Awake

17. Woods - From the Horn

18. The Soundtrack of our Lives - Throw it to the Universe

19. Seven That Spells - Out

20. Mikal Cronin - Green & Blue

It's All The Same To An American Dane II

I januar 2009, prydede dette billede af Kim Larsen, Søren Berlev, samt Joey, Johnny og Dee Dee Ramone, herværende blog. Nu bliver der linket til det på en brugerbaseret spørgeside, Reddit. Der bliver også bragt et rygte til torvs, som er gået min næse forbi:

“Can anyone shed light on this picture?

So, there once was a Danish band called Gasolin'. They were (are) huge in their native land, but they never made it across the Atlantic. I have heard people say that the singer was supposed to produce an album for the Ramones, but never seen any evidence. Until I stumbled upon this blog post. It says that Gasolin' opened for the Ramones in '76, and that the picture is from a box set. As you can see, the guy next to Joey (Kim Larsen) seems a bit shopped. Does anybody know what's up?”

Der er endnu ingen, der har kommenteret eller svaret på spørgsmålet. Hvis det sker, så sker det her.  

Roskilde 2012. Playliste 14. juni

1. Bruce Springsteen & The E-Street Band - Come On (Let's Go Tonight) (1978)

2. Bäddat För Trubbel - Sånt Är Livet (2010)

3. Dig & Mig - Sommervarmen (2012)

4. Raske Penge – Bor Her (2011)

5. The Cure - Why Can't I Be You? (1987)

6. Dead Skeletons - Psychodead (2011)

7. Lee Fields & The Expressions - Moonlight Mile (2011)

8. Mikal Cronin - Gone (2011)

9. Jørgen Teller & The Empty Stairs - House Of Rainbows (2005)

10. Lee Ranaldo - Waiting On A Dream (2012)

11. Terakaft - Ténéré Wer Tat Zinchegh (2008)

12. The Alaev Family & Tamir Muskat - Yoblohoy (2011)

13. Papir - Sunday (2011)

14. Hank Williams III - I'm A Long Gone Daddy (2012)

15. Refused - Liberation Frequency (1998)

16. Jack White - Trash Tongue Talker (2012)

17. Sage Francis - Narcissist (2002)

18. Amadou & Mariam feat. Santigold - Dougou Badia (2012)

19. Dr. John - Getaway (2012)

20. R. Stevie Moore - Here Comes Summer Again (1977)

21. Bruce Springsteen & The E-Street Band - Trapped (live) (1985)

Roskilde 2012 by Modstroemmen on Mixcloud

Re-post: Verdensmusik på Roskilde.

The Barons Of Tang

Så oprandt dagen, hvor Roskilde Festival offentliggjorde årets spilleplan. Det betyder, at jeg har sat eksakte tidspunker på de anbefalinger, der har været her på siden, siden i søndags. Hvor jeg havde håbet på at høre Hank III én sen nattetime, blev det i stedet fredag, kl. 18.00. Mens Lee Fields og The Expressions, som jeg gerne ville have set en solvarm eftermiddag, skal spille som det sidste band på Odeon, natten mellem lørdag og søndag. Jeg følger trop.

I dag drejer det sig om verdensmusiknavnene. Selvom jeg måske godt kan lægge rosende ord ind om de optrædende, går jeg direkte til kilden. Med andre ord, re-poster jeg programmet med Roskilde-bookeren Peter Hvalkof, som Mod Strømmen havde på besøg i april.

1. Paul Simon - You Can Call Me Al (1986)

2. Mustafa Kandarezi - ????

3. Rubén Blades - Siembra (1978)

4. Amadou & Mariam - C’est Comme Ca (1999)

5. Terakaft - Alghalem (2011)

6. Les Freres Smith -  Afro! (feat. Tony Allen) (2011)

7. Wendo Kolosoy - Marie, Marie (195?)

8. Baloji - Le Jour D'Après / Siku Ya Baabaye (Indépendance Cha-Cha) (2011)

9. Celso Piña - Cumbia Campanera (live) (2009)

10. Systema Solar - Plaka (2009)

11. Orquesta Tipica Fernandez Fierro - Bluses De Boedo (2010)

12. The Barons Of Tang - The Sympton / St. Vitus Dance (2011)

13. The Alaev Family - Yoblohoy (2012)

14. Majovci Group - Mhjayka Ata (2011)

15. Analogik - Somali Pirates (2012)

16. Franco & le T.P. O.K - Coóperation (1981)

Verdensmusik med Peter Hvalkof by Modstroemmen on Mixcloud

Rubén Blades, søndag, d. 8. juli, kl. 19.00 på Cosmopol

Amadou & Mariam, søndag, d. 8. juli, kl. 19.30 på Orange

Terakaft, søndag, d. 8. juli, kl. 14.30 på Odeon

Les Freres Smith, fredag, d. 6. juli, kl. 13.45 på Cosmopol

Baloji, natten mellem fredag, 6. juli, og lørdag, d. 7. juli, kl. 00.30 på Cosmopol

Celso Piña, fredag, d. 6. juli, kl. 19.30 på Cosmopol

Orquesta Tipica Fernandez Fierro, torsdag, d. 5. juli, kl. 17.30 på Cosmopol

The Barons Of Tang, søndag, d. 8. juli, kl. 17.00 på Pavilion

The Alaev Family, torsdag, d. 5. juli, kl. 21.30 på Gloria

Majovci Group, lørdag, d. 7. juli, kl. 24.00 på Gloria

Analogik, torsdag, d. 5. juli, kl. 19.15 på Cosmopol

Vor mand i Hamborg. Tom Petty & The Heartbreakers. o2 World, søndag d. 10 juni.

Af Thomas Løppenthin

Tom Petty, en kolerisk kontrolfreak, som tidligere i karrieren har revset både sit pladeselskab, sine egne Heartbreakers og ikke mindst sig selv, er en sand rock'n'roll embedsmand med roots, folk, blues og country i porteføljen. En tjenestemand i staten Solid Rock, umulig at skille sig af med, og som stadig på den anden side af de 60 år er i forrygende storform.

Det er i grove træk tyve år siden, at Pettys produktion har kastet et decideret singlehit af sig, og da han forleden aften i Hamborg skridtede scenen af, blidt kommanderede sine tropper, og modtog folkets hyldest, som var det en life time achievement optræden, syntes dette himmelråbende ligegyldigt. Tom Pettys sind er utvivlsomt mildnet med årene, han trives godt med sin nuværende konstellation af Heartbreakers, som i grove træk er den samme som på den første plade, og ingen narko, druk eller interne stridigheder synes i dag at formørke frontmanden og sangskriverens sind. Drivkraften i dag synes at være en indgroet lyst til at give publikum den mest autentiske oplevelse af, hvordan det lyder, når et gedigent barband, forvokset til arenastørrelse, giver lektioner i egen fabelagtig sangskrivning.

Tom Petty har været på min koncertønskeliste i henved 20 år og koncerten forleden var en overlegen, selektiv gennemgang af en karriere, som på pladefronten har varet i over 35 år. Hans seneste album har to år på bagen og der var derfor heller ikke tale om en sætliste med et enkelt album i fokus. Sangvalget syntes at udgøres af, hvad Petty selv mente ville være fedt at spille, og så naturligvis en håndfuld af de hits, som langt de fleste blandt publikum var kommet efter.

Mit personlige højdepunkt var ’Refugee’, hvor bandet spillede så stålsat, sammenbidt og swingende, så det stod lysende klart, at de aldrig har lavet andet. Det var også i denne sang, at Pettys stemme stod allerstærkest. Resten af koncerten var primært domineret af pladerne ’Full Moon Fever’ og ’Wildflowers’, i grunden sært, da disse er krediteret Tom Petty uden The Heartbreakers. Blandt de få fejlskud skal nævnes en meget afdæmpet ’Learning To Fly’, det meget veldisciplinerede, og siddende, tyske publikum var simpelthen for velopdragne til sådan for alvor at deltage i Pettys invitation til fællessang.

Men okay, 20 års forventninger er næsten umulige at få indfriet i en enkelt koncert, og listen over sange jeg synes manglede, eller ønskede byttet ud med andre, er af naturlige årsager lang. Koncerten, som varede lige under to timer, føltes at være fløjet forbi, og man var efterladt med en suveræn, men på samme tid lidt uforløst oplevelse. Bandet Tom Petty & The Heartbreakers indfriede dog alle mine forventninger, så gentlemen, lad der ikke gå for længe, før I kommer tilbage og gør jobbet færdigt.

El Paraiso og Hank III. Blandt andet.

Flere anbefalinger fra årets Roskilde Festival.

Hank Williams III har jeg bevidst holdt mig væk fra. Det går ikke længere. Jeg har så småt snydt mig til at høre noget af det materiale, hvor han lyder mest som sin bedstefar. Men som Herrens hus har mange boliger, så har countrymusikken mange sub-genre. Lad mig bruge pladsen her til at nævne fire, som Hank III efter sigende repræsenterer, og som jeg glæder mig til at få førstehåndskendskab til: hard-twang, slacker swing, hellbilly og honky punk. Derudover håber jeg på, som festivalen lægger op til med; ”og i nyere tid har rebellens doom/thrashmetalband Assjack endda sluttet koncerterne af”, at det også sker en sen nattetime i år.

Hank Williams III, fredag d. 6. juli, kl. 18.00, på Odeon

Hvor det er usikkert om Hank III når fra country til trash, så kan man godt indstille sig på at komme ud på en længere kosmisk rejse når El Paraiso præsenterer Causa Sui, Papir og El Paraiso Ensemble. Det er musikere, der kan deres kram og selvom det tager sin tid at nå fra A til B, det er jo eksperimenterende, måske bevidsthedsudvidende, syrerock vi taler om, så er der alle mulige grunde til at glæde sig. I samme mundfuld napper jeg også lige Jørgen Teller og The Empty Stairs feat. Lazara. Hvis ordene, støjende renselse med overraskelser, overhovedet giver mening, så er det muligvis det vi har i vente, når Teller griber guitaren, Søren Gorm bassen og de to trommeslagere, Tobias R. Kirstein og belgiske Lazara, tager stikkerne frem. Seneste jeg så en bid af dem, stod Milena Penkowa, forskeren, med de dyre vaner, som kom i uføre, i det fjerne og lignede én, der i den grad trængte til at få renset ud indvendig. Håber det lykkedes.

Papir from Temporary Services on Vimeo.

Causa Sui, Papir og El Paraiso Ensemble, søndag d. 8. juli, kl. 12.00 på Pavilion
Jørgen Teller & The Empty Stairs, fredag d. 6. juli, kl. 23.00 på Gloria

Mikal Cronin har jeg lobhudlet før. Så vidt jeg har hørt, fik Roskilde-bookerne øje på ham ved South By Southwest i år og gik sporenstregs i gang med at hyre ham. Det kan jeg godt forstå. Her er hvad, jeg skrev om Cronins debutplade, d. 3. januar 2012:

”Garagerocken blomstrer i San Francisco i disse år. Hvis ikke, Roskilde Festival 2012 allerede ligger i forhandlinger med navne som Ty Segall, Sic Alps og Thee Oh Sees, så burde den seriøst overveje det. Med i købet kunne festivalen så håbe på, at få den ligesindede City by the Bay-artist Mikal Cronin, der solodebuterede sidste år.

Cronin spillede tidligere i Moonhearts og udgav i 2010 pladen, ’Reverse Shark Attack’, sammen med Ty Segall. Samme Segall har produceret og spiller trommer på Cronins debut. Dersom man er en hund efter punchy hooks, akustiske guitarer og melodisk sangskrivning af den type, der har en rastløs, nervøs, ung energi, ja, så er bare om at vende vrangen ud på de tomme januarlommer, for at se om der skulle gemme sig noget mønt.

Cronin bevæger sig hele tiden indenfor et klassisk rockudtryk. T.Rex, som nutidig amerikansk alternativ rock nærmest driver rovdrift på for tiden, hør blot den nye Black Keys-single, er i den grad tilstedeværende. Og så er der naturligvis tresser-inspirationen. Især The Beatles og The Beach Boys. Ikke et ondt ord om det. Tværtimod, så er de grupper ikke til at komme uden om, når de grundlæggende kompositioner er så flydende og smukke som her. Når det er sagt, så bliver det hele filtreret gennem en si af amerikansk punk og hardcore, der gør, at det på intet tidspunkt bliver en rekonstruktion af noget der var engang.”

Mikal Cronin, natten mellem fredag, d. 6. juli, og lørdag, d. 7. juli, kl. 02.00 på Pavilion

Roskilde 2012 i Mod Strømmen

Dr. John og Dan Auerbach

Jeg går lige til biddet. På torsdag, d. 14. juni, mellem kl. 18-20, ser Mod Strømmen frem mod Roskilde Festival 2012. Det giver mig ligeledes lejlighed til hen over de næste dage at anbefale en snes af de koncerter, der ser mest interessante ud på årets program. 

For at begynde med et par af de artister, der er kommet sidst på plakaten. Dr. John så jeg på Roskilde Festival 1998. Jeg kan ikke huske noget særligt fra selve koncerten, men billedet af ham bag klaveret, står mejslet i min hukommelse.  I år kommer han med den nye plade ’Locked Down’ i baggagen, som nok byder på en ny lyd, den er produceret af The Black Keys Dan Auerbach. Men energien med den bombastiske hornsektion og de smægtende backup-vokaler minder mig alligevel om hans tidlige 70'ere optagelser.

Dr. John & The Lower 911 feat. Jon Cleary, søndag, d. 8. juli, kl. 14.00 på Arena  

Soulorkesteret Lee Fields & The Expressions har en unik og personlig lyd, som på de bedste sange kan måle sig med de forbilleder, som de i første omgang satte sig for at efterligne. Det er nyt, det er gammelt, men mest af alt er udtrykket mættet af en tro på, at soulmusikken har en rød tråd til følelses- og underlivet. Det gælder såmænd også for dem, der ikke er vokset op med tidligere tiders soulkoryfæer. Alt det her, siger jeg faktisk, kun på baggrund af albummet ’My World’ fra 2009, men lur mig om ikke også det holder en solfyldt eftermiddag i juli.

Lee Fields & The Expressions, natten mellem lørdag, 7. juli, og søndag, d. 8. juli, kl. 03.00 på Odeon

Jeg kan allerede nu røbe, at vi på torsdag, gør lidt ekstra ud af, at Bruce Springsteen & The E-Street Band lægger vejen forbi Orange Scene. Spørgsmålet er om de at lægger sig lige så meget i selen, de plejer ikke ligefrem at være karrige, som de gjorde på San Siro i Milano torsdag aften. Her spillede de deres næst længste show nogensinde (tre timer og fyrre minutter), kun overgået af nytårsaften 1980 i Uniondale, New York. Se sætlisten.

Bruce Springsteen & The E-Street Band, lørdag, d. 7. juli, kl. 21 på Orange

Lee Ranaldo

Medstifteren af Sonic Youth Lee Ranaldos plade fra i år, ‘Between The Times & The Tides’, er bedre end Thurston Moores forsøg med folkrock på albummet ’Demolished Thoughts’, som kom i 2011. Det kan godt være at ‘Between The Times & The Tides’ er groet frem af nogle halvfærdige akustiske demoer, men med hjælp fra Wilco’s Nels Cline, Sonic Youth’s Steve Shelley, jazz-keyboard kapaciteten John Medeski, guitaristen Alan Licht, samt det tidligere medlem af Sonic Youth, altmuligmanden Jim O'Rourke, er det blevet et næsten dadelfrit bandværk. Hvilke musikere Ranaldo møder op med til Roskilde, ved jeg ikke. Men gør i det mindste jer selv den tjeneste at høre pladen, der er et broget udvalg af Sonic Youth, lavmælte mellemstykker og solide powerpop-rockere. 

Lee Ranaldo, fredag, d. 6. juli, kl 21.00 på Odeon

Som adskillige andre friske drenge og piger, er jeg faldet pladask for Raske Penge / Ras Moneys charmerende, gennemsnitsløftende, dansksprogede dance-hall. ’Bor Her’ kandiderer kraftigt til et af de numre som 2012 bliver husket for her i husstanden. På Roskilde optræder han sammen med Klumben. Allerede i aften kan man dog opleve dem sammen, når der er release på Raske Penges nye maxi-single. ’Original Maxi’, ved Rubadub Sundays i Stengade 30. Kom tidligt.

Raske Penge, søndag, d. 1.7, kl. 22.00 på Pavilion Junior