’Reminiscence Of A Bodily Blues’
med Kala-OK (Kala'oukei) er én af de mest interessante, skæve og originale
plader, der er kommet i år. Mere eller
mindre kan ikke gøre. Den stikker i mange retninger. Ikke mindst østpå. Kala-OK
begyndte egentlig som et soloprojekt for trommeslager Kristian Mondrup, da han
for nogle år tilbage flyttede til Kina. Udover at lære kinesiske gloser, fik
han tiden til at gå med at lege med en mængde samples, der blev grundsporet til
den fine debutplade. Hjemme igen hev han fat i nogle gode folk omkring det unge
plademærke Tambourhinoceros, blandt andet Christian Rohde (Treefiht For
Sunlight) og Nicolai Koch (Oh No Ono og Choir Of Young Believers), som har
givet albummet et ekstra pift.
Riget i Midten har jeg været
forbi, men Mondrup vil nok heller ikke løbe fra, at han også holder af The
Beatles, da det var allermest inspireret af indiske musik. ’Misbelieve Me’
peger under alle omstændigheder i den retning:
Torsdag d. 27. september spiller
Kala-OK sammen med Spillemændene i Kulturhuset på Islands Brygge. Før det kommer
Mondrup forbi radioprogrammet Mod Strømmen. Det sker torsdag, d. 20. september,
mellem kl. 18-20 (98.9 FM/98,8 Hybrid)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar