Siden radioudsendelsen med The Wands i begyndelsen af februar, er der et mindre anliggende, som har forfulgt
mig. Et bandnavn, som jeg burde have nævnt, da The Wands satte ’25 O'Clock’ med
The Dukes Of Stratosphear på. Lad mig fluks fortælle, at The Dukes Of
Stratosphear var et dæknavn som det engelske orkester XTC brugte, når det spillede
tresser-inspireret pop og psykedelisk musik og under hvilket de udgav to plader
i firserne.
Med det ude af verden, så er The
Wands lige blevet booket til en af Englands største psych-festivaler, Liverpool
International Festival Of Psychedelia, der bliver afholdt, d. 27. og d. 28.
september. Som det kan ses på den forløbelige plakat er de i eksklusivt selskab.
The Wands spiller opvarmning for
Psychic Ills på Loppen, d. 20. april.
Halasan Bazar, som også har været
forbi vort studie i Dronningensgade, har ligeledes fanget international opmærksomhed.
Og det endda i et af de netmagasiner, der slår takten an, når det drejer sig om
ny, alternativ musik, og som har formået at holde på læserne i det ellers så
omskiftelige musikalske landskab. Jeg taler om Picthfork.
Her hedder det om sangen,’You & I’, fra
bandets kommende plade, ’Space Junk’; ”a
wiry psych-pop fever dream that delivers watery guitar lines, chiming
xylophones, and appropriately zonked-out vocals from lead singer Fredrik
Eckhoff. Halasan Bazar move beyond mere homage territory by vividly evoking the
fuzzed-out bliss of a hallucinogenic-induced stupor, rather than dwelling on a
chord-for-chord imitation of their influences.” Godt skuldret!
Halasan Bazar spiller opvarmning
for Woods i Stengade, d. 15. maj. Nu på tirsdag, d. 2. april, kl. 20.00, fejrer
de udgivelsen af ’Space Junk’ med et mindre traktement på baren, Kronborggade
3.
Baby Woodrose er altid en
anbefaling værd. I skrivende stund turnerer de rundt i Italien. I april og maj
gælder det Tyskland, Frankrig, Belgien og Spanien. Indimellem får de tid til at
udsende en ny single ’Light Up Your Mind’ / ’Bubblegum’. Numrene blev til under
’Third Eye Surgery’-indspilningerne, men faldt stemningsmæssigt udenfor. Fredag,
d. 5. april, mellem kl. 17 – 19, er der mulighed for at købe singlen og få en
lille én til halsen i Route 66, Fælledvej 3, 2200 N.
Baby Woodrose spiller sammen med
The Setting Son på Loppen, lørdag, d. 6. april.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar