The Telstar Sound Drone. Playliste 30. maj 2013

1. The Telstar Sound Drone – Through The Back Of Your Head (2013)

2. The Darkside – Can’t Think Straight (1990)

3. Anders Stub – Hey Hey Bye Bye (2011)

4. Mudhoney – When Tommorow Hits (1989)

5. The Paperhead – Can’t Keep My Eyes Open (2011)

6. White Noise – Love Without Sound (1969)

7. The Telstar Sound Drone – Feels Like A Ride (2013)

8. Blur – Caramel (1999)

9. Pärsons Sound – India (Slight Return) (1968/2001)

10. Connan Mockasin – Forever Dolphin Love (2011)

11. Sonic Youth – Silver Rocket (1988)

12. Ultimate Spinach – Your Head Is Reeling (1968)

13. Amen Dunes – Baba Yaga (2011)

14. Primal Scream – Higher Than The Sun (1991)

15. Wolf People – Storm Cloud (2007)

16. The Telstar Sound Drone – Cabin Fever (2013)

Find Bob

Doug Sahm, Flaco Jimenez, Augie Meyers, George Rains, Jack Barber, Dr. John, Jerry Wexler m.fl., ved indspilningerne til ’Doug Sahm & Band’. Oktober 1972.

The Blue Angel Lounge – ’Walls’

Jeg var ikke fuldt opdateret, da jeg skrev om The Blue Anglel Lounge for et par dage siden. Entschuldigung! Bandets nye single, ’Walls’, udkommer d. 14. juni, men er allerede til at høre nu. Det lader til, at firserne stadigvæk har et solidt tag i tyskerne:  

"I want Cormac McCarthy"

“He was an incredible historical figure. But his writing was piss poor 90 per cent of the time. I love what the Beats stood for, what they did as a lifestyle – they inspired me, in a sense, to live as a writer,that you write about what you live. But I found the writing overrated. It’s shitty writing. I need a really direct, brutal stab in my eye when I’m reading. I want Cormac McCarthy”

- Lydia Lunch om William Burroughs.

Fra Simon Reynolds: ‘Totally Wired. Post-punk. Interviews. Overviews. 2009

The Telstar Sound Drone i Mod Strømmen

Efter alle de år var jeg næsten begyndt at frygte for, at den aldrig kom. Jeg er ikke den eneste, der har haft det sådan. Efter The Telstar Sound Drones koncert på Pavilion på Roskilde i 2009, løb rygterne hurtigt. ”Fik du hørt dem?”, ”Det var fremragende”, ”Du gik glip af noget” osv., var nok de mest anvendte ordsammensætninger i de kredse, jeg frekventerede det år. Jo, jeg hørte dem. Jobbet havde de fået på baggrund af en selvfinansieret ep. Siden gik der grus i maskineriet og der måtte et par småjusteringer til, før det gik i studiet og indspillede singlen, ’Mirror Pieces / Golden Needles’, der udkom på Bad Afro i 2011. Guitarrist Mads Saaby og trommeslager Hans Beck udgør i øvrigt halvdelen af det for tiden uhyre, velspillende Baby Woodrose. Det kan selvfølgelig også have spillet ind på den lange ventetid.

Nu foreligger debutpladen, ’Comedown’, endelig, eller det vil sige, Afro’en udsender den på mandag. Forventningerne er høje. Umiddelbart er det umiskendelig The Telstar Sound Drone, og så alligevel ikke.  Der er ingen rocknumre som ‘On Your Back Baby’ fra ep’en eller ‘Mirror Pieces’. Til gengæld fletter de to uptempo-singleforløbere, ’Satellited’ og ’Evaporation’, sig godt ind på et album, der ikke lefler for nogen. Albummet er overstrøet med heftig, nærmest duellerende spaceguitar af Mads Saaby og gæstemusiker Henrik ’Hobbitt’ Klitstrøm fra bl.a. On Trial, Dragontears og Spids Nøgenhat. Om Hobbitten blot er på besøg eller om han er tiltænkt en permanent rolle i bandet, kan vi måske få svar på torsdag, hvor det kommer forbi Mod Strømmen. Jeg er efterhånden begyndt at hælde til det sidste. Hans guitarspil klæder i den grad The Telstar Sound Drone.

’Comedown’ åbner med det syrede og yderst effektfulde, ‘Through The Back Of Your Mind’. Derpå følger omtalte ’Satellited’, der umærkeligt glider over i pladens længste nummer, ’Feels Like A Ride’. En trippy affære, hvor jeg ærgrer mig over, at jeg ikke kan afkode, hvad forsanger Sean Jardenbæk har på hjertet. ’Now See How’, kan minde om et Spacemen 3-mellemspil, men igen, der er ikke overladt noget til tilfældighederne og da andensinglen, ’Evaporation’, herefter tager fart, hænger det hele sammen igen. ’Lost Our Love’ er nok det nummer, hvor bandets tresser-inspiration kommer mest til udtryk. Eller med andre ord, så er det som om, at The Telstar Sound Drone her får bygget det brohoved mellem fortid og nutid, som den moderne psych ikke kan undvære. Pladen lukker af med ’Cabin Fever’. Hvorvidt titlen referer til diagnosen af samme navn, en form for akut depression, som følge af mangel på miljømæssig stimulation, hvis man lever isoleret eller efter et længerevarende ophold i tyndt befolkede egne, skal jeg ikke kunne sige. Jeg håber det ikke.

Lyt med nu på torsdag, d. 30. maj, kl. 18-20, på 98.9 FM eller stream udsendelsen herfra. Lørdag, d. 1. juni, spiller The Telstar Sound Drone og ET Tumason i Studenterhuset i Købmagergade. Fuzz Daddy dj’er. Det begynder kl. 21.00. Mandag er der releaseparty på Café Svejk. 

The Blue Angel Lounge. Kort fortalt

Nu er tyske The Blue Angel Lounge poppet op rundt omkring mig gennem et længere stykke tid. Seneste i radioudsendelsen med Peter Kure, der repræsenterer bandet i Skandinavien. De skal også spille Roskilde og Aarhus Psych Fest. Men, hvem er de? Gruppen blev dannet i Hagen i Nordrhein-Westfalen i 2006. Byen ligger en snes km syd for Dortmund, hvor floderne Lenne, Volme og Ennepe munder ud i Ruhr. Det er egentligt også et ganske godt billede på bandets musikalske dna. Der løber tre vigtige inspirationer i venerne på The Blue Angel Lounge.

Den første er Velvet Underground & Nico. Navnet har de taget fra den klub i New York, hvor Nico fik sit første arrangement, da hun ankom til byen i 1960. Det må dog igen føre tilbage til ’Der Blaue Engel’. Josef von Sternberg film fra 1930 med Marlene Dietrich, Emil Jannings og Kurt Gerron. Båndet hertil er måske ikke så tydeligt. Eller jo, Velvet er sgu ikke til at komme udenom.

Spacemen 3 er de næste. Det var den tidligere bassist herfra, Will Carruthers, der anbefalede bandet til plademærket, 8MM Musik, der kvitterede med at udgive The Blue Angel Lounge debut i 2008. Hvad det var Carruthers fornemmede i gruppens lyd, kan jeg kun gisne om? Men mon ikke, han har kunnet høre sig selv i den urolige og ungdommelige, men alligevel velunderbyggede neopsych:

Den sidste inspiration er Brian Jonestown Massacre. Og det er nok den der skinner mest igennem. Anton Newcombe producerede The Blue Angel Lounge anden og indtil videre seneste fuldlængde, ’Narcotica’, der kom på i gaden i 2010. Siden er ep’en ’Ewig’ udkommet. Med Newcombe ved roret åbnede musikken sig op. Gruppen fik mere styr på deres attributter og særkende, samtidig blev lydbilledet bredere ved at inkorporere træk fra postpunk, new wave og shoegaze:    

Der skulle være en ny plade på vej til efteråret.

Get Your Ass To Mars / Austin Psych Fest 2013 med Peter Kure. Playliste 23. maj 2013

1. The Black Angels - True Believers (2010)

2. Lumerians - Hashshashin (2011)

3. The Wands - Hello I Know The Blow You Grow Is Magic (2012)

4. Electric Eye - Tangerine (2013)

5. Dead Skeletons - Dead Is God (2012)

6. A Place To Bury Strangers - Missing You (2006)

7. The Woken Trees - Open Wounds (2013)

8. Clinic - Lion Tamer (2010)

9. The Blue Angel Lounge - New Gandhi (2010)

10. Spectrum - How You Satisfy Me (1992)

11. Oracle O. - Unlimited Lou (2013)

12. Warpaint - Undertow (2010)

13. 13th Floor Elevators - Reverberation (1966)

14. Night Beats - Hex (2011)

15. Orange Revival - Lying In The Sand (2013)

16. Goat - Goatlord (2012)

17. Get Your Gun - Dead Rattle (2012)

18. The Raveonettes - My Tornado (2003)

19. The Warlocks - Cocaine Blues (2000)

Peter Kure / Get Your Ass To Mars / Austin Psych Fest 2013 by Hhsiig123 on Mixcloud

Endnu et tyveri: “Mick Taylor Hits It”

“I've found a lot of Taylor's 'comeback' solos overplayed. I understand why, too. Night before last in LA he played the best Stones solo I've heard in decades. Jump to about 4'30". Watch Jagger, Richards and Wood's expressions thru the solo.

Charlie has the last word when Taylor takes a bow.

Lovely.”

- det er ikke første gang, jeg noler eller citerer fra den tidligere guitarist i The Only Ones, John Perrys facebook-side.

’Elvis Club’. Det næsten formfuldendte rock’n’roll set-up.

Hvis ’Elvis Club’ var en ny plade med Springsteen eller Tom Petty, så var den sikkert blevet rost til skyerne og havde afledt en kø af superlativer. Det er den ikke. Den er bare med The Del-Lords fra New York, som har været tavse siden, ’Lovers Who Wander’, udkom i 1990. Bare og bare, er der formentlig enkelte der vil indvende? Vi har trods alt at gøre med guitaristerne Scott Kempner af The Dictators-fame og Eric ’Roscoe’ Ambel, originalt medlem af Joan Jett´s The Blackhearts og sidekick for Steve Earle, samt trommeslageren Frank Funero, fra Cracker og Camper van Beethoven. Bandets oprindelige bassist, Manny Caiat, driver i dag en succesfuld advokatpraksis, men han er fermt erstattet af Michael DuClos, som blandet andet har spillet med Pete Townshend og Buddy Hackett.

’Elvis Club’ er det pseudonym som The Del Lords brugte, da de for et par år siden, spillede deres første koncert i to årtier. Den titel er godkendt. Det er gedign rock’n’roll med antydninger af R&B og tressergarage, tilsat en sjat country- og folkrock. Kempner synger de fleste af de tolv skæringer, som mestendels også er skrevet af ham. ’Everyday’ i selskab med Dr. Dion Dimucci. Ambel tager sig af vokalen på tre numre, ’Me & The Lord Blues’, ’Flying’ og Neil Young´s ’Southern Pacific’. Sidstnævnte lyder næsten som et ekko af Shakey.

Ikke mere sludder:

X & Ray Manzarek

Doctor honoris causa. Dr. Allen Toussaint, Dr. Dalai Lama, Dr.Dr.John og Dr. Dion DiMucci

Get Your Ass To Mars / Austin Psych Fest med Peter Kure i Mod Strømmen

Man skal ikke læse særligt langt i ’The Paisley Underground: Los Angeles's 1980s psychedelic explosion’, som jeg linkede til i går, før man får en fornemmelse af, hvad der er grunden til at interessen om scenen er blusset op i igen, her tredive år efter. To af de toneangivende grupper, The Rain Parade og Three O’Clock, er gendannet og The Dream Syndicate er på vej til London for at opføre deres debutplade ’The Days Of Wine and Roses’. At kalde The Paisley Underground for en decideret bevægelse er nok at tage munden for fuld. Det var ligesindede musikere med en løs tilknytning til hinanden.

På torsdag får Mod Strømmen besøg af promoter og booker Peter Kure fra Get Your Ass To Mars. Udover at repræsentere The Wands, Oracle O, The Woken Trees, Get Your Gun og tyske The Blue Angel Lounge med flere på disse breddegrader, så har Kure et tæt samarbejde med det norske pladeselskab, Fuzz Club.

For en lille måned siden var Peter Kure til Austin Psych Fest. Her kunne han se The Rain Parade optræde til det såkaldte Kick-Off Party. Jeg ved ikke om det var tilfældet? I så fald var det uden et af de grundlæggende medlemmer, David Roback. Roback medvirkede kun på debuten, ’Emergency Third Rail Power Trip,’ fra 1983, hvorefter han forlod gruppen for at danne Opal. I dag er Roback med i Mazzy Star. Guitarist og sanger Matt Piucci, bassist og bror til David, Steven Roback og guitarist John Thoman var alle på scenen i Austin.

I mangel af personligt fremmøde, har jeg holdt min egen Austin Psych Fest. Det var morsomt. Der var mere end rigeligt af musik at tage af og jeg var formentlig blevet stresset, hvis jeg skulle have set bare halvdelen live i Austin.

1. A Place to Bury Strangers - Dead Moon Night

2. The Cosmonauts - Gillian

3. The Rain Parade - What's She Done To Your Mind

4. Allah-Las - No Voodoo

5. The UFO Club - Surf Shitty

6. Black Rebel Motorcycle Club - Teenage Disease

7. The Raveonettes - You Hit Me (I'm Down)

8. Warpaint - Billie Holiday

9. Tinariwen - Chatma

10. The Besnard Lakes - Love You

11. Bass Drum of Death - Shattered Me

12. Acid Mothers Temple - Theme From Violence Jack Johnson

13. Silver Apples - I Don't Care What The People Say

14. The Soft Moon & John Foxx - Evidence

15. Suuns - Images Du Futur

16. Lumerians - Atlanta Brook

17. Deerhunter - Blue Agent

18. Os Mutantes - I Feel A Little Spaced Out (Ando Meio Desligado)

19. Black Mountain - No Satisfaction

20. Night Beats - High Noon Blues

21. The Warlocks - Zombie Like Lovers

22. Black Bananas - Acid Song

23. The Holydrug Couple - Je T'aime Non Plus

24. The Moving Sidewalks - Pluto Sept. 31st.

25. The Black Angels - Holland

26. Roky Erickson - I Have Always Been Here Before

27. The King Khan & BBQ Show – Zombies

28. White Fence - Beat

29. Clinic - Distortions

30. Indian Jewelry - Freak Pride

31. Goat - Disco Fever

32. Dead Skeletons - Yama

Hvordan Peter Kure kom gennem de fire dage i Austin, får vi mere at vide om på torsdag, d. 23. maj, mellem kl. 18-20. Stil ind på 98.9 FM eller stream udsendelsen direkte. 

The Paisley Underground genfortalt.

“Think about 1981 and go back and look at any music magazine from back then: you'll be reading about New Romantic bands, synthesiser bands, or bands where if there was a guitar, it was processed through so many boxes and machines that it didn't sound anything like what you might hear on White Light/White Heat.”

- Steve Wynn, The Dream Syndicate

“We also played with bands like the Meat Puppets, in fact we had a policy to accept any gig as long as there was beer. One weekend we opened for Berlin down in San Diego then played with Fear at Al's Bar. I still remember those little rich girls spitting and throwing beer at us. Ha!”

- Dan Stuart, Green On Red

“I remember the glorious day – one of the best days of my life – when I sat at the Columbia Hotel [in London] and one by one major record labels came in and spoke to me and whoever I was with. I was feted and courted by Polygram and UK A&M and UK Island and all these other people. I didn't go anywhere for five or six hours because we had one every hour on the hour. They'd leave after a half hour, 40 minutes, and we'd take a break. It was one of the most incredible experiences of my life to have people come in and basically tell you you're great. Late April or May 1985 we signed with Island and that was a mistake – they were nice people but they didn't know what to do with the Long Ryders.”

- Sid Griffin, The Long Ryders

Smagsprøver fra The Guardians fortrinlige artikel eller stykke oral history, som det rettelig er, ’The Paisley Underground: Los Angeles's 1980s psychedelic explosion’

(Øverst: The Bangles og Steve Wynn i The Anti Club i Los Angeles, 1982)

Honningbarna. Playliste 16. maj 2013

1. Honningbarna - Fuck Kunst (Dans, Dans) (2013)

2. Randy - A Man In A Uniform (2003)

3. Turbonegro - High On The Crime (2005)

4. Toots & The Maytals - 54-46 That's My Number (1968)

5. The Clash - I Fought The Law (1979)

6. Eagles Of Death Metal - I Want You So Hard (Boy's Bad News) (2006)

7. Honningbarna - Police On My Back (2013)

8. Randy - Dirty Tricks (2003)

9. DIO - Holy Diver (1983)

10. Honningbarna - Ikke La Deg Rive Med (2013)

11. Dead Kennedys - Kill The Poor (1980)

12. Thin Lizzy - The Boys Are Back In Town (1976)

13. Eagles Of Death Metal - Wannabe In L.A. (2008)

14. Honingbarna - Dødtid (2013)

Ud og hjem

Tiden løb fra mig i går, så jeg fik ikke blogget nedenstående:

Jeg skifter indholdet ude på min iPod med tre-fire måneders mellemrum. Det sker ved, at jeg sletter alt og auto-udfylder fra iTunes. Det er så den musik, jeg lytter til i bilen eller på cyklen på vej til og fra arbejde. Helt efter tilfældighedens princip foregår det ikke. Jeg redigerer en lille smule og sletter de numre, der enten er for korte eller for lange. Den 22 minutter lange liveudgave, jeg har liggende af ’Marquee Moon’ med Tom Verlaine, har altså store chancer for at blive frasorteret. Det samme kunne ske for Van Der Graaf Generator, Golden Earring eller jazz, der overstiger et kvarter. I den anden ende går det ofte ud over punk eller vignetter.

I fugleflugt har jeg omkring tre kilometer til arbejde. Her de numre jeg hørte på vejen ud i går morges:

1. The New Lost City Ramblers - Franklin D. Roosevelt's Back Again (1959)

2. Lloyd Cole & Hans-Joachim Roedelius – HIQS (2013)

3. Amen Dunes - No Shot (2009)

4. Gene Clark - She Don't Care About Time (1973)

5. Alex Chilton – Kizza Me (live)(1975)

Og vejen hjem:

1. Zun Zun Egui - Brown Mao (2009)

2. Mikal Cronin - I'm Done Running From You (2013)

3. Bob Dylan – Gates Of Eden (1965)

4. Sebadoh – Keep The Boy Alive (2012)

5. Jamie Lidell – Multiply (2006)

(Billedet af Carlsberg, som jeg passerer hver dag, er taget ud af en bilrude i begyndelsen af april. Det forklarer de manglende blade på træerne) 

På flugt fra mørket

”Der er ikke kun liflige bobler i bongvandet på Brooklynkvartettens sjette album på seks år, det er også hamrende smukt. Og imponerende, at bandet kan holde så høj sangskrivningskvalitet. Måske deres bedste og måske årets bedste plade.”

- Thomas Løppenthin om Woods 2012-udspil, ‘Bend Beyond’. Postet herpå siden, søndag den 30. december 2012.

Jeg er endnu ikke nået til, endsige overvejet, at ’Bend Beyond’ skulle være det bedste album fra sidste år. Det er fortræffeligt. Flimrende og lyst på overfladen, men alligevel med den følelse af truende kaos, der altid har kendetegnet hovedsangskriveren, Jeremy Earl. Woods har siden debuten formået at bryde nye veje. Ikke kun for dem selv, de har også vist, hvordan man fortolker den, per definition tilbageskuende americana, på en ny og spændende facon.

Når jeg har skrevet om bandet tidligere, har jeg været forbi Laurel Canyon, sjælfuld country-rock, dystert, hjemsøgt folk og det støjende og forvrængende. Nu kan jeg tilføje solskinspop. På den nye plade hjælper det, at Earls stemme er lagt frem i lydbilledet, hans falset er ikke længere begravet i effekter eller i et lo-fi tågeslør. Det lader også til, at Woods har foretrukket den skønhed som det umiddelbare kan give. Albummet er ikke fortænkt på nogen måder. Selv når sangene handler om angstneuroser, stigmatisering og andre tilbagevende problemer af personlig karakter, så er det, de klare og smukke arrangementer og melodier, der står stærkest. Lidt ligesom Teenage Fanclub også kan. Hos Woods er det dog uden den vemodige skygge, der ofte hviler over skotternes melodimateriale. Sagt på en anden måde, så virker det somom, at Earls endeløse kamp mod mørket har fundet en form for forløsning. Men det er nok kun indtil næste plade?  

Woods begyndte deres Europa-turne i Bruxelles, d. 8. maj. I morgen gælder det Stengade, her i København. Halasan Bazar varmer op.  

Frilæsning II

Honningbarna i Mod Strømmen

På onsdag indleder Honningbarna en tour, der tager dem til England, Tyskland og Belgien. Deres nye plade, ’Verden Er Enkel’, er blevet overvældende modtaget rundt omkring i Europa. Jeg har sakset lidt fra engelske medier:

"It is a stunning and delicious spat from a band who more than justify the claims wrapped around them from the outside. Honningbarna is poised to ignite the appetite and passions of not only punk but rock n roll in general and across the world. It all starts here.

- The Ringmaster Review UK.

"With a white hot melange of these cool influences and a brittle, bony sound to balance fist pumping anthemia, which is so precision guided it's almost industrially produced, it's a very fine record which is like an instant coffee bomb."

- Artrocker

"Old punk may be dead but Honningbarna are bringing about a youthful resurgence for the genre to shake things up..."

- Sound and Motion

Nu på torsdag, d. 16. maj, sender Mod Strømmen de to timer, vi optog med gruppen, da den besøgte København i begyndelsen af maj. Der var blandt andet uropførelse af den nye single, ’Police On My Back’, et cover af The Equals ska-nummer fra 1968. Nok bedre kendt med The Clash.

Stil ind på 98.9 FM, kl. 18.00, eller stream udsendelsen. 

World. Roskilde 2013. Med booker Peter Hvalkof. Playliste 9. maj 2013.

1. Rokia Traoré – Lalla (2013)

2. Rokia Traoré – N Teri (2013)

3. Krar Collective – Wello (2012)

4. Badume’s Band & Selamnesh Zemene – Ale Gena (2011)

5. Bombino – Tar Hani (2011)

6. Mokoomba – Misozi (2009)

7. Throes + The Shine – Adrenlina (2012)

8. Ondatropica – Libya (2013)

9. The Meridian Brothers – Salsa Del Zombie (2012)

10. Tego Calderon – Muralla (2012)

11. Marcos Valle – Mentira (1973)

12. Geomungo Factory – Dream Of The Tree (2010)

13. DawangGang – Talking About Birds (2012)

14. DakhaBrakha – Karpatskyi Rap (2010)

15. Dubioza Kolektiv – Decisions (2011)

’What To Do?’

Kristi Himmelfartsdag. Ingen planer før sidst på dagen. Tid nok til at fabrikere et længere, propert indlæg om musik. Men jeg er blank. Fuldstændig blank. Bladrer lidt rundt i nogle udenlandske aviser og magasiner. Ingen hjælp at hente. Overvejer om jeg skal skrive en kort intro om den brasilianske fusionsmusiker, Marcos Valle? Han bliver blandt andet sammenlignet med Os Mutantes og Caetano Veloso. For slet ikke at nævne, at han optræder på årets Roskilde Festival og så er det formidable amerikanske pladeselskab, Light In The Attic, såmænd begyndt at genudgive hans plader fra 1970’erne. Men, hvad ved jeg om Marcos Valle? Andet end, at han måske dukker op på aftenens spilleliste i Mod Strømmen, hvor vi har Roskilde-booker Peter Hvalkof på besøg.

Jeg kunne også lade musikken ligge og skildre det forrygende måltid, jeg fik på VietSense på H.C. Ørstedsvej i går aftes. Eller fortælle lidt om den bog, der ligger på natbordet. Nej, det vil I ikke vide. Jeg kunne give mit besyv med om den førte politik hertillands. I nogle enkelte eklatante og frappante vendinger…

“It's a final solution to teenage revolution”. Primal Scream – ‘2013’.

“Equalise, normalise, santatise we're all alive. Truth and lies”. Det nye Pimal Scream album, ‘More Light’, er ude på mandag.  

’Garage Swim’. Sampler

Jeg har nævnt det før. For fem-seks-syv år siden var det funky at spille garagerock. I dag hedder modeordet psych. Sådan ændrer verden sig jo med ujævne mellemrum. Hvad det næste bliver er et godt spørgsmål? For et stykke tid siden, talte jeg med én, der mente, at det blev shoegazer. Det var vi ikke enige om.

Anyway. Garagefanen bliver stadigvæk holdt højt. Også af navne, som mange nok mener hører til under psych-banneret. I går udgav Adult Swim en gratis garagerock-sampler med ikke tidligere udsendt materiale fra blandt andet Thee Oh Sees, King Tuff, Mikal Cronin, Cheap Time, The Gories og King Louie's Missing Monuments.

Hent den her.

Garage Swim:

1. Bass Drum of Death - Dregs

2. Apache Dropout - Constant Plaything

3. Thee Oh Sees - Devil Again

4. King Tuff with Gap Dream - She's on Fire

5. JEFF the Brotherhood - Melting Place

6. Black Lips - Cruising

7. King Khan and the Gris Gris - Discreate Disguise

8. Mikal Cronin - Better Man

9. Mind Spiders - They Lie

10. Cheap Time - Kill the Light

11. King Louie's Missing Monuments - Covered in Ice

12. OBN IIIs - A Good Lover

13. The Gories - On the Run

14. King Khan - Strange Ways

15. Weekend - Teal Kia

Selviscenesat autenticitet. Kartoflerne er lagt.

”Selviscenesat autenticitet er jo en selvmodsigelse. Jeg tror, han (Søren Kierkegaard) ville more sig over det paradoksale i, at autenticitetsbegrebet er blevet undergravet. I dag er det autentiske noget af det mest eftertragtede, fordi det signalerer, at noget er ægte eller unikt. Det er in at finde og udvikle sig selv.

Problemet er, når der opstår konsensus omkring, hvad der er autentisk, og hvordan man opnår det, så alle går den samme vej i forsøget på at skille sig ud.”

- Mads Vestergaard, cand.mag. i filosofi til Politiken.

Verdensmusik, Roskilde Festival 2013. Booker Peter Hvalkof besøger Mod Strømmen

Verdensmusikken på Roskilde bliver af flere stadigvæk betragtet som en festival på festivalen. Det hænger åbenbart ved. Jeg mener nu, at Roskilde har været gode til at integrere den i det store program. Den har ikke længere en speciel teltscene. Amadou & Mariam spillede på Orange sidste år.

Jeg ved ikke, om der på årets program er et navn, der kan bære den scene. Tuareg-guitaristen Bombino, hvis seneste udspil, ’Nomad’, er produceret af Dan Auerbach fra The Black Keys og udsendt af Nonesuch Records, er måske en mulighed? Det kommer vi nok lidt nærmere på torsdag, hvor Roskilde-booker Peter Hvalkof kommer forbi Mod Strømmen, for at tage os med ud på en rejse. Den kunne eksempelvis gå til Pakistan, Etiopien, Puerto Rico, Brasilien, Ukraine, Kina, Sydkorea m.v. For slet ikke at nævne, nabolandet Sverige, hvis Goat altså er verdensmusik?

Stil ind på 98.9 FM eller stream udsendelsen, mellem kl 18-20, torsdag d. 9 maj.

Øverst: Brasilianske Marcos Valle, coveret til danske, world-inspirerede Travelling Tribes debutplade 'Everything Seems To Change', der er mikset af Andreas Pallisgaard fra Pinkunoizu, pakistanske Meher & Sher Ali og colombianske Meridian Brothers.

Oldtimer med alzheimer

Hukommelsen er ikke hvad den har været. Flere af de seneste indlæg har også været irrede. Kim Gordon er fyldt 60, Willie Nelson 80. George Jones er død som 81-årig. The Rolling Stones fejrer 50-året for deres første koncert med en turné.

Oldtimer kommer sig af, at jeg kom til at tænke på en aften/nat i Ungdomshuset, Jagtvej 69, hvor blandt andet City X og President Fetch spillede. Måske var Heatfarm også på programmet? Aftenen blev under et annonceret som ’Oldtimeraften’. Så blev de tilstedeværende ligesom sat på plads! Jeg kan bare ikke huske, hvornår det var? Det er så her, at alzheimer træder ind i billedet.

Den 16. maj får Mod Strømmen besøg af norske Honningbarna. Eller det vil sige, d. 16. maj er Honningbarna i England. Vi optog udsendelsen i går eftermiddags, hvor punkrock-kvintetten havde et par timer fri, før de skulle på scenen ude på BETA. Senere i aften går det løs på Gimle i Roskilde. Glæd jer. Både til i aften, men også til d. 16. maj. Programmet tog nemlig en drejning, der kom bag på studieværten. Med telefonopkald hjem til Norge og dilemmaer af eksistentiel karakter.   

Som noget af det første var Honningbarna en tur i Hortlax i det nordlige Sverige med skatepunk-bandet Randy (The Band). ’Dirty Tricks’ er fra albummet, ’Welfare Problems’, som kom i 2003.

Jeg har regnet lidt på det med Ungdomshuset og er nået frem til, at det må have været i 2002.

Jens K. Playliste 2. maj 2013

1. The Sweet – Blockbuster (1973)

2. Jens K – Send Mig Ud I Galaksen (2005)

3. Joy Division – Transmission (1979)

4. David Bowie – Boys Keep Swinging (1979)

5. Suicide – Ghost Rider (1977)

6. Lars Hug – Vent (1984)

7. Before – A Wish Of Life (1982)

8. The Jesus & Mary Chain – Just Like Honey (1985)

9. Jens K – Søndag (2001)

10. Sort Sol – Indian Summer (1989)

11. Beck – Beercan (1994)

12. Bob Dylan – What Was It You Wanted (1989)

13. Jens K – Poltergeist (2010)

14. Blixa Bargeld & Meret Becker – Stella Maris (1996)

15. Jens K – Knogler & Sne (2013)

Jens K by Hhsiig123 on Mixcloud

Memorabilia

The Rolling Stones indleder fredag aften deres 50 & Counting-tour i Staples Center i Los Angeles. Derpå følger fjorten shows i Nordamerika, et på Glastonbury med Primal Scream som opvarmning og to i Hyde Park

Jeg har været i arkivet. Det vil sige en billedemappe. Her fandt jeg blandt andet et puslespil af rimelig sværhedsgrad, et backstage-snapshot fra Odeon Theatre i Leeds fra den 9. oktober 1965. En invitation, som Keef ikke havde tid til at imødekomme. Et par koncertplakater fra 1972, puls et sammenklip af gruppens besøg her i landet i juni 1965, som altid er et gensyn værd.