Henrys Dream. Hvad er meningen?

Jeg har flygtig fulgt med i musik- og kunstfestivalen Henrys Dreams presseudslip, siden den blev lanceret først på året. I morgen, kl. 15.30, fragter en bus de første deltagere til en endnu ukendt destination, en times tid udenfor København. (det forlyder nu, at rejsetiden fra Hovedbanegården er 25 minutter) Der var længe lagt op til, at publikum ikke kunne forlade festivalen, når det var ankommet. Det skulle rives ud af virkeligheden og ind i den drømmeverden, som er Henrys Dreams tema. Nu er der åbnet for dagsbilletter, man forpligter sig dog stadig til at medvirke i rituelle seancer.

Til trods for det massive røgslør, så har Henrys Dream hen ad vejen offentliggjort line-uppen i en række videoer. Måske mere af nødvendighed end af lyst? Der skal jo sælges billetter. Lad mig i flæng nævne nogle af de navne, jeg kender, Dead Skeletons, Less Win, De Høje Hæle, Lust For Youth, Shiny Darkly, Oracle O, Death Valley Sleepers, SPEkTR, Wonderland og The Road To Suicide. De tre sidstnævnte får Mod Strømmen besøg af på den anden siden af sommerferien. Dertil kommer flere for mig totalt fremmede band og dansere.

Forleden bragte Politiken en artikel, hvor journalisten forsøgte at trænge ind bag drømmeteamet og hvordan arrangørerne har tænkt sig samspillet mellem musik, performance og kunst. Der er blandt andet tale om, at De Høje Hæle skal have en balletdanser med på scenen. Men som forsanger Magnus Knudsen, udtrykker det, så kommer han ikke til, ”at gøre en skid anderledes. Det er bare scenen, vi kommer og spiller på, der er dynamisk og levende i stedet for statisk. Vi laver musik og ikke så meget mere end det”. Bassist Myre Knudsen understreger dog, at han holder af, ”at klæde mig ud i dametøj og højhælede sko og sådan”. Det virker i det hele taget somom, at De Høje Hæle er lidt famlende overfor scenariet. Myre Knudsen spiller i al fald bolden videre til danseren m.v. Sarah Armstrong, der skal stå for det visuelle, ”men det er dig og din gruppe, der skal være kreative her”.

Kristoffer Bech fra Shiny Darkly går helt anderledes til stoffet. ”Drømmeuniverset passer godt til vores musik. Den handler om underverdener, det mystiske, det ikkeeskisterende. Både i tekster og stemning”. Han har sammen med performancekunstneren Nana Francisca Schottländer taget udgangspunkt i såkaldt søvnlammelse. Altså det overgangsstadie, hvor hjernen vågner før kroppen og man virkelig må kæmpe for at få kadaveret i bevægelse. For at illustrere den tilstand, skal de bruge en vejrballon med et øje, nogle performere, der skal gå i ét med væggene og et kollektivt skrig.

Det her skal på ingen måde tolkes som kritik af Henrys Dream. Jeg er bare forundret og mine koncertvaner ville helt sikkert blive udfordret. Langt mindre kunne måske have udløst det. Jeg har engang været til en Kim Larsen koncert i Tivoli, hvor en del af showet var en nøgen kvinde, der rejste sig op fra en seng og begyndte at tage tøj på. Sådan husker jeg det i det mindste.