Jeg har flygtig fulgt med i musik-
og kunstfestivalen Henrys Dreams presseudslip, siden den blev lanceret først på
året. I morgen, kl. 15.30, fragter en bus de første deltagere til en endnu ukendt
destination, en times tid udenfor København. (det forlyder nu, at rejsetiden fra Hovedbanegården er 25 minutter) Der var længe lagt op til, at
publikum ikke kunne forlade festivalen, når det var ankommet. Det skulle rives
ud af virkeligheden og ind i den drømmeverden, som er Henrys Dreams tema. Nu er
der åbnet for dagsbilletter, man forpligter sig dog stadig til at medvirke i
rituelle seancer.
Til trods for det massive
røgslør, så har Henrys Dream hen ad vejen offentliggjort line-uppen i en række
videoer. Måske mere af nødvendighed end af lyst? Der skal jo sælges billetter. Lad
mig i flæng nævne nogle af de navne, jeg kender, Dead Skeletons, Less Win, De
Høje Hæle, Lust For Youth, Shiny Darkly, Oracle O, Death Valley Sleepers, SPEkTR,
Wonderland og The Road To Suicide. De tre sidstnævnte får Mod Strømmen besøg af
på den anden siden af sommerferien. Dertil kommer flere for mig totalt fremmede band og dansere.
Forleden bragte Politiken en artikel, hvor journalisten forsøgte at trænge ind bag drømmeteamet og hvordan
arrangørerne har tænkt sig samspillet mellem musik, performance og kunst. Der
er blandt andet tale om, at De Høje Hæle skal have en balletdanser med på
scenen. Men som forsanger Magnus Knudsen, udtrykker det, så kommer han ikke
til, ”at gøre en skid anderledes. Det er
bare scenen, vi kommer og spiller på, der er dynamisk og levende i stedet for
statisk. Vi laver musik og ikke så meget mere end det”. Bassist Myre
Knudsen understreger dog, at han holder af, ”at klæde mig ud i dametøj og højhælede sko og sådan”. Det virker i
det hele taget somom, at De Høje Hæle er lidt famlende overfor scenariet. Myre
Knudsen spiller i al fald bolden videre til danseren m.v. Sarah Armstrong, der
skal stå for det visuelle, ”men det er
dig og din gruppe, der skal være kreative her”.
Kristoffer Bech fra Shiny Darkly går
helt anderledes til stoffet. ”Drømmeuniverset
passer godt til vores musik. Den handler om underverdener, det mystiske, det
ikkeeskisterende. Både i tekster og stemning”. Han har sammen med performancekunstneren
Nana Francisca Schottländer taget udgangspunkt i såkaldt søvnlammelse. Altså
det overgangsstadie, hvor hjernen vågner før kroppen og man virkelig må kæmpe
for at få kadaveret i bevægelse. For at illustrere den tilstand, skal de bruge
en vejrballon med et øje, nogle performere, der skal gå i ét med væggene og et
kollektivt skrig.
Det her skal på ingen måde tolkes
som kritik af Henrys Dream. Jeg er bare forundret og mine koncertvaner ville helt
sikkert blive udfordret. Langt mindre kunne måske have udløst det. Jeg har
engang været til en Kim Larsen koncert i Tivoli, hvor en del af showet var en
nøgen kvinde, der rejste sig op fra en seng og begyndte at tage tøj på. Sådan
husker jeg det i det mindste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar