Roskilde for Gud ved hvilken gang (#3).

Jeg har gennemtrawlet utallige lister med anbefalinger til Roskilde 2013. Både de forudsigelige, hvor The National optager alt for meget plads, men også lister der blander synthpunk, afrobeat og de mere vanvittige islæt.  Det har slået mig, at Jonathan Wilson sjældent bliver nævnt. Hvad er der galt med en forkærlighed for vintage udstyr og Laurel Canyon? Hvad er der galt med en varm og vemodig lyd? Hvad er der galt med, at Neil Young nærmest trygler én om at varme op for Crazy Horse? Hvad er der galt med at have et holistiske livssyn og tro på at helheden er større end summen af enkeltdelene? Hvad er der galt med at tage ud til Joshua Tree for at skrive sange? Ja, hvad er der galt, jeg spørg bare.