Jeg har gennemtrawlet utallige
lister med anbefalinger til Roskilde 2013. Både de forudsigelige, hvor The National
optager alt for meget plads, men også lister der blander synthpunk, afrobeat og
de mere vanvittige islæt. Det har slået
mig, at Jonathan Wilson sjældent bliver nævnt. Hvad er der galt med en
forkærlighed for vintage udstyr og Laurel Canyon? Hvad er der galt med en varm
og vemodig lyd? Hvad er der galt med, at Neil Young nærmest trygler én om at varme
op for Crazy Horse? Hvad er der galt med at have et holistiske livssyn og tro
på at helheden er større end summen af enkeltdelene? Hvad er der galt med at tage
ud til Joshua Tree for at skrive sange? Ja, hvad er der galt, jeg spørg bare.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar