Sly Stone taler

“To me," he continues, "albinos are the most legitimate minority group of all. All races have albinos. If we all realise that we've all got albinos in our families, it's going to take away from the ridiculous racial tension, if you're black or you're white, blah blah blah. That's why I've been trying to look for albino musicians and organise a group of people that are going to be right. That's what I've been rehearsing for. People will see us, all of us together – a real family, an albino family. People will get happy when they see that! People," he says firmly, "have got to be happy for that."

- The Guardian har et længere interview med en stadig uforudselig, men tilsyneladende stoffri, Sly Stone. En potjoint i ny og næ tæller ikke rigtig med. 70-årige Stone fortæller blandet andet om det band, han drømmer om at samle.

The Telstar Sound Drone – ‘Now See How’

The Beardy Durfs. Playliste 29. august 2013.

1. The Beardy Durfs - Astral Vain (2013)

2. Sunflare - Gravity Free (2011)

3. Neil Young - We R In Control (1982)

4. Benge - 1975 Moog Polymoog (2008)

5. Ramones - Havana Affair (1976)

6. Der Neue Weltraum - Fruchtkorb (2012)

7. The Beach Boys - ’Til I Die (1971)

8. Adam Green - Baby´s Gonna Die Tonight (2002)

9. The Beardy Durfs - Lunch Box (2013)

10. Bonzo Dog Doo Dah Band - Hunting Tigers Out In Indiah (1969)

11. Squeeze - Cool For Cats (1979)

12. Lightning Bolt - Ride The Skies (2001)

13. Canned Heat - Bullfrog Blues (1967)

14. Girlseeker - Dreams (2012)

15. Cabaret Voltaire ‎- Nag Nag Nag (1979)

16. The Strange Boys - Should Have Shoot Paul (2009)

17. Those Foreign Kids - Get Eaten (2013)

18. The Beardy Durfs - Televisionaries (2013)

The Beardy Durfs by Hhsiig123 on Mixcloud

Fra VM i fodbold til Dronning Louises Bro

På fredag begynder Images Festival 2013. Det organisatoriske står Center for Kultur og Udvikling under Udenrigsministeriet for. Det er der ikke meget undergrund i. Programmet byder på film, litteratur, kunst, foredrag og debatter, samt ikke mindst musik fra den tredje verden. Undskyld udtrykket, jeg ved godt, at det stammer tilbage fra den kolde krig, men i min begrebsverden er det stadig dækkende for Syd- og Mellemamerika, Afrika og store dele af Asien. Ikke så meget snak.

Dronning Louises Bro er centrum for Images Festival i København. Al trafik bliver lukket de aftener musikken spiller, kørebanen og et par brokonstruktioner gør det ud for dansegulv. På åbningsdagen optræder et af verdens største afropop-acts, malinesiske Amadou & Mariam. Jeg har hørt dem et par gange til Roskilde Festival. De var også med ved kick-off arrangementet for VM i fodbold i Sydafrika, hvor de sammen med Alicia Keys, John Legend, Tinariwen og Shakira spillede for mere end 80.000 mennesker og hundredevis af millioner af tv-seere. De er i den grad værd at tjekke ud og så er det tilmed gratis. Hvis ikke man har fået nok, kan jeg på det kraftigste anbefale at slå et smut forbi Global bagefter, hvor The Alaev Family går på scenen, kl. 24.00.

Allerede i morgen, torsdag d. 29. august, er der regulær rockmusik med Melodikas nye signing, North Ship, i Studenterhuset i Købmagergade. Den 11. oktober kommer debutpladen ’Murder River’.

I aften tager jeg i KB 18 for at høre Cosmonauts. Her ’Shaker’ fra ’Persona Non Grata’, der netop er udsendt af Burger Records.

The Replacements. Riot Fest Toronto.

Tommy Stinson og J Mascis

The Beardy Durfs i Mod Strømmen

”Det er jo utroligt provokerende at lave den lyd, for vi prøver ikke at please nogen. Vi kan godt lide, at musikken kan mærkes fysisk i kroppen. Enten hader folk det, eller også elsker de det – der er ingen gylden middelvej. De, der hader os, plejer tit at gå med det samme, de hører lydniveauet. Så det er enten eller med os.”

- The Beardy Durfs til Undertoner.

Et trommesæt fra DDR, hjemmelavede forstærkere, smadrede guitarer, forvrængede vokaler og ombyggede pedaler. Soveværelser, kældre, køkkener og andre lokaliteter. Støj og dissonans. Sådan kunne stikordene for københavnerduoen The Beardy Durfs godt tage sig ud.

Bandet, som består af Peter James Andrews og Kelvin Thomasen, debuterede i foråret med ’A Ton of Bricks’. Kritikerne havde åbenbart lige så svært ved at bestemme sig som publikum. De fleste anmeldelser fra indland som udland, jeg har læst, har dog været på The Beardy Durfs side. Som Sounds XP skrev: “And you can forget lo-fi or even no-fi. The Beardy Durfs have created minus-fi and it sounds brilliant as long as you don't have eardrums that you plan on keeping in working order for the rest of your life”

Lyt med nu på torsdag, d. 29. august, mellem kl. 18-20, på enten 98.9 FM eller stream udsendelsen direkte herfra.

The Records applauderet

Jeg har aldrig forstået, hvorfor powerpopbandet The Records har fået etiketten ”the British Big Star”. Big Star er i en klasse for sig selv. The Records har skrevet fremragende sange. Ingen tvivl om det. Numre som ‘Teenarama’ og ‘Starry Eyes’ taler for sig selv. For mig at høre, har de dog et tydeligt engelsk approach, der peger mere i retning af landsmændene i Bad Finger.

The Records blev dannet på asken af pubrock-gruppen The Kursaal Flyers i 1977. Mellem 1979 og 1982 udsendte de fire album. I 1978 blev de hyret til at bakke Stiff Records nye starlet, amerikanske Rachel Sweet op på ’Be Stiff Tour’. Sangskriverene Will Birch og John Wicks komponerede i øvrigt også ’Hearts In Her Eyes’ til The Searchers’ meget overraskende comeback-plade i 1979.

Nu har det australske label, Zero Hour Records, der ikke er uvant med hyldest-plader, helt tilbage i 1992 lavede selskabet én til The Beat, udsendt ’The Records Tribute: Starry Eyed’. Herpå hædrer en række mere eller mindre ukendte orkestre fra hele verden The Records fortræffelige popperler. Lad mig begynde med de band, jeg kender en smule til. Donovans Brain, produceren Ron Sanchez hjertebarn, der i denne inkarnation blandt andet tæller Bobby Sutliff fra The Windbreakers og Deniz Tek fra Rado Birdman mv.. The Split Squad, som består af Keith Streng fra The Fleshtones, Clem Burke fra Blondie, Michael Giblin fra Parallax Project og Eddie Munoz fra Magic Christian/The Plimsouls. Bill Lloyd, der blandt andet har medvirket på album med Ray Davies, Cheap Trick, Glenn Tilbrooks fra Squeeze, samt countrystjerner som Buck Ownes og Steve Earle. Dertil kommer Dan Sarka & The Sometimes Why, Zombie Western Baby, Mike Dees, The Broken Rekkids, The World Record med flere.

Nicholas Ginbey. Playliste 22. august 2013.

1. Nicholas Ginbey - Heart Shaped Ashtray (2013)

2. Chris Bell - I Am the Cosmos (1992)

3. Tim Hardin - Reason To Believe (1966)

4. Glen Campbell - Wichita Lineman (1968)

5. Sea Creature - Black-Out Drinker (demo) (2008)

6. Air - Playground Love (2000)

7. Ghost Brothers - Back Into Your Heart (2013)

8. Nicholas Ginbey - Drugs Give Kids Something To Do (2013)

9. Ghost Brothers - The Way You Said Goodbye (demo) (2013)

10. Daniel Johnston - I'm The Phantom Of My Own Opera (1980)

11. Nicholas Ginbey - Complicated Girl (live i studiet) (2013)

12. Nicholas Ginbey - Stoned In A Rose Garden (live i studiet) (2013)

13. Nicholas Ginbey - Turn Out The City Lights (live i studiet) (2013)

14. Roky Erickson & The Explosives - John Lawman (live) (1986)

15. Elliott Smith - The Ballad Of Big Nothing (1997)

16. Lars Atterman - Closer To You (2013)

17. Brian Eno - On Some Faraway Beach (1974)

18. Looking Glass - Brandy (You're a Fine Girl) (1972)

19. Carly Simon - Nobody Does It Better (1977)

20. Sublime - Greatest Hits (1994)

21. Jens K - List Ikke Væk Som En Tyv (2013)

22. Jerry Garcia - Late For Supper (1972)

23. Skip James - Illinois Blues (1931)

24. Spids Nøgenhat - Lolland-Falster (2013)

Nicholas Ginbey by Hhsiig123 on Mixcloud

“Jeg tænker lidt på sydhavsøen, hvor der høstes fred…”

Global / The Make-Up / Pinkunoizu

For en uges tid siden eller mere, efterlyste jeg Globals flyer for efteråret 2013. Den er ankommet.

Jeg har ikke kunne slippe The Make-Up fra Washington, D.C., efter jeg hørte Tim Rutili ’27 Desert Drive OnThe 10 Mix’. Gruppen gik godt nok i opløsning i 2000, men har spillet enkelte job i 2012 og 2013. Deres selvproklamerede stilart Gospel Yeh-Yeh, der uden at sige for meget er en kombination af garagerock, soul og psych, tilsat socio-politiske temaer og en aversion overfor amerikansk kultur, gav dem aldrig det gennembrud, som de egentlig havde fortjent. Her ’Save Yourself’, der åbner pladen af samme navn fra 1999.

Det vælter ikke alene ind med knaldgode anmeldelser af Pinkunoizus nye plade ’The Drop’. Nu har Colm Ó Cíosóig, trommeslageren fra My Bloody Valentine, der var med til at danne støjrockorkestret i Dublin i 1983, minsandten også Pinkunoizu med hele to gange på et mixtape, som han har lavet, fordi My Bloody Valentine skal spille i Bill Graham Civic Auditorium i San Francisco på fredag. Hør det her.

Tame Impala - Nothing That Has Happened So Far Has Been Anything We Could Control

Wooden Shjips - Crossing

Kate Bush - Suspended In Gaffa

Toy- Reason Why

Girls - Die

Thee Oh Sees - Sewer Fire

The Beatles - Think For Yourself

Skip Skip Ben Ben - Last Light

My Bloody Valentine - If I Am

Beachwood Sparks - Forget The Song

Tame Impala - Enders Toi

Pinkunoizu - Tin Can Valley

Dead Moon - Dead Moon Night

Wendell Austin - LSD

Wooden Shjips - Rising

Toy - Make It Mine

3 Leafs - Dyani

Michael Hoenig - Sun And Moon

Beak - Eggdog

Lumerians - Track 3

Beach House - D.A.R.L.I.N.G.

Flower Travellin' Band - Satori Pt. 2

Voice Of The Seven - Kommune

Porter Wagoner - The Rubber Room

Dirt Blue Gene - Your Junk (Is My Treasure)

Pinkunoizu - I Said Hell You Said No

Broadcast - The Equestrian Vortex

Nora Dean - Angie La La

Linda Martell - Color Him Father

Det hus Mod Strømmen sender fra husede engang en anden kundekreds eller…

Nicholas Ginbey i Mod Strømmen

”Ginbey kommer fra Austin, Texas. Han debuterede i 2004 med ’Destinies Unknown’. En samling sange i den skæve ende af folkspektret. Siden har han varmet op for Daniel Johnston, ligesom flere af hans kompositioner er blevet indspillet af kolleger fra hjembyen. Jeg fik ham præsenteret som noget hen ad Jonathan Richman. Det signalement kan jeg godt følge.”

- Det er lidt af et privilegie at citere sig selv. Ovenstående skrev jeg i april om Nicholas Ginbey. Nu på torsdag, d. 22. august, mellem kl. 18-20, kommer han på besøg i Mod Strømmen. Lyt med på 98.9 FM eller stream os worldwide.

Hvad blev der af Califone?

I en periode i nullerne var jeg ret hooked på Chicago-bandet, Califone. Albummet ’Heron King Blues’ fra 2004 var en lille åbenbaring. Pladen er skaleret over en tilbagevendende drøm, som hovedmanden Tim Rutili havde haft siden sin barndom. En drøm, der handlede om et væsen, der var halv mand, halv fugl, Hejre-kongen. Selvom der er tale om en form for et konceptalbum, så er det også på ’Heron King Blues’, at Rutili for alvor udfolder den kombination af amerikansk roots-rock, eksperimental musik, pop og elektroniske elementer, som er Califones kendemærke.

I begyndelsen af september udsender Califone en ny plade ved navn ’Stitches’. Hvordan den kommer til at lyde, kan man måske få en idé om ved at høre dette mixtape, som Rutili har sat sammen. Det er et glimrende lydtapet til en lidt lummer, regnfuld, overskyet søndag.

”There's a cassette player in my car. I have a shoebox full of tapes on the floor of the backseat and a car phone that doesn't work. This is true. I was doing a lot of driving from LA to Phoenix while recording stitches. I'm always making that drive. There and back. This music always got me where I was going. All of it plays well with the sounds of the wind, the car and the tires on hot concrete. All of it works as a background noise to your thoughts while you're driving or as music you can focus in on and always find something new to hear. Pomona, Ontario, Colton, Redlands, flip tape, Beaumont, Banning, nothing, Palm Springs, Indio, long, long nothing, let tape end, signs for Blythe, stop for gas, start tape again, Guartzsite, get an idea, stop tape, record idea with the phone, nothing, long long nothing, cluster of broken palm trees, cactus look like people, start tape again, sun behind mountains have mercy, flip tape, buckeye, signs for Phoenix. Repeat.”

27 Desert Drive On The 10 Mix by TIM RUTILI (Califone) by Theliminal on Mixcloud

1. Bruce Langhorne - Opening

2. Tim Maia - Imunização Racional (Que Beleza)

3. C - Untitled

4. John Philips - Malibu People

5. Terror Sheets - Gravel Specs

6. Emahoy Tsegue Maryam Guebrou - The Homeless Wanderer

7. The Make-Up - Save Yourself

8. Bobby Charles - Street People

9. The Ensemble Of Heinrich Baronner - Zwiefaccher

10. Caetano Veloso - Lua Lua Lua Lua

11. Mississippi Nightingales - Don't Let Him Ride

12. Princess Magogo - Ugubhu

13. Sly & The Family Stone - Just Like A Baby

14. Bruce Langhorne - Ending

Global. Efterår 2013. Med Peter Hvalkof. Playliste 15. august 2013

1. Snöleoparden - Water Puppet Theatre (2008)

2. The Alaev Family & Tamir Muskat - Zebo (2011)

3. The Alaev Family & Tamir Muskat - Sarsari (2011)

4. Ajinai - 水靈姑娘(Suiling Hungrr) (2011)

5. Daniel Puente Encina - Mike Tyson (2012)

6. Monoswezi - Mapfunde (2013)

7. Mexican Institute Of Sound - Yo Digo Baila (2009)

8. Click Here - Aaba Dijo (feat Parveen) (2013)

9. Click Here - Chudla Su Falkittu (feat Mohammed Bundu & Valentina Casula) (2013)

10. Jaron-Freeman Fox - Tribe Of The Coda (2010)

11. Bassekou Kouyaté & Ngoni Ba - Jama Ko (2013)

12. DakhaBrakha - Tyolky (2010)
13. Vieux Farka Touré - Nouhoume Maiga (2013)

14. Family Atlantica - Jaia (2013)

15. Yasmine Hamdan – Ya Nass (2013)

16. Gang Do Eletro - Pot Pourri (Hey Hou / Não Para, Não Para / Endoida Irmão / Pega-pega / Só no) (live) (2012)

Global. Efterår 2013 by Hhsiig123 on Mixcloud

Levitated Sonic Attack

Associationsrække / The Cigarettes - ‘Paul Westerberg’

Jeg var til Wasn't Born To Follow i Pumpehuset i søndags. Smash!Bang!Pow!s august-gave til det mere eller mindre trofaste københavnerpublikum. Jeg ankom først ved firetiden og fik derfor ikke set danske Nobody, der åbnede udendørsscenen. Emma Asc, som er i gang med at indspille nyt materiale, hørte jeg, eller det vil sige, jeg havde travlt med at nikke til og tale med venner og bekendte om løst og fast. Det overdøvede ligeledes amerikanske Ducktails, hvis sommerlige jingle-jangle, nok havde fortjent mere opmærksomhed fra min side.

Tampa-bandet Merchandise kendte jeg intet til i forvejen. Deres engelskinspirerede guitarpop fra firserne, havde egentlige fat i noget centralt. Allerede efter tre-fire numre, blev det dog irriterende stillestående og ensformigt. Roste Dirty Beaches fandt jeg ud af ikke var mig. Det var et for stort rip-off af Suicide til, at det på nogen måder blev interessant. Lowers smadderrock havde et grundigt tag i de første par rækker foran scenen. Det virkede dog somom, at hovedparten af de søndagslade tilhørere, så småt var på vej hjem. Det var de selv udenom…

Den nye Mikal Cronin-plade, ’MC II’, har haft sværere ved at nå mig, end hans sprudlende, umiddelbare debut fra 2011. Cronin og hans kumpaner, en kvindelig trommeslager, plus en guitarist og en bassist, som lignede noget, der var revet ud af en vittighedstegning af et heavy-metal orkester, kom rigtig godt i gang. Hen ad vejen faldt kadencen imidlertid og jeg tog mig selv i at stå og tænke på Weezer. Associationerne sprang frem og tilbage til langt ind i det afsluttende nummer, hvor Cronin spillede en lang guitarforvrænget version af Wreckless Erics Stiff-single, ’(I'd Go The) Whole Wide World’, fra 1977.

Med det nummer gik tankerne til dengang for 22 år siden, hvor jeg så The Replacements på samme scene. Og videre til, at Paul Westerberg i årene efter ’Mats var gået fra hinanden, jævnligt havde ’(I'd Go The) Whole Wide World’ på sætlisten. For så at ende her:

(Michal Cronin er fotograferet af Lars Hjortkær Hansen)

Global, sensommer og efterår 2013 i Mod Strømmen

Når jeg har omtalt Mod Strømmens efterhånden faste vejviser til, hvad Global har på plakaten, har det været med en flyer med navne, dato og tid. Så langt fremme er spillestedet endnu ikke med efterårsprogrammet for 2013.

Kresten Osgood, Snöleoparden og Senyawa åbner sæsonen, torsdag d. 29. august, hvorefter den står på Images Festival med israelske Alaev Family, colombianske Mitú, etiopiske Eténèsh Wassié & Mathieu Sourisseau og Ajinai fra Mongoliet. Global har også offentliggjort den chilenske sanger og sangskriver Daniel Puente Encina, Mexican Institute of Sound og danske Patchanka og Larica.

Hvad der ellers kommer til at ske de følgende måneder, tør jeg ikke gætte på. Det behøver jeg heldigvis heller ikke, det ved booker Peter Hvalkof nemlig meget mere om. Lyt med torsdag, d. 15. august, mellem, kl. 18-20 på 98.9 FM eller stream udsendelsen.

Her et par appetitvækkere:

(på billedet er det Ajinai)

Indenfor voldene. En lørdag eftermiddag

Wasn't Born To Follow

Ingen Silver 6. iPod-shuffle i stedet. Playliste 8. august 2013

Af ukendte årsager dukkede Silver 6 ikke op til gårsdagens udsendelse. Sådan kan det gå. Da studieværten ikke havde en alternativ plan, fik iPoden ordet:

1. Marcos Valle - Tiu-Ba-La-Quiêba (1973)

2. The Byrds - Don't Be Long (1964)

3. Dwight Twilley Band - Could Be Love (1976)

4. Delphine - La Fermeture Éclair (1967)

5. Pinkunoizu - Tin Can Valley (2013)

6. Joe Tex - You're Right, Ray Charles (1969)

7. Teegarden & Van Winkle - Can't Get Enough Of Your Love (1969)

8. Petit Vodo - Border Line (1999)

9. The Gerbils - Meteoroid From The Sun (2001)

10. Grin - Just To Have You (1972)

11. Bob Dylan – Dark Eyes (1985)

12. Dandy Livingstone - Doctore Sure Shot (1969)

13. The Rolling Stones - Cherry Oh Baby (1976)

14. John Cale - Mary (2012)

15. Jupiter & Okwess International – Solobombe (2013)

16. The Rosa Riot - Even The Cops Smile (2013)

17. Paul McCartney & Wings - Maybe I'm Amazed (1970)

18. Rodriguez - Forget It (1970)

19. Ike Turner & His Orchestra - She Made My Blood Run Cold (1957)

20. Mellemblond - Jeg Rør Dig Ikke Mer (2008)

21. Brian Eno - The Big Ship (1975)

22. Tom Waits - Black Market Baby (1999)

23. A Cautionary Tale - Angola (The Dark Side Of Capoeira) (2006)

24. Don Cavalli - I'm Going To A River (2008)

25. Chuck Berry - Let It Rock (1959)

26. Little Feat - Sailin' Shoes (1972)

27. Elvis Presley - Promised Land (1975)

28. Kevin Ayers, John Cale, Brian Eno & Nico - Shouting In A Bucket Blues (live) (1974)

29. BMX Bandits - Right Across The Street (1990)

30. Deerhunter - Don’t Cry (2010)

31. Mick Jagger & Peter Tosh - (You Got To Walk And) Don't Look Back (1978)

32. HedeHundene – Traktortræk (2013)

8. august, 1969

Ønsketænkning. Ti plader Caleb Braaten fra Scared Bones gerne vil have på cv'et

Hvis der er et plademærke, som har stukket retningen ud de seneste år, er det Brooklyn-selskabet, Sacred Bones. David Lynch, Vår, Psychic Ills, Föllakzoid, The Holydrug Couple og The Men er blandt de navne det har udgivet. Bare i år. Alle med stilrene albumcovers. Man er aldrig i tvivl om, hvem der står bag.

Caleb Braaten grundlagde Scared Bones i 2007. Først og fremmeste for, at vennekredsen kunne få deres musik ud. Siden er det blevet til mere end halvtreds udgivelser.  

The Culture Critic Blog har spurgt Braaten, hvilke ti plader han ville være stolt af at have udsendt:

1. Nick Cave & The Bad Seeds - ‘The Good Son’ (1990)

2. Rudimentary Peni - ‘Death Church’ (1983)

3. Townes Van Zandt - ‘For Sake of the Song’ (1968)

4. Subhumans - ‘The Day The Country Died’ (1983)

5. The Geto Boys - ‘The Geto Boys’ (1990)

6. The Bellicose Minds - ‘The Bellicose Minds EP’ (2011)

7. Simon Finn - ‘Pass The Distance’ (1970)

8. Joy Division  - ‘An Ideal For Living’ (1978)

9. The Velvet Underground - Everything…

10. Tom Petty & The Heartbreakers - ‘Damn the Torpedoes’ (1979)

Andy Warhols screentest af Nico, 1966. Modeuge uden gæsteliste

”Min Keith Richards-frisyr blev ett hett samtalsämne”

   ”Jag såg mig i spegeln ovanför handfatet och insåg att jag inte hade klippt håret sedan jag var tonåring. Jag satte mig på golvet och slog upp de få rocktidningar jag hade. För det meste brukade jag köpa dem för at få tag på alla nya bilder av Bob Dylan, men nu var det inte Bob jeg letade efter. Jag klippte ut alla bilder av Keith Richards som jag kunde hitta, studerade dem ett slag, tog upp saxen och klippte mig sedan ut ur folkviseepoken. Jag tvättade håret i badsrummet i korridoren och frotterade det torrt. Det var en befriande upplevelse.

   Når Robert kom hem blev han förvåned men nöjd. ”Vad tog det åt dig?” undrade han. Jag ryckte bara på axlarna. Men när vi gick til Max’s förorsakade mitt hår en vis uppståndelse. Jag fattade inte varför man brydde sig så mycket om det. Jag tyckte at jag var samma person, men min sociala status hade plötsligt höjts. Min Keith Richards-frisyr blev ett hett samtalsämne.”

- fra Patti Smiths selvbiografi ’Just Kids’.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg har sneget mig udenom at læse den. Da jeg fik øje på den på en svensk supermarkedshylde, gik det heller ikke længere.   

Pinkunoizu: ’The Drop’. Et rids

Fire ud af fem i Mojo. Otte ud af ti i Uncut. Pinkunoizus nye plade ’The Drop’ er om sig. Og det er bare to anmeldelser fra musikmagasiner, der udkommer world-wide. Hvad mere er der at sige? Ikke meget og så alligevel! Pinkunoizu fik forrygende omtale af deres koncert på Glastonbury Festivalen i år. Kvartettens Roskilde-show ville jeg gerne have hørt, men der kom noget i vejen.

På ’The Drop’ har gruppen afskrællet dele af den blanding af psych, folk og verdensmusik som debuten ’Free Time’, blev rost for. Det er sket uden at give køb på nogle af de eksperimenterende og til tider vanvittige idéer, der om noget er Pinkunoizus særkende. Albummet virker mere homogent og det klæder det. Når jeg læser anmeldelser, bider jeg ikke mærke i det, man lidt altmodisch kunne kalde teknisk formåen og hvad de enkelte kritikere konkluderer deraf. For mig drejer det sig om stemninger og i endnu højere grad om musikalske referencer. Sådan orienterer jeg mig. I Pinkunoizus tilfælde er sidstnævnte vanskelige at finde, selvom et nummer som ’Moped’, har lidt af det samme som svenske Goat har gang i:

Ellers er det meste af det nye materiale stadigvæk bygget op omkring repetitive, krautrock-lignende rundgange. Andre steder lyder Pinkunoizu som et no wave-orkester, der spiller surf, for i næste track at slå over i noget der minder om et filmtema, for slet ikke at tale om, når bandet prøver kræfter med mørk synthpop og mere stilren psych. Men hvor blev verdensmusikken af, er der måske nogle fanatikere, der vil indvende? Bare rolig, den ligger der, som en understrøm af tilbagevendende lyde og figurer.

’The Drop’ udkommer i dag. Senere på året tager Pinkunoizu på tour med Full Time Hobby-kollegaerne Tunng. Det bliver også til et job med verdensnavnet Deerhunter. Som et kuriosum, skal jeg lige nævne, at  albummet er mixet sammen med lydtekniker Mads Brinch, der også har en hånd eller mere med i Silver 6, som Mod Strømmen får på besøg på torsdag.

Silver 6 i Mod Strømmen

Silver 6 bruger selv termen noisegospel om deres musik. To stilretninger, jeg holder af hver for sig og som jeg vist ikke har set sat sammen før. Jeg kan godt følge dem, men supplerer lige op med England i de sene firsere og begyndelsen af halvfemserne, shoegazer og noget spaceguitar. Det rammer måske ikke plet. Det var ikke desto mindre mit umiddelbare indtryk, da jeg hørte de første skæringer, som dukkede op fra debutpladen, ’First Time Won't Kill You’, der blev udsendt af Drone Recordings i maj.

Anyway, stilarten kommer vi formentlig nærmere på torsdag, når Mod Strømmen får besøg af én eller flere af følgende, Mads Brinch, Jens Hein, Mads Hyhne, Rasmus Valldorf og Silas Hagemann Tinglef. Alle navne, som flere nok vil genkende fra sammenhænge som The Raveonettes, Mellemblond, Hanne Boel, 4 Guys From The Future, Nikolaj Nørlund, Howl Baby Howl og The Asteroids Galaxy Tour.

Lyt med torsdag, d. 8. august, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM eller steam udsendelsen herfra.

Egotripper. Den Store Roman. Radio 24syv.

”Den Store Roman - Jan Sonnergaard. Program 6. Jan Sonnergaard stiller igen spørgsmålet om, hvad den gode bog er for en størrelse? Har han for eksempel selv skrevet én. Læserne Søren Nordstrand og Hans-Henrik Siig hjælper ham med at svare på spørgsmålet.”

- Radio 24syvs præsentation af Den Store Roman. Torsdag d. 1. august 2013.

De andre udsendelser er "vistnok" også værd at høre. Sonnergaard har lavet seksten programmer, der alle tager udgangspunkt i at arbejde med litteratur. Indtil videre har 24syv sendt omkring halvdelen. Udsendelsesrækken fortsætter tirsdag til fredag, kl. 22.00, de næste fjorten dage. Læs og hør mere…

The Road To Suicide. Playliste 1. august 2013

1. The Electronic Hole - Love Will Find A Way II (1970)

2. The Telescopes - The Perfect Needle (1989)

3. Flying Saucer Attack - My Dreaming Hill (1993)

4. The Gun Club - Brother & Sister (1982)

5. Ghost - Guru In The Echo (1990)

6. The Road To Suicide - Looking For Water (2013)

7. Ariel Pinks Hanuted Graffiti - The People I'm Not (2008)

8. Greg Sage - Straight Ahead (1985)

9. Ride - Drive Blind (1990)

10. The Road To Suicide - Before Lexington (2013)

11. Scared Crow - Satanic Butterflies (2011)

12. Pearls Before Swine - Another Time (1967)

13. Pentagram - Last Days Here (1972)

14. Witch - Strange Dream (1975)

15. Moondog - Death, When You Come To Me (1956)

16. The Road To Suicide - Sleepers (Sort Søndag) (2013)

The Road To Suicide by Hhsiig123 on Mixcloud