The Asteroid #4 fra Philadelphia
spiller på Loppen i aften. Med sig har de en spritnye udgivelse, der udkom så
sent som i tirsdags. Jeg har ikke styr på, hvilket nummer den er i rækken, men de har efterhånden lavet mange plader. Dertil kommer, at jeg kun hørt den igennem en enkelt gang, mens jeg lavede alt muligt andet.
Betalte regninger, rodede lidt op i en bunke papirer, som jeg burde gennemgå
nøjere, skrællede et æble og lod blikket glide over på den anden siden af
gaden, hvor beboerne så småt var begyndt at tænde lys i lejlighederne. Ikke
optimalt, men jeg nåede trods alt at fange elementer af akustisk folkrock og psych/drone. Bedøm selv:
Tyske The Blue Angel Lounge, der
var på Roskilde i sommer og jeg ikke fik hørt, fordi de spillede så frygteligt
sent, varmer op. Dørene åbner, kl. 21.00
Hvordan ville det være gået The
Beatles, hvis det kun var Paul McCartney, der havde forladt gruppen og de tre andre
i stedet havde hyret Klaus Voorman, som de kendte fra Hamborg-dagene, som ny
bassist. Det har Paste.com skrevet en kontrafaktisk artikel om:
- Efraín Rozas, kvindelige
leder af det amerikanske salsaorkestret, La Mecánica Popular
MTV Iggy tegner et portræt af den
såkaldte Tropical Psychedelic-scene. Mød blandt andet colombianske Meridian
Brothers, peruvianske Los Chapillacs, brasilianske Garotas Suecas og amerikanske
Maku Soundsystem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar