(Note fra redaktøren. I denne årslistes oprindelige form fra Borderline Magasin er der rundtregnet 25 YouTube-videoer. Af praktiske grunde linker jeg kun til sangene her. HH)
DE FEM BEDSTE DANSKE
5. Iceage: ‘You’re Nothing’
Denne til tider hypermelodiske
plade fik, frigjort fra mediernes granatchok-agtige reaktion på debuten, bedre
plads til at modnes. Hvis forgængeren ‘New Brigade’ var ‘Nervous Breakdown’ så
er de (stadig) unge københavnere på ‘You’re Nothing’ ræset frem til ‘My War’. Herunder ‘Ecstasy’ med omkvædet
“Pressure, oh god no, pressure”. Herligt.
4. De Høje Hæle: ‘Mund Til Mund’
4. De Høje Hæle: ‘Mund Til Mund’
Taget i betragtning, at der er
fire år mellem indspilningerne af debuten og ‘Mund Til Mund’, ja, så er det
ikke så mærkeligt, at Hælene har udviklet sig. Det musikalske sidder lige i
skabet og tekstuniverset efterlader gudskelov stadig plads til, og forventning
om, at lytteren selv kan bruge hovedet. Herunder ‘Kikkertsyn’
3. Emenkaya: ‘Emenkaya’
3. Emenkaya: ‘Emenkaya’
Aarhusianske Emenkaya, med folk
fra bl.a. Under Al Kritik og Cola Freaks, dukkede op ud af det blå, og
forsvandt desværre lige så hurtigt igen. Albummet er blitzende hurtig hardcore
with a twist. Jeg ved, at det er et long shot, men jeg krydser fingre for at de
vender tilbage. Herunder ‘Menneske, Frygt Dig’.
2. Allan Olsen: ‘Jøwt’
2. Allan Olsen: ‘Jøwt’
Allans bedste plade i 13 år. Og
så tilmed en pr-genistreg der kunne rydde forsider. Fra den humoristiske
genindspilning af Hausgaards 30 år gamle ‘Hjemstavn’ til den smukke og meget
rørende frostfilm ‘Hjørringvej’, noget så sjældent i dansk musik som en jule-roadmovie, lever denne plade på et enormt overskud, der føles som om den blev
skrevet og indspillet på en uge. Herunder ‘Det Nyeste Sort’.
1. Spids Nøgenhat: ‘Kommer Med
Fred’
Jeg havde ikke turde håbe på, at
denne “svære to’er” ville falde så fantastisk ud. Men med en helt ubeskrivelig
tilbagelænethed og krystalklare hits som ‘Mere Lys’, ‘Lolland Falster’, og den
fantastisk smukke ‘Lever Vi Nu’, har Spids Nøgenhat leveret en dansksproget
nyklassiker. Herunder ‘Lever Vi Nu’. “Er
det bare at vælge? At sige ja eller nej? Får vi så hele turen?
Lever vi nu?”
DE TI BEDSTE UDENLANDSKE
10. Pissed Jeans: ‘Honeys’
Det må sortere under ‘politisk
ukorrekt’ at kalde en plade for retarderet og/eller hjernedød, men det er
altså, hvad der sådan lige falder ind, når man skal beskrive Pissed Jeans’
første i fire år. Totalskadet og helt frigjort. Titler som ‘Bathroom Laughter’,
‘Cafeteria Food’, eller ‘Cathouse’, som handler om hvor irriterende det er at
have katteallergi og blive inviteret til fest i et kattehjem. Herunder ‘Loubs’,
der handler om, ja, lyt selv. Noget med sko. Fuck, det’ clever.
9. Robert Pollard: ‘Honey Locust Honky Tonk’
Med en snært af countryinspiration,
og så tilpas mange lysende hits til, at de uundgåelige fillers (dette var blot
et af seks albums fra Pollards hånd i år) ligesom gled ind i en smuk helhed. Herunder ‘I Killed A Man Who Looks Like You’. “Writer’s block is for pussies”,
udtalte Pollard i år til Rolling Stone.
8. Howe Gelb: ‘The Coincidentalist’
Årets Howe Gelb-plade føjer intet
nyt til en lang og imponerende karriere, men niveauet er bare så vildt højt, at
den fortjener en plads på listen. Gelb leverede med sangen ‘Picacho Peak’ intet
mindre end årets tåreperser, en helt igennem rystende smuk fortælling, som med
få virkemidler bare kan få alt til at gå i stå. Men altså, ingen grund til at
sende læserne i gulvet, så herunder ‘Unforgivable’.
7. Bed Wettin’ Bad Boys: ‘Ready For Boredom’
En plade der på ingen måde
skilter med påny at have opfundet rockmusik. Men det er da også fløjtende
ligegyldigt, når man kan stjæler med arme og ben fra Replacements, Only Ones og
glam rock, og når sangskrivningen som her bare er helt i top. Og så den der
snottede vokal, som det meste af pladen lyder så presset. Det er et fedt album. Herunder ‘Any Day Now’.
6. Iggy And The Stooges: ‘Ready To Die’
Årh, manner, hvor den plade bare
tog mig med bukserne nede. Årets comeback! James Wiliiamson tilbage på guitar,
og denne gang også i producerstolen. Og til lejligheden har de fundet Steve
Mackay, som i sin tid spillede på Fun House, frem. Sikke et hold. Tjek titelnummeret herunder. Et fuldstændig nådesløst attack af James
Williamson-guitarer all over the place. SKRU OP!
5. Kurt Vile: ‘Wakin’ On A Pretty Daze’
Det er svært at forestille sig,
at Kurt Viles studievejleder nogensinde har opfordret ham til andet end at
blive musiker. Det ville simpelthen også være spild af talent. På årets plade
giver han sig ekstra god tid, og det klæder virkelig kompositionerne, at de får
så meget plads. Herunder den næsten 10 minutter lange albumåbner og titelsang,
der fortjener genlyt i det uendelige.
4.
Deerhunter: ‘Monomania’
Frontmand Bradford Cox påstod selv, at han havde skrevet et
helt absurd højt antal sange til ‘Monomania’, men det til trods fremstod denne
mesterlige plade alligevel som noget af et kludetæppe. Et helt fantastisk
kludetæppe, naturligvis. En plade man kan høre igen og igen, og stadig opdage
små krinkelkroge i. Herunder ‘Pensacola’.
3. Fidlar: ‘Fidlar’
Herunder bonusnummeret ‘Cheap Cocaine’, som ligger efter et
par minutters stilhed på side 2. Det vidner om pladens kvaliteter, når man har
sådan et hit på som bonus
2. Grant
Hart: ‘The Argument’
Lydsporet til jordens undergang. Intet mindre. Og dét lyder
tilsyneladende som et sted mellem Buddy Holly, cabaret og David Bowie. Og så
Grant Hart, selvfølgelig. Fra himmelske harper til motorerne på Titanics
industrielle dødskrampe. En plade der til tider lyder som en desperat kamp mod
undergangen, andre gange lader den blot stå til og hylder skønhed og
banaliteter. Tilbage i juli skrev jeg denne foromtale om baggrunden for pladen.
Svært at vælge en enkelt sang ud, da det virkelig er albummet som helhed der
gør det. Herunder er ‘Sin’.
1. Mark Mulcahy: ‘Dear Mark J. Mulcahy, I Love
You’
Så voksent og så soft. Og så
hamrende intenst. Mulcahy havde egentlig næsten pensioneret sig selv fra
tilværelsen som musiker efter sin kones død i 2008, men vedvarende opfordringer
fra fans og kolleger om at genoptage sin metier blev hørt, og ‘Dear Mark J.
Mulcahy, I Love You’ blev et flot comeback. Og nøglesangen ‘She Makes The World Turn Backwards’ er måske tilmed
årets bedste. “Where does it hurt?
Everywhere. Can you stand up? I don’t care. Are you worried, worried? Yes.
There’s no explaining her behavior. We know, we know, we know, she makes the
world turn backwards.” Herunder er netop dén sang i en liveversion med blæs og stort pensionistkor. Det klæ’r den altså ret godt. Se den gerne i
full screen, det er et fedt klip.
FEM UDENLANDSKE BOBLERE, DER PÅ
GODE DAGE HAR VÆRET OPPE OG VENDE I TOP TI
Mikal Cronin ‘MCII’
Cronins anden har været ind og ud
af hundehuset mange gange, men en bragende fantastisk side 2 redder ham en
plads her. Og jo, det er sgu et fedt album. Herunder ‘Change’.
Thee Oh Sees ‘Floating Coffin’
Årets Oh Sees-plade er blandt
deres hårdeste, og sammen med ‘Moon Sick’-ep’en er der ingen tvivl om, at dette
band bliver ved med kunstnerisk at smadre igennem. Herunder ‘Toe Cutter – ThumbBuster’, en sang, der stadig hjemsøger mig.
Superchunk ‘I Hate Music’
Til tider er der dømt
diamantbyger af indierock- og power pop-perler på denne pragtfulde bombe.
Herunder ‘FOH’, et af årets helt store hits. Altså, hvis man levede i et
metaunivers, hvor den slags var hits.
Nick Lowe ‘Quality Street’
Lowes seneste har skrevet sig ind
i historien over de allerbedste juleplader. Og ja, så er det også en skide god
Nick Lowe-plade. Herunder ‘Christmas At The Airport’. Se den i full screen for juleunderholdning.
Lee Ranaldo And The Dust ‘Last Night On Earth’
Ranaldo og band giver sig god tid
på denne opfølger til sidste års overrumplende ‘Between The Times And The
Tide’. Og hvor lyder det bare
fedt. Herunder ‘Ambulancer’.
DE FEM BEDSTE SINGLER
5. Jonathan Richman ‘La fiesta es para todos /La guitarra flamenca negra’
Første pip fra Richman i tre år,
så der er her dømt total autopilot. Og så er det faktisk en fed single, så han
skal selvfølgelig med på listen.
4. Baby In Vain ‘Taught By Hand b/w Cowboys’
Den absolut stærkeste i rækken af
singler fra denne danske rockdynamo. Det er simpelthen bare lyden af dette band
der er så fedt. Herunder en skrabet optagelse fra Roskilde. Click full screen.
3. Royal Headache ‘Stand And Stare b/w Give ItAll To Me’
Endelig ny lyd fra det australske
band, som indtil videre har udgivet årtiets album. De fortsætter, hvor de slap.
Heldigvis.
2. Sweet Apple ‘Wish You Could
Stay (A Little Longer)’
A-siden er en ren power pop
bombe. Duet med Mark Lanegan, som her endelig (igen!) lader sit talent skinne.
1. Pixies ‘EP-1′
Disse fire nye Pixies-perler er
svære at modstå. Okay, produktionen kan virke poleret, men er man til classic
Pixies er der ingen vej udenom. Og så er ‘Indie Cindy’ sågar et
karrierehøjdepunkt
FØLGENDE TITLER FANDT LIGELEDES
VEJ TIL GRAMMONFONEN I ÅR
Arcade Fire ‘Reflektor’, Baby In Vain ‘Corny#1 / The Thrill’, Baby
Woodrose ‘Light Up Your Mind’, Birds Of Maya ‘Celebration’, Black Sabbath ’13′,
Bombino ‘Nomad’, David Bowie ‘The Next Day’, Billy Bragg ‘Tooth & Nail’,
Nick Cave & The Bad Seeds ‘Push The Sky Away’, Chelsea Light Moving
‘Chelsea Light Moving’, Cola Freaks/Secret Prostitutes split, Elvis Costello
And The Roots ‘Wise Up Ghost’, Crystal Stilts ‘Nature Noir’, Deathfix
‘Deathfix’, Destruction Unit ‘Deep Trip’, The Dirtbombs ‘ooey gooey chewy
ka-blooey!’, Dirty Beaches ‘Drifters / Love Is The Devil’, The Dolly Rocker
Movement ‘Your Side Of Town’, Hanni El-Khatib ‘Head In The Dirt’, Elevatorfører
‘Opkald Fra Ukendt Etage’, Endless Boogie ‘Long Island’, The Fall ‘Re-Mit’ +
‘Remaindrer’, Fuzz ‘Fuzz’ + ‘Sunderberry Dream’, GOAT
‘Dreambuilding/Stonegoat’, Gravy’s Drop ‘Gumball’, Green Mansions, Guided By
Voices ‘English Little League’ ‘Xeno Pariah’, ‘Flunky Minnows b/w Jellypop
Smiles’, Islands (She Talks In Rainbows’, ‘Trash Can Full Of Nails’, ‘Noble
Insect’ og ‘Down By The Racetrack’, Happy Hookers For Jesus, Hell Ahoy ‘Hell A
Horse’, Robyn Hitchcock ‘Love From London’, Iceage ‘Ecstasy’, Kid Congo And The
Pink Monkey Birds ‘Human Head’, Kujon ‘Kujon’, Mudhoney ‘Vanishing Point’, Mark
Lanegan & Duke Garwood ‘Black Pudding’, Lower/Iceage split, The Men ‘New Moon’
+ ‘Campfire Songs’, My Bloody Valentine
‘m b v’, Nails ‘Abandon All Life’, Night Beats ‘Sonic Bloom’, Oblivians
‘Desperation’, Thee Oh Sees ‘Moon Sick’, Parquet Courts ‘Tally All The Things
That You Broke’, Pet Shop Boys ‘Electric’, Robert Pollard ‘Blazing Gentlemen’
og ‘Tonight’s The Rodeo’, Prefab Sprout ‘Crimson / Red’, Psychic Ills ‘One
Track Mind’, Purling Hiss ‘Water On Mars’, The Replacements ‘Songs For Slim’,
Rising ‘Abominor’, The Road To Suicide / Spökraket split, The Sadies ‘Internal
Sounds’, Kim Salmon & Spencer P. Jones ‘Runaways’, Satan’s Satyrs ‘Live At
The Black Cat’, Sebadoh ‘Defend Yourself’, Teenage Guitar ‘Force Fileds At
Home’, Deniz Tek ‘Detroit’, Telstar Sound Drone ‘Comedown’, Total Heels
singlerne, Uncle Acid & The Deadbeats ‘Mind Control’ + ‘Poison Apple’,
Unknown Mortal Orchestra ‘II’, Kurt Vile And The Violators ‘It’s A Big World
Out There (And I’m Scared)’, Vår ‘No One Dances Quite Like My Brother’, Dean
Wareham ‘Love Is Colder Than Death’ + ‘Emacipated Hearts’, Wire ‘Change Becomes
Us’, Wooden Shjips ‘Back To Land’, Yeah Yeah Yeahs ‘Mosquit
SKULLE TIDEN BLIVE TIL DET SKAL
JEG OGSÅ HAVE TJEKKET 2013-UDGIVELSER MED FØLGENDE KUNSTNERE
Kevin Morby, Pere Ubu, The Monoliths, Mick
Harvey, Milk Music, Ty Segall, Circus Devils, Jim James, Mazzy Star, Yo La
Tengo, Okkervil River, Neko Case, John Grant, Teho Teardo & Blixa Bargeld,
Crime & The City Solution, Karl Bartos, Bill Callahan, Merchandise, Robbie
Fulks, Klaus Dinger, Flaming Lips, Motörhead, MGMT, Julie Ruin, King Khan,
Motorpsycho
Ingen kommentarer:
Send en kommentar