BEAT 2013 (5 af 8)

Af Thomas Løppenthin

(Note fra redaktøren. I denne årslistes oprindelige form fra Borderline Magasin er der rundtregnet 25 YouTube-videoer. Af praktiske grunde linker jeg kun til sangene her. HH)  

DE FEM BEDSTE DANSKE

5. Iceage: ‘You’re Nothing’

Denne til tider hypermelodiske plade fik, frigjort fra mediernes granatchok-agtige reaktion på debuten, bedre plads til at modnes. Hvis forgængeren ‘New Brigade’ var ‘Nervous Breakdown’ så er de (stadig) unge københavnere på ‘You’re Nothing’ ræset frem til ‘My War’. Herunder ‘Ecstasy’ med omkvædet “Pressure, oh god no, pressure”. Herligt.

4. De Høje Hæle: ‘Mund Til Mund’

Taget i betragtning, at der er fire år mellem indspilningerne af debuten og ‘Mund Til Mund’, ja, så er det ikke så mærkeligt, at Hælene har udviklet sig. Det musikalske sidder lige i skabet og tekstuniverset efterlader gudskelov stadig plads til, og forventning om, at lytteren selv kan bruge hovedet. Herunder ‘Kikkertsyn’

3. Emenkaya: ‘Emenkaya’

Aarhusianske Emenkaya, med folk fra bl.a. Under Al Kritik og Cola Freaks, dukkede op ud af det blå, og forsvandt desværre lige så hurtigt igen. Albummet er blitzende hurtig hardcore with a twist. Jeg ved, at det er et long shot, men jeg krydser fingre for at de vender tilbage. Herunder ‘Menneske, Frygt Dig’.

2. Allan Olsen: ‘Jøwt’

Allans bedste plade i 13 år. Og så tilmed en pr-genistreg der kunne rydde forsider. Fra den humoristiske genindspilning af Hausgaards 30 år gamle ‘Hjemstavn’ til den smukke og meget rørende frostfilm ‘Hjørringvej’, noget så sjældent i dansk musik som en jule-roadmovie, lever denne plade på et enormt overskud, der føles som om den blev skrevet og indspillet på en uge. Herunder ‘Det Nyeste Sort’.

1. Spids Nøgenhat: ‘Kommer Med Fred’

Jeg havde ikke turde håbe på, at denne “svære to’er” ville falde så fantastisk ud. Men med en helt ubeskrivelig tilbagelænethed og krystalklare hits som ‘Mere Lys’, ‘Lolland Falster’, og den fantastisk smukke ‘Lever Vi Nu’, har Spids Nøgenhat leveret en dansksproget nyklassiker. Herunder ‘Lever Vi Nu’. “Er det bare at vælge? At sige ja eller nej? Får vi så hele turen? Lever vi nu?”

DE TI BEDSTE UDENLANDSKE

10. Pissed Jeans: ‘Honeys’

Det må sortere under ‘politisk ukorrekt’ at kalde en plade for retarderet og/eller hjernedød, men det er altså, hvad der sådan lige falder ind, når man skal beskrive Pissed Jeans’ første i fire år. Totalskadet og helt frigjort. Titler som ‘Bathroom Laughter’, ‘Cafeteria Food’, eller ‘Cathouse’, som handler om hvor irriterende det er at have katteallergi og blive inviteret til fest i et kattehjem. Herunder ‘Loubs’, der handler om, ja, lyt selv. Noget med sko. Fuck, det’ clever.

9. Robert Pollard: ‘Honey Locust Honky Tonk’

Med en snært af countryinspiration, og så tilpas mange lysende hits til, at de uundgåelige fillers (dette var blot et af seks albums fra Pollards hånd i år) ligesom gled ind i en smuk helhed. Herunder ‘I Killed A Man Who Looks Like You’. “Writer’s block is for pussies”, udtalte Pollard i år til Rolling Stone.

8. Howe Gelb: ‘The Coincidentalist’

Årets Howe Gelb-plade føjer intet nyt til en lang og imponerende karriere, men niveauet er bare så vildt højt, at den fortjener en plads på listen. Gelb leverede med sangen ‘Picacho Peak’ intet mindre end årets tåreperser, en helt igennem rystende smuk fortælling, som med få virkemidler bare kan få alt til at gå i stå. Men altså, ingen grund til at sende læserne i gulvet, så herunder ‘Unforgivable’.

7. Bed Wettin’ Bad Boys: ‘Ready For Boredom’

En plade der på ingen måde skilter med påny at have opfundet rockmusik. Men det er da også fløjtende ligegyldigt, når man kan stjæler med arme og ben fra Replacements, Only Ones og glam rock, og når sangskrivningen som her bare er helt i top. Og så den der snottede vokal, som det meste af pladen lyder så presset. Det er et fedt album. Herunder ‘Any Day Now’.

6. Iggy And The Stooges: ‘Ready To Die’

Årh, manner, hvor den plade bare tog mig med bukserne nede. Årets comeback! James Wiliiamson tilbage på guitar, og denne gang også i producerstolen. Og til lejligheden har de fundet Steve Mackay, som i sin tid spillede på Fun House, frem. Sikke et hold. Tjek titelnummeret herunder. Et fuldstændig nådesløst attack af James Williamson-guitarer all over the place. SKRU OP!

5. Kurt Vile: ‘Wakin’ On A Pretty Daze’

Det er svært at forestille sig, at Kurt Viles studievejleder nogensinde har opfordret ham til andet end at blive musiker. Det ville simpelthen også være spild af talent. På årets plade giver han sig ekstra god tid, og det klæder virkelig kompositionerne, at de får så meget plads. Herunder den næsten 10 minutter lange albumåbner og titelsang, der fortjener genlyt i det uendelige.

4. Deerhunter: ‘Monomania’

Frontmand Bradford Cox påstod selv, at han havde skrevet et helt absurd højt antal sange til ‘Monomania’, men det til trods fremstod denne mesterlige plade alligevel som noget af et kludetæppe. Et helt fantastisk kludetæppe, naturligvis. En plade man kan høre igen og igen, og stadig opdage små krinkelkroge i. Herunder ‘Pensacola’.

3. Fidlar: ‘Fidlar’

Herunder bonusnummeret ‘Cheap Cocaine’, som ligger efter et par minutters stilhed på side 2. Det vidner om pladens kvaliteter, når man har sådan et hit på som bonus

2. Grant Hart: ‘The Argument’

Lydsporet til jordens undergang. Intet mindre. Og dét lyder tilsyneladende som et sted mellem Buddy Holly, cabaret og David Bowie. Og så Grant Hart, selvfølgelig. Fra himmelske harper til motorerne på Titanics industrielle dødskrampe. En plade der til tider lyder som en desperat kamp mod undergangen, andre gange lader den blot stå til og hylder skønhed og banaliteter. Tilbage i juli skrev jeg denne foromtale om baggrunden for pladen. Svært at vælge en enkelt sang ud, da det virkelig er albummet som helhed der gør det. Herunder er ‘Sin’.

1. Mark Mulcahy: ‘Dear Mark J. Mulcahy, I Love You’

Så voksent og så soft. Og så hamrende intenst. Mulcahy havde egentlig næsten pensioneret sig selv fra tilværelsen som musiker efter sin kones død i 2008, men vedvarende opfordringer fra fans og kolleger om at genoptage sin metier blev hørt, og ‘Dear Mark J. Mulcahy, I Love You’ blev et flot comeback. Og nøglesangen ‘She Makes The World Turn Backwards’ er måske tilmed årets bedste. “Where does it hurt? Everywhere. Can you stand up? I don’t care. Are you worried, worried? Yes. There’s no explaining her behavior. We know, we know, we know, she makes the world turn backwards.” Herunder er netop dén sang i en liveversion med blæs og stort pensionistkor. Det klæ’r den altså ret godt. Se den gerne i full screen, det er et fedt klip.

FEM UDENLANDSKE BOBLERE, DER PÅ GODE DAGE HAR VÆRET OPPE OG VENDE I TOP TI

Mikal Cronin ‘MCII’

Cronins anden har været ind og ud af hundehuset mange gange, men en bragende fantastisk side 2 redder ham en plads her. Og jo, det er sgu et fedt album. Herunder ‘Change’.

Thee Oh Sees ‘Floating Coffin’

Årets Oh Sees-plade er blandt deres hårdeste, og sammen med ‘Moon Sick’-ep’en er der ingen tvivl om, at dette band bliver ved med kunstnerisk at smadre igennem. Herunder ‘Toe Cutter – ThumbBuster’, en sang, der stadig hjemsøger mig.

Superchunk ‘I Hate Music’

Til tider er der dømt diamantbyger af indierock- og power pop-perler på denne pragtfulde bombe. Herunder ‘FOH’, et af årets helt store hits. Altså, hvis man levede i et metaunivers, hvor den slags var hits.

Nick Lowe ‘Quality Street’

Lowes seneste har skrevet sig ind i historien over de allerbedste juleplader. Og ja, så er det også en skide god Nick Lowe-plade. Herunder ‘Christmas At The Airport’. Se den i full screen for juleunderholdning.

Lee Ranaldo And The Dust ‘Last Night On Earth’

Ranaldo og band giver sig god tid på denne opfølger til sidste års overrumplende ‘Between The Times And The Tide’. Og hvor lyder det bare fedt. Herunder ‘Ambulancer’.

DE FEM BEDSTE SINGLER

5. Jonathan Richman ‘La fiesta es para todos /La guitarra flamenca negra’

Første pip fra Richman i tre år, så der er her dømt total autopilot. Og så er det faktisk en fed single, så han skal selvfølgelig med på listen.

4. Baby In Vain ‘Taught By Hand b/w Cowboys’

Den absolut stærkeste i rækken af singler fra denne danske rockdynamo. Det er simpelthen bare lyden af dette band der er så fedt. Herunder en skrabet optagelse fra Roskilde. Click full screen.

3. Royal Headache ‘Stand And Stare b/w Give ItAll To Me’

Endelig ny lyd fra det australske band, som indtil videre har udgivet årtiets album. De fortsætter, hvor de slap. Heldigvis.

2. Sweet Apple ‘Wish You Could Stay (A Little Longer)’

A-siden er en ren power pop bombe. Duet med Mark Lanegan, som her endelig (igen!) lader sit talent skinne.

1. Pixies ‘EP-1′

Disse fire nye Pixies-perler er svære at modstå. Okay, produktionen kan virke poleret, men er man til classic Pixies er der ingen vej udenom. Og så er ‘Indie Cindy’ sågar et karrierehøjdepunkt

FØLGENDE TITLER FANDT LIGELEDES VEJ TIL GRAMMONFONEN I ÅR

Arcade Fire ‘Reflektor’,  Baby In Vain ‘Corny#1 / The Thrill’, Baby Woodrose ‘Light Up Your Mind’, Birds Of Maya ‘Celebration’, Black Sabbath ’13′, Bombino ‘Nomad’, David Bowie ‘The Next Day’, Billy Bragg ‘Tooth & Nail’, Nick Cave & The Bad Seeds ‘Push The Sky Away’, Chelsea Light Moving ‘Chelsea Light Moving’, Cola Freaks/Secret Prostitutes split, Elvis Costello And The Roots ‘Wise Up Ghost’, Crystal Stilts ‘Nature Noir’, Deathfix ‘Deathfix’, Destruction Unit ‘Deep Trip’, The Dirtbombs ‘ooey gooey chewy ka-blooey!’, Dirty Beaches ‘Drifters / Love Is The Devil’, The Dolly Rocker Movement ‘Your Side Of Town’, Hanni El-Khatib ‘Head In The Dirt’, Elevatorfører ‘Opkald Fra Ukendt Etage’, Endless Boogie ‘Long Island’, The Fall ‘Re-Mit’ + ‘Remaindrer’, Fuzz ‘Fuzz’ + ‘Sunderberry Dream’, GOAT ‘Dreambuilding/Stonegoat’, Gravy’s Drop ‘Gumball’, Green Mansions, Guided By Voices ‘English Little League’ ‘Xeno Pariah’, ‘Flunky Minnows b/w Jellypop Smiles’, Islands (She Talks In Rainbows’, ‘Trash Can Full Of Nails’, ‘Noble Insect’ og ‘Down By The Racetrack’, Happy Hookers For Jesus, Hell Ahoy ‘Hell A Horse’, Robyn Hitchcock ‘Love From London’, Iceage ‘Ecstasy’, Kid Congo And The Pink Monkey Birds ‘Human Head’, Kujon ‘Kujon’, Mudhoney ‘Vanishing Point’, Mark Lanegan & Duke Garwood ‘Black Pudding’, Lower/Iceage split, The Men ‘New Moon’ +  ‘Campfire Songs’, My Bloody Valentine ‘m b v’, Nails ‘Abandon All Life’, Night Beats ‘Sonic Bloom’, Oblivians ‘Desperation’, Thee Oh Sees ‘Moon Sick’, Parquet Courts ‘Tally All The Things That You Broke’, Pet Shop Boys ‘Electric’, Robert Pollard ‘Blazing Gentlemen’ og ‘Tonight’s The Rodeo’, Prefab Sprout ‘Crimson / Red’, Psychic Ills ‘One Track Mind’, Purling Hiss ‘Water On Mars’, The Replacements ‘Songs For Slim’, Rising ‘Abominor’, The Road To Suicide / Spökraket split, The Sadies ‘Internal Sounds’, Kim Salmon & Spencer P. Jones ‘Runaways’, Satan’s Satyrs ‘Live At The Black Cat’, Sebadoh ‘Defend Yourself’, Teenage Guitar ‘Force Fileds At Home’, Deniz Tek ‘Detroit’, Telstar Sound Drone ‘Comedown’, Total Heels singlerne, Uncle Acid & The Deadbeats ‘Mind Control’ + ‘Poison Apple’, Unknown Mortal Orchestra ‘II’, Kurt Vile And The Violators ‘It’s A Big World Out There (And I’m Scared)’, Vår ‘No One Dances Quite Like My Brother’, Dean Wareham ‘Love Is Colder Than Death’ + ‘Emacipated Hearts’, Wire ‘Change Becomes Us’, Wooden Shjips ‘Back To Land’, Yeah Yeah Yeahs ‘Mosquit

SKULLE TIDEN BLIVE TIL DET SKAL JEG OGSÅ HAVE TJEKKET 2013-UDGIVELSER MED FØLGENDE KUNSTNERE

Kevin Morby, Pere Ubu, The Monoliths, Mick Harvey, Milk Music, Ty Segall, Circus Devils, Jim James, Mazzy Star, Yo La Tengo, Okkervil River, Neko Case, John Grant, Teho Teardo & Blixa Bargeld, Crime & The City Solution, Karl Bartos, Bill Callahan, Merchandise, Robbie Fulks, Klaus Dinger, Flaming Lips, Motörhead, MGMT, Julie Ruin, King Khan, Motorpsycho