En stemning og et groovy flow,
der på trods af den sproglige barriere, har fascineret mig grusomt. Det kan
godt være, at den etiopiske sanger Mahmoud Ahmed har vundet internationale
priser en masse gennem de senere år. Det er først nu og ganske langsomt, at jeg
er blevet suget ind hans surreale verden.
Mahmoud Ahmed debuterede i
begyndelsen af tresserne, men kunne ikke leve af musikken, så han måtte pudse
sko og ellers gå til hånde i en natklub i hjertet af Addis Ababa. I en periode
spillede han i Haile Salassies Imperial Band. Det er dog hans indspilninger fra
halvfjerdserne, der har slået benene væk under mig. De gynger og vibrerer som
ind i helvede. På mangel af bedre er det en fusion af traditionel etiopisk
musik og jazz/soul. Men dette signalement er overhovedet ikke dækkende.
Tag eksempelvis ’ Bèmen Sèbèb
Letlash’, der kom på pladen ’Ere Mela Mela’ i 1975. Fortæl mig lige, hvad det nummer går ud på? Jeg er med et godt gammelt dansk ord bjergtaget:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar