Seperate sider

mandag den 13. oktober 2014

The Dove Is Dead i Mod Strømmen


Jeg mener, det er et års tid siden, at odenseanske The Road To Suicide, meddelte de var gået hvert til sit. Det faktum, er der stadigvæk en del, der begræder indenfor psychmiljøet. For Jens Leonhard Aagaard var det en kærkommen lejlighed til at komme videre med sit folk/ambient soloprojektet, The Dove Is Dead. Siden tog han også et halvt års tid til Indien, for at opsøge og studere landets traditionelle musik i alle dens former og figurer. Drømmen var at finde en mester, som kunne lære ham at spille Dilruba. Dette forunderlige strengeinstrument, der mest af alt ligner en bastard mellem en sitar og en sarangi.

The Dove Is Dead har vistnok en aftale om, at debutpladen kommer på det aarhusianske selskab Vulgar Deformity, som tidligere har udsendt materiale med blandt andet Fright Eye, Emenkaya og Happy Hookers For Jesus. Jeg har ikke hørt, hvordan The Dove Is Dead lyder efter Jens Leonhard Aagaard er vendt hjem fra Indien. Men mon ikke det, har sat sine spor?

Lyt med, nu på torsdag, d. 16. oktober, mellem kl. 18 - 20, på 98.9 FM eller worldwide stream via dette link.

Her ’Memories Will Vanish’, der dukkede op på nettet for et års tid siden:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar