Ti-årig vinyl-entusiast besøger Mod Strømmen

Det er ikke en hemmelighed, at jeg godt er klar over, hvilken musik den ti-årige fjerdeklasses elev fra Fyn, Jonas Torstensen, spiller i Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 2. april, der tilfældigvis også er skærtorsdag. Jeg har imidlertid ikke tænkt mig at røbe en pind.

Det hele begyndte egentlig med en kasssettebåndsfetish. Vinylpladerne tog dog hurtigt over, da han fandt en gammel grammofon i en lade, som hans far hjalp med at sætte i stand. Kærligheden faldt også hurtigt på mestendels dansk beat og folk fra tresserne og halvfjerdserne. Og nu går alle lommepengene, ja selv skolefrugtpengene, til pladeindustrien. Jonas Torstensen har også ladet håret gro, fordi han ”for det første hader at gå til frisør, for det andet gerne vil se hippieagtigt ud og for det tredje godt kan lide at have langt hår. Og så er det selvfølgelig også for at provokere lidt”.

Kender du typen? Måske. Men, der går ikke mange ti-årige rundt i kongeriget, der samtidig har den viden om musik som Jonas Torstensen besidder. Find blandt andet ud af, hvorfor De Fortabte Spillemænds første album er langt bedre end det andet, og om hvad der ville ske, hvis landmændene droppede at høste korn og i stedet gik over til marihuana? Få også svar på om ’Den Gule Filthatmand’ var et dumt svin og om Lady Gaga er satanist?  

Lyt med og lær, kl. 18-20, skærtorsdag, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

“Africa Express is delighted to reveal we are closing Roskilde Festival”

“Our only festival appearance this year will be our first time in Scandinavia and should be great fun. We will be doing a late night set with lots of exciting artists, both new friends and old. Hope to see you there for something that promises to be special and spectacular.”

- fra Africa Express webside

Roskilde-booker Peter Hvalkof fortæller herunder blandt andet om Africa Express-projektet til Radio24syv.

Fribytterdrømme. Playliste 26. marts 2015

1. Fribytterdrømme - Jeg Graver Huller I Mørket (2014)

2. The Clash - The Magnificent Seven (1980)

3. The Beatles - Tomorrow Never Knows (1966)

4. The Doors - Not To Touch The Earth (1968)

5. Primal Scream - Loaded (1991)

6. Fribytterdrømme - De Konstruerede (2015)

7. Shiny Darkly - Soft Skin (2014)

8. Pink Floyd - Obscured by Clouds/ When You're In (1972)

9. Kliché - Bodyguards (1980)

10. De Høje Hæle - Avantgarde Symfoni (2010)

11. Esben Amidisen - Det Er Ikke Det Det Drejer Sig Om (2014)

12. Fribytterdrømme - Ørken (2015)

13. The Cure - 10:15 Saturday Night (1979)

Fribytterdrømme by Modstroemmen on Mixcloud

(V) (femte illusion)

"Du mistede din uskyld i hendes højre hånd, og livslinjen blev plettet af dit offer. Hun bød dig æblet fra sin have iført maske og fjer. Hvem ville have troet, at du skulle stå dér sammen med den evige. Og hendes krop er som et tårn. Hendes hænder det ømmeste sted. Hvem er du? Hvem er du, der væver og synger. Et lig? En stille flod? Et skelet der faldt fra himlen? En grå sky? En revne der krakelerede?

Hurra! Lad vinen flyde! Illusionerne er brudt! Evigheden er blevet tilintetgjort!

   Nu er havet dybt nok, hvis du er modig nok til at kigge ned. Nu er du heroisk, hvis du virkelig vil være det. Hvis du virkelig vil være det!

   Sovende skyer brænder om foråret. Har du hørt de sovende skyer brænde?

   Unge mand du er vinens blomst. Tag dig nu godt af din elsker, selv når du er blind. For giftehvid var isen i hendes øjne. Dansende rød var lyden af natten.

Det samme som mig.

Er du ikke det samme?

Den samme som mig.

Og du var ligesom natten.

Hvis jeg siger verden er rød tror du mig.

Hvis jeg mødte kobraen i krystalpaladsets

port, tror du mig

Hvis ørkenlyde

og indianerstemmer

hvisker i vinden

tror du mig.”

- fra digtsamlingen ’Alle Udveje Fører Til Vanvid’ af Lau Pedersen.

Lyt med i morgen, når Lau Pedersen gæster Mod Strømmen sammen med bandet Fribytterdrømme.

Do the iTunes shuffle #2: Dr. John - ‘Right Place Wrong Time’

Funky. Bluesy. New Orleans voodoo. Dr. Johns største hit til dato. Åbningstracket fra hans mest sælgende skive, ’In the Right Place’, fra 1973, er denne uges shuffle fra mit iTunes bibliotek. Pladen blev produceret af Allen Toussaint og The Meters agerede backingband. Så kan man ærligt talt ikke ønske sig mere på en blyfarvet tirsdag

Her et Rolling Stone-interview med Dr. John fra september 1973. 

Fribytterdrømme i Mod Strømmen

Fribytterdrømme er et dansk beatorkester. Lyder det altmodisch? Jeg kan også bruge betegnelsen psychorkester, så rammer det nok tidsånden her i ti’erne bedre. Det er ikke desto mindre dansk guldalderrock, fra Steppeulvene til CV. Jørgensens to første plader, og dét der ligger derimellem, der står som den klareste inspiration på den kommende debutplade, ’Labyrintens Farver’.

At tage navn efter Tom Kristensens debutdigtsamling, kræver et vist mod. Ikke mindst, og det behøver jeg næppe nævne, hvad angår ordene og sproget. Tekstforfatter Lau Pedersen, hvis egen debutdigtsamling, ’Alle Udveje Fører Til Vanvid’, kom på Det Det Poetiske Bureau Forlag, i efteråret 2014, har et godt og til tider meget delikat ekspressionistisk tag om lyrikken og sprogbillederne. Der er kælet for selv den mindste detalje. Ja, selv i den frembrusende og heftige livefavorit ’Fem Er Det Magiske Nummer’, fornemmer man kæligheden til poesien.

Well, ovenstående og meget mere skal vi nok komme forbi, når Fribytterdrømme besøger Mod Strømmen, nu på torsdag, d. 26. marts. Lyt med fra kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

Her en liveudgave af ’Kosmonauten’. Et nummer, som man finder i studieversionen på ’Labyrintens Farver’.

Aarhus-sampler

Eller rettere sagt ‘Cable Hell Studio & Records. Compilation Volume 1’.

“The compilation features songs from several projects that have been recorded at Cable Hell Studio during 2013 - 2014. It shows the diversity of the sound that we can produce and the progression that we have gone through during this time. This is the first compilation that we have done and hopefully not the last.”

Mere om Cable Hell her…

’Undertiden’ / Nordbrandt 70

"Undertiden gør nogle få ting os lykkelige

        uden grund

Den bulede blikspand i forårsregnen

         under det blomstrende kirsebærtræ

lige før det skal til at klare op.

        Eller rødvinsflaskerne

som vi smed ud ad vinduet i fuldskab sidste nat

        lige efter…

Og undertiden gør de samme ting os ulykkelige

        af den samme grund"

- fra’ Omgivelser’, 1972

Molly. Playliste 19. marts 2015

1. Molly - I've Been Around (2015)

2. Molly - Time Again (2015)

3. The Wedding Present - Everyone Thinks He Looks Daft (1987)

4. Before - A Wish Of Life (1982)

5. The Bleeder Group - Sister Culture (1997)

6. Lou Reed - Vicious (1972)

7. The Flaming Lips - A Spoonful Weighs A Ton (1999)

8. Hüsker Dü - Celebrated Summer (1985)

9. Hüsker Dü - Real World (1983)

10. Dinosaur Jr. - They Always Come (1988)

11. Molly - Hold Tight (2015)

12. Molly - People (2015)

13. Neu - Seeland (1975)

14. The Bleeder Group - The Men Behind The Moon (2004)

15. Oasis - Fade Away (1994)

16. Hul - Ingenting (2001)

17. Molly - Bagu Bagu (2015)

Molly by Modstroemmen on Mixcloud

’Tiden var ikke til en betalingsring’

Peter Degerbøl, der var på besøg i Mod Strømmen sammen med The Colourmen i sidste uge, har som nævnt tidligere udformet og tegnet gruppens cover til ’Emily Sad 1,2,3 & More’. Herunder kan man finde flere værker fra Degerbøls hånd.

Do the iTunes shuffle #1: Los Dug Dugs - ’Smog’

Tiden må vise om den lille leg, som jeg begynder i dag, bliver en fast feature. Kortfattet går den ud på, at shufflefunktionen i iTunes bestemmer, hvilket nummer, jeg skal præsentere her på siden. Med andre ord, når jeg tænder op en given dag, så bliver den første sang, jeg shuffler, ugens udvalgte. Om det bliver om onsdagen, ved jeg ikke endnu, og om det er interessant for andre end mig selv, betyder ikke det store.

Oprindelige hed Los Dug Dugs Xippos Rock. De blev dannet af syv skolekammerater i begyndelsen af tresserne i den mexicanske by Durango. Efter at have spillet utallige lokale koncerter, fik bandet fast engagement i den på tidspunkt meget populære bar, Mike’s Bar, i Tijuana, på grænsen mellem USA og Mexico på den californiske halvø. Her hørte de The Beatles. Dele af The Fab Fours sange inkorporerede de hurtigt i deres egne set, ligesom de begyndte at skrive deres eget materiale på engelsk. I de følgende år udgav de et par singler, blandt andet temaet til børneudsendelsen, ’Chicotito Si, Chicotito No’.

I 1968 flyttede Los Dug Dugs til New York for at slå stort igennem. De røg dog ind i problemer med myndighederne og de lokale musikeres fagforening. Helt galt gik det, da de fandt ud af, at de pladeselskaber, der havde vist dem interesse, i bund og grund kun var interesserede i at skrive kontrakt med den ene af sangskriverne, Armando Nava. 

De fik ikke desto mindre indspillet nogle nurme i New York, der optræder i lidt anderledes versioner på deres debut-lp, ’Dug Dug's’, der kom i 1971 på RCA Mexico. Ved udgivelsen af det andet album, ’Smog’, der kom i slutningen af 1972, var de reduceret til en trio. Armando Nava kunne ikke forlige sig med de engelskesprogede sange længere, så de første optagelser blev kasseret og genindspillet på spansk.

Det er åbnings- og titelnummeret fra ’Smog’, der er ugens tilfældigt udvalgte nummer fra mit musikbibliotek.

  

Endelig en supergruppe, der giver mening

Jeg har det ikke nemt med supergrupper. På stående fod kan jeg ikke komme i tanke om nogen, der for alvor har betydet noget for mig. Gennem tiden har der været et par superduoer. Tæller de? Amerikanske Diamond Rugs eller bare D. Rugs er et nyt og forrygende bandbekendtskab for mig. De debuterede i 2012, men det er først gruppens andet album, ’Cosmetics’, fra i år, der har taget mig med bukserne nede.

Diamond Rugs blev dannet tilbage i 2011, da Ian Saint Pé, tidligere Black Lips-guitarist, John McCauley fra Deer Tick og Bryan Dufresne fra Six Finger Satellite, var godt i gang med at tømme en hotelbar på Rhode Island. Det er nok, hverken første eller sidste gang i verdenshistorien, at man i en fremskreden brandert er blevet enige om at danne et punkrock-orkester. Forskellen er bare, at det blev til noget. Omend ikke punk, så noget andet.

Siden fik de Robbie Crowell fra Deer Tick, Hardy Morris fra Dead Confederate og Steve Berlin fra Los Lobos med på vognen. Debuten blev optaget over ti dage i Playground Sound Studio i Nashville. Sidste sommer tog de tilbage og indspillede ’Cosmetics’.

Det er der kommet en snottet og smækfed omgang rock’n’roll ud af. Guitar bas og trommer. Horn, synth og orgel. Hvis man ikke orker en hel plade, så hør bare åbningsnummeret ’Vodoo Doll’ og balladen ’Ain’t Religion’, så skal resten nok komme senere…

Hov. Min uforbeholdne undskyldning til The Baseball Project, dem jeg glemte i farten.

Molly i Mod Strømmen

Udfra de tre fremragende tracks, som jeg har fået tilsendt med trioen Molly, tør jeg uden den mindste slinger i valsen sige, at Hüsker Dü og Dinosaur Jr. er centrale inspirationskilder. Det var vist også de grupper som Jan Damage Petersen spandt en ende over, da han spillede et nummer med bandet i en udsendelse, der blev optaget under Mod Strømmens julefrokost sidste år. Dét program bliver formentlig aldrig formelt tilgængeligt. Al for megen øl og snaps etc. etc.

Molly består af sanger/guitarist Malte Hill, bassist/sanger Tobias Thomsen og trommeslager Mathias Sarsgaard. Bandet har eksisteret siden 2012 og er et regulært do-it-yourself-projekt. Debutsinglen er optaget under debutkoncerten i kælderen under Floss i Indre By. Split 12”eren, ’Wasteful Hours’, sammen med India, De Rå og Future Primitive, er indspillet i en forladt Netto i Sorø. EP’en ’Hernia’ blev til i Vibe Factory Studio, mens den snartkommende plade ’Peach Melba’ er et produkt af øvelokalet på Nørrebro.

Mollys nye musikvideo ’Bagu, Bagu’, der er lavet på et budget omkring 60 kr., er så småt begyndt at rykke i udlandet. Noisy drager blandt andet disse paralleller:

“Power pop is so chill these days. Maybe its the Replacements reunion or the resurgence in punk rock in general, but it seems like the entire world has just woken up and realized that Weezer's blue album was kind of tight. Copenhagen's Molly defy those hyper-basic conventions found in the rest of the herd with their new video for "Bagu Bagu."

Stil ind nu på torsdag, d. 19. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

“It’s just words and shit…”

“The Train Station in Copenhagen was always a favorite.

The streets radiating away from the depot were prime scoring spots. International copping time is around 4pm, although there’s usually an early morning trade if you know where to look. Night is when the knives and bunk comes out. In Denmark the dope was always the same: snow white and her seven whores. We’d hole up in a cheap hotel and have a good nod. “Paris Texas” was always the in-house movie”

Jeg er begyndt at læse igen. Rigtige bøger. Ikke kun en masse abrupt læsning rundt omkring på nettet. Det meste af aftenen i går, tilbragte jeg på sofaen med en moppedreng på 600 sider. Det er nu ikke den bog, jeg vil gå i clinch med her. Jeg vil heller ikke gøre så meget ud af, at jeg nok snart må opsøge en optiker eller gå i Tiger. Selvom min kones læsebriller egentlig klæder mig.

Nej, det jeg vil tage fat i en af de mest underholdende rockbiografier, jeg har læst, ’The Deliverance of Marlowe Billings. A False Memoir’ af Dan Stuart, eks. frontmand i Green On Red. Stuart serverer historien i korte staccatoagtige mundfulde. Hvert kapitel er ikke længere end to eller tre sider, der bliver leveret i et hårdkogt og meget personligt sprog. Det er næsten somom, at han betragter sig selv udefra. Det er måske også derfor, at bogen har undertitlen ’A False Memoir’. Stuart har anonymiseret alle navne. Hans alter ego er Marlowe Billings. Mens samarbejdspartneren i Green On Red, Chuck Prophet, går under navnet Billy, og Memphis-produceren, Jim Dickinson, bliver til Bubba. Det var nemt at regne ud, hvem de var. Ellers kræver det nok en del baggrundsviden at komme ind bag Stuarts persongalleri. Ikke at det betyder det store for læseglæden, at Stuart tager sig visse narrative og poetiske friheder. Det er historien og sproget ganske enkelt for godt til.

Det er både fascinerende og ubehageligt at følge Stuarts vej fra punkscenen i Tucson, Arizona, hvor han voksede op og dannede sit første orkester. Dét der senere kom til at hedde Green On Red, da bandet flyttede til Los Angeles. Over indspilninger af de første plader, kontrakten med ’Trash’ (Slash Records), det kaotiske tourliv, kampen for kærligheden på hjemmefronten, bandets opsplitning, hvordan Billings og Billy fortsætter med lejede hænder og hvordan det hele falder fra hinanden i en tåge af stoffer og et hurtigt dalende kunstnerisk output.

Og hvem ved måske skal det hele bare tages med et gran salt eller som Dan Stuart skriver et sted “it’s just words and shit”. Underholdende er bogen under alle omstændigheder.

The Colourmen. Playliste 12. marts 2015

1. The Colourmen - Emily Sad 2 (2014)

2. Hedning - Et Kvad Om Din Bortgang (2014)

3. Loose Fur - The Ruling Class (2006)

4. King Crimson - One More Red Nightmare (1974)

5. The Kinks - See My Friends (1965)

6. Nokomak - Fusion Of Souls (2013)

7. Bob Hund - Ett Fall Och En Lösning (1997)

8. King Crimson - 21st Century Schizoid Man (Including Mirrors)(1969)

9. Buoyant Blue - Strange Fruit (1987)

10. The Colourmen - Resonably Happy (2014)

11. Luftkastel - Skyd Dig Selv Afsted (2012)

12. Vokalselskabet Glas - Mori Maro (2012)

13. The Beatles - She Said, She Said (1966)

14. The Sonics - Have Love, Will Travel (live) (1964)

15. Massive Aggression - A Force Unknown (2015)

16. Johnny Cash - Love's Been Good To Me (2006)

17. The Colourmen - The Supernatural Spirits From The Dreaming (2014)

The Colourmen by Modstroemmen on Mixcloud

Kontemporær svensk folk, rock og country

Radioprogrammet Mod Strømmen har af flere omgange været forbi svensk musik. The International Americana Music Show stiller i denne udsendelse skarpt på broderlandet mod øst. Hvis du ikke har tålmodighed til at høre hele molevitten, så lov mig bare at lytte til Mathias Liljas perle ’I Will Stay’ fra debutpladen i eget navn fra sidste år.

Lilja er et kendt ansigt fra den såkaldte Örebro-scene og kan se tilbage på mere end tyve år i musikbranchen. I et årti var han med The Strollers, hvis debut ’Falling Right Down’ fra 1999, bliver betraget som en klassisker i garagerock-kredse. Siden høstede han også en kende succes med The Maharajas. I dag kommer inspirationen mestendels fra navne som Gram Parsons, Clarence White, Townes Van Zandt, Guy Clark og Blaze Foley.

The International Americana Music Show #1508 by The Int'l Americana Music Show on Mixcloud

1. The Ballroom Band - Remake

2. Mathias Lilja - I Will Stay

3. Ben Folke Thomas - Gettysburg

4. Baskery - The Shadow

5. Slow Fox - Like The Birds

6. First Aid Kit - Emmylou

7. Atterby - Free

8. Old Lost John - Once We Get To The Edge Of Town

9. Fagervall Bjorkenvall - As The Old Sky Burns

10. LeRoots - Springtime Haze

11. Annika Fehling - When The Rain Comes Down

12. Sofia Talvik - Florida

13. Richard Lindgren - White Freightliner Blues

14. Wildie - Making Days Meet

15. Aaron Jones - Rattletrap

The Colourmen i Mod Strømmen

’Emily Sad 1,2,3 & More’ hedder den første EP i The Colourmens planlagte trilogi om Emily Sad og hendes jagt efter Alf. Indersiden af pladens gatefold, fortæller i den ene guitarist og sangskriver Peter Degerbøls tegninger, hvordan Emily møder Alf på en græsklædt bakkeskråning og hvordan han ligeså hurtigt forsvinder igen. Hvor Emilys jagt tager os hen skal jeg ikke røbe her. Jeg kender heller ikke slutningen.

The Colourmen blev dannet i 2013 af fire garvede musikere. Er der stadig nogen, der husker Buoyant Blue? Eller norske Tumbleweed? Jeg kan sige så meget, at der er personsammenfald mellem nævnte grupper og The Colourmen. Musikalske er det nok mest Tumbleweeds country-rock, tilsat et skvæt syrerock, at man skal have i tankerne, hvis man prøver at forestille sig, det univers som ’Emily Sad 1,2,3 & More’ tager afsæt i.

Meget mere om det, nu på torsdag, d. 12. marts, hvor The Colourmen kommer forbi Mod Strømmen. Lyt med kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Doug Sahm og Hank Williams

Håndtryk. Hank Williams sidste koncert. Skyline Club i Austin, Texas. 19. december 1952. 

”Når hjernen begynder at kede sig…” eller ’Gimme Dat Banana’

Neurovidenskaben har ikke et klart og entydigt svar på, hvorfor man får en sang på hjernen. I denne artikel giver en postdoc hjerneforsker op til flere bud på, hvad årsagen kan være. Hun taler blandt andet om hjertepuls, typiske og velkendte tonekombinationer, om at genkende mønstre og om at der skal være en god balance mellem det forudsigelige og overraskelsen.

Hele weekenden har jeg dalret rundt og sunget omkvædet fra denne 1977-slager:

Og da jeg stod op til morgen var det med denne på tungen:

Bite The Bullet. Playliste 5. marts 2015

1. Bite The Bullet - Uniform (2015)

2. Neil Young - Bite The Bullet (1977)

3. Dan Auerbach - Whispered Words (2009)

4. Bob Dylan & The Band - Most Likely You Go Your Way (And I'll Go Mine)(live) (1974)

5. Tame Impala - Feels Like We Only Go Backwards (2012)

6. George Harrison - Ballad Of Sir Frankie Crisp (Let It Roll) (1970)

7. Telstar Sound Drone - Evaporation (2013)

8. The Jimi Hendrix Experience - Spanish Castle Magic (1967)

9. Bite The Bullet - Every Boy Has A Broken Soul (2013)

10. Dr. John - Revolution (2012)

11.The Who - Young Man Blues (live) (1970)

12. David Bowie - Starman (1972)

13. Baby Woodrose - Vulcano (2003)

14. Neil Young - Hey Hey, My My (Into The Black) (live) (1979)

Bite The Bullet by Modstroemmen on Mixcloud

Total Heels og Yung og The Pool og Ex Hex og Useless Eaters og …..

Der er ingen vej tilbage. Koncertkalenderen er proppet de kommende dage. Jeg bliver stakåndet bare ved tanken..

Total Heels behøver ingen yderligere introduktion. I næste nummer af New Musical Express er der et interview med Yung. Bladet har allerede været ude med roser til deres internationale debut-ep ’Alter’ og mener, at der er ”something raucous and fun about Yung. It’s addictive.” Århus-punk for alle pengene. Stengade i aften, kl. 20.00

Torsdag holder den elektroniske duo, The Pool, der består af Martin Bernt og Jens Hein, släppfest for deres debut ’Repetitions’ på Drone Bar på Nørrebrogade. Mere om The Pool, når de besøger Mod Strømmen i begyndelsen af april.

Samme aften giver kvindetrioen Ex Hex deres bud på, hvordan man angriber nutidig, energisk powerpop og glamrock. Det sker på Loppen. Med sig har de punkgruppen Useless Eaters, der kommer fra Memphis, men nu har slået sig ned i San Francisco.

Fredag og lørdag går det løs i Ungdomshuset. Plakaten taler for sig selv:

Og minsandten om ikke lørdag også byder på Steve Wynn i Ideal Bar. Mens man i Børneteateret ude på Christiania kan høre Dune Messiah, Nils Gröndahl og Shiny Darkly.

The Jimi Hendrix Experience. København, 10. januar 1969

Bite The Bullet i Mod Strømmen

”Fuzz- und Retro-Rock mit Biss” lyder stiletikken i en af de mange tyske anmeldelser af Bite The Bullets nye skive, ’Wheels’. Og ikke nok med det. Albummet får også en forrygende modtagelse syd for grænsen. Trioen blev dannet på asken af Highway Child for godt og vel tre år siden. Bite The Bullet albumdebuterede i 2013, siden da har de turneret Tyskland og Østrig tyndt. Det er også blevet til en del koncerter herhjemme, blandt andet sammen med Baby Woodrose.

Nu på torsdag besøger orkestret Mod Strømmen. Der et et par ting, jeg har tænkt over og som jeg måske kan få opklaret. Der er vel ingen tvivl om, at Highway Child var navngivet efter et Hendrix-nummer. Men er Bite The Bullet så opkaldt efter den gamle western med James Coburn og Gene Hackman? På dansk hedder filmen vist ’Bid Tænderne Sammen’. 

Og mindst ligeså spændende bliver det at høre hvilke inspirationer bandet tager med? I de anmeldelser, jeg har læst, bliver der nævnt alt fra MC5, Steve Harley & Cockney Rebel, Marc Bolan, Manfred Manns Earth Band, The Doors, The Killers, Manic Street Preachers til Bobby Conn.

Stil ind, kl. 18.00, på torsdag, d. 5. marts, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Skammeligt overset perle i ny dansk rockmusik + De Underjordiske og Spökraket

“This Danish trio makes alt-folk instrumentals and harmony-laden songs rich with influences from the past five decades of guitar-based music; their album is a grower. Opener “Moon” might be a simple Chris Bell outtake, while “Villaneuva Esperanza” begins as if stepping into footprints left by Tim Buckley or John Martyn, before washing them away with subtle waves of West Coast wah wah and fuzz which betray the fact that two members of Sun River also play in the psych-instrumental group Causa Sui.”

Således begynder powerpop-bloggen Popmatters deres anmeldelse af Sun Rivers sublime debutplade. Selv nævnte jeg John Fahey, Leo Kottke, Tim Buckley og Love, som mulige inspirationskilder, da jeg havde albummet med på min årsliste i 2012. Desværre ser det ud somom, at albummet og bandet af samme navn, der består/bestod af bassist Martin Rude og de to Causa Sui-medlemmer, Jonas Munk og Jakob Skøtt, så småt er gået i glemmebogen. Det er flabet.

De Underjordiske benyttede forleden offentligørelsen til årets Roskilde Festival, til at promovere en ny videosingle:

Århusianske Spökraket udsendte i sidste uge deres tredie album, ’In A Witch Forest’. Vinylen kommer først til april. Kompostionerne virker strammere end tidligere, hvilket klæder bandet betydeligt. Samtidig får de inkorporeret stiltræk fra Nord-Afrika og Indien, der giver udsyn og fylde. De ting gør blandt andet, at jeg ikke sidder tilbage med et anmassende spørgsmål om verden nu også har brug for endnu en psych-udgivelse? ’In A Witch Forest’ er Spökrakets bedste album til dato.

Afro hip-hop funk whatever…

Det havde jeg ikke set komme. Og slet ikke, at jeg skulle falde så meget på røven over det. Dibby ghanesisk hiplife ved jeg ikke, hvad betyder. Det er ikke desto mindre den genrebetegnelse, der følger med vinyludgivelsen af Ata Kaks debutplade ’Obaa Sima’. Albummet blev indspillet i Canada i 1994, hvor Ata Kak boede og arbejdede i de år. Han havde ikke råd til at få fremstillet de ca. halvtreds kassettebånd, som i første omgang kom i omløb, i landet nord for den amerikanske grænse, så det foregik i Ghana.

Her fandt Brian Shimkovitz det i en butik ved en vejkontrol i 2002. Det blev begyndelsen på bloggen Awesome Tapes From Africa, som enhver med bare den mindste smule interesse for afrikansk musik, kender til. I 2014 lykkedes det endelig Shimkovitz at opstøve Ata Kak og få tilladelse til at genudgive ’Obaa Sima’.

Brian Shimkovitz fortæller herunder historien om fundet af ’Obaa Sima’ til BBC. Pladen udkommer på tirsdag.