Do the iTunes shuffle #6: Conor Oberst And The Mystic Valley Band - ‘Cape Canaveral’

’Cape Canaveral’ åbner Conor Obersts første plade i eget navn i tolv år. Eller det vil sige, sådan var det i 2008. Og så er det vist ikke en soloplade alligevel, fordi Oberst samlede et nyt band, The Mystic Valley Band, da han påbegyndte indspilningerne til albummet, der fik titlen ’Conor Oberst’, i Tepoztlán i Mexico.

Jeg vil ikke gå så langt til at kalde Oberst et vidunderbarn. Det lader jeg andre om. Bevares, han spillede sit første livejob som tolv-årig i 1992. Året efter begyndte han at udsende kassettebånd på Lumberjack Records, der senere tog navnet Saddle Creek Records og vist stadigvæk er i familiens eje. Derefter gik det over stok og sten med projekter som Commander Venus, Park Ave., Desaparecidos og ikke mindst Bright Eyes.

Flere har forsøgt at læse en dybere mening ind i ’Cape Canaveral’, det tidligere Cape Kennedy. Men det er muligvis også meget nærliggende at gøre. I og med, at Conor Oberst ofte skriver ud fra forskellige synsvinkler og gerne blander genrer og stemninger, så teksterne undertiden fremstår mere eller mindre indistinkte og uklare, for ikke at sige kryptiske, og derfor kan være vanskelige at blive klog på. 

Sådan forholder det sig ikke med ’Cape Canaveral’. Ifølge Oberst behøver lytteren ikke vride begavelsen af led, der er intet kunstigt over teksten: “That song is, I guess, more of nostalgia of watching rocket launches on TV, that kind of thing. I’ve never been to a rocket launch, unfortunately. I’d like to see one though.”

Øverst: Conor Oberst i 2008 på hotellet The Madonna Inn i Californien. På fotografiet bag ham ses en pige, der er på syretrip ved en The Who koncert i 1970.