Yesterday’s Breed, der
består af Claus Rosenblad og Sigurd Djurhuus, debuterer måske snart. De har i
hvert fald en plade klar med ren og uforfalsket garagerock. Rosenblad og
Djurhuus har tidligere spillet i blandt andet Aron & The Black Beacon
Orchestra, Ghost Rocket, Tidsgæst, Dirty Grass, Preaben, Høflig Afvisning,
Swing Of Sahara og Quiet Spring. Men nu gælder det Yesterday's Breed, som man
kan støtte udgivelsen af via crowdfunding-siden Booomerang. I skrivende stund er der indsamlet 36 % af målet. Tiden er knap. Den 31. maj udløber kollekten.
Undervejs i samtalen dukker
der seks numre op fra henholdsvis 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, som d’herrer
har et særligt forhold til. Men allerførst en teaser fra Yesterday’s Breed:
For seks, syv, otte år
siden var garagerock buzz-ordet for mange med hang til rockmusik. I dag er det
psych. Ikke at garagerocken er afgået ved døden. Den er bare trådt i baggrund.
Jeg ved godt, at I begge har dyrket genren intenst tidligere. Men hvad er det,
der har fået Jer til at gå i studiet og indspille en garageplade netop nu?
Claus Rosenblad:
”For mig har garagerock
ikke nogen udløbsdato og den er heller ikke en entydig størrelse. Vi spiller
naturligvis først og fremmest garagerock, fordi vi har en brændende interesse
for den. Men også fordi, vi gerne vil vise en lidt mere nuanceret side af
genren. For mange er garage ensbetydende med et riff og en attitude. Med
Yesterday's Breed viser vi derimod, at man også sagtens kan inddrage følsomme
ballader og folkrock. For hvis man lytter til vores inspirationskilder fra
1960'erne, er det netop det, de gjorde. De holdt sig ikke kun til en formel og
et bestemt tempo, men varierede udtrykket undervejs. Akkurat ligesom vi gør det
på den nye plade!”
Claus Rosenblad:
Buddy Holly: ‘Not Fade Away’ (1957)
”Den sang rummer bare al den naivitet, charme og sorgløshed, som 50'erne
kunne mønstre. Elsker også den fede Norman Petty produktion og så var han jo et
geni af en sangskriver!”
Sigurd Djurhuus:
”Jeg er enig med Claus. Den
periode vi er inspireret af er edderspændende. 1965-66 var lige der alt
eksploderede. Der var ingen regler for, hvad man kunne spille, alle
efterlignede alle. Osse de store navne var i en rivende udvikling, så der var
endnu ikke sat nogle standarder for, hvordan noget skulle lyde.
Dét der satte denne plade i gang, var, at vi fik Dirty Grass-pladen afsted. Vi
fandt hurtigt ud af, at det både er dumt og håbløst, at prøve at lave et
stileksperiment. Det kommer aldrig til at lyde som gammel garage alligevel, for
du kan ikke frasige dig 60 års teknologisk og musikalsk udvikling. Men det man
kan gøre er at lave noget man selv synes lyder fedt, og så er den egentlig ikke
længere.”
Sigurd Djurhuus:
Johnny Kidd & The Pirates: ‘Please Don`t Touch’. (1959)
”Et interessant eksempel på 50'er rock, med et klart 60'er garage
b-stykke. Sjov blanding.”
Jamen, så lad os tage
spørgsmålet om inspirationskilder med det samme. Claus, jeg ved, at du er
flittig pladesamler med en stor forkærlighed for netop garagerock og folk fra
tresserne, så det må have været ’right up your alley’ at gå i gang med dette
projekt. Har du fået hørt en masse plader i processen?
Ja, her jeg er virkelig på
hjemmebane her! Min inspiration undervejs har især været obskur amerikansk
garage fra midttresserne og mere præcist navne som The Savages, Summer Sounds
og Squires. Men også mere kendte bands som Seeds og Remains og til dels Beau
Brummels. Også den sound, man kunne finde på labels som Fenton og Soma Records.
Det fede med de bands, der udkom her, er, at de bare spillede røven ud af
bukserne uden den store studiolir og teknik. Naiv, desperat teenage-garage med
nerve og energi. Basale ting, som er langt vigtigere end teknisk kunnen. Helt
uimodståeligt!
Claus Rosenblad:
The Squires: ‘Going All The Way’ (1966)
“Simpelthen garagesangen
over dem alle, og verdens bedste single, som heldigvis befinder sig hjemme i
samlingen…”
Sigurd, du arbejder med så
mange forskellige udtryk (Tidsgæst, Drøbelkommandohest, jazz, impro, prog,
balkan, klezmer osv.). Hvordan er du gået til projektet?
”Vi begyndte med at sende
en masse skitser til hinanden, og det meste af dét, jeg kom med, blev
øjeblikkelig kasseret af Claus. Jeg tror, han fra begyndelsen havde en klar idé
om, hvad han ville lave, hvor jeg som sædvanlig gik i 100 retninger. Egentlig
er jeg mest producer, arrangør og sessionmusiker på den hér plade. Claus er
chefkomponisten og den med det store overblik.
Min indgang til alt, hvad jeg laver er muligheden for at eksperimentere, og så
længe det er noget jeg kan li' er det underordnet, hvilken stil det er i. Men
hjertet banker selvfølgelig for garagerocken, som er en uadskillelig del af
mine teenageår.
Sigurd Djurhuus:
The By Fives: ‘I Saw You Walking’. (1966)
”Bedste garagenummer, der
nogensinde er indspillet. Hvorfor? Fordi jeg kan høre det igen og igen i årevis
ude at blive træt af det.”
Hvordan har I indspillet
pladen?
Sigurd Djurhuus:
Claus kom over til mig i
Sverige, vi købte en pose øl og så gik vi i gang med at indspille i min
dagligstue. Vi begyndte simpelthen med trommer og bas, og lagde så alt andet på
efterfølgende. Det er ikke en særlig garage-agtig måde at indspille på, men vi
er jo altså kun to om det her. Faktisk overdubbede man osse for fuld tryk i
60'erne, men selvfølgelig ikke på low-budget musik, der bare skulle sælges til
dumme teenagere.
Egentlig kan jeg godt more mig over den puritanisme, der råder på det her felt.
Dén der idé om, at man får alt til at lyde 60'er-agtigt ved at have det rigtige
grej og de originale instrumenter. Jeg bevæger mig ind på et farligt område
nu...”
Claus Rosenblad
”Jeg har ikke så meget
andet at tilføje, end at det var gode øl”
Claus Rosenblad:
Shadrack Chameleon: ‘Don't Let It Get You
Down (1973)
“En af de mest smukke og
triste sange, du har hørt. Shadrack Chameleon var en trio der udsendte en
desværre håbløs sjælden lp, de fleste samlere må nøjes med at drømme om. Æv!”
Et afsluttende spørgsmål.
Hvorfor crowdfunding?
Sigurd Djurhuus
”Måske er der lidt
berøringsangst omkring crowdfunding. Det er et ret nyt begreb, og selve ordet
er hurtigt blevet et af de der buzz-words, der gør folk mistænksomme. Men i
bund og grund er der tale om en fin gammel brugerbetalingstradition, der har
rod i den danske andelsbevægelse omkring århundredeskiftet.
De fleste musikeres store problem er, at de har brugt et halvt liv på at øve
sig på at spille musik. Stortset alle jeg kender er totalt uinteresserede i
forretningsdelen. Det er derfor de er musikere, ikke sælgere. Men det er jo så
skægt at komme ud på plade, og det vil alle musikere som regel. Men når man så
har fået sine nypressede plader, får man det problem at man skal ud og prøve at
overbevise folk om, hvor fed den er og hvor skide god idé det er, at de skal
købe den. Det fungerer ikke medmindre man er en knaldhård købmand, og sådan
nogen bliver ofte set som røvhuller. Det ry har man ikke lyst til at have som
musiker.
Med crowdfunding af plader
er der åbnet op for, at dem der lytter til musik kan blive en del af
udgivelsen. De kan påvirke, at den overhovedet bliver til noget, og få et
eksemplar i hånden med det samme, hvis indsamlingen lykkes. Altså en direkte
udveksling uden nogle skumle mellemled. Musikeren får sin plade ud, møder en
masse flinke nye mennesker og undgår at loftet bliver fyldt med uåbnede LP
kasser. Jeg ved ikke om I har tænkt på det, men plader er altså lavet for at
blive spillet! De skal da for helvede ikke stå i en kælder og mugne!
Nogen føler, at crowdfunding er en form for tiggeri, men intet er mere forkert.
Ved tiggeri giver man uden at forvente at få noget igen. Her får folk præcis det
de har betalt for, og fungerer samtidig som en garant for, at de mere snævre
udgivelser kommer ud til de rigtige mennesker. I mine øjne er dette en af de
mest rene former for udveksling man kan lave.
Så kan man spørge om der er
interesse for det man vil søge penge til. Det er jo f.eks. ikke ligefrem fordi
verden har brug for mere garage-rock. Der er jo så latterligt meget derude på
det store ta' selv bord. Men den her plade er vores plade, og den har I ikke!
Den findes ikke engang. Men det har I muligheden for at ændre på."
Sigurd Djurhuus:
Neo Boys: ‘Running In The Shadows’. (1979)
”Her hører man arven fra
fortiden med en overfrakke (eller undertrøje) af punk.”
"Edderspændende"?! Jeg ville aldrig bruge et så u-hipt et ord i mit liv! Hvem har ændret i mit svar?
SvarSletHvad ville du så bruge? ;-)
SvarSletJa, jeg kunne feks. foreslå flg.: "Den periode vi er inspireret af er jo så spændende, for '65-'66 var lige der alt eksploderede", hvilket var det jeg rent faktisk sagde. Det lyder måske ikke så godt, men den må jeg selv æde. Det er beviset på at jeg ikke er en robot.
SvarSletHer er iøvrigt en interessant artikel for fans af Fenton:
http://www.mlive.com/sparta/index.ssf/2015/03/fenton_records_and_recording_s.html
sikke noget småtteri og hænge sig i
SvarSletFenton Records er aldeles ikke noget småtteri hr. Anonym, men jeg går ud fra at du refererer til mit indlæg.
SvarSlet"Edderspændende" kunne osse ha' været byttet ud med "Jeg har en diller på 22 cm.". Selv om dette tilfældigvis er sandt, betyder det ikke at jeg vil citeres for det, når jeg nu altså ikke er ophavsmanden.
Jeg er ret sikker på du sagde edderspændende. Jeg er i al fald edder spændt på den plade der.
SvarSletGodt! nu er der gået et halvt år, og den sag er gået i sin mor igen, og det er egentlig ret uacceptabelt. Det er efterår nu, og så er der tid til at hænge sig i detaljer. Jeg sagde fa'me ikke "edderspændende"! Jeg har checket korrespondencen!
SvarSletI skrivende stund er jeg fuld på rødvin og jeg hvis der er nogen der vil diskutere det her, så ta'r jeg dem til tavlen til hver en tid. Jeg har beviserne! Ingen lærer en gammel mester at pisse!
OK... Den egentlige grund til at jeg spreder det her udødelige og pinlige indlæg ud over internettet, er at det er en glimrende chance for at invitere til pladereseption på ovennævnte skive. Det bli'r d. 16. okt. (2015) kl 19.30 på Hovedbilioteket (Kbh). Biblioteker er sådan noget med bøger og det ligger i Krystalgade (Kbh). Samme dag og sted er der osse reception på den nye plade med The Brazierlights In The Window, som jeg ikke ved nogetsomhelst om. Kom uanset.