Seperate sider

tirsdag den 18. august 2015

Hilsen til spillestedet Maxwell’s i Hoboken i Mod Strømmen


Manipuleret mailkorrespondance.

Jan Damage Pedersen: 27. maj, kl. 9:58

”Hej HH,

For et stykke tid siden kom jeg på den idé, at man i Mod Strømmen kunne lave et program om Hoboken-scenen. Og fortælle lidt om alle de temaer, der er forbundet med den, såsom kvinder i musik, baseball og nydelsen ved et godt covernummer, og så selvfølgelig en tematisk gennemgang af alle de fede bands, der florerede omkring Maxwell's.

Hvis du altså har tid og lyst?”

Hans-Henrik Siig: 27. maj, kl. 10:35

”Fed idé. Jeg er ved at forberede årets sommerradio. Det kunne evt. være et tema i en af udsendelser. Det vil altså sige, at vi skal optage det på forhånd i løbet af juni?”

Jan Damage Petersen: 27. maj, kl. 10:46

”Det lyder fremragende, jeg er i hvert fald frisk.”

Hans-Henrik Siig: 27. maj kl. 11:28

”Dejligt. Hvis du laver et oplæg af ca. 1 1/2 times varighed eller hvordan du har tænkt dig, at vi skal gribe det an, så står jeg klar med mikrofoner og kolde øller”

Jan Damage Petersen: 27. maj, kl. 13:43

”Jeg tænker da, at vi begge skal snakke. Men jeg skal nok holde et oplæg og sætte det lidt i system. Mon ikke du også kan komme på et par historier undervejs? Om ikke andet så nogle personlige erfaringer med pladerne?”

Hans-Henrik Siig: 27. maj, kl. 13:52

”Jo, det tror jeg da godt, jeg kan. Frank Sinatra kom eksempelvis fra Hoboken”

Jan Damage Petersen: 27. maj, kl. 13:53

”Hahaha, sandt! Startede han også som lydmand på Maxwell's?”

Hans-Henrik Siig: 27. maj, kl. 13:55

”Nej, han begyndte som opvasker…”

Jan Damage Petersen: 27. maj, kl. 13:57

”Uha, ja, så er der jo kun en vej ind i gangstermiljøet derfra”

Hans-Henrik Siig: 26. juli, kl. 17:29

”Hej Jan,

Håber sommeren bekommer dig vel. Ang. Maxwell's, så har jeg programsat udsendelsen til d. 20. august.”

Jan Damage Petersen: 26. juli, kl. 19:46

”Fedt!”

Hans-Henrik Siig: 27. juli, kl. 9:11

”Hvordan forestiller du dig, at vi skal lave udsendelsen? ”

Jan Damage Petersen: 29. juli, kl. 11:03

”Ang. dit spørgsmål tidligere, hvordan vi laver udsendelsen...

Jeg tænker, at vi ligger fokus på The Feelies og Yo La Tengo, men starter med en kronologisk fortælling med bands, der spillede og hang ud på Maxwell's, da det startede.”

Jan Damage Petersen: 29. juli, kl. 11:07

”F.eks. så startede Ira Kaplan med at være lydmand på Maxwell's, hvor han blev stor fan af Bongos, Feelies, dB’s etc… og måske fortæller historien fra den vinkel”

Hans-Henrik Siig: 29. juli, kl. 11:08

”Vi begynder vel med Bongos?”

Jan Damage Petersen: 29. juli, kl 11:08

”Jep, vi begynder med Bongos”

Hans-Henrik Siig: 29. juli, kl. 11:11

”Ang. Maxwells, så forestiller jeg mig, at de senere år kun bliver nedslag. Det er de første år, der er de vigtigst.”

Jan Damage Petersen: 29. juli, kl. 11:13

”Ja, det svinder ligesom ud, og bliver mere et fedt sted for indie/grunge/punk bands at spille i 90'erne, men den deciderede scene omkring stedet er mest interessant i 80'erne”

Hans-Henrik Siig: 29. juli, kl. 11:14

”Fino. Vi tager den derfra”

Jan Damage Petersen. 29. juli, kl. 11:23

”Det er muligvis ikke alt som jeg måske vil spille i Maxwell's programmet, som jeg har på vinyl, ville du kunne lave en cd med et par numre, hvis jeg gav dig en liste?

Hans-Henrik Siig. 29. juli, kl. 11:29

”Ja, selvfølgelig. Jeg har også tænkt mig at tage musik med

Vi skal spille 'I Walked with at Zombie' med REM. Der er en meget sjov historie om dén sang og Maxwell’s.”

Jan Damage Petersen: 29. juli, kl. 11:33

”Det kan du gøre”

Hans-Henrik Siig: 29. juli, 11:33

”Tak”

Jan Damage Petersen: 14. august, kl. 17:12

”Godaw HH

Her er listen over Hoboken-relaterede numre, som jeg ikke har på vinyl:

The Individuals - ’Young and Dancing’
The Cucumbers - ‘Who Betrays Me’
Gut Bank - ‘Saviour Soul’
Phosphenes - ‘Asexual’
The Raybeats - ‘Tight Turn’
Beat Rodeo -‘Mimi’
Antietam - ‘After the Tide’
The Schramms - ‘It's not what she wants’

Hvis det kan lade sig gøre, så må du meget gerne tage dem med på en cd, så ser vi hvor mange af dem vi får brugt”

Hans-Henrik Siig: 14. august, kl. 17:40

”Det tjekker jeg op på”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 09:45

”Her er de numre, jeg har fået fat i:

The Raybeats - ‘Tight Turn’
Beat Rodeo - ‘Mimi’
The Individuals - ’Young and Dancing’
Gut Bank - Dreamland (ikke det nummer du ønskede, men det er fra samme plade)

Har du en liste med de numre, du påtænker at spille? I så fald vil jeg gerne se den?”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 11:25

”Fedt, mand!

Det er også de vigtigste af dem jeg skrev til dig”

Gut Bank er den første udgivelse på Coyote Records, så den er sjov at få med, så det er sådan set ligegyldigt med nummeret.

Jeg tænker at tage alle Feelies pladerne med + The Trypes og Yung Wu. Og så tager jeg et par med The dB's med og en Chris Stamey solo-plade.  Derudover tager jeg de fleste Yo La Tengo plader med + deres coverband Condo Fucks.

Jeg tænker, at jeg tager den lidt på gefühl, hvilke numre jeg spiller, det er lige hvad der passer ind
Men jeg tænker, at vi spiller flere numre af både The Feelies og Yo La Tengo, da det er de to bands der har været banebrydende”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 12:08

”Tror du ikke, vi skal bruge mere musik til de to timer?”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 12:35

”Har du andre bands du vil tage med?”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 12:39

”Jeg tænker lidt på nogle af de legendariske koncerter fra Maxwell’s. 'Mats, Hüsker Dü mv. Men dem kan vi bruge som en form for krydderi på udsendelsen. Jeg har også nogle liveoptagelser fra Maxwell’s. Alex Chilton sammen med Yo La Tengo. Norman Blake fra Yo La Tengos Hanukkah-show 2012 og andet”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 12:44

”Fedt! Det kunne være sjovt at spille nogle live-ting derfra. Så kommer vi altså også hurtigt op på en 18-20 numre + snak, det skal sgu nok gå. Jeg tager computeren med og hiver et par numre ned hvis vi kommer i bekneb.

Måske starte med Sinatra og en lille historisk introduktion til Hoboken?”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 12:59

”Ja, hvorfor ikke. Sinatra er fed.

Altså Hoboken som arbejderkvarter med de store "kafferisterier" mv?”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 13:02

”Arbejderkvarter, opfindelsen af baseball, indrykningen af studerende pga af den dyre husleje, Maxwell's overtagelse i ’78. Og på med Bongos…

Den dyre husleje på Manhattan vel at mærke”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 13:02

”Cool. Hvad har du med Bongos?”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 13:03

"Den første. Tænker på ’In the Congo’, det er sådan en frisk starter”

Hans-Henrik Siig: 15. august, 13:04

”Fedt. Så lad os begynde med ’That Old Black Magic’ med Frankie Boy”

Jan Damage Petersen: 15. august, kl. 13:04

”Den er go'!”

Hans-Henrik Siig: 15. august, kl. 13:05

”Ja. Og ikke særlig lang. 2.35 min”

Lyt med nu på torsdag, d. 20. august, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar