Seperate sider

mandag den 17. august 2015

Radio Free Mermaid af SKRÆP


”OPLEV P.O. Jørgens, Irene Becker, Aviaja Lumholt, Pierre Dørge, Per Buhl Acs, Tomomi Adachi, Olga Magieres, Henning Frimann, Nicolas Kauffmann og Jørgen Teller i hænderne på havnebådens mixmaster: Nicolas F. Kauffmann.

Torsdag-lørdag d. 20., 21. & 22. aug. kl. 19 og 21

Afgang fra Nordre Toldbod 7, Kbh K - find vej

PRIS 165 / 125 kr


En havnerundfart med koncerter langs kaj og moler. Båden er omdannet til et flydende lydstudie, der fragter publikum gennem havnen.

Ombord komponerer mix-masteren et lydunivers med bearbejdede lyde fra havnens fortid og nutid mikset med musik skabt på kajen hentet via radiosendere.

Mågernes skrig blander sig med guitarens vræl. Metalliske slagtøjsskulpturer klinger som havnearbejdernes hammerslag i dokken. Skumsprøjt, vokal, propelstøj, keyboard forplanter sig som havnens nye soundscape – kun tilgængeligt ombord på båden. Et samtidigt, symfonisk, stedsspecifikt værk.

De ni toneangivende musikere fra komponistsammenslutningen Skræp har været banebrydende for nye musikformer. De eksperimenterer med instrumenter, henter inspiration fra andre kulturer, samarbejder med scene- og billedkunstnere og udforsker teknologiens muligheder.”


Ingen kommentarer:

Send en kommentar