The dB's ‎'Stands For Decibels' fylder 35 år

Nogle kilder siger d. 15. januar 1981. Andre nævner d. 30. januar 1981. Det betyder ikke så meget. For 35 år siden eller deromkring, udsendte sanger/guitarist Chris Stamey, sanger/guitarist Peter Holsapple, bassist Gene Holder og trommeslager Will Rigby, deres eminente debutplade, ’Stands For Decibels’. Et album, der ligger et sted mellem klassisk powerpop, new wave, art-rock og den jangle-pop, som REM senere slog igennem med.  

Global. Vinter og forår 2016. Playliste 28. januar 2016

1. Dengue Dengue Dengue! - Simiolo (2012)

2. BKO Quintet - Ntana (2014)  (29. januar)

3. Bargou08 - Ya-Min-Ijina (2014) (30. januar)

4. Neshama - Ayni Alyha (2012) (5. februar)

5. Aoife O'Donovan - Hornets (2016) (6. februar)

6. DJ /Rupture - Jibal Al Nuba (Gemini Dub) (2002) (12. februar)

7. Maallem Mokhtar Gania - Wayi Ya Lay (live) (2003)

8. Bixiga 70 - Martelo (2015) (19. februar)

9. Radio Citizen - Rise (2015) (27. februar)

10. Lakha Khan - Kachi Ghodlo (live) (2015) (19. marts)

11. Kayhan Kalhor - Persian Traditional Avaz-e Dashti (2012) (23. april)

12. Christine Salem - Maloki (2013) (21. maj)

13. Islam Chipsy & EEK - ???? (live Tusk Festival) (2015) (28. maj)

Global. Vinter og forår 2016 by Modstroemmen on Mixcloud

Mørtel udsender ’Blitz’. Jeg relinker.

På fredag holder Mørtel släppfest for deres debutplade i Kayak Bar under Knippelsbro. I den anledning linker jeg til et interview med titlen 'Det uperfekte kommer helt af sig selv', som blev bragt på herværende blog i påsken 2015. Før udgivelsen overhovedet var finansieret, og mens Andreas Hjertholm og Hans Holten Hansen stadig gik og troede, at albummet skulle hedde, ’Alt Hvad Vi Gør Tager Et Minut’. Siden da har andre også bestemt sig for at kalde Mørtels musikalske udtryk for psych-folk. Det har duoen vist ikke noget i mod.

"Hans og jeg kender hinanden fra fælles koncerter med Atomfax og Ræv Hund Bjørn. En dag fortalte jeg Hans om nogle sange, jeg havde skrevet, som han ville passe perfekt ind i. Hans havde også nogle meget fine sange liggende. Og, ja, så tog det ene det andet og af en eller anden grund, begyndte vi at tale om den engelske folklegende Nick Drake, som vi begge skatter højt, og om vi ikke snart skulle mødes og prøve at spille vores sange sammen....."

Læs hele interviewet

Her det andet singleudspil fra ’Blitz’, ’Angsten For At Blive Til Glas’

Mørtel besøger Mod Strømmen om en uge. Helt præcist d. 4. februar.

Global, vinter og tidligt forår 2016 i Mod Strømmen

Global har åbnet op igen efter nytår. I fredags, hørte jeg, en pæn besøgt og glimrende koncert med den unge berber/chaâbi-kvartet, Imazzalen, der blot spillede deres andet job udenfor hjemlandet, Marokko. Det første foregik på Klaverfabrikken i Hillerød. Jeg har da også allerede sat yderligere en lille håndfuld krydser på plakaten.

Det første kryds er sat ved tunesiske Bargou08, der ifølge adskillige, helt uafhængige og pålidelige kilder, spillede et vildt fedt gig på sidste års Roskilde Festival.

Det andet går til Aoife O’Donovan, der med bluegrass-bandet Crooked Still, har optrådt en del gange i Danmark. Tilbage i 2006 spillede de et efterhånden legendarisk show udenfor Woodstock på Christiania. En koncert, som de selv husker bedst, fordi ”the audiences really flipped out”. O’Donovan har her i januar udsendt sit andet soloalbum, ’In The Magic Hour’, på Yep Roc Records.

Det, indtil videre, sidste kryds, får den marokkanske gnawa-mester Maalem Omar Hayat, der skal lede et fire timer langt Lila-ritual under Frost Festival. Det er om at være hurtig, da der kun er et begrænset antal billetter til salg til dette arrangement.

Som man kan se, har jeg dækket mig ind med et ’indtil videre’. Det er af ren og skær erfaring. Jeg ved jo godt, at ligeså snart booker Peter Hvalkof får talt sig varm og får præsenteret musik med flere af navnene på plakaten, så er der snart sagt ikke den verdensdel, han ikke kan sælge til mig.

Lyt med, når Peter Hvalkof besøger Mod Strømmen på torsdag, d. 28. januar, kl. 18.00. Enten på 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Er Father John Misty vor tids Glenn Frey?

“Josh Tillman's Father John Misty is a caricature of an over-coked ‘70s folk-rock burnout, and while he plays the role for yuks he plays his songs for real. His lyrics handle L.A. doom with a light touch, and his arch humor is often tempered with earned sadness and a growing virtuosity behind the microphone. His gentler old band, Fleet Foxes, might have claimed a more direct sonic lineage to the Eagles. But no one better embodies the tetchy, self-indulgent romance of Glenn Frey like Father John Misty.”

- L.A. Times: ‘Glenn Frey's influence lives on in Father John Misty, Jenny Lewis and more’. Tirsdag, d. 19. januar 2016.

Jeg er ikke mand for en saglig sammenligning mellem Father John Misty og Glenn Frey. Father John Mistys uhyre popularitet på disse breddegrader er ikke gået mig forbi. Hans koncerter og pladen ’I Love You, Honeybear’ er blevet skamrost fra vrå til slot. Jeg har dog, hverken set ham live eller hørt albummet. Korrektheden af udsagnet herover, må jeg derfor lade andre bedømme.

Kurt Vonnegut

Kristian Harting. Playliste 21. januar 2016

1. Frisk Frugt - Isabella Rossellini Uden At Vide Det (2006)

2. Kristian Harting - Soul Sister (2015)

3. Depeche Mode- Stripped (1986)

4. Corrosion Of Conformity - Loss For Words (1985)

5. Paradise Lost - Gothic (1991)

6. Fossils - Filet Horizon (2014)

7. Kristian Harting - Digging Up Graves (2015)

8. Future Islands - Back In The Tall Grass (2014)

9. Orbit Stern - Osiris Rex (2013)

10. The Liberty Balance - In America (2014)

11. Mads Beldring - Hør Nu Her (2012)

12. Conny Ochs - Phantom Pain (2013)

13. Ed Schrader's Music Beat - Radio Eyes (2014)

14. Sonic Youth - Theresa's Sound-World (1992)

15. David Bowie - Ricochet (1983)

16. Kristian Harting - Traveller (live i studiet) (2016)

17. Peter Gabriel - Don't Give Up (feat. Kate Bush) (1986)

18. Voivod - The Unknown Knows (1989)

Kristian Harting by Modstroemmen on Mixcloud

Ny video fra The Love Coffin: ’Black Shut Eyes’

De første gange, jeg hørte, københavnske The Love Coffins debut-ep ’Veranda’, fra sidste år, fik jeg virkelig en følelse af, at her var noget på spil. En følelse af, at noget ikke var gået som ønsket eller forventet. Rådvildhed og skuffelse. Angst, depression, aggression. Jeg kan ikke lige finde ordene. Frustration og vrede lyste ud af hver rille, støjende og emanciperende. Det hører jeg stadigvæk. Men for hvert nyt lyt kaster ep'en nye skygger og nuancer af sig. Pragtfuldt!

Her den nye video til ’Black Shut Eyes’, sat i billeder af Ágúst Einar:

”Bare det at se Stockhausen og Boulez gå side om side…

…op og ned ad spadserestien, ivrigt diskuterende og fægtende med arme og ben, var en fryd!”

- komponist Else Marie Pade om sit første feriekursus for ny musik på Internationals Musikinstitut Darmstadt i 1962. Her ses hun, nederst til venstre, ved en forelæsning i den sydtyske by, samme år. Else Marie Pade døde mandag, 91 år gammel.

Følgende om ’Etude’, har jeg gaflet fra Det Virtuelle Musikbibliotek:

“Etude, som jeg skriver i 1962, det er igen inspiration fra Stockhausen. I Darmstadt holdt han en forelæsning om tiden, om hvordan nuet er et produkt af fortiden og en forudanelse om fremtiden. Etude kom ind som en inspiration, fordi man arbejder så meget med ekko, placeringer i rummet, efterklangs-principper, tilbagekastninger og alverdens ting. Hvad med en lyd, der griber en lyd, der griber en lyd, tænkte jeg. Det var efter den gamle remse om, at en rose er en rose er en rose. Man har en begyndelse, og så sætter man den i båndekko og hen over nogle maskiner. Så sætter man en ny lyd, som behandles efter samme princip – og så er det, at de griber hinanden. Til sidst kommer det altså op i et vældigt crescendo, og der fader vi simpelthen ud.”

Billedet og det øverste citat er lånt fra ’Else Marie Pade. En Biografi’ af Andrea Bak. Gyldendal, 2009.

Gene Clark om Glenn Frey

”I will say one thing though, that the new record ("Hotel California") has indications that Glenn (Frey) is starting to get down to it with his writing. I've known Glenn for years and years and years and have always believed in him. Personally, I believe he's a really beautiful cat. He's starting to make statements, like in "Hotel California", abstractions of something that comes from the realisation of another place, almost a dream sequence kind of thing”

- diplomatisk svar fra Gene Clark til det engelske musikmagasin ’Dark Star’ #9, 1977, på et spørgsmål, om The Eagles var overfladiske eller måske nok nærmere, om bandets manglende spiritualitet? 

Læs hele interviewet. Og tag så at hør noget Gene Clark. Èn af countryrockens sande mestre.

Kristian Harting i Mod Strømmen

Dansk singer-songwriter med international tække. Eller det er i al fald det indtryk de forskellige anmeldelser, jeg har læst af Hartings nye album ’Summer Of Crush’, giver mig. Hvor de danske kritikere var sådan, ”ja, ja, vi har hørt dig”, så uddeler engelske og tyske magasiner og blogs, det ene superlativ efter det andet.

I en meget fin og velkomponeret anmeldelse fra The Obelisk, hedder det om en af pladens bedste sange:

“There isn’t a single track on Summer of Crush that speaks to the entirety of the album — that is, no one-song summary of the overall scope — but “Ship of Fools” is a highlight anyway for its otherworldly echoing jangle, the intensity of its percussion, the way its synth line brings horns to mind and the edge of judgment in Harting‘s voice as he begins with the lines, “Eightballs of fine white powder/Snake oil and alchemy/Bottles of ancient poison/Portions of sweet honey,” before making a memorable hook out of “I know you know you know I know, you’re gambling/You know I know you know I know, we’re gambling” over a tense bassline and odd spurts of synth.”

Jeg kan godt lide pejlemærker. Umiddelbart kan jeg dog ikke pege på anden musik eller andre kunstnere, der lyder som Kristian Harting. Damon Albarn er nævnt et sted, men den tråd kan jeg ikke følge.

Lyt med på torsdag, d. 21. januar, kl. 18.00. Enten på 98.9 FM eller via den direkte livestream

Februar bliver måske måneden, hvor jeg indløser mit prøveabonnement til HBO

Det er lige gået op for mig, at Birgitte Hjort Sørensen, den offensive stjerne-studievært fra DR-serien ’Borgen’, er med i HBOs ambitiøse, nye satsning, ’Vinyl’. Hun spiller rollen som den danske skuespillerinde, Ingrid Superstar. En rolle, der formentlig er modelleret over en af Warhols muser, der blandt andet var med i ’Chelsea Girls’, og som i 1986 forsvandt sporløst på Jamaica. ’Vinyl’ foregår i New Yorks musikmiljø i 1970’erne og er skabt i et samarbejde mellem Martin Scorsese, Mick Jagger og Sopranos-producenten Terrence Winter. Efter sigende har hver episode et musikbudget på omkring en million dollaser.

Med så mange penge ude at svømme, skal der jo noget i kassen igen. Der udkommer således et soundtrack med musik alene fra første afsnit. Herpå finder man kendingsmelodi ’Sugar Daddy’ med Sturgill Simpson, der spillede på Tønder Festvalen i 2015. Dertil kommer ’Rotten Apple’ med Nasty Bits, ’Vinyl’s fiktive proto-punk orkester, hvis frontmand bliver spillet af Mick Jaggers søn, James. Bag ham gemmer Brooklyn-bandet Beach Fossils sig. David Johansen har også genindspillet et par gamle New York Dolls-klassikere til serien. 

1. Ty Taylor – ‘The World Is Yours’

2. David Johansen – ‘Personality Crisis’

3. Kaleo – ‘No Good’

4. Sturgill Simpson – ‘Sugar Daddy’

5. Ruth Brown – ‘Mama He Treats Your Daughter Mean’

6. Otis Redding – ‘Mr. Pitiful’

7. Dee Dee Warwick – ‘Suspicious Minds’

8. Mott The Hoople – ‘All The Way From Memphis’

9. David Johansen – ‘Stranded In The Jungle’

10. Chris Kenner – ‘I Like It Like That’

11. Ty Taylor – ‘Cha Cha Twist’

12. The Jimmy Castor Bunch – ‘It's Just Begun’

13. Soda Machine – ‘Want Ads’

14. The Meters – ‘Hand Clapping Song’

15. Soda Machine – ‘Slippin' Into Darkness’

16. Edgar Winter – ‘Frankenstein’

17. Nasty Bits – ’Rotten Apple’

18. Foghat – ‘I Just Want To Make Love To You’

Her slutter det ikke. HBO udsender desuden en digital-ep, fredagen før hver ny episode bliver sendt, med numre fra det forestående afsnit. Disse munder så ud i endnu et soundtrack, der udkommer op til sæsonfinalen. Selskabet har ikke løftet sløret for, hvilken musik der bliver anvendt senere i ’Vinyl’, men det har røbet, at navne som Charlie Wilson, Iggy Pop, Chris Cornell, Julian Casablancas, Charli Xcx, Nate Ruess, Jess Glynne, Trey Songz, The Arcs og Royal Blood, dukker op undervejs.

I USA har ’Vinyl’ premiere søndag, d. 14. februar. Herhjemme sker det d. 15, februar.

San Diego-powerpop

At Ork-bokssættet ’New York, New York’ kom med, da Mod Strømmen sendte programmet om de bedste reissues fra 2015, var ingen overraskelse. At alle tre værter så valgte at præsentere det anselige udvalg af singler med deciderede powerpop-skæringer, kom imidlertid bag på undertegnede. Hvor muligheden var for eksempelvis at spille Cheetah Chrome, Richard Hell eller Mick Farren & The New Wave, så blev det i stedet til Chris Stamey, The Marbles og Prix. Det var hverken for meget eller for lidt. Det var fedt.

På en af mine faste runder på nettet, faldt jeg forleden over San Diego-bandet The Shambles, der blev dannet i en fælles kærlighed til powerpop i 1990. Bandnavnet siger mig et-eller-andet. Og det har intet med The Babyshambles at gøre, hvis der var nogen, der skulle få det sjove indfald. The Shambles har rundkastet plader kontinuerligt siden midten af halvfemserne. Sidste år udsendte det spanske label Bickerton Records ep’en ’Radio Daze’, hvorpå tre numre stammer fra en radiooptagelse fra 2007, dertil kommer et ikke tidligere udgivet nummer fra 2006.

Reissues mv. 2015. Playliste 14. januar 2016

1. David Bowie - The Prettiest Star (Five Years 1969-1973) (1970/2015)    

2. Ty Segall - 20th Century Boy (Ty Rex) (2015)

3. Slim Dunlap - Taken On The Chin (The Old New Me) (1994/2015)

4. The Bevis Frond - Lights Are Changing (Triptych) (1988/2005)

5. Neil Young And The Bluenotes - Ordinary People (live) (Bluenote Café) (1988/2015)

6. Arto Lindsay - The Prize (Encyclopedia Of Arto) (1999/2015)

7. Mary Afi Usuah - Ebre Mbre (Ekpenyong Abasi) (1975/2015)

8. Duke Ellington & His Orchestra - Afrique (Take 3, Vocal) (The Conny Plank Session) (1970/2015)

9. Harmonia & Eno - Vamos Companeros (Harmonia: Complete Works) (1976/2015)

10. Carsten Meinert Kvartet - Blues To Someone (To You) (1969/2015)   

11. Max Guld - Preben & Irene (For Enden Af Corridoren) (1985/2015)

12. Polaris - Ivy Boy (Music From The Adventures Of Pete & Pete) (1999/2015)

13. Martin Newell - All The Lights In This House (Teatime Assortment) (2015)

14. The Prats - Disco Pope (V/A: Cease & Desist. DIY!: Cult Classics From The Post-Punk Era (1978-82) (1980/2015)

15. Bruce Springsteen - Whitetown (The Ties That Bind: The River Collection) (1979/2015)

16. Mark Lanegan - Don’t Forget Me (One Way Street: The Sub Pop Albums) (2003/2015)

17. Doug Hream Blunt - Ride The Tiger (My Name Is Doug Hream Blunt) (2000/2015)

18. Chris Stamey - The Summer Sun (V/A: Ork Records: New York, New York) (1977/2015)

19. The Marbles - Red Light (V/A: Ork Records: New York, New York) (1976/2015)

20. Prix - Everytime I Close My Eyes (V/A: Ork Records: New York, New York) (1977/2015)

21. The Stones - Funk Conversations (Three Blind Mice) (1982/2015)

22. The Jean-Paul Sartre Experience - I Like Rain (I Like Rain: The Story Of The Jean-Paul Sartre Experience) (1986/2015)

23. Sneaky Feelings - Waiting For Touchdown (Send You) (1983/2015)

24. Bob Dylan - Highway 61 Revisited (Take 3, Alternate Take) (The Cutting Edge 1965-1966: The Bootleg Series, Vol. 12) (1965/2015)

Reissues mv. 2015 by Modstroemmen on Mixcloud

‘Cubist Blues’. Vega/Chilton/Vaughn.

“I don’t know how it was made. I really don’t know. I don’t know where the music came from. I knew Ben and Alex, but aside from that, I didn’t know a fuckin’ thing. I still don’t know where it came from. That’s Suicide, too. Same thing. I don’t know where it comes from.”

- Alan Vega om tilblivelsen af albummet ’Cubist Blues’ til bloggen Aquarium Drunkard.

100% sikker er jeg ikke. Men mon ikke genudgivelsen af 1996-albummet ’Cubist Blues’ med Alan Vega, Alex Chilton og Ben Vaughn, bliver en af dem vi kommer forbi, når Mod Strømmen i morgen sender Reissues mv. 2015? I december genudgav Light In The Attic/Munster Records ’Cubist Blues’, der oprindeligt blev udgivet af Henry Rollins på hans plademærke 2.13.61 i 1996. Uden det vakte nogen form for opmærksomhed. Håber det går bedre denne gang.

Her Aquarium Drunkard-interviewet med Alan Vega og Ben Vaughn. Alex Chilton er lovligt undskyldt for ikke at medvirke i interviewet.

Reissues mv. 2015 i Mod Strømmen

Oplæg fra et af Mod Strømmens faste redaktionsmedlemmer til, hvordan vi skal gribe udsendelsen an på torsdag. Prioriteret rækkefølge.

”1. Uudgivet materiale. Det være sig i boks eller som enkeltudgivelser. Kan også være som led i en genudgivelse, men bare det ikke har været ude før.

2. Compilations, hvor man får en masse sjældne eller glemte/oversete sange. F.eks. ’Ork’-boksen. Eller ’Killed By Deathrock’ fra sidste år.

3. Liveplader. Kan være fede.

4. First time on vinyl. Altså vinyludgaver man for længst havde kastet en hvid pind efter at se på vinyl.

5. Reissues. Genudgivelser af plader uden nogen form for nye tracks skal være af nogle meget sjældne titler, før det får mit pis i kog.”

Tiden må vise om oplægget får den ønskede virkning.

Lyt med på torsdag, d. 14. januar, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

‘The Flying Saucer Man And The Truck Driver’

Vi skulle ikke langt ind i det nye år, før der igen var bud efter musikere. I den første uges tid har free jazz-pianisten og komponisten Paul Bley, soulsangeren Otis Clay og countryentreprenøren Red Simpson sagt farvel til denne inkarnation.

Red Simpson var mest kendt for at have en fem-seks store hit fra midten af tresserne til slutningen af halvfjerdserne, indenfor den lidt fjollede undergenre af countrymusik, der handler om lastbiler, truckere og livet på landevejen. Men han var sammen med Merle Haggard og Buck Owens også en af arkitekterne bag den karakteristiske Bakersfield-sound. En lyd, der i modsætning til den producerstyrede, sukkersød country med store strygerarrangementer, der kom ud af Nashville i midttresserne, var mere kantet og drevet af energisk Telecaster-twang. Simpson skal selvfølgelig også huskes for, at han spillede på Haggards signatursang ’Okie From Muskogee’.

Nu, hvor Red Simpson er emnet, så lad mig tage et nummer, der så langt ude, at jeg ikke kan lade være med at skraldergrine. Her ‘The Flying Saucer Man And The Truck Driver’, der entrede den amerikanske hitliste i 1979 og blev Simpson sidste fuldtræffer.

(De nøgne) og de døde 2015. Bonustimen

1. Don Covay - Mercy, Mercy (1964)

2. Percy Sledge - You’ve Got That Something Wonderful (1966)

3. Camera Obscura - Dory Previn (Carey Lander) (2006)

4. Cilla Black - Step Inside Love (1968)

5. Gladys Knight & The Pips - Midnight Train To Georgia (William Guest) (1973)

6. The Bar-Keys - In The Hole (Ben Cauley) (1969)

7. Moebius & Plank - Automatic (Dieter Moebius) (1986/1995)

8. Visage - Fade To Grey (Steve Strange) (1980)

9. J.K. & Co. - O.D. (Jay Kaye) (1968)

10. The Easybeats - Friday On My Mind (Steve Wright) (1966)

11. Frankie Ford - Sea Cruise (1959)

12. The Regents - Barbara Ann (Ernie Maresca) (1961)

13. Free - All Right Now (Andy Fraser) (1970)

14. Lindisfarne - Meet Me On The Corner (Simon Cowe) (1970)

15. Emmylou Harris - Too Far Gone (Billy Sherrill) (1975)

16. Lynn Anderson - Rose Garden (1970)

17. Totalpetroleum - Den Bedste Isme (Min Organisme) (Jan Monrad) (1976)

18. Clayhill - Please Please Please Let Me Get What I Want (Gavin Clark) (2007)

(De nøgne) og de døde 2015 (bonustimen) by Modstroemmen on Mixcloud

"Through fields of cattle, through fields of cane…"

100% sikker er jeg ikke. Men mon ikke bokssættet ’G Stands For Go-Betweens, Vol. 1’, bliver et af dem vi kommer forbi, når Mod Strømmen sender Reissues mv. 2015 næste torsdag?  Siden Grant McLennans alt for tidlige død for ti år siden, er bandets anseelse bare vokset. I USA og England har The Go-Betweens plader længe været ude af print, så plademærket Domino så rigtigt, da det med hjælp fra Robert Forster, den anden medstifter, gik i gang med sætte bokssættet sammen.

Det består af vinyludgaver af bandets tre første plader; ’Send Me A Lullaby’ fra 1982, ’Before Hollywood’ fra 1983 og ’Spring Hill Fair’ fra 1984. Dertil kommer deres fem første singler på en lp, fire cd’ere med demoer, radiooptagelser og andre sjældenheder, plus en omfattende bog med liner notes af blandt andet Forster.  Det vil sige, at man følger The Go-Betweens fra de unge kantede dage, som belæste art-punks til det sofistikerede, stærke popband, de eksempelvis blev med en sang som den hjertegribende ’Cattle And Cane’ og albummet ’Spring Hill Fair’.

Om førstnævnte fortalte Grant McLennan i 1983.

“I wrote (the song) to please my mother. She hasn't heard it yet because my mother and stepfather live (on a cattle station) and they can't get 240 volts electricity there, so I have to sing it over the phone to her [...] I don't like the word nostalgic; to me, it's a sloppy yearning for the past, and I'm not trying to do that in that song. I'm just trying to put three vignettes of a person, who's a lot like myself, growing up in Queensland, and just juxtaposing that against how I am now.”

‘Cattle And Cane’ er en passant skrevet i den lejlighed som Nick Cave beboede i London i 1982. Og ikke nok med det. McLennan brugte sågar Caves akustiske guitar, mens ejermanden selv lå sanseløst bedøvet af stoffer andetsteds i boligen.

Her et udvalg fra ’G Stands For Go-Betweens, Vol. 1’. Begyndende med ‘Cattle And Cane’. Domino meddelte i øvrigt i december 2015, at andet oplag af bokssættet er ved at være udsolgt og der ikke bliver lavet flere.

(De nøgne) og de døde 2015. Playliste 7. januar 2016

1. James Last - Hot Love (1974)

2. The Kingsmen - Louie Louie (Jack Ely) (1963) 

3. Flesh For Lulu - Postcards From Paradise (Nick Marsh) (1987) 

4. Lesley Gore - You Don’t Own Me (1963)

5. Kim Fowley - Ode To Sweet Sixteen (1969)

6. Kim Fowley - King Of Love (1973)

7. Three Dog Night - Mama Told Me (Not To Come) (Cory Wells / Jimmy Greenspoon)  (1970) 

8. The Stooges - Fun House (Steve Mackay) (1970)

9. Leonard Nimoy - Everybody’s Talking (1970)

10. Boomer Castleman - Judy Mae (1975)

11. Ben E. King - Supernatural Thing (Pt.1) (1975)

12. Motörhead - Ace Of Spades (Lemmy Kilmister / Philthy Animal Taylor) (1980)

13. New York Gong - Much Too Old (Daevid Allen) (1979)

14. John Renbourn - Nobody’s Fault But Mine (1967)

15. B.B. King - Woke Up This Morning (My Baby Was Gone) (1952)

16. Bo Diddley - Aztec (Lady Bo) (1961)

17. Grethe & Jørgen Ingmann - Duerne Flyver (Jørgen Ingmann / Klaus Rifbjerg) (1973)

18. Jean Ritchie - The L&N Don't Stop Here Anymore (1965)

19. Hot Chocolate - Every 1's A Winner (Errol Brown) (1978)

20. Sly & The Family Stone - Dance To The Music (Cynthia Robinson) (1968)

21. Thelma Houston - Don't Leave Me This Way (Arthur G. Wright) (1976)

22. The Specials - A Message To You Rudy (John Bradbury / Rico Rodriguez) (1979)

23. Allen Toussaint - Southern Nights (1975)

24. P.F. Sloan - Halloween Mary (1966)

(De nøgne) og de døde 2015 by Modstroemmen on Mixcloud

Mix tape-kædebrev. ’The Nips Are Getting Bigger’.

Jeg har ikke brugt ordet new wave i årevis. Om yngre musikforbrugere overhovedet aner, hvad der definerede genren tilbage i sluthalvfjerdserne og de første år af firserne, nærer jeg tvivl om. Ikke desto mindre, var det den, jeg kom til at tænke på, da Mental As Anything’s ’The Nips Are Getting Bigger’ dukkede op i mit facebook-feed, én af de første dage i det nye år. Samtidig slog det mig, at jeg kendte sangen, men ikke havde den fjerneste anelse om hvorfra?  

Internetsøgninger på gruppens navn gav mig ikke rigtigt noget. Udover, at bandet bestod af en flok kunststuderende og det havde været stort, faktisk kæmpestort, i dets hjemland, Australien. Ligesom det havde en del succes i Canada, UK, Norge og Tyskland i midten af firserne, fordi et af dets numre var med i den første ’Crocodile Dundee’.

Men, som sagt, disse oplysninger hjalp mig ikke. Og jeg havde egentligt lagt spørgsmålet fra mig. Lige indtil i morges, hvor jeg på min cykel på vej på arbejde og ud af det blå, kom i tanke om, at jeg engang havde ’The Nips Are Getting Bigger’ på et kassettebånd. Et bånd, jeg havde modtaget fra en fyr i Wisconsin, mener jeg det var, da jeg i midten af halvfemserne, deltog i et såkaldt mix tape-kædebrev. For at gøre det kort, gik det ud på, at man skulle lave et mix tape og sende det videre til den første på listen. Sådan er det jo for det meste med kædebreve. Det bånd, jeg satte sammen, sendte jeg til USA. Hvor husker jeg ikke længere.

Her er ’The Nips Are Getting Bigger’, der viste sig at være Mental As Anything’s debutsingle fra 1979:

Forhastede mindeord. Rygtet om Mod Strømmens død er stærkt overdrevet…

”Lad os bare indrømme det. Vi kunne godt se, hvor det bar hen af. Men nu er Mod Strømmen så død. Den var allerede blevet svagelig for mange år siden, og i løbet af 2015 stod det klart, at det begyndte at knibe med selv de mest elementære praktiske funktioner, med hygiejnen og - ja, lad os bare tale rent ud af posen: med åndsevnerne. Men nu skete det så. Mod Strømmen afgik ved døden den 4. januar 2016 kl. 18.23. Helt konkret skete der det tragiske, at den fik noget galt i halsen. Dens sidste ord blev derfor kun uartikulerede lyde, som ingen beklageligvis kunne forstå fornuften i. Ære være dens minde.

- J. Gram." 

Kommentar til gårsdagens indlæg, ’(De nøgne) og de døde i Mod Strømmen’.

Med overskriftens lettere omskrivning af Mark Twains berømte ord i et telegram til den amerikasnke presse, da han erfarede, at der verserede et ondt rygte om, at han var død, vil jeg, før det går viralt, skynde mig at mane forlydenet om Mod Strømmen bortgang i jorden.

Det er i øvrigt mange år siden, at jeg har læst den store amerikanske humorist. Det må jeg gøre noget ved.

(De nøgne) og de døde i Mod Strømmen

Sig det bare højt. Inderst inde, ved vi det jo godt. Rocken er død. Det blev vi vist også enige om, rundt om nytårsbordet. Den døde ikke med Lemmy Kilmister, Kim Fowley, Don Covay, Lady Bo og hvem, der ellers gik bort i 2015. Det skete for mange år siden. Akkurat som det gik for jazzmusikken i løbet af 1960’erne og 1970’erne. Selvfølgelig popper rockmusikken stadig op i lommer, som nicheproduktioner eller af ren og skær kærlighed til genren, men toneangivende er den på ingen måde længere.

Nu på torsdag, d. 7. januar, i årets første udsendelse, sender vi en hilsen til nogle af de musikere vi mistede i 2015. Rock, jazz, blues, kraut, soul, punk, syre, funk, reggae - you name it.

Lyt med, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

  

Fra 13th Floor Elevators over Hills og Yo La Tengo til…? Hvilke grupper/solister blev spillet flest gange i Mod Strømmen i 2015?

Tilbagevendende? Det ord, kan jeg vel godt bruge, selvom det kun er anden gang, at jeg har sat mig ned og møjsommeligt gjort dette regnskab op. Listen afspejler selvfølgelig, hvilke gæster, der har besøgt vort ydmyge radiostudie i løbet af året. 906 sange er det blevet til i 51 udsendelser. Et enkelt program er blevet genudsendt, så det er ikke talt med.

Værsgo!

To gange

13th Floor Elevators, Alex Chilton, Arto Lindsay, Barrington Levy, Bazar, Bite The Bullet, Blondie, Brian Eno, Brigitte Fontaine, Communions, Crime + The City Solution, De Fortabte Spillemænd, Den Stora Vilan, Diamond Rugs, Dr. John, Elvis Presley, Embryo, Frank Sinatra, Fumaça Preta, Gasolin', George Harrison, Giant Sand, Golden Pelicans, Happy Mondays, Hüsker Dü, Jacco Gardner, Jan Monrad, Mik & Tømrerclaus samt Søren Rislund, John Cale, Johnny Cash, Kaisai Allstar, Kendrick Lamar, King Crimson, Kliché, Lars H.U.G, Lee Hazlewood, Lou Reed, Narcosatanicos, Neu!, Oasis, On Trial, Orlando Julius & The Heliocentrics, Palace Winter, Patti Smith, Peach Kelli Pop, Peter Belli, Primal Scream, Red Lama, Robert Forster, Robin Williamson, Roxy Music, Ryley Walker, Sahra Halgan Trio, Samba Toure, Scott Walker, Shapora Mela, Sheer Mag, Sly & The Family Stone, Sonny And The Sunsets, Sparks, Spjärnsvallet, Sudden Death Of Stars, Swamp Dogg, Synd & Skam, Terakaft, The Beach Boys, The Bleeder Group, The Chills, The Cure, The Entrepreneurs, The Feelies, The Love Coffin, The Pool, The Spits, The Stooges, The Telstar Sound Drone, The Who, Thåström, Truls Mörck, Träd, Gräs Och Stenar, Unknown Mortal Orchestra, Uran og Yahowa.

Tre gange

Acorn Falling, Automat, Baby Woodrose, bob hund, Boredoms, C.V. Jørgensen, Drowned Session, Einstürzende Neubauten, Frank Zappa, Hills, Infuse Huddle, Jeppe Beldring, Khaira Arby, Nick Cave And The Bad Seeds, Niels Skousen, ONBC, Pink Floyd, Spökraket, Tame Impala, The Beardy Durfs, The dB'S, The Flaming Lips, The Jesus And Mary Chain, The Jimi Hendrix Experience og The Sonics.

Fire gange

Orcas, Povl Dissing, Sonic Youth, Spids Nøgenhat, Strickers Kompagni, The Colourmen, The Kinks, The Sonic Dawn og Yo La Tengo.

Fem gange

Bisse, Bruce Springsteen, Fribytterdrømme, Love Shop, Mellemblond, Neil Young, Quiet Spring og Ramones.

Seks gange

De Underjordiske, The Beatles og The Wands.

Syv gange

David Bowie, Kenni og 0 %.

Otte gange

The Rolling Stones.

Ni gange

Bob Dylan og Molly.

Her den tilsvarende liste for 2014

Nytårsradio. Playliste 31. december 2015

1. Kool & The Gang - Jungle Boogie (1973)

2. Swamp Dogg - Where Is Sly (2015)

3. Sly & The Family Stone - Thank You For Talkin' To Me Africa (1971)

4. Kristian Harting - Traveller (2015)

5. The Triffids - Kelly's Blues (1987)                                              

6. Clap Your Hand Say Yeah - Satan Said Dance (2007)

7. Tav Falco's Panther Burns - Oh, How She Dances (1986)

8. Slim Dunlap - Cozy (1996)

9. Bleach Blondes - The Strongest Hand (2014)                      

10. Red Lama - The World Is Yours (2015)

11. Josefin Öhrn + The Liberation - Horse Dance (2015)

12. Patti Smith - Tarkovsky (The Second Stop Is Jupiter) (2012)

13. BKO Quintet - Bamanaya (2012)

14. Mørtel - Sorte Slyngel (2015)

15. Anden Enhed - Fortætning (2015)

16. Talking Heads - Life During Wartime (1979)

17. Childrenn - It's Time To Leave (2015)

18. The Beardy Durfs - Pack The Van (2016)

19. 0% - Arrow In My Head (demo) (2015)  

20. Doug Hream Blunt - Fly Guy (2000)

21. De Frank & His Professionals - Call Me Frank (1976)

22. The Selecter - Babble On (2015)

Nytår 2015-16 by Modstroemmen on Mixcloud