Seperate sider
▼
torsdag den 31. marts 2016
onsdag den 30. marts 2016
“Brutha Wayne Kramer!!! Such a great detailed lecture…”
“I would have stayed
in college if Wayne Kramer was giving a lesson.”
“Uh, Wayne needs to
read a little actual history. His views of the BPs is laughably one-sided. He
speaks as though the BPs were completely innocent. Sorry Wayne, both Newton and
Cleaver have admitted long, long ago and it is well-documented that the BPs deliberately set out to provoke
police into an ambush numerous times. Also, as Wayne fully well knows, the BPs
were no strangers to murder, rape and
violence.”
“What I would not have
given to be in that class that day.”
“It's a crime this
room isn't packed!”
“Seriously, who could
have ever predicted Wayne Kramer speaking (very well, at that) before a
University class, 40 years after the MC5??. Very insightful; the students in
this class have no idea how lucky they are to have a living rock music legend
before them!”
“Absolutely brilliant.
Brilliant man.”
“I love MC5 and I love
people who love MC5”
- et fåtal af kommentarerne til
denne video fra Wayne Kramers forelæsning, ’On MC5 and the Evolution of Pop Music’, på Loyola University i New Orleans i 2011.
tirsdag den 29. marts 2016
Telstar Sound Drone i Mod Strømmen
Nuvel. Udlandet har fattet det,
mens det kniber herhjemme. I al fald hos de anmeldere, der får penge for at
lytte til og skrive om musik. Og som burde have tiden til det. Ekstra Bladets
Thomas Treo skøjtede kluntet henover Telstar Sound Drones 'Magical Solutions To
Everyday Struggles’ og Causa Suis ’Return To Sky’, i en og samme lakoniske anmeldelse.
Han brød sig ikke om nogen af pladerne. Men som jeg hørte nævnt et sted, så bør
orkestrene være glade for de tre stjerner, de fik, der er jo, hverken tale om Sort
Sol eller Lorenzo Woodrose.
Selvfølgelig betyder gode anmeldelser
herhjemme noget, men der, hvor det får alvor gælder, er uden for landets
grænser. Telstar Sound Drones pladeselskab, Bad Afro, sælger langt størstedelen
af sine udgivelser internationalt. Her har piben en helt anden lyd:
Anmeldelsen af 'Magical Solutions To Everyday Struggles’ i
Backseat Mafia slutter med:
"As you will have
guessed by now, this Telstar Sound Drone album is not an easy listen. It is
dark, it is claustrophobic, and it does reflect the surroundings in which it
was recorded. Nevertheless, this is very much a psychedelic album and that
suggests escape. This is an album that can accompany you on your own inner
journey, and while you might not like all the places that it takes you you are,
in the end, left with a feeling of have been challenged and unburdened."
"Copenhagen-based
droning psych-gazers Telstar Sound Drone are not here to create pop songs. They
have no interest in writing chorus progressions or intermittent 'Love Me Do'
soundscapes either. What they collectively create is a swirling maelstrom of
golden psychedelic sound that wraps itself around your senses and takes you
with it as it loops and arcs through sonic peaks and troughs with relative
ease."
'Magical Solutions To
Everyday Struggles' is a classy album, oozing with lush drones and fuzzy,
trippy guitar. The atmosphere it creates and the textures it weaves results in
a deep, heady voyage that is ultimately very satisfying and hugely enjoyable
Enlig svale gør jo som bekendt intet
forår eller sommer, for den sags skyld, men hvad med tre? Jeg havde i øvrigt selv svært ved at bedømme albummet,
men nåede efter gentagende gennemlytninger frem til, at ”Det er en mean motherfucker af en rockplade, der går lige i mine
flossede nervebaner. Arrogant og ubehagelig. Smuk og eftertænksom.”
Nu på torsdag, d. 31. marts,
kigger Telstar Sound Drone forbi Mod Strømmen. Det er ikke første gang. Her
playlisten fra 30. maj 2013, hvor bandet netop havde udsendt debutpladen, ’Comedown’.
1. The Telstar Sound Drone - Through The Back
Of Your Head (2013)
2. The Darkside - Can’t Think Straight (1990)
3. Anders Stub - Hey Hey Bye Bye (2011)
4. Mudhoney - When Tommorow Hits (1989)
5. The Paperhead - Can’t Keep My Eyes Open
(2011)
6. White Noise - Love Without Sound (1969)
7. The Telstar Sound Drone - Feels Like A Ride
(2013)
8. Blur - Caramel (1999)
9. Pärsons Sound - India (Slight Return)
(1968/2001)
10. Connan Mockasin - Forever Dolphin Love
(2011)
11. Sonic Youth - Silver Rocket (1988)
12. Ultimate Spinach - Your Head Is Reeling
(1968)
13. Amen Dunes - Baba Yaga (2011)
14. Primal Scream - Higher Than The Sun (1991)
15. Wolf People - Storm Cloud (2007)
16. The Telstar Sound Drone - Cabin Fever
(2013)
Stil ind kl. 18.00 på enten 98.9
FM eller via den direkte livestream.
mandag den 28. marts 2016
Hvad sker der på Christianshavns Kanal?
Mandag: kl. 18.00-19.30.
Bluestime
Mandag: kl. 22.30-00.00. Den Lystige Lussing
Tirsdag: kl. 00.00-01.00. SexSalonen
Tirsdag: kl. 01.00-07.00.
Natradio
Tirsdag: kl. 21.30-23.00.
Lydbølger
Onsdag: kl. 18.00-19.30. Radio Rockfreaks
Torsdag: kl. 18.00-20.00. Mod Strømmen
Fredag: kl. 18.00-19.30. Radio Spartakus / Smagsløgne
Søndag: kl. 18.00-21.30. Virus Radio
Stil ind på 98.9 FM i
Storkøbenhavn eller via den direkte livestream
søndag den 27. marts 2016
’Sort søndag’ eller Mod Strømmen i fornemt selskab
Så sort er den altså heller ikke.
Det er jo i dag, at Jesu opstandelse bliver fejret. Påskemorgen og den tomme
grav. Englen, der ifølge Matthæusevangeliet forkyndte: ”Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er
ikke her; han er opstået som han har sagt”. Med andre ord, påskeunderet.
Hvis man tænker lidt videre over dét, så er det er en
omgang weird shit. Fortvivl ikke. Det
eventyr, som Jacob Lyst fortæller på sin nye bandcamp-udgivelse, der hedder, ja,
’Et Eventyr’, er mindst lige så underligt. Det har taget Lyst mindre end en uge
at skrive og indspille hele moletjavsen.
I det ni minutter lange nummer ’Sort
Søndag’, namedropper han i en nærmest litterær bevidsthedstrøm, med Skaløesk
diktion til et umiskendeligt Dylansk mundharpe-beat, blandet andet James Brown,
Jens August Schade, Den Magnetiske Ørn, Bertolt Brecht, TopGunn og Klumben.
I et af versene lyder det:
"Nå men der var
altså spacerock på Stengade
så jeg tog min bitch
og kom ud fra min rede
og Jonathan havde røg
og bajere i tasken
og jeg spyttede lidt
hvidt slim ud i håndvasken
selv Mod Strømmen var
der med Magnus
og på mine hænder var
der spor fra en poscatus"
Jeg kan godt huske den aften,
hvor jeg var i selskab med Magnus Knudsen fra De Høje Hæle og Orcas. Jonathan
ved jeg dog ikke, hvem er.
lørdag den 26. marts 2016
“And the rolling moon rocks on by…” Debutsinglen fra The Chills
Det er nævnt før. I april sender
Mod Strømmen en temaudsendelse om det new zealandske pladeselskab, Flying Nun. For
øjeblikket sker der en masse i kulissen. Der er gang i en længere mailkorrespondance,
der bliver researchet, hørt plader, fremskaffet sjældne liveoptagelser fra
slutningen af halvfjerdserne, etc. etc.
De fleste af navnene på Flying
Nuns tidlige roster forsvandt hurtigt igen. Nogle af orkestrene lever endnu.
The Bats er stadig på vejene i samme opstilling som i 1982. The Clean udgav deres
seneste studiealbum ’Mister Pop’ i 2009. I 2015 turnerede de Australien tyndt. Og så er der The Chills, der sidste år udgav det forrygende album ’Silver
Bullets’. Et popalbum, som jeg mener var
blandt 2015s allerbedste udgivelser. Da jeg ikke selv forfattede en kommenteret årsliste
sidste år, tillader jeg mig at citere Jan Damage Pedersens, der iøvrigt er medvært og
ekspert i programmet om Flying Nun:
”…The Chills var, om nogen, med til at definere The Dunedin Sound eller
kiwipoppen, som andre ynder at kalde den. De var sammen med deres kollegaer fra
Dunedin indie inden vi lærte at bruge ordet som en musikgenre, og blev vel det
mest anerkendte band af disse. Kapelmester Martin Phillips har et popøre ud
over det sædvanlige. Her nitten år efter deres seneste album, leverer bandet et
comeback fuldt på højde med resten af diskografien. Det er intet mindre end
imponerende…”
'When The Poor Can Reach The Moon' fra 'Silver Bullets':
'When The Poor Can Reach The Moon' fra 'Silver Bullets':
Før The Chills spillede sangskriveren
Martin Phillips med bandet The Same, der sammen med Toy Love og The Enemy, var
toneangivende på den gryende punkscene i Dunedin. I 1980 dannede han The
Chills, der bestod af søsteren Rachel på keyboards og Jane Dodd på bas. I den
indledende fase var guitaristen Peter Gutteridge og trommeslageren Alan Haig også
med. I 1982 kom de med på den efterhånden navnkundige Flying Nun udgivelse, ’Dunedin
Double EP’, der også rummede ensemblerne Sneaky Feelings, The Stones og The
Verlaines.
The ’Dunedin Double EP’, har jeg
vist nævnt et par gange eller fem her på siden, så det har jeg
ingen intentioner om at kede folk ihjel med. I stedet kommer The Chills
debutsingle, ’Rolling Moon’, fra 1982:
fredag den 25. marts 2016
Jonas Torstensen II. Playliste 24. marts 2016
1. Paragraf 119 - Fingrene Væk (1999)
2. Aron - Hun Er Ikke Noget Menneske (live Christianshavns
Kanal) (2008)
3. The Live
Museum - Road To Marian (2015)
4. Sune Køter - Meltdown (2013)
5. Guddommelig Galskab - Ungeren Bli'r!!! (1999)
6. Cola Freaks - Keder Mig (2007)
7. Hul - Skole (2001)
8. Vildensky - Grauballe!!! (1997)
9. Simon Finn - Jerusalem (1970)
10. Kirsten Ketsjer - Risky Business (demo) (2004)
11. Morten Skou Andersen & De Mennesker Han Normalt
Sammenligner Sig Med - Pilgrimssang (2015)
12. Lotus Krokus - Tiden Og Spejlet (2006)
13. The
Live Museum - A Sigh For Artemis (live) (2015)
14. Ib & Bo - Lad Os Tie (1985)
15. Cy,
Maia & Robert - The Other Day (1966)
16. Aron - Drømmedagsprofet (2007)
17. Nils Gröndahl - Flug Über Die Stadt (2014)
onsdag den 23. marts 2016
tirsdag den 22. marts 2016
“Midwestern fatalism”. Nyt fra kælderen.
“Bottle by bottle,
song by song, starting in the Stinsons' Minneapolis basement, "Trouble
Boys" documents the making of the records, the fights, the firings, the
breakups, the rivalries (their Twin Cities counterpart Hüsker Dü, the music
media's constant comparisons to R.E.M.), the bail, the girlfriends, the wives,
the kids, the sobering up and the drinking again. There are the Dickies work
pants and the scruffy, uncool haircuts and then later, the makeup and the
dresses and the clown costume. There's the beer swilled out of a boot, and Jack
Daniels drunk from saucers on the floor. There's the Sire Records food fight in
their plaid thrift store suits with Seymour Stein in his Playboy bunny tie.
There's a Winona cameo (Ryder and Westerberg rumors surfaced when she was
dating Johnny Depp; "Everyone thinks we had this thing. Why didn't we just
have it?" Paul said); a cryptic exchange with Minneapolis royalty
(Westerberg met Prince at a urinal); a deadpan encounter with Bob Dylan. When
the Replacements go into the studio with a mostly sobered-up Alex Chilton
(formerly of Big Star) as their producer, he instructs them as to when they're
allowed to start doing cocaine.”
- uddrag fra Rebecca Bengals anmeldelse i L.A. Times af Bob Mehs biografi om The Replacements, ’ Trouble Boys: The True
Story of the Replacements’. Overskriften er nogle af de ord som vennen Peter
Buck, har brugt til at beskrive, hvad det var, der forhindrede ’Mats i at blive
større, end de var.
Her en ny video til ’Done, Done Done’
med The I Don’t Cares. Paul Westerbergs nye projekt med Juliana Hatfield.
mandag den 21. marts 2016
Jonas Torstensen er tilbage i Mod Strømmen
Der er næsten gået et år siden, at
Jonas Torstensen var på besøg i Mod Strømmen første gang. Nu på torsdag er han tilbage. Det har været et
begivenhedsmættet år for Jonas. Pladesamlingen er vokset støt og der er kommet nye
musikalske interesser til. Samtidig har der været forespørgsler fra radio, tv
og aviser om forskellige former for interviews. Hvis hovedvægten var musik, er
der blevet sagt ja. Andre fikse idéer, er der takket pænt nej til.
Her udsendelsen fra skærtorsdag
2015:
1. The Rolling Stones - Play With Fire (1965)
2. Bazar - Hønserødder Og Gule
Fødder (live) (1978)
3. De Fortabte Spillemænd - De
Homofile (1971)
4. Jan Monrad, Mik &
Tømrerclaus samt Søren Rislund - Høstvise (1975)
5. Savage Rose - De Vilde
Blomster Gror (1976)
6. The Rolling Stones - No Expectations (1968)
7. Helmuth Smudth Jendal -
Protest Mod Den Automatiske Dørlukning I S-tog / Mor I Flammer (live) (1966)
8. De Fortabte Spillemænd -
Ulvetimen (1971)
9. Cæsar - Den Ukendte Soldat
(live) (1966)
10. Furekåben - Christine (1971)
11. Bazar - Forvandlingskuglen
(live) (1978)
12. Spillemændene - Flip (En
Stille Aftensmusik) / Alene (1972)
13. Jan Monrad, Mik &
Tømrerclaus samt Søren Rislund - Manddomsglæde / Talkum (1975)
14. Povl Dissing & Burnin Red
Ivanhoe - Snehvidekys (1971)
Lyt med på torsdag, d. 24. marts,
kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream
lørdag den 19. marts 2016
Dan Turéll. 70 i dag, hvis altså…
”Hold kæft
Luk låget &
Knyt sylten
Det bliver alligevel
aldrig det samme
som med Ejnar”
- fra ’Gud & Gokke’. 1992
fredag den 18. marts 2016
CHILDRENN. Playliste 17. marts 2016
1.
CHILDRENN – Animale / Neutral Oscillations (2016)
2. Suicide -
Rocket USA (1977)
3. The
Popol Vuh - Laß Los (1981)
4. Beastie
Boys - Egg Raid On Mojo (1982)
5. Earth - Torn
By The Fox Of The Crescent Moon (2014)
6. Nirvana -
School (1989)
7.
CHILDRENN - Submission (2016)
8. The
Black Heart Procession - The Waiter (1998)
9. Sonic
Youth - Kool Thing (1990)
10. Mia
Farrow - Lullaby (1968)
11. Vangelis
- Theme From Blade Runner (1982)
12. Swans -
Screen Shot (2014)
13. CHILDRENN
- It’s Time To Leave (2016)
onsdag den 16. marts 2016
Pere Ubu: Interviews Protocols
“1. David will not do
interviews while on tour. All interviews with him must be conducted before the
tour begins. "If it doesn't sell tickets then I got more important stuff
to do - walls to watch, windows to look out."
2. Other members of
the band may be willing to do interviews during the tour. Requests should be
addressed to Communex.
3. Ask pithy,
straightforward questions - don't try to be clever.
4. Ubu Projex retains
copyright to anything a band member may say. So, if we like the answer we will
post it or use it however we want.
5. David prefers email
interviews. Whatever the format he will read or copy-and-paste from his
prepared 'Book Of Answers.' There is only one answer for any question. If you
ask a question that's been asked before then you will get word-for-word the
answer to the question he answered before. There is no variance. In email
answers feel free to cut from the bottom.
6. For radio
interviews, ask the question and get out of his way. If David needs or wants
your input he will let you know. "What was I talking about anyway?"
is a good clue that he is willing to listen to you now.
7. David usually makes
himself available in the venue after a show. He will sign autographs and sit
there while you take a selfie with him. Don't ask him questions - he won't
answer and will likely be so annoyed he makes a polite excuse and moves
somewhere else. He is off-duty after a show. Also be aware that David does not
like the frequencies of the human voice and has stopped bothering to listen in
that range. Best policy is to smile, move slowly and offer him a banana.”
tirsdag den 15. marts 2016
“…at the time, he was clear-headed”.
“He pulled a lot of
loose ends of the band together. He was the most talented musician in the room.
He was just a joy, it was really fun. He would be dancing in the studio as we
were playing tracks. He could play a lot of things, knew a lot of stuff. Tom Donahue
gave Sly free access to studio time, so he had experience, when we had none. His
influence was very positive. And at the time, he was clear-headed”
- guitarist i The Beau Brummels Ron Elliott om
Sly Stone i bogen, ‘Urban Spaceman And Wayfaring Strangers’, der er skrevet af
Richie Unterberger.
Jeg samler stadigvæk op på Countryrock #2. Jesper Larsen fortalte undervejs i udsendelsen, at Sly Stone, før han overhovedet havde tænkt på The Family Stone, producerede San Francisco-bandet The Beau Brummels debut-lp, ’Introducing The
Beau Brummels’, for det kortlivede (1964-66) plademærke, Autumm.
Det var nu
ikke debuten, der kom i 1965, som vi talte om i programmet, men albummet ’Bradley's
Barn’ fra 1968, hvor bandet, eller det der var tilbage af det, var begyndt at
spille countryrock.
The Beau Brummels anno 1965.
Og 1968…
Tom Donahue var en lokal radio-dj, der etablerede Autumm
Records sammen med vennen Bob Mitchell.
Tillykke til Sly Stone, der fylder 73 år i dag.
Childrenn i Mod Strømmen
”Vi har … alle fire oplevet, både det gode og det dårlige ved at have
gjort musikken til en slags levevej. Det er også derfor, at vi holder fast i at
lave lige præcis den musik, vi brænder for. Uden at have synderlig lyst til at
lefle for nogen eller noget som helst. I kraft af vores samlede erfaring,
falder det os temmelig nemt at komme igennem diverse processer, såsom at skrive
sange.”
- guitarist Manoj Ramdas, i et interview her på siden, om samarbejdet i den garvede kvartet Childrenn, der
udsendte debutpladen, 'Animale', i begyndelsen af marts.
Udover Ramdas fra The Good The
Bad, SPEkTR, The Raveonettes, Sort Sol mv., består bandet af Jakob Brixen fra
Mechanical Bird, Kloster og Hymns From Nineveh, Jakob Krogh Jørgensen fra
Psyched Up Janis og Rune Nugge Kristensen fra Powersolo.
Anmeldelserne er så småt begyndt
at dukke op. Dem kan de kun være stolte af.
Nordjyske skriver: ”Det er et af de få album, man kan høre fem
gange i træk uden at blive træt af det.”
Gaffa kalder ’Animale’: ”…en af årets bedste danske rockudgivelser.
Animale føles som et værk, hvor de store ambitioner fra begyndelsen har været i
top. De er blevet indfriet til fulde og realiseret i en ulmende mørk rocklyd
med elementer af garage og pulserende krautrock, hvor Manoj Ramdas filmiske
guitarlinjer hersker ufortrødent.”
GFR er enig: ”I min optik har Childrenn begået årets mest
interessante og vel også på sin vis, nyskabende album. De formår at sammensætte
elementer fra forskellige grene af rocken til en helt speciel blanding, som for
det første fungerer enormt godt og ikke mindst, har en unik og international
lyd over sig.”
Nu på torsdag, d. 17. marts,
gæster bandet Mod Strømmen. Stil ind, kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.
Her den officielle musikvideo til
’Handcuffed’, der er lavet af Sebastian T.W Kristiansen, som mange kender fra
The Setting Son, The Mayflower Pussyfarm, Emma Acs mm.
mandag den 14. marts 2016
Telstar Sound Drone og Anders & Hans Psychodeliska Undervattens Orkester spiller på Loppen, lørdag d. 19. marts.
Pokker stå i det. Nu gør jeg det.
Jeg har skubbet det foran mig. Og har været tæt på at fejlbedømme The Telstar
Sound Drones nye album, ’Magical Solutions To Everyday Struggles’. Ordet ambivalent
er ikke dækkende for det kaos, den plade har bragt frem i mig. Det er en mean
motherfucker af en rockplade, der går lige i mine flossede nervebaner. Arrogant
og ubehagelig. Smuk og eftertænksom.
Jeg indrømmer gerne, at de første
gange, jeg hørte albummet, syntes jeg, at det lå for tæt op ad debutpladen fra
2013, ’Comedown’. Det har forandret sig. Alene fremdriften og den
underliggende, muligvis ubevidste, erkendelse af, ikke at have nogen indflydelse
på de ting, der sker omkring én, ikke at kunne ændre tingenes tilstand. Og så være
fuldstændig ligeglad med det hele. Gemme sig væk, forsvinde ind i noget, der
virker mere eller mindre hallucinerende. Glemme verden. Og ikke helt alligevel,
fordi bandet, som jeg hører det, stadigvæk er fuldt bevidste om alle de
modstridende følelser, der binder dém til kendsgerningernes verden.
Måske kan man kalde ’Magical Solutions To
Everyday Struggles’ for The Telstar Sound Drones pendant til Spacemen 3´s 'The Perfect
Prescription'. Det skorter ikke på drugrelaterede sange, lad mig
bare nævne ‘Drugs Help’, ‘Dark Kashmir’, ‘Mad Seeds’ og ‘Lean Down On White’. Albummet
bliver dog aldrig helt så splittet og skizofrent, som Pete 'Sonic Boom' Kembers
og Jason 'J. Spaceman' Pierces lille mesterværk fra 1987. Hvilket nok også
ville være alt for meget!
Her de to singler, Bad Afro har
udsendt op mod udgivelsen af ’Magical Solutions To Everyday Struggles’, der
udkommer på fredag, d. 18. marts. Der er releasefest i Route66, Fælledvej 3,
2200 N, kl. 18.00.
På lørdag spiller Telstar Sound
Drone sammen med Anders (Stub) & Hans Psychodeliska Undervattens Orkester
på Loppen. Musikken begynder, kl. 22
Denne aften består Telstar Sound
Drone af Sean Jardenbæk (vokal), Hans Beck (trommer), Mads Saaby (guitar), Christian Norup (bas) og Hobbitten (guitar). Anders & Hans Psychodeliska
Undervattens Orkester stiller således op. Anders Stub (vokal/guitar), Morten
Aron (guitar), Hobbitten (guitar), Nik (bas) og Anders Grøn (trommer)
Torsdag d. 31. marts, kommer
Telstar Sound Drone forbi Mod Strømmen.
søndag den 13. marts 2016
”I was very angry about politics…” Debutsingle fra Spinning Coin
Skotske The Pastels driver deres
eget label, Geographic Music, et datterselskab under Domino, ligesom de har en
hånd eller to med i pladeforretningen Monorail Music i Glasgow. Forleden
linkede The Pastels til debut- 7”eren, ’Albany’, med Spinning Coin. Et ungt
band fra hjembyen, der prompte fik mig til at tænke på andre af Glasgows stolte
sønner og døtre. Orange Juice, Teenage Fanclub og navnlig The Pastels.
Her Spinning Coins debutkassetten,
der kom for et års tid siden, hvorfra ’Albany’ er hentet. Singlen er på gaden
om en måneds tid.
1. Hanging Gown (3:02)
2. Albany (2:34)
3. Late Late Late (1:38)
4. Neverends (3:44)
Ifølge Sean Armstrong, der
skriver det meste af musikken til Spinning Coin, handler ’Albany’ om, hvordan
pressen og den britiske regering rottede sig sammen om at skabe splid, blandt
de vælgere, der havde tænkt sig at stemme ja til skotsk uafhængighed ved valget
i 2014.
“Albany is a song that
remains from a short period spent living in a flat with the address 'Albany
Mews' on Sauchiehall Street in Glasgow. It was in the lead up to the Scottish
referendum. I was very angry about politics at that time, and had begun to feel
that the UK government and mainstream press were working together on instilling
a basic distrust among people who might otherwise have united and voted for
something more fair, and favourable to the majority. I wanted to express
something opposite to that; and instead to promote tolerance, respect, and
diversity”
lørdag den 12. marts 2016
fredag den 11. marts 2016
Yahowa. Playliste 10. marts 2016
1. Yahowa - Opiate Sunday (2016)
2. Yahowa -
A Healing Tune From The Forest Moon (2015)
3. The
Yardbyrds - Over, Under, Sideways, Down (1966)
4. Hole -
Violet (1994)
5. The
Monks - Boys Are Boys And Girls Are Choice (live) (1966)
6. The
Flamin' Groovies - Headin' For The Texas Border (1970)
7. Yahowa -
Comming Down (2013)
8. Echo
& The Bunnymen - The Cutter (1983)
9. Sonic
Youth - Dude Ranch Nurse (2004)
10. Alan
Vega - American Dreamer (1983)
11. 0% -
Pants On Fire (premix) (2016)
12. OD. Dødsprinsen - Selbstmord Lustmord Totalkrieg (2004)
13. Happy
Mondays - Wrote For Luck (1988)
14. Nirvana
- Aero Zeppelin (1992)
15.
Mudhoney - Touch Me I'm Sick (1988)
16. Cassandra
Complex - Moscow Idaho (1988)
17. Perfume
Genius - Fool (2014)
18. The
Fall - Pay Your Rates (1980)
19. Yahowa
- Venus In The 11th House (2016)
torsdag den 10. marts 2016
“We wouldn’t mind if it was more popular”. Nyt album fra Freakwater
At kalde Freakwater for post-punkens
svar på The Carter Family, er nok at stramme begrebet. Jeg vil strække mig så
langt, at kalde duoen for den alternative countrys svar på ’The First Family of
Country Music’. Samspillet mellem Janet Beans lyse, æteriske stemme, og
Catherin Irwins dybere og mere kantede, kan godt minde om Sara Dougherty og
Maybelle Carters vokalharmonier.
Freakwater blev dannet i Kentucky
i 1985, og dyrkede netop The Carter Family og The Louvin Brothers. Navnet er
slang for hjemmebrændt whiskey. Gennem deres tredive år lange karriere, har de
ligesom levet på deres egen planet. Ikke med deres gode vilje, sådan er det bare
blevet. De har ikke indgået kompromiser for at blive udsendte på store
selskaber, men har hele vejen igennem været på mindre labels, der har givet dem
plads til at udvikle sig. Kommercielt tænkende har kaldt det mangel på
ambitioner. Noget duoen, som årene er gået, nok vil give dem mere og mere ret i.
Catherin Irwin har i forbindelsen med den nye plade, ’Scheherazade’, udtalt; ”We wouldn’t mind if it was more popular”.
Jeg kan på det varmeste anbefale
at anskaffe sig ’Scheherazade’. Det gør en lang række kritikere også. Ifølge
Metacritics udregningsmodel er Freakwater i skrivende stund på en delt fjortende plads, over årets bedst anmeldte album. 'Blackstar' topper naturligvis listen, hvis nogen skulle være i tvivl om det!
Her et par sange fra pladen + et telefoninterview
onsdag den 9. marts 2016
"They’re at it again those Atonites". Sun Ra’s visitkort fra halvtredserne
Styling, booking og promovering er
en vigtig del af det moderne musikliv. Jeg har ikke tal på, hvor mange kurser
og deslignende, jeg har set udbudt, bare i Danmark, som tilbyder unge,
håbefulde orkestre at lære dem at markedsføre sig selv. Uden eller mod
betaling. Det er der ikke noget nyt i. Før alle de digitale platforme
var det meget almindeligt at have et visitkort. Forretningsmænd bruger dem
sikkert endnu. Jeg ved ikke, om musikere stadig langer om sig med dem?
Sun Ra, der blev dødt Herman
Blount, for senere at ændre navn til Le Sony’r Ra, for at ende op med at kalde
sig det mere mundrette Sun Ra, var en sand mester i selvpromovering. Tilbage i
halvtredserne, efter han havde arbejdet som sideman for andre jazzmusikere,
begyndte han, så småt at bygge historien op om, at han var blevet bortført af
aliens og faktisk var fra Saturn. Samtidig kom fortællingerne om det gamle
Ægypten til. Han begyndte at benævne folkene omkring sig som ’Atonites’, der
vistnok både skulle henvise til den ægyptiske solgud Aton og atonal musik.
Her en række af Sun Ra’s
visitkort, der indkapsler det mærkværdige, dejlige univers, som han virrede
rundt i.
Yahowa i Mod Strømmen
Det var ep’en ’Forest Moon’ fra
2015, der for alvor fik mig sporet ind på københavnske Yahowa. Bandet, det kan
man godt kalde det nu, hvor der er seks medlemmer med live, tog sin begyndelse i 2013,
hvor Per Gerhard og Simon Soul, der på det tidspunkt kaldte sig ’The Road To
Yahowa’, indspillede ’Space And Me Drinking Tea’, i et lille lokale uden dagslys
og kontakt til omverdenen. En udgivelse, der emmer af indesluttet, jordslået
spacepunk, der nok strakte sig opefter, men aldrig rigtig forlod det trygge mikrokosmos.
Siden er der åbnet mere op. På
’Staring At The Sun Backwards’ fra 2014, der blev udsendt i hundrede eks på cdr
med et medfølgende nøgenfoto, fornemmer jeg et fordringsløst ønske, om at nå ud
til flere. Sagt på en anden måde, for at sprede budskabet. Bandet hedder jo ikke Yahowa for ingenting, Udtrykket er stadig punket, men der er
begyndt at snige sig mere repetitive forløb ind.
På ’Forrest Moon’ tog de så skridtet
helt ud. Som Per Gerhard fortalte i udsendelsen med 0%, som han spiller trommer
i, så ”har de fået keyboard med og
musikken er blevet sådan lidt mere new age svævende og halvreligiøs med korte
tekster, der bliver til en form for mantraer.”.
Men tag ikke fejl. Yahowa missionærer
ikke. Eller gør de? Lyt med i morgen, torsdag, d. 10. marts, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.
Yahowa har deres nye 7”er med.
Yahowa har deres nye 7”er med.
søndag den 6. marts 2016
fredag den 4. marts 2016
Red Lama. Playliste 3. marts 2016
1. The
Brian Jonestown Massacre - Panic In Babylon (2012)
2. Hills - Kollektiv
(2015)
3. Red Lama
- The World Is Yours (2015)
4. Witch -
Seer (2006)
5. Kourosh
Yaghmaei - Dar Enteha (1973)
6. Death
Hawks - Hey Ya Sun Ra (2015)
7. The
Shaolin Afronauts - Kilimanjaro (live) (2012)
8. Red Lama - Inca (2016)
9. Spids Nøgenhat - Spids Nøgenhat I Græsset (2013)
10. Elder -
III (2011)
11. Massive
Attack - Girl I Love You (2010)
12. Grace
Slick & The Great Society - Sally Go 'Round The Roses (live) (1966)
13. Red
Lama - Sonic Revolution (2016)
torsdag den 3. marts 2016
Hal Blaine Strikes Again
Jeg har ikke tal på, hvor mange
gange LA-sessionmusikeren Hal Blaine, blev nævnt i Countryrock #2. Han har
åbenbart heller ikke selv tal på, hvor mange plader, han har spillet trommer på.
På et tidspunkt fik han i al fald lavet et stempel med ordene ’Hal Blaine
Strikes Again’, som han mærkede partiturer og andet han tog del i med. Ja, selv
på venues, hvor han har optrådt, kan man, hvis man leder længe nok, finde
Blaines tag
Nedenstående er vel mindre end en
brøkdel af numre, Blaine har medvirket på. De fortæller ikke desto mindre en
del om hvilke lutflag, Blaine bevægede sig i, især i tresserne og
halvfjerdserne.
Nancy Sinatra – Drummer Man (1969)
The Mamas & The Papas – I Saw Her Again
Last Night (1966)
Simon & Garfunkel – A Hazy Shade of Winter
(1968)
P.F. Sloan – From A Distance (1966)
The 5th Dimension – Stoned Soul Picnic (1968)
The Association – Windy (1967)
Sonny & Cher – The Beat Goes On (1967)
The Grass Roots – Midnight Confessions (1967)
Barry McGuire – Eve Of Destruction (1965)
Beach Boys – Wouldn’t It Be Nice (1966)
Jan & Dean – Dead Man’s Curve (1964)
The Ronettes – Be My Baby (1963)
The Supremes – The Happening (1967)
Duke Baxter – I Ain’t No School Boy (1969)
Ike & Tina Turner – River Deep, Mountain
High (1966)
Thelma Houston – I Just Gotta Be Me (1969)
Dusty Springfield – The Other Side Of Life
(1973)
Carpenters – Goodbye To Love (1972)
Partridge Family – Brown Eyes (1971)
Spanky And Our Gang – Like To Get To Know You
(1967)
Johnny Rivers – By The Time I Get To Phoenix
(1966)
Bobby Darin – Don’t Make Promises (1966)
Dean Martin – Houston (1965)
Petula Clark – My Love (1965)
Elvis Presley – Bossa Nova Baby (1963)
Kenny Rogers & The First Edition – Just
Dropped In (To See What Condition My Condition Is In) (1968)
T Bones – No Matter What Shape (My Stomach Is
In) (1966)
Mama Cass – It’s Getting Better (1969)
Herb Alpert & The Tijuana Brass – A Taste
Of Honey (1965)
Jackie Lomax – Baby You’re A Lover (1969)
Harpers Bizarre – Come To The Sunshine (1967)
Tommy Roe – Dizzy (1969)
The Crystals – He’s Sure The Boy I Love (1962)
Sam Cooke – Another Saturday Night (1963)
Connie Francis – Where The Boys Are (1960)
Lorne Greene – Ringo (1964)
Mason Williams – Baroque-A-Nova (1968)
The Monkees – A Little Bit Me, A Little Bit You
(1967)
Paul Revere & the Raiders – Hungry (1965)
Love – Andmoreagain (1968)
Neil Diamond – He Ain’t Heavy, He’s My Brother
(1970)
America – Don’t Cross The River (1975)
Harry Nilsson – Foolish Clock (1977)
Steely Dan – Any World (That I’m Welcome To)
(1975)
Tanya Tucker – Lizzie & The Rainman (1975)
Rosanne Cash – Baby, Better Start Turnin’ Em
Down (1979)
Leonard Cohen & Ronee Blakley – True Love
Leaves No Traces (1977)
Albert Hammond – Down By The River (1975)
Captain & Tenille – Honey Come Love Me
(1975)
Ray Charles – A Girl I Used To Know (1966)
Gerry Mulligan – The Lonely Night (1965)
Herunder en liste med No.1 hits, Hal Blaine spiller trommer
på.
tirsdag den 1. marts 2016
Red Lama i Mod Strømmen
“What you gonna do, when the world
is yours”, spurgte Red Lama, på deres debut-video, der blev udsendt sidste
efterår. Sidenhen er nummeret kommet og blevet udsolgt igen på en spilt 7” med
norske Red Mountains, via det ligeledes norske pladeselskab og -forretning, All
Good Clean Records. Selskabet udsender, d. 15. april, Red Lamas debut-lp, ’Dreams
Are Free’, digitalt. Finansieringen til at presse vinyl mangler dog et lille
nøk endnu. Støt her.
Nu på torsdag, d. 3. marts,
kommer bandet forbi Mod Strømmen. Med sig har de det kommende singleudspil,
’Inca’, der, jeg har ikke hørt det endnu, skulle læne sig mere op af et
transcendent og repetitivt beat end den mere straight-rockende og usædvanlig
lovende debutsingle.
Stil ind, kl. 18.00 på enten 98.9
FM eller via den direkte livestream. Måske kommer vi til at høre noget om
Spring - Et Psykedelisk Kulturgartneris fremtidsplaner. Det bliver i øvrigt også
spændende at få at vide, hvordan det går med erobringen af verdensherredømmet…