Seperate sider

fredag den 29. april 2016

The Yeah Force. Playliste 28. april 2016


1. The Yeah Force - Burning Feet (2016)
2. Dig & Mig - Maler Natten Hvid (2012)
3. Phil Collins - I Don't Wanna Know (1985)
4. Metz - Wait In Line (2015)
5. Aerosmith - Make It (1973)
6. Reigning Sound - Stormy Weather (2002)
7. The Yeah Force - Dear Susie (2016)
8. Total Heels - I Don't Know What To Do With My Hands (2014)
9. Mike Patton - Urlo Negro (2010)
10. Brats - Oy-905 (1980)
11. The Yeah Force - Wild Wonder (2016)
12. Gnags - Professionelle Ballademagere (1979)
13. Hookworms - The Impasse (2014)
14. The Bleeder Group - You Should Smile But You Cry (2004)
15. David Bowie - Fame (1975)
16. The Yeah Force - Assistance (2016)


onsdag den 27. april 2016

‘Under The Big Black Sun’ er snart ude


"John and Exene were the George and Tammy of L.A. punk, no question. They were the coolest fucking people. You went to a show and you knew what you were going to get. But it was funny for a kid who grew up on pop radio, which I did, because when L.A. punk came into the picture, it came barreling through like a Mack truck into my world, and to the worlds of a lot of kids just like me. And that story has sadly gotten lost."

- Tom DeSavia til Esquire., 26. april, 2016. DeSavia har sammen med John Doe skrevet erindringsbogen, ’Under the Big Black Sun: A Personal History of L.A. Punk’.  En bog, som John Doe talte meget om, da Mod Strømmen interviewede ham i forbindelse med, at han besøgte København i april 2014.


tirsdag den 26. april 2016

The Yeah Force i Mod Strømmen


Garagerock med et moderne touch. Velproduceret uden for mange dikkedarer. Tempo og timing betyder om end ikke alt, så forholdsvis meget indenfor genren som The Yeah Force har kastet sig over med hæsblæsende energi. Begge ting er til stede, selvom jeg savner lidt kant hist og her. Men det er muligvis dét, der sker, når man forsøger at vække liv i en musikform, der havde sin heyday i tresserne, blev genfortolket i firserne og fik en ganske populær revival i nullerne. Jeg ved det ikke. Måske har The Yeah Force svaret?

Nu på torsdag, d. 28. april, kommer The Yeah Force forbi Mod Strømmen. Bandet, der tæller tidligere medlemmer af Cherry Overdrive, Pilgrimz, A Devil Dimension og Total Heels, debuterede i februar med albummet ’Ambassadors’, der har fået en meget fin modtagelse. Især i magasiner, som normalt beskæftiger sig med heavy metal og dertil knyttede musikarter. Er garagerocken på vej et nyt sted hen eller er det en ren og skær tilfældighed, at udgivelsen får så pæne skudsmål i blade, jeg forbinder med tungere rockmusik?

Anyway, lyt med på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream på torsdag, kl. 18.00


'You Don't Have To Say You Love Me'


For halvtreds år siden toppede den engelske blue-eyed soulsangerinde, Dusty Springfield, for første og formentlig også sidste gang hjemlandets hitliste. Sangen var ’You Don't Have To Say You Love Me', som Springfield havde indsunget hele 47 gange, før hun var tilfreds med vokalen.


fredag den 22. april 2016

Flying Nun. Playliste 21. april 2016


1. The Pin Group - Ambivalence (1981)
2. Split Enz - Bold As Brass (1977)
3. The Enemy - Take It Out On The Boys (live) (1978)
4. Toy Love - Rebel (1980)
5. The Clean - Tally Ho! (1981)
6. The Clean - Anything Could Happen (1981)
7. The Chills - Kaleidoscope World (1982)
8. The Stones - Surf's Up (1982)
9. Sneaky Feelings - Backroom (1982)
10. The Verlaines - Angela (1982)
11. The Builders - Russian Rag (1982)
12. The Fall - Impression Of J. Temperance (live) (1983)
13. The Gordons - Machine Song (1984)
14. Look Blue Go Purple - As Does The Sun (1985)
15. The Jean-Paul Sartre Experience - Jabberwocky (1986)
16. The Bats - Time To Get Ready (1988)
17. Straitjacket Fits - Hail (1988)
18. Axemen - Human Hot Dogs (1989)
19. David Kilgour - No No No (1994)
20. The Chills - Warm Waveform (2015)


torsdag den 21. april 2016

”Don’t ask us to dream…”. Et højtstræbende popnummer


At lave en udsendelse om Flying Nun Records, uden at spille The Chills er en alvorlig synd. Èn af dem, der kan føre til åndelig død og fortabelse. Èn af dem, der med andre ord ikke kan skriftes og tilgives.

Forleden nævnte jeg The Feelies Record Store Day 12”er. The Chills udgav ligeledes en 12”er i lørdags. Dels med det otte-minutter lange ‘Pyramid / When The Poor Can Reach The Moon’ fra 2015-comebackpladen ‘Silver Bullets’. Dels med nyindspilninger af to numre af ældre dato, 'Night Of Chill Blue' og 'Walk On The Beach', der begge er optaget i Karma Sound Studios i Thailand i 2013.

Her drejer det sig om ‘Pyramid / When The Poor Can Reach The Moon’, der egentlig kunne have været to fantastiske separate tracks. Sanger og sangskriver Martin Phillips er virkelig på toppen på dette ambitiøse, skønne pop-opus, der vist mest af alt handler om den voksende kløft mellem rige og fattige.

“Don’t ask us to dream
just to be part of the scheme
Why should we try
when you just want us to die?”


onsdag den 20. april 2016

Detroit Rock City


Advarsel. Her kommer et meget langt indlæg. Om igen, jeg dropper det lange indlæg. I et worddokument er jeg oppe at ramme tyve sider. Det går sgu ikke. Jeg linker i stedet til den liste, jeg havde tænkt mig at afskrive.

Detroit Free Press har gang i en læserkåring af de hundrede bedste numre, der er kommet ud af The Motor City. Afstemningen løber frem til d. 25. april.

Listen omfatter sange med The Stooges, The Frost, Rodriguez, Jackie Wilson, The White Stripes, MC5, Stevie Wonder, Alice Cooper, Aretha Franklin, The Rationals, John Lee Hooker, The Gories, The Suicide Machines, Sonic’s Rendezvous Band, Smokey Robinson, Shorty Long, Funkadelic, Detroit Cobras, Eminem, Andre Williams, The Dirtbombs, Rare Earth…

Der er alt for mange at nævne. Tjek selv listen her >>>>

Afstemningen udmønter sig senere i en koncert, hvor Don Was med et håndplukket hold af musikere fra Detroit, vil fremføre de ti sange, der har fået flest stemmer. 

tirsdag den 19. april 2016

Tema om Flying Nun i Mod Strømmen


“Simply put, we are an independent New Zealand music label. We started in 1981, like many independent labels do, by just wanting to make music we like available for people we like. It is still why we do it.”

“We started off with a simple, do-it-yourself post-punk attitude, which still remains. After all, who else was going to record and release the likes of The Clean, Chris Knox or The Dead C. It also happened that we were stuck on a couple of remote islands at the bottom of the world. So we were always going to be a bit different from the word go.”

- bid af Flying Nuns korfattede præsentation af sig selv.

Nu på torsdag, d. 21. april, dykker Mod Strømmen en smule dybere i plademærkets store katalog. 

Lyt med kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

mandag den 18. april 2016

The Feelies spiller Dylan


New Jersey-orkestreret The Feelies var en af de centrale aktører, da Mod Strømmen i august sidste år, fortalte historien om spillestedet Maxwells i Hoboken. Eller så meget, vi nu kunne nå på de to timer, der er til rådighed. Nu på torsdag, skal vi en tur til New Zealand og plademærket Flying Nun. To timer er ikke meget i den sammenhæng. Det var det heller ikke, da emnet var Maxwells.

I forbindelse med den netop afholdte Record Store Day, har The Feelies udgivet 12”eren ’Uncovered’ med covernumre af Bob Dylans ’Seven Days’, The Doors ’Take It As It Comes’, Patti Smiths ’Dancing Barefoot’ og Neil Youngs ‘Barstool Blues’.

Her ’Seven Days’:


Glenn Mercer , forsanger og guitarist i The Feelies, har dette at fortælle om ‘Seven Days’:

“I first heard this song sometime in the ’90s while watching a tribute to Dylan. The concert featured many of my favorite artists like Neil Young, George Harrison and Eric Clapton performing some of my most loved, classic Dylan songs. One of the songs that stood out the most was this song, performed by Ron Wood. I found out that Ron had done a version on his first solo record. I also discovered that Dylan himself hadn’t ever recorded it. Years later, I heard a version that Bob did on his bootleg collection. The Feelies have been covering this recently and we even recorded our version for an EP of cover songs [Uncovered] for record store day.”

søndag den 17. april 2016

En normal lørdag eftermiddag i L.A. i 1967


Yardbirds, baroque pop, soul, vejrudsigter, Arthur Conley, tidens toner, hvad er klokken, Frank & Nancy Sinatra, reklamer…

Historisk lyddokument fra en lørdag eftermiddag på den reklamefinansierede, mainstream, top-40 radiostation, KRLA, der var en af de mest populære i Los Angeles og omegn i tresserne. Måske er den det endnu, det har jeg ikke undersøgt. Værten er Johnny Haze, der åbenbart har betydet så meget for den amerikanske radioverden, at han har fået sin egen stjerne på The Hollywood Walk Of Fame.

Hør udsendelsen >>>>

lørdag den 16. april 2016

Rockhistorien ifølge Sune Køter Kølster. Playliste 14. april 2016


1. Sune Køter Kølster - Spread Her Bloody Wings (2014)
2. Sune Køter Kølster - Lænker (2016)
3. Guddommelig Galskab - Polske Punkere (1999)
4. Benediction - Foetus Noose (1990)
5. Pink Floyd - Interstellar Overdrive (1967)
6. Sune Køter Kølster - Psykedelia (2016)
7. Sune Køter Kølster - Meltdown (2016)
8. Black Sabbath - Black Sabbath (1969)
9. Nina Hagen Band - T.V. Glotzer (White Punks On Dope) (1978)
10. War Of Destruction - Systemer (1983)
11. Sune Køter Kølster - Entropia (2016)
12. Ruben And The Jets - Cheap Thrills (1968)


onsdag den 13. april 2016

Please, please, please. Tag ikke fusen på mig


Kære Charles Bradley,

Ingen overraskelser i aften. Lad mig få lov at høre soulmusik, som den blev lavet i de gyldne år i tresserne.

På forhånd tak.

Venlig hilsen,

HH

P.S. Hvis du spiller dit cover af Black Sabbaths ’Changes’, bliver jeg glad.


mandag den 11. april 2016

Sune Køter Kølster & The Rock History i Mod Strømmen


”Tag med på et trip du aldrig vil glemme igennem rockhistorien fra den tidlige rock'n’rolls uskyldige teenageoprør, over den psykedeliske rocks bevidsthedsudvidende stræben efter Utopia, punkrockens totale desillusionerede oprør imod alt og den ekstreme metals frie fald udover afgrunden!”

- således præsenterer Sune Køter Kølster releaseaftenen, der finder sted i Pumpehuset, lørdag d. 14. maj, for sit nye ambitiøse konceptalbum, ’Sune Køter Kølster & The Rock History’. Kølster har skrevet det hele og får undervejs på pladen besøg af blandt andet Andy La Rocque (King Diamond), Peter Peter (Sods, Bleedergroup), Anders Koppel (Savage Rose, Bazaar), Mads Heldtberg (Düreforsög) og Povl Kristian (Lars HUG, Bleedergroup, Hotel Hunger).

Nu på torsdag kigger Kølster forbi Mod Strømmen. Det bliver spændende at høre, hvordan idéen er undfanget og hvilke tanker han har gjort sig under arbejdet med albummet. De senere år har Kølster mest lavet filmmusik, men der har også været tid til at spille urban græsk folkemusik, bedre kendt som rebetiko, de fleste vil dog nok kende Sune Køter Kølster fra punkbandet, Guddommelig Galskab.

Lyt med, d. 14. april, kl. 18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream

fredag den 8. april 2016

Post-Roskilde 2015 / Shoot #2 (2016). Playliste 7. april 2016


1. Paul McCartney - Another Day (1971)
2. Krar Collective - Guragigna (2012)
3. Einstürzende Neubauten - Let's Do It A Dada (2007)
4. Lust For Youth - Basorexia (2014)
5. Steve Gunn - Milly's Garden (2014)
6. bob hund - Min Lön Kommer Fem År Försent (2003)
7. The Entrepreneurs - Seagull (2016)
8. Molly - Leave Your Things In The Jar (2015)
9. Mek Pek Party Band - Ska Beat (1982)
10. Orcas - Damer (live) (2016)
11. Yahowa - Dope Pop (2015)
12. Otto Brandeburg - Efterårsaften Med En Dejlig Dame (1984)
13. C.V. Jørgensen - Alt Er Stille Indtil Videre (1974)
14. Wipers - Mystery (1979)
15. Bored Games - Joe 90 (1982)
16. Dick Diver - Leftovers (2015)
17. Lukas Nelson & Promise Of The Real (ft. Neil Young) - San Francisco (2016)
18. Deniz Tek - Twilight Of The Modern Age (2013)
19. Merle Haggard - A Working Man Can't Get Nowhere Today (1977)
20. Daniel Romano - The One That Got Away (Came Back Today) (2015)


torsdag den 7. april 2016

Orcas og Yahowa i Klub Soja, nu på lørdag.


Det lader til, at Bryggebladet har svigtet os. Jeg har ventet på det nye nummer af Islands Brygges stolte lokalavis, men kan ikke finde det interview, som jeg ved, at Per Gerhard fra Yahowa har lavet med bladet, som optakt til arrangementet i Klub Soja på lørdag. Til gengæld har jeg fundet et med et samba- og bossanovaorkester. Sådan kan det gå.

Snydt bliver I imidlertid ikke. Per Gerhard har nemlig gemt mailkorrespondancen med journalisten fra Bryggebladet:

”Hvordan vil I beskrive jeres musik?”

“Dope Pop/New Age/Punk Rock.”

”Hvorfor har I valgt at hedde Yahowa?”

”Vi startede med det noget længere navn, The Road Back To Yahowa. To år, to albums og en EP senere har vi set lyset, og derfor valgt at forkorte vores navn.”

”Hvad inspirerer jer, når I laver musik?”

”Yahowa er et meget lystbetonet projekt. Vi lader os inspirere af bands så forskellige som Sonic Youth, Suicide, The Brian Jonestown Massacre og Nirvana. Her er ingen regler om at holde sig stramt til en genre.”

”Hvordan kommer inspirationen til udtryk i musikken?”

”Musikken er en blanding af mange forskellige inspirationer, og stikker lidt i øst og vest.”

”Hvorfor skal publikum komme til netop jeres koncert?”

”Fordi Yahowa er det mest interessante band i Nordeuropa pt.”

”Hvad kan publikum forvente?”

”En meget legende koncert med et fantastisk band. Progressiv musik med flair for den gode melodi.”

Udover Yahowa, så spiller det medrivende, beatorkester Orcas også lørdag aften i Kulturhuset Islands Brygge (K.I.B.). Bandet har deres debutplade klar, men der er, såvidt jeg ved, ikke noget pladeselskab der har bidt på endnu. De må være tandløse…




onsdag den 6. april 2016

Merle Haggard (1937-2016)


”I Haggards sangskrivning var der ofte en underlig dobbelthed, og de tekster, der tog udgangspunkt i hans eget liv, havde ofte en snert af forherligelse af de gode gamle dage over sig, selvom sangene handlede om den tid, hvor det hele bogstaveligt talt gik ad helvede til. Haggard sang sig ind i hjertekulen på de amerikanske arbejdere, der om nogen vidste, hvad en tekstlinie som ’I Ain’t Never Been On Welfare And That’s One Place I Won’t Be ’Cause I’ll Be Working’ fra sangen ’Workin’ Man Blues' fra 1969 handlede om. Samme år udgav Haggard singlen ’Okie From Muskogee’, der i en tid, som var præget af demonstrationer mod Vietnamkrigen, fri kærlighed og vejen til større erkendelse gennem stoffer, for mange kom til at stå som indbegrebet af countrymusikkens patriotisme og konservatisme. Haggard har selv forfægtet, at sangen var ment som en joke, undervejs kan han da heller ikke lade være med at smågrine, ikke mindst ved den groteske bemærkning om, at ’The Kids All Still Respect The College Dean’. At der var noget, der talte for, at sangen var satire, vidnede nummeret ’Irma Jackson’ om. Det var oprindeligt tænkt som b-side til ’Okie From Muskogee’. I ’Irma Jackson’ skildrede Haggard et kærlighedsforhold mellem en sort kvinde og en hvid mand. Capitol Records mente imidlertid ikke, at sangen var velvalgt. Endnu en ting, som talte til Haggard fordel, var, at nogle af de skæve hippier fra vestkysten såsom Gram Parsons og The Grateful Dead var begyndt at spille countryrock og i den forbindelse nævnte Haggard som inspirationskilde. Ydermere indspillede The Grateful Dead senere ’Mama Tried’”

- fra opslaget om Merle Haggard i ’Politikens Store Rockleksikon’. Artiklen er signeret HHS


Post-Roskilde 2015 / Shoot #2 (2016) i Mod Strømmen


I morgen ser Mod Strømmen tilbage på Roskilde 2015. I dag har festivalen udsendt året program. 179 navne i alt. Gamle kendinge, masser af hip-hop. pop og rock. Plus, som en talsmand fra Roskilde siger, ”vores bud på morgendagens stjerner”. Ja, der er snart sagt, musik af næsten enhver afskygning fra alle dele af verden. Sådan var det også sidste år.

Hovedvægten i torsdagens udsendelse, kommer selvsagt til at hvile på sidste års program. Men lur mig om Roskilde 2016 ikke får en kommentar eller fem med. Flere af de offentliggjorte navne skriger jo nærmest på det.

Lyt med kl. 18. 00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Foto: Noura Mint Seymali. Gloria-scenen, Roskilde Festival. Onsdag d. 1. juli, 2015.

tirsdag den 5. april 2016

Getatchew Mekurya (1935-2016)


Jeg har ingen idé om, hvor og af hvilken grund, jeg hørte, om den ethiopiske, saxofonist Getatchew Mekurya, første gang. Men jeg er vild med de to plader, han indspillede med det hollandske avantgarde-/anarkopunkband, The Ex. ’Y’anbessaw Tezeta’ fra 2012 og ’Moa Anbessa’ fra 2006. Det var Getatchew Mekurya, der kontaktede The Ex, efter han i 2004 havde hørt dem ved et par festivaler. Han genkendte noget i deres musik, der mindede ham om de grupper, han spillede i som ung i Addis Abeba. Siden blev det til mere end hundrede koncerter sammen.

De senere år har Mekuryas helbred skrantet. Han kunne ikke længere tage på turné. Getatchew Mekurya døde i går, 81 år gammel.

Her ‘Almaz Yèharèwa’ fra ‘Negus Of Ethiopian Sax’, der blev indspillet i 1970, men først kom i 1972. Efterfulgt af ’Ethiopia Hagere’, der stammer fra albummet ’Moa Anbessa’, som Getatchew Mekurya lavede sammen med The Ex:



mandag den 4. april 2016

“The Maltese Falcon Of Dylanology”

“For years, Bob Dylan scholars have whispered about a tiny notebook, seen by only a few, in which the master labored over the lyrics to his classic 1975 album “Blood on the Tracks.”

- og nu viser det sig, at der faktisk er tre notesbøger. Læs hele The New York Times artikel fra d. 2. marts 2016, om ’Bob Dylan’s Secret Archive’.

Dette telegram fra Peter Fonda og Dennis Hopper om brugen af sangen ´It’s Alright, Ma (I’m Only Bleeding)’ i filmen ’Easy Rider’, har Dylan også solgt til memorabilia-samlingen på University of Tulsa i Oklahoma.


søndag den 3. april 2016

Et uudgivet mesterværk er dukket op


Jeg skal ikke trætte nogen med teknik. Ikke desto mindre var der tekniske vanskeligheder i udsendelsen med Telstar Sound Drone. En speak blev overdøvet af noget hippierock, som jeg ikke fik skruet ned for. Jeg har forsøgt at dechifrere, hvad det egentlig var, der blev talt om?

Før det, skal jeg lige fortælle, at trommeslager, Hans Beck, havde sat et nummer på, som jeg gerne ville vide noget mere om, da vi havde hørt det til ende…

HH: ”Nå, Hans. Hvor var vi henne her?”

Hans: ”Vi var ved The Conquering Light Of Flora And Faunas uudgivede mesterværk. Det hele er færdigt…”

HH: ”… men de havde ikke penge til det sidste træk”

Hans: ”Jeg ved, at der har været nogle forsøg fra fans, kendte fans, der har forsøgt at få den trykt senere, men uden held”

HH: ”Hvad er det for et band?”

Hans: ”Det er et instrumentalband med to personer. De spillede også et par enkelte livekoncerter, hvor de spillede det hele. Det er Lenny, som er en af mændene bag Subsuburban (københavnsk pladeselskab). Han spillede blandt andet i Austin. Og så er det Tobias, der spiller i Yung. Skidegod plade, som man ikke kan høre nogen steder. Den er klart en udgivelse værd, vil jeg sige”

Nu falder det således, at jeg faktisk har fundet albummet på Bandcamp. Værsgo, her er det uudgivede mesterværk til fri download:


lørdag den 2. april 2016

"Ghetto music, always drum and bass”


“…a great overview of the Jamaican reggae scene in the mid-70s. It features interviews with reggae greats like Jimmy Cliff and Joe Higgs along with some great performance footage and "man on the street" footage of the slums of Kingston where reggae was born. Although little (or none) of the performance footage comprises complete songs, it's still a real treat to see some of the biggest names in reggae (Heptones, Third World, Inner Circle, Gladiators, Lee Perry) performing and recording during one of the most creative periods of reggae's development.

The information on Haile Selassie I and the ghetto scenes provides a good overview for anyone who wants to learn the background of reggae, beyond the palm trees and dreadlocks.

My only complaint is that it's too short! I could easily have watched a 2-hour version of this documentary, but as it is, it stands as a good, early documentary on reggae music that works either as an introduction for neophytes or a chance for hard-core fans to see some of the legends in action.”

- brugeranmeldelse af ‘Roots Rock Reggae - Inside the Jamaican Music Scene’ fra 1977 på IMDb


Cast:

The Abyssinians - themselves
Dennis Brown - himself
Jimmy Cliff - himself
Inner Circle - themselves
Michael Manley - himself
Bob Marley - himself
Jacob Miller - himself
Lee 'Scratch' Perry - himself (as Lee Perry)
U-Roy - himself

fredag den 1. april 2016

Telstar Sound Drone. Playliste 31. marts 2016


1. Telstar Sound Drone - Drugs Help
2. Spectrum & Silver Apples - Streams Of Sorrow (1998)
3. Anders - I Keep My Eyes Wide Open (2014)
4. Action & Tension & Space - Ira, Georgia And James (2012)
5. Telstar Sound Drone - Mad Seeds (2016)
6. Ya Ho Wha 13 - Part One (1974)
7. Sonic Youth - Disconnection Notice (2002)
8. Telstar Sound Drone - Someone (2014)
9. Serena-Maneesh - Candlelighted (2005)
10. Joshua Burkett - Butterfly's Life/Wing/Span (2015)
11. Psyched Up Janis - Far Away N.Y.C. (1999)
12. Butthole Surfers - Kuntz (1987)
13. The Conquering Light Of Flora And Fauna - Bay Of Hawks (2009)
14. Greg Ashley - Song From Limestone County (2007)
15. Telstar Sound Drone - Closer Again (2016)
16. Telstar Sound Drone - Hurricane Fighter Plane (live) (2015)