Seperate sider

søndag den 22. maj 2016

’Den Lystige Lussing’. En anbefaling.


Reklamespot for Martin Lagers radioprogram, ’Den Lystige Lussing’, på Christianshavns Kanal. Hvorfor udsendelsen har fået den titel, er jeg lidt i tvivl om. Så vidt jeg husker, spurgte Lager, Facebook-vennekredsen om, hvad han skulle kalde sit radioshow. Og af en-eller-anden grund faldt valget altså på ’Den Lystige Lussing’. Ikke, at det siger så meget om programmets indhold, der gerne er samtaler og interviews på en time til halvanden. Det skulle måske lige være, når udsendelsen handler om kampsport.

I skrivende stund er Martin Lager nået til Episode 14, hvor han taler med Kim Kofod om hans mange år som ejer af musik- og filmbutikken Rock Uglen, der lukker med udgangen af juni, eftersom Kofod går på pension.


Hvis man interesserer sig for film, plader og pladeforretninger, tegneserier, piratradio, kunst, tv-serier, kampsport mv., er der meget mere at hente her.

’Den Lystige Lussing’ bliver sendt, hver mandag aften, kl. 22.30 - 24.00, på Christianshavns Kanal. Stil ind på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar