’Mellow My Mind’ er ikke titlen
på albummet, blot ’My Mind’, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg
flere gange er kommet til tænke på Neil Youngs track fra ’Tonight's The Night’
fra 1975, når TJ & The Reasons To Lives debutplade har fundet vej til mit
stereoanlæg de seneste dage. Selvfølgelig har det noget med pladens titel at
gøre, men der er mere til det.
I forhold til Troels Jørgensen
tidligere melodiøse rockudgivelser med Uno Soul og Wonderland, så er ’My Mind’
et downshift. Et melankolsk, mestendels akustisk, folkrockende et af slagsen. Jeg
ved ikke, om jeg vil kalde udgivelsen dyster. Dybest set er den det nok ikke. Stemningen
er afdæmpet og eftertænksom. Der er skruet ned for blusset, hvilket tilstedeværelsen
af cello så fint indikerer på adskillige af sangene. Samtidig er der flere steder
en underliggende strøm af støjende guitar, der gør, at albummet trods alt ikke
bliver alt for mørkt.
Her TJ & The Reasons To Lives
seneste video ’What Have I Done’, der er instrueret af Sebastian T.W.
Kristiansen. Illustrationen foroven er i øvrigt et stillbillede fra videoværket.
Troels Jørgensen besøger Mod
Strømmen nu på torsdag d. 26. maj. Lyt med, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller
via den direkte livestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar