“I wanted to play football for the coach…”

Jeg ved ikke, hvordan det blev modtaget af dedikerede fans, da rock'n'roll rebelen, Lou Reed, i det over seks-minutter lange titelnummer på ’Coney Island Baby’, fra 1976, proklamerede, at det eneste han egentlig altid havde ønsket sig, er at passe ind. Jeg var der ikke. Væk er transvestitter, junkier og det rakkerpak som Reed normalt holdt helligt.

’Coney Island Baby’, lyder faktisk somom, at Reed går rundt på Coney Island en sen nattetime og når frem til en form for erkendelse. At han betaler en høj pris for, at leve sit liv på den måde, han nu engang har valgt. Måske når han ligefrem frem til en accept af, hvem han selv er?