Jeg ved ikke, hvordan det blev
modtaget af dedikerede fans, da rock'n'roll rebelen, Lou Reed, i det over seks-minutter
lange titelnummer på ’Coney Island Baby’, fra 1976, proklamerede, at det eneste
han egentlig altid havde ønsket sig, er at passe ind. Jeg var der ikke. Væk er
transvestitter, junkier og det rakkerpak som Reed normalt holdt helligt.
’Coney Island Baby’, lyder faktisk somom, at
Reed går rundt på Coney Island en sen nattetime og når frem til en form for
erkendelse. At han betaler en høj pris for, at leve sit liv på den måde, han nu
engang har valgt. Måske når han ligefrem frem til en accept af, hvem han selv
er?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar