Årets første besøg. The Brotherhood
Of Sonic Love debuterede med en ep med fire numre i november sidste år. Titlerne ‘Wrong Side Of The Track’, ‘Down
In Style’, ‘Load & Explode’ og ‘I Wanna Touch Your Soul’ lader måske ane,
hvor vi skal hen. Hvis ikke, så lad mig kort skitsere det som garvet støj-
og smadderrock. Spillet af et broderskab af rutinerede rotter (plus en novice) fra
den københavnske musikliv, med baggrund i On Trial, The Rosa Riot, Wild Evil
Entertainment Dept., Rum 37 med flere.
GFRs anmelder mener, at ”Det er bundsolidt og uhyre sikkert håndværk,
hvor der ikke rystes det mindste på hånden, så man straks føler sig i trygge
rammer og ved, at det her er ikke en tur hvor man pludselig skrider ud i
svinget og ryger i grøften.” Et stykke hen ad vejen, kan jeg godt give ham
ret, selvom jeg har det somom, at jeg ”skrider
ud i svinget og ryger i grøften” undervejs. Men det er en behagelig måde at
miste fodfæstet på.
Bandet har efterhånden spillet en
del koncerter rundt omkring i byen. Næste gang de står på scenen varmer de op
for Brooklyn-rockbandet, The Mystery Lights, på Loppen, d. 22. februar.
Stil ind nu på torsdag, d. 12.
januar, kl. 18.00, på enten på 98.9 FM eller via den direkte livestream. Som
noget nyt kan man ligeledes fange radiosignalet på Tunein.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar