Beat 2017 (Danmark)

af Jan Damage Petersen

ADVARSEL!

En stor del af denne årsliste repræsenterer elektrificeret guitar, leveret af hovedsageligt mænd (på forhånd undskyld, Henrik Marstal), der har det tilfælles, at de kan skrive sange. Gennemsnitsalderen er ca. 80 år, og ingen af dem har hørt om autotune.

På den danske liste, er ingen i nærheden af at være blandt de knapt 70!?! nominerede til ’Årets Danske Udgivelse’ til Gaffa-Prisen. En top fem blev til top seks, da jeg ikke kunne vælge imellem The Monoliths og Molly. Så det, der burde være en formidlers fornemmeste opgave, nemlig at begrænse sig, mestrer jeg ikke. Med andre ord, årslisterne (udlandet følger de kommende dage. red.) er udarbejdet af et håbløst umoderne, smågnavent, konservativt og halvgammelt fjols.

God fornøjelse!

Danske udgivelser (i nogenlunde tilfældig rækkefølge):

0% - ’God Hates Young People’

At bandet med verdens sejeste bandnavn, også udgav den bedste plade herhjemme i 2017, finder jeg helt naturligt. At de også stod for årets albumtitel er bare en bonus. På ’God Hates Young People’ kommer vi rundt i alle afkroge af alternative rockmusik, som den blev lavet, da den var allerbedst i midtfirserne (læs: SST og Homestead Records). Jeg kan ikke få nok af at høre åbneren ’Original Man, mens ’Shark Song’ minder mig om den samme paranoia som Shellac, havde overfor egern på ’1000 Hurts’-pladen. Versionen af Donovans ’Colours’, kårede vi i december som årets cover på Mod Strømmen. Og sidst, men ikke mindst, så bliver versionen af Deroll Adams ’Portland Town’, leveret med de selvsamme maskinpistolssalver, som der i sangen bliver opponeret imod. Det er ganske enkelt pragtfuldt.

’Caveman In Bathroom’:

Big Mess - ’Try To Enjoy It’

Og ligesom jeg gik her at troede, at Big Mess ikke kunne gøre noget forkert, så tog jeg mig selv i, ikke at bryde mig specielt meget om førstesinglen, ’Pick Ur Queen’. I Mod Strømmen-udsendelsen fra november sidste år, blev bandet sammen med redaktøren enige om, at de spiller "punk af en art". Nej, jeg brød mig ikke om det første nummer, men det er jo derfor, at jeg knuselsker Big Mess. Man kan ikke sætte sin beskidte finger på, hvad og hvem de er, andet end, at de er møghamrende dygtige til at skrive sange. Her er ingen regler, og det har for fanden da heller aldrig været meningen, at der skal være i punkrock. Jeg har hørt folk sige, at de "hader" Big Mess. Det bragte mig lidt ud af fatning, jeg som ellers beundrer bandet helt vildt. Netop derfor er Big Mess, blandt de bedste og vigtigste rockbands herhjemme. Ikke blot fordi de kan skrive sange, men fordi de udfordrer og er en dejlig forfriskende fuckfinger til den danske (nogle gange lidt for magelige) undergrundsscene.

‘Stay With Your Friends’:

Glow Kit - ‘Pick Your Fights’

Hey du! Vidste du, at der stadig findes rendyrket indierock derude, som ikke er et twist af psych, kraut, shoegaze eller post-det-ene-eller-andet? Den slags, har det desværre med at blive overset. ’Pick Your Fights’ er et glimrende eksempel på dette. Hvis du ikke kender Glow Kit, så er de blandt det ypperste dansk indierock kan præstere, et af de få tilbageværende bands, der kan spille rock som Sebadoh eller Pavement, og skrive lo-fi hits som Robert Pollard. Som bekendt, eksisterer der næsten ikke noget bedre i denne verden.

‘Sail Away’:

Visitor Kane - ‘Easy Concern’

Når et medlem fra det helt og aldeles fremragende band, Less Win, beslutter sig for at lave et soloalbum, så er det bare om at slå lyttebøfferne ud. Bassisten Patrick Kociszewski byder os op til dans, med en helt forrygende omgang synth-pop. Da australske Total Control udgav ’Typical System’, tillod vi os at kåre årets basgang, på ’Easy Concern’ er der mange kandidater til den titel. I pressematerialet bliver albummet beskrevet som en hybrid mellem Scott Walker og The Human League, og (med fare for, at den nu går i buksen på gråskæggede anmeldertyper) Bowie. Mod Strømmen har yderligere tilladt sig, at føje fantastiske Echo & The Bunnymen til selskabet. Håber ikke ’Easy Concern’ er en enlig svale, det er pladen ganske enkelt for forrygende til at være.

‘Requiem For Brenner’:

The Monoliths - ‘S/T’

Så kom den endelig, den nye plade med noise-sludge-punkerne fra The Monoliths, hvis man altså er underlig nok til at blive begejstret af den slags. Kompromisløs, er en nærliggende etikette. Pladen er nemlig tung, støjende og hypnotisk repeterende. Heldigvis er der så meget nysgerrighed og melodisk tæft, at det aldrig er i nærheden af at blive kedeligt. Et band, der er helt uden sidestykke herhjemme. For hvilket orkester i Danmark kan man sammenligne med så fantastiske bands som Butthole Surfers, The Jesus Lizard eller feedtime? Nej, vel.

’Song For Your Daughter’:

Molly - ’Stay Above’

Nyskabende er Molly ingenlunde. I en snæver vending, kan man måske beskylde dem for plagiat, men det gør jeg selvfølgelig ikke. Molly lyder stadig som et af verdens bedste bands Hüsker Dü, det er i sig selv en bedrift. Dog har de udvidet paletten en lille smule, og vi kan passende smide endnu et af verdens bedste band ind i ligningen, nemlig Dinosaur Jr. Det er fremragende godt udført, sangskrivningen, samspillet og vokalpræstationen er sublim. På den næste plade kunne det dog være fedt at høre en lille bitte smule mere Molly. Bandet er for godt til ikke at give lidt mere af sig selv, simpelthen.

’All About’: