For fjorten dage siden, tog vi
det første fjed i årets firetrinsraket op mod Roskilde Festival 2018. Her anbefalede den mere eller mindre faste redaktion musik fra samtlige
verdensdele, bortset fra Asien og Antarktis. I sidste uge var Clarissa Connelly, der spiller på Rising, søndag d. 1. juli, på besøg. I morgen kigger Roskilde-bookerne
Thomas Sønderby Jepsen og Peter Hvalkof forbi. Det fjerde trin bliver Motorsav,
der har en tid mellem Ond Tro og Nyt Liv på Gloria natten til lørdag, d. 7.
juli.
Men i morgen gælder det altså
Roskilde-bookerne, Thomas Sønderby Jepsen og Peter Hvalkof. Mon ikke vi får sat
kryds ud for endnu en verdensdel. Umiddelbart, kender jeg, nemlig til et par
japanske acts, der optræder på festivalen, som én af d’herrer muligvis kunne
finde på at spille. Hvalkof har i i mange år booket ”lokal musik derudefra”, som han selv har formuleret det et sted,
mens Jepsen mestendels befinder sig indenfor hip-hop og det elektroniske.
Stil ind i morgen, torsdag, d. 14.
juni, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar