Bandterapi

Allerede i dagene op til jul, begyndte jeg at lede Fountains Of Wayne-diskografi igennem. Efter at have rålyttet til Birds In Flights utrolig fede debutplade, ’Get Real Big’, gennem det meste af december, havde jeg, en vag erindring om, at der et-eller-andet sted på en Fountains Of Wayne-plade, lå et nummer, der kunne minde om Birds In Flight. Ikke hermed sagt, at Birds In Flights har hørt New York-kvartetten. Da bandet var forbi Mod Strømmen med deres demoudgivelse tilbage i februar 2017, sammenlignede jeg, deres output med Teenage Fanclub, hvilket de var glade for, men Fannies var altså ikke et orkester, de havde dyrket på nogen måde. Mens jeg er ved det, besøger Birds In Flight radioen igen på torsdag.

Det har taget mig et stykke tid at finde frem til den sang, jeg havde i tankerne. Og her i lyttende stund er jeg stadig lidt i tvivl. Fountains Of Wayne blev dannet i 1995, debuterede i 1996, og nåede at lave fem plader, før de gik hvert til sit efter at have turneret med deres sidste album, ’Sky Full Of Holes’, i 2011. Jeg skulle helt frem til gruppens svanesang, før dét lidt Birds in Flight-agtige nummer dukkede op. ’Sky Full Of Holes’ havde en svær fødsel. Den ene af bandets sangskrivere, forsanger Chris Collingwood, havde på grund af tæt druk, været indisponible under skriveprocessen og indspilningerne til gruppen forrige plade, ’Traffic And Weather’, fra 2007. Den anden sangskriver, bassist Adam Schlesinger, tog derfor kontrol med udgivelsen og bandets andre forretninger. Det skabte intern uligevægt, som Collingwood forsøgte at rette op på under tilblivelsen af ’Sky Full Of Holes’. Forholdet mellem partnerne var dog så tyndslidt, at de måtte søge psykolog for at klinke skårene. Her blev de enige om at færdiggøre pladen og tage på en efterfølgende tour, inden de opløste gruppen.

Jeg ved ikke, om de interne problemer skinner igennem på ’Sky Full Of Holes’. Jo, albummet er mere introvert, dystert vil nogle måske mene, end tidligere udgivelser. Og i forhold til den powerpop, der har været Fountains Of Wayne særkende, er de begyndte at læne sig mere op ad et folkunivers. Før jeg fortaber mig, må jeg hellere vende tilbage til den sang fra ’Sky Full Of Holes’, der får mig til at tænke på Birds In Flight. Det drejer sig om ’A Dip In The Ocean’, der faktisk stikker lidt ud på pladen, fordi powerpoppen stadig er at spore: