Spillestedet Alice. Sensommer og efterår 2019. Playliste 29. august 2019

1. Rob - Funky Rob Way (1977) (30/8)

2. 75 Dollar Bill - Every Last Coffee Or Tea (2019) (5/12)

3. Bibi Ahmed & Groupe Inerane - Bibi Ashuhada (2018) (11/9)

4. Ricarda Cometa - Panca y Piquin (2018) (20/9)

5. Neokarma Jooklo Trio - Strange Land (2009) (20/9)

6. Satanique Samba Trio - Altos Traumas (2017) (17/9)

7. El Juntacadáveres - Cortita Y Al Pie (2013) (12/9)

8. Sote - Pipe Dreams (2019) (10/10)

9. Širom - Low Probability Of A Hug (2019) (4/9)

10. Nuri - Bouderbel (2018) (3/9)

11. Teto Preto - Bate Mais (2018) (5/10)

12. Lekhfa - Nefsif Akli (2017) (1/10)

13. Goat - Ghosts Part 1 (2015) (9/10)

14. New Jungle Orchestra - Monk In Africa (1992) (24/11)

15. Greta Eacott - Gestalt Minimal (live) (2019) (16-17/10)

16. G·Bop Orchestra - Rok Fluid (2019) (16-17/10)

Donnie Fritts (1942-2019)

”Det er noget i vandet hernede”. Sådan lyder en af forklaringerne på den succes som den såkaldte Muscle Shoals-sound fik op gennem tresserne og halvfjerdserne, i dokumentarfilmen ’Muscle Shoals’ fra 2013. Filmen handler om de navnkundige studier FAME og Muscle Shoals Sound, der stod bag den populære lyd. Byen Muscle Shoals, der har givet navn til lyden, ligger langs med Tennessee-floden i den nordlige del af sydstaten Alabama. I tirsdags døde en af de musikere, der var med til at forme den tidlige ”sound of Muscle Shoals”. Sessionmusikeren og sangskriveren Donnie Fritts blev 76 år.

Donnie Fritts var med siden slutningen af halvtredserne. Her begyndte han at skrive sange og optræde med folk som Arthur Alexander, Dan Penn og Spooner Oldham. Samarbejder, der er en vigtig forudsætning for den mageløse sammensmeltning af southern soul, R&B, pop og country, der nok er Muscle Shoals-lydens mest karakteristiske udtryk. Fritts tidlige kompositioner er blandt andet blevet indspillet af så forskellige musikere som Percy Sledge, Dusty Springfield og The Box Tops.

I midten af tresserne blev Fritts ansat som sangskriver i Nashville. Her indledte han et livslangt samarbejde og venskab med up-and-coming sangskriveren Kris Kristofferson. Ikke alene, fungerede Fritts som Kristoffersons faste keyboardmand i mere end fyrre år, de spillede også sammen i film såsom ’Pat Garrett & Billy The Kid’, ’Convoy’ og ’A Star Is Born’. 

Selvom det formentligt er Fritts tidlige engagement i muskelindustrien i Muscle Shoals, plus sange som ’We Had It All’, ’Breakfast In Bed’ og ’You’re Gonna Love Yourself in the Morning’, som de fleste vil huske ham for, så har han været med til at skrive en Kristofferson-sang, der står mit hjerte nær. Det drejer sig om titelnummeret fra Kris Kristoffersons tredje plade fra 1972. ’Border Lord’ fik en ublid behandling, da den udkom. Hverken publikum eller anmelderkorpset var med den tidligere litteraturstuderende Kris Kristofferson. Årene har dog ændret adskilliges syn på pladen.

“Do you really think most of today’s art came about because of the Beatles?”

“I was reading your letter and wondering what middle aged cranky Beatle fan wrote it. I resisted looking at the last page to find out -I kept thinking who is it – Queenie? Stuart’s mother?—Clive Epstein’s wife?—Alan Williams?—What the hell—it’s Linda!

“You really think the press are beneath me/you? Do you think that? Who do you think we/you are? The ‘self-indulgent doesn’t realize who he is hurting’ bit—I hope you realize what shit you and the rest of my ‘kind and unselfish’ friends laid on Yoko and me, since we’ve been together. It might have sometimes been a bit more subtle or should I say ‘middle class’—but not often. We both ‘rose above it’ quite a few times—& forgave you two—so it’s the least you can do for us—you noble people.—Linda—if you don’t care what I say—shut up!—let Paul write—or whatever.

“When asked about what I thought originally concerning MBE, etc.—I told them as best as I can remember—and I do remember squirming a little—don’t you, Paul?—or do you—as I suspect—still believe it all? I’ll forgive Paul for encouraging the Beatles—if he forgives me for the same—for being—‘honest with me and caring too much’! Fucking hell, Linda, you’re not writing for Beatle book!!!

“I’m not ashamed of the Beatles—(I did start it all)—but of some of the shit we took to make them so big—I thought we all felt that way in varying degrees—obviously not.

“Do you really think most of today’s art came about because of the Beatles?—I don’t believe you’re that insane—Paul—do you believe that? When you stop believing it you might wake up! Didn’t we always say we were part of the movement—not all of it?—Of course, we changed the world—but try and follow it through—GET OFF YOUR GOLD DISC AND FLY!

“Don’t give me that Aunty Gin shit about ‘in five years I’ll look back as a different person’—don’t you see that’s what’s happening NOW!—If I only knew THEN what I know NOW—you seemed to have missed that point….

“Excuse me if I use ‘Beatle Space’ to talk about whatever I want—obviously if they keep asking Beatle questions—I’ll answer them—and get as much John and Yoko Space as I can—they ask me about Paul and I answer—I know some of it gets personal—but whether you believe it or not I try and answer straight—and the bits they use are obviously the juicy bits—I don’t resent your husband—I’m sorry for him. I know the Beatles are ‘quite nice people’—I’m one of them—they’re also just as big bastards as anyone else—so get off your high horse!—by the way—we’ve had more intelligent interest in our new activities in one year than we had throughout the Beatle era.

“Finally, about not telling anyone that I left the Beatles—PAUL and Klein both spent the day persuading me it was better not to say anything—asking me not to say anything because it would ‘hurt the Beatles’—and ‘let’s just let it petre out’—remember? So get that into your petty little perversion of a mind, Mrs. McCartney—the cunts asked me to keep quiet about it. Of course, the money angle is important—to all of us—especially after all the petty shit that came from your insane family/in laws—and GOD HELP YOU OUT, PAUL—see you in two years—I reckon you’ll be out then—in spite of it all, love to you both, from us two.

“P.S. about addressing your letter just to me—STILL….!!!”

- svarbrev fra Yoko Ono og John Lennon til Linda og Paul McCartney. The Beatles-forskningen har dateret det 1971. Kort tid før, Lennon og Ono rejste til USA.

Kilde.

Efterår på Alice med bookerne Peter Hvalkof og Andreas Korsgaard Rasmussen i Mod Strømmen

I sidste uge præsenterede vi godbidder fra Musikloppens efterårsprogram. På torsdag gælder det, dét andet af mine yndlingsspillesteder i København. Sagt på en anden måde, de to spillesteder, hvor jeg hører mest livemusik. Alice behøver ikke yderligere præsentation. I de seneste seks-syv år, har radioprogrammet Mod Strømmen mindst et par gange om året, haft besøg af folk fra først Global, og siden sammensmeltningen med Jazzhouse i 2018, fra Alice, for at introducere musikprogrammet. Sådan bliver det naturligvis også op mod efterårssæsonen 2019.

Jeg har allerede indløst billet til to koncerter, der foregår indenfor den næste uges tid. På fredag, d. 30. august, skal jeg høre afrofunk med ghanesiske Rob. Det sker til den første af Alices nye klubaftener Global Dance Nights. Slovenske Širom, der kommer forbi, onsdag d. 4. september, har jeg hørt to gange før. Begge gange har deres sælsomme folkemusik slået mig mere eller mindre omkuld. Sælsomme, fordi der i gængs forstand ikke er tale traditionel folkemusik, men mere er tale om en forestilling om, hvordan folkemusik kan lyde. Derudover har jeg udset mig den argentinsk-peruvianske duo, Ricarda Cometa, som er på plakaten, d. 20. september. Det skulle være no-wave med inspiration fra rituel musik fra Latinamerika, Afrika og Asien. Det intelligente, ægyptiske-palæstinensiske poporkester Lekhfa, med den i disse år allestedsnærværende Maurice Louca, pejler jeg ligeledes mod at høre. Trioen spiller d. 1. oktober. Den femte og sidste koncert, jeg vil pege på, er Cedric Burnside. Han er barnebarn af den ikoniske, rå countryblues-musiker R.L. Burnside. Cedric Burnside kommer forbi Alice, søndag d. 27. oktober.

Før omtalte shows, skal vi dog have en portion koncertanbefalinger fra Alice-bookerne. Det sker nu på torsdag, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Summertime Blues #17 (2019)

Siden d. 6. maj har Mod Strømmen vikarieret for Radio Bluestime. På næste mandag, kl. 18.00, er Christianshavns Kanals længst fungerende redaktion tilbage efter sommerferie.

Dagens og årets sidste Summertime Blues:

Efteråret på Loppen med booker Jasper Jensen. Playliste 22. august 2019

1. She Wants Revenge - Big Love (2018) (22/8)

2. The Stevenson Ranch Davidians - Binary Bop (2017) (31/8)

3. The Warlocks - Tribute To Hawkwind (2019) (31/8)

4. Situationsfornærmelse - Kaff’ Eller Knep (2019) (5/9)

5. Planet Y - Gør Hvad Du Vil (2019) (5/9)

6. Civic - New Vietnam (2018) (5/9)

7. Say Sue Me - Dreaming (2018) (12/9)

8. Tacocat - I Hate The Weekend (2019) (13/9)

9. Holm - Grow (2018) (14/9)

10. The Stroppies - Cellophane Car (2019) (14/9)

11. Sam Outlaw - Country Love Song (2015) (15/9)

12. The Mystery Lights - I'm So Tired (Of Living In The City) (2019) (17/9)

13. Jonathan Bree with Princess Chelsea - Static (2018) (20/9)

14. Analogik - Flugten (2019) (21/9)

15. The Obsessed - Punk Crusher (2017) (25/9)

16. Fikir Amlak & King Alpha - Selassie I Great (2018) (26/9)

17. Durand Jones & The Indications - Morning In America (2019) (8/10)

18. Robyn Hitchcock & The Venus 3 - Goodnight Oslo (2009) (12/10)

19. The Dream Syndicate - Space Age (2019) (14/10)

20. Daughters - Satan In The Wait (2018) (23/10)

Thurston Moores favoritsange

Da spillestedet Alice forleden annoncerede Thurston Moore Group (27. september), slog det mig, at jeg for nylig, var surfet forbi en liste med Mooers yndlingstracks. Det tog mig dog lige et stykke tid at rekonstruere, hvor det var, jeg havde set den. Det var hos Far Out Magazine.

Her er den:

Tapper Zukie – ‘Man Ah Warrior’

Patti Smith – ‘Godspeed’

Teenage Jesus & the Jerks – ‘Orphans’

Mars – ‘3E’

Public Image LTD – ‘Public Image’

The Slits – ‘Love Und Romance’

The Raincoats – ‘In Love’

Captain Beefheart – ‘Electricity’

Alice Cooper – ‘Is It My Body?’

T. Rex – ‘Children of the Revolution’

Archie Shepp – ‘Blasé’

Billie Holiday – ‘Gloomy Sunday’

Nirvana – ‘Dive’

Mudhoney – ‘In ‘N Out of Grace’

Dinosaur Jr. – ‘Little Fury Things’

Jackson C. Frank – ‘Blues Run the Game’

Bush Tetras – ‘Too Many Creeps’

The Germs – ‘Caught in My Eye’

Boredoms – ‘Born to Anal’

Lou Reed – ‘Satellite of Love’

Beach Boys – ‘Hang On to Your Ego’

David Bowie – ‘Five Years’

Sparks – ‘Equator’

Siouxsie & the Banshees – ‘Hong Kong Garden’

The Damned – ‘New Rose’

The Mentally Ill – ‘Gacy’s Place’

Minor Threat – ‘Out of Step’

Black Flag – ‘I’ve Got To Run’

The Untouchables – ‘Nic Fit’

Iron Cross – ‘Fight Em All’

The Faith – ‘It’s Time’

Void – ‘My Rules’

Negative Approach – ‘Nothing’

Youth Brigade – ‘It’s About Time We Had a Change’

State of Alert – ‘Gonna Haveta Fight’

Anne Briggs – ‘Go Your Way’

The Fugs – ‘Crystal Liaison’

Jimi Hendrix – ‘Freedom’

Efteråret på Loppen med booker Jasper Jensen i Mod Strømmen

Et-eller-andet sted, er jeg glad for, at festivalsæsonen går på hæld. Jeg savner den nattesorte klubstemning, der eksisterer på mange af byens små spillesteder. Inderst inde ved alle hyppige koncertgængere jo godt, at det er på de mindre scener rundt omring på kloden, at det sker. Misforstå mig ikke. Jeg holder meget af festivaler, men mine tanker har det med at tage på malplacerede og ørkesløse ekskursioner, når jeg står til det fjerde eller femte show på en dag. Koncentrationsbesvær hedder det vist. Og så er der ydermere skønt at kunne tage lige hjem og sove i sin egen bløde seng efter en koncert. Ergo ser jeg frem mod tiden, vi går i møde, hvor jeg ikke føler mig forpligtiget til, i al fald overfor mig selv, at høre så og så meget musik, indenfor den tid en given festival nu varer. Nej, en enkelt koncert eller to på en aften, passer mig ganske glimrende for nuværende.

Nu på torsdag kommer Loppens booker, Jasper Jensen, forbi Mod Strømmen. Uden at sige for meget, er det mildest talt et fornemt program, Musikloppen har fået sat sammen til os henover sensommeren og efteråret. For lige at sætte ovenstående en kende i perspektiv, vil jeg fremhæve fem af de acts, jeg ser frem til at høre. Allerførst er der selvfølgelig det australske punkrockband Civic. De får følgeskab af endnu et australsk orkester The Stroppies. Jeg har desuden småforelsket mig i Brooklyn-kvintetten The Mystery Lights powerpop. Om dét så holder live, kan kun tiden vise. Forannævnte spiller alle her i september. Soul-comboen Durand Jones & the Indications har jeg ligeledes sat kryds ud for. Det samme gælder for uforlignelige Robyn Hitchcock.

Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag. d. 22. august. Det foregår på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Summertime Blues #16 (2019)

Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:

Seks ét-linjesdigte

”Når vi rammer grenene dernede, vil de knække og bryde ud i digte”

”Det har taget mig et liv at nå frem til dette punktum med en omkreds på fyrre år”

”Savnet glider ned ad ryggen som snegle i landflygtighed”

”De skulle bladre gennem huden for at se, hvor verden begyndte”

”Vi siger glaskareter på åkander og større end skoen”

”Nogen følger efter os, vi må lime bøgerne sammen”

- fra ’Den Korsfæstede Budding’ af Simon Grotrian  (21.12.1961 - 14.08.2019), Gyldendal 2016.

Musikåret 1979 II. Playliste 15. august 2019

1. Gang Of Four - Damaged Goods (1979)

2. Siouxsie & The Banshees - Playground Twist (1979)

3. Tom Verlaine - Kingdom Come´(1979)

4. The Feelies - Fa Ce-La (1979)

5. The Raincoats - In Love (1979)

6. The Clash - Spanish Bombs (1979)

7. Gnags - Alt Hvad Jeg Ved (1979)

8. C.V. Jørgensen - Surf À La Mode (1979)

9. Kim Larsen - Tutta (1979)

10. Mental As Anything - The Nips Are Getting Bigger (1979)

11. The Wipers - Tragedy (1979)

12. John Prine - Saigon (1979)

13. Neil Young - My My, Hey Hey (Out Of The Blue) (1979)

14. Ian Dury And The Blockheads - Inbetweenies (1979)

15. Supertramp - Breakfast In America (1979)

16. B. A. Robertson - Bang Bang (1979)

17. Tubeway Army - You Are In My Vision (1979)

18. Paul Collins' Beat - Rock 'N Roll Girl (1979)

19. Jonathan Richman And The Modern Lovers - Abdul And Cleopatra (1979)

20. Squeeze - Up The Junction (1979)

21. Fleetwood Mac - What Makes You Think You're The One (1979)

22. Linton Kwesi Johnson - Fite Dem Back (1979)

23. AC/DC - Highway To Hell (1979)

Musikåret 1979 II i Mod Strømmen

Overnight sensation er ikke det rigtige udtryk at bruge om powerpop-kvartetten, The Knack. Bandet blev dannet i Los Angeles i maj 1978. De indspillede et demobånd, men der var ingen pladeselskaber, der bed på. Hvad gør man så? Fra juni og året ud spillede det henved halvtreds lokale klubgigs, hvor forlydenderne om deres hæsblæsende shows spredte sig fra mund-til-mund. Inden året var omme var folk som Ray Manzarek, Tom Petty og Bruce Springsteen begyndt at dukke op til The Knacks koncerter. Det skete også, at de joinede gruppen på scenen.

I januar 1979, skrev de, kontrakt med Capitol Records, og i løbet af blot fjorten dage indspillede de debutpladen, ‘Get The Knack’ med australske Mick Chapman ved roret. Mick Chapman, der sammen med Nicky Chinn, blandt andet skrev en række af The Sweets glamrock singlehits i første halvdel af halvfjerdserne. Året før havde Chapman produceret Blondies gennembrudsalbum, ’Parallel Lines’.

’Get The Knack’ udkom i juni 1979. Den solgte til guld på kun tretten dage, hvorved den blev Capital Records hurtigst sælgende debut-LP, siden ’Meet The Beatles!’ i 1964. Hovedsinglen ’My Sharona’ blev ligeledes plademærkets hurtigst sælgende debutsingle, siden The Beatles ’I Want To Hold Your Hand’. At pladeomslaget til ’Get The Knack’ er en parafrase over The Beatles, hvor forsiden er en efterligning af ’Meet The Beatles!’, mens bagsiden viser en scene fra filmen, ’A Hard Day’s Night’, gør blot salgstallene desto mere interessante. 

I en retrospektiv anmeldelse på Allmusic, skriver Chris Woodstra, at The Knacks forsøg på at "update the Beatles sound for the new wave era" , var mere end godkendt. Pladen er på én gang ”sleazy, sexist, hook-filled, and endlessly catchy”. Den overvældende succes gav dog bagslag. Navnlig gruppens lumre og lystfyldte syn på teenagepiger, faldt mange for brystet. Medlemmerne af The Knack var immervæk i midten eller slutningen af tyverne, da sangene blev skrevet. Konceptkunsteren Hugh Brown, der har designet coveret til The Clashs ’Give' Em Enough Rope’, iværksatte sågar en Knuke the Knack-kampagne med t-shirts, bagdes og bumper stickers, fordi han mente, at hypen omkring gruppen var ude af proportioner. Flere musikkritikere kaldte endvidere bandet arrogant, fordi det ikke gad at give interviews.

Nu på torsdag, d. 15. august, forsætter Mod Strømmen, temaet om musikåret 1979. Første del, som blev sendt i marts, resulterede i denne playliste:

1. The Eat - Communist Radio (1979)

2. Tom Petty And The Heartbreakers - Refugee (1979)

3. Iggy Pop - Tell Me A Story (1979)

4. Black Randy & The Metrosquad - I Slept In An Arcade (1979)

5. Black Flag - Nervous Breakdown (1979)

6. Stiv Bators - It's Cold Outside (1979)

7. Germs - Our Way (1979)

8. The Static - Don't Let It Stop You (1979)

9. John Cale - Only Time Will Tell (live) (1979)

10. The Soft Boys - Human Music (1979)

11. Joy Division - Shadowplay (1979)

12. Magazine - Permafrost (1979)

13. Roxy Music - Dance Away (1979)

14. Donna Summer - Bad Girls (1979)

15. Japan - Fall In Love With Me (1979)

16. Nick Lowe - Cruel To Be Kind (1979)

17. Graham Parker - Local Girls (1979)

18. Art Ensemble Of Chicago - 597-59 (1979)

19. The Red Crayola - On The Brink (1979)

20. Ebba Grön - Pervers Politiker (1979)

21. The Stranglers - Duchess (1979)

Stil ind, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Summertime Blues #15 (2019)

Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:

Tears. Playliste 8. august 2019

1. Silver Jews - Honk If You're Lonely (1998)

2. The Pogues - The Old Main Drag (1985)

3. The Magnetic Fields - Andrew In Drag (2012)

4. Tears - My Father, My Mother, My Sisters, My Lover (2019)

5. Several Things - Barefooted And In Pain (2013)

6. Tears - 33 (2018)

7. Mathew Sawyer & The Ghosts - In A Haunted House (2007)

8. The Clash - Guns Of Brixton (1979)

9. The Specials - A Message to You Rudy (1979)

10. The Pogues - Boys From The County Hell (1984)

11. Tears - I (2018)

12. Warren Zevon - Lawyers, Guns And Money (1978)

13. Hank Williams Jr - All My Rowdy Friends (Have Settled Down) (1981)

14. Richard And Linda Thompson - Withered And Died (1974)

15. Pia Raug - Vi Ringer Sammen Senere (1994)

16. Totally Mild - Nights (2015)

17. George Jones - If Drinkin' Don't Kill Me (Her Memory Will) (1980)

18. Tears - Father, Don’t You Know Me (2019)

19. Magnolia Electric Co. - Hammer Down (2005)

20. T. Rex - Get It On (1971)

Tears i Mod Strømmen

”Tears-sangeren er Martin Bigums 80’er reinkarnation, Jeppe G, og du kan tro han ser nobel ud i sit jakkesæt med vest og med tilbagestrøget pagehår i klassisk Oscar Wilde-stil. Jeppe crooner med store armbevægelser og storslået teatralsk melankoli, som en post-punk Bryan Ferry. Nu kan jeg faktisk godt høre et ekko af The Smiths, men også af Echo & The Bunnymen og måske også lidt Martin Hall, for at det ikke skal være løgn. Det er simpelthen overvældende skønhed møder parodi, humor møder tristesse og nu sner det udenfor. Vi kigger ud af dobbeltdøren til årets sidste snestorm, mens Jeppe lader sig crowdsurfe omkring på publikum i det pakkede lokale og sørger over alt det, der er gået tabt.”

- Hauge Marples oplevelse af aarhusianske Tears på dette års Spot-Festival. Læs mere herunder.

Nu træffer det sig således, at Tears nu på fredag, d. 9. august, udsender en ny single, 'My Father, My Mother, My Sisters, My Lover', på Kilonova Records. I den anledningen kommer bandet forbi Mod Strømmen dagen før. Jeg har hørt det nye nummer, og ja, bandet forfølger i den grad den følelsesfulde rockmusik, som debutpladen ’All Songs From 2015’, er så rig på. En plade, der for alvor kom sidste år, selvom den som titlen antyder, havde været klar tre år tidligere.

Stil ind nu på torsdag, d. 8. august, kl. 18, på 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Foto: Jens Raadal

Summertime Blues #14 (2019)

Radio Bluestime er taget på sommerferie. De er først tilbage i begyndelsen af september. Indtil da sørger Mod Strømmen for, at tiden mellem kl. 18.00 - 19.30 om mandagen på Christianshavns Kanal, ikke står ubrugt hen.

Dagens udsendelse:

Sommerradio #5 (2019). Introduktion til Alan Jenkins og relateret britisk DIY fra Sheffield, Leicester og Felixstowe med Andreas Korsgaard Rasmussen. Playliste 1. august

1. Peter Perrett - Love Comes On Silent Feet (2019)

2. The Deep Freeze Mice - Something Else Instead (1984)

3. The Deep Freeze Mice - I Like Digestive Biscuits In My Coffee (1981)

4. The Deep Freeze Mice - Neuron Music (1985)

5. The Deep Freeze Mice - A Trillion Sprods (1984)

6. The Chrysanthemums - Gloucestershire Is Just An Illusion (1987)

7. The Chrysanthemums - The Unpronounceable Finn (1987)

8. The Chrysanthemums - I Am A Hen (Lucinda Lambton) (1988)

9. Jung Analysts - Here's Lucifer (1984)

10. Rimarimba - Egg Foo Young [2018)

11. Rimarimba - Couldn't Top The Demo (1985)

12. Po! - Sunday Never Comes Around (1991)

13. Ruth's Refrigerator - Your Dog Is Rich And Your Cat Is Good Looking (1990)

14. Ruth's Refrigerator - Outdoor Miner (1991)

15. Yeah Yeah Noh - Cottage Industry (1984)

16. Yeah Yeah Noh - Houdini (1985)

17. The Deep Freeze Mice - Polanski's Dog (1984)

18. Robyn Hitchcock - Ye Sleeping Knights Of Jesus (1984)

19. The Raincoats - The Void (1979)