Hunulven Ilse med tilbagevirkende kraft

”I 1976 var det kun lige tredive år siden, at Anden Verdenskrig sluttede, men for en person, der kun lige havde levet i tyve år, var dette tidsrum så abstrakt, og krigens begivenheder så fjerne og eksotiske, at vi lige så godt kunne have talt om Første Verdenskrig. Eller om 1864. men eftersom jeg i dag udmærket kan huske, hvordan verden så ud, hvem jeg kendte, og hvad jeg tænkte i 1976, er tredive - ja, faktisk - år mig ikke længere et ufatteligt tidsspand. Men netop fordi Besættelsen dengang forekom mig så fjern, så tænke jeg heller aldrig på, at jeg hver eneste dag på gaden mødte mennesker, som virkelig havde oplevet krigen, og for hvem den altid var nærværende i bevidstheden. Stemninger, ordvekslinger, ansigter huskede de hen over årene lige så tydeligt, som jeg i dag husker min ungdomskærestes fregner og plakaten fra filmen Ilse - hunulven fra SS, der kunne ses i en hvilken som helst dansk og europæisk provinsbiograf i 1976.

   Hvis jeg nu forsøger at forestille mig, at jeg i 1976 ikke er tyve, men en mand på min nuværende alder, som ganske godt kan huske tredive og fyrre år tilbage i tiden, ja, så ville denne mand i sin lille ternede hat og nye hyttesko sikkert ligne hvem som helst på gaden, men kunne også udmærket have siddet i koncentrationslejr og være blevet pint i de medicinske eksperimenter eller af en de kvindelige torturbødler, som filmen bygger på. Og jeg tænker på, hvilke tanker denne midaldrende mand har gjort sig, når han er standset foran plakaten i biografens udhængsskab. Fordi det leder tanken hen på så uskyldige fænomener som amagerhylder og Katy Bødtger-sange, vil jeg slet ikke bruge et ord som smagsløshed om en film, der appellerede til sadistisk og masochistisk liderlighed, som om krigsforbrydere som Ilse Koch og Hermine Braumsteiner aldrig havde eksisteret i virkeligheden. De seksuelle fantasier går deres egne veje og lader sig ikke standse af moralske signalflag, men når jeg tænker på, hvordan fantasi og virkelighed kunne møde hinanden på gaden i 70´erne, når jeg grænsen for, hvad jeg forstår, på samme måde som jeg faktisk allerede dengang gjorde, da jeg midt under vietnamkrigen i jernbanekiosken i Store Heddinge fik øje på et stort, flot tegneserieblad ved navn ”Napalm””

- fra ’En hårnål klemt inde bag panelet. Noter fra eftertiden’, af Søren Ulrik Thomsen. Gyldendal, 2016.