Seperate sider

tirsdag den 22. oktober 2019

Visitor Kane i Mod Strømmen


På fredag, d. 25. oktober, udkommer Visitor Kanes andet album, ’Change Of Heart’, på Part Time Records. Der er sket ting og sager, siden Patrick Kociszewski for nogle år tilbage, annoncerede sit nye synthbaserede sideprojekt til hovedbeskæftigelsen i Less Win. Enkeltmandsprojektet har fået vokseværk og tæller i dag medlemmer fra Yung, Tears og Holm. Men ikke nok med det. Visitor Kane har udviklet sig til et regulært rockorkester. Bandet peger selv på inspiration fra John Cale og Nick Cave, men det trækker også på countrymusikken, fordi den er så sjælfuld og uforstilt. Sagt på en anden måde, så har country-acts såsom Gram Parsons og Orville Peck ligeledes givet næring til det nye Visitor Kane.

Henover sommeren har Visitor Kane udsendt et par forløbersingler. Først udkom den fortræffelige ’Came To A Stop’, der blev fulgt op af balladen ’It’s You That I’ll Remember’, og i sidste uge kom ’Stranger’, der minsandten er produceret en fin lofi-video til:


Der er releasefest for 'Change Of Heart' på spillestedet Alice, mandag d. 28. oktober. Det begynder kl. 20.00. Rocky Top åbner aftenen med bjergcountry lidt ala The Everly Brorthers, hvorefter Visitor Kane indtager scenen. Før det kommer Patrick Kociszewski dog forbi Mod Strømmen. Stil ind, nu på torsdag, d. 24. oktober, kl. 18.00, på enten 98.9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Visitor Kane er forbi studiet. I februar 2017, før debutpladen ’Easy Corcern’ overhovedet var udkommet, mundede besøget ud i denne spilleliste. En spilleliste, jeg antager bliver væsensforskellig på torsdag.

1. Visitor Kane - Tomorrow And Forever (demo) (2016)
2. CC Dust - Tonopah (2016)
3. Sean Nicholas Savage - She Looks Like You (2013)
4. Nagamatzu - Faith (1983)
5. Visitor Kane - Master Of Mask (demo) (2017)
6. Oppenheimer Analysis - The Devil's Dancers (1982)
7. Talking Heads - Girlfriend Is Better (1984)
8. The Walker Brothers - The Electrician (1978)
9. This Mortal Coil - Kangaroo (1984)
10. Visitor Kane - Cruelty At The Exit (demo) (2017)
11. Roy Orbison - It's Over (1964)
12. Donnie & Joe Emerson - Baby (1979)
13. Grace Jones - Pull Up To The Bumper (1981)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar