De nøgne og de døde 2019 (1 af ?)

På torsdag sender Mod Strømmen en hyldest til de musikere, der døde i 2019. Eller rettere sagt, de musikere vi kan nå på de to timer, vi har til rådighed. Spørgsmålet, der altid melder sig, selvom vi har lavet denne form for udsendelse i mere end ti år, er, hvordan tilrettelægger og opbygger vi radioprogrammet? Én mulighed er den rene hitparade, men den løsning er, undskyld udtrykket, dødssyg. Hvis vi vælger den facon, vil der formentlig ikke være plads til sangerinden Dorothy Masuka. Hun blev født i Zimbabwes (det daværende Rhodesia) næststørste by Bulawayo i 1935, og døde i Johannesburg i Sydafrika i februar i 2019, i en alder af 83 år.

Dorothy Masuka eller tante D, som jeg har hørt hende omtalt som, hævede, at hun havde skrevet Miriam Makebas signatursang ’Pata Pata’. Det er der selvfølgelig delte meninger om. Sandt er det, at Masukas ’Ei Yow Phata Phata’ fra 1956, skabte en regulær dance-craze på smugkroer rundt omkring i de sydafrikanske townships. Men igen, Masukas 1956-version skulle vistnok bygge på en instrumentaludgave af nummeret af Shumi Ntutu og Isaac Nkosi, der så igen skulle basere sig på ’Noma Kumnyama’ af Alson Mkhize. Med det på plads, vil de fleste nok kende ’Pata Pata’ i Shu-bi-duas fordanskning, ’Sexchikane’.

Jeg ved godt, at denne kortfattede beskrivelse af Dorothy Masuka på ingen måde yder hende retfærdighed. Hensigten med indlægget var heller ikke at tegne et billede af ’Pata Pata’s brogede herkomst. Jeg lod mig dog rive med.

Sangen, jeg har fundet frem med Masuka, er en genindspilning af ’Hamba Nonsthokolo’, som hun udsendte første gang engang i halvtredserne. Denne udgave er fra 1991 og har en intro, der af en-eller-anden grund får mig til at tænke på skotske Orange Juice: