Seperate sider

tirsdag den 14. januar 2020

De nøgne og de døde 2019 (2 af ?)


Brasiliansk progrock. Tilmed fra en plade, der muligvis er en af de dårligst sælgende i det store land. Eller dét ved jeg faktisk ikke, men sådan bliver Walter Francos 1973-debutalbum, ’Ou Não’, beskrevet. Om det bare er for at gøre udgivelsen mere interessant, kan jeg ikke svare på. Francos output er vist temmeligt omfangsrigt. Umiddelbart har jeg dog ikke kunne finde en fyldestgørende diskografi, men han var ikke bleg for at bevæge sig rundt i mange musikalske genrer. For ham var der åbenbart ikke forskel på at skrive temaet til en soap-opera, døgnfluer, der stadig bliver spillet på de brasilianske oldies but goodies-radiostationer, kritikerrost rockmusik, som ’Revolver’-albummet fra 1975, mere avanceret musik og progressiv rock eller folk eller hvilken etikette man nu kan bruge på ’Ou Não’?

Franco kaldte selv ’Ou Não’ for begyndelsen på en musikcyklus, der skulle gøre op med det mørke som militærdiktaturet, havde sænket over Brasilien. Her ’Mixturaçāo’, åbningsnummeret fra ’Ou Não’:


Walter Franco blev født 6. januar 1945 i Sao Paulo, og døde samme sted 24. oktober 2019.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar