De fleste af de plader, jeg har omtalt, de seneste fjorten dages tid, har jeg en klar erindring om, hvornår jeg begyndte at lytte til. Det samme kan jeg ikke sige om Tony Dorks debutplade ’Struggle Street’. Bandet er fra Melbourne, så det har nok været under et af mine flittige raids gennem ny australsk punkrock. Hvis ikke man ved dét, så er scenen downunder vild i disse år, og det har den efterhånden været i syv, otte, ni år. Hvis ikke længere. Mikey Young har selvfølgelig (igen, igen) en finger med i spillet, idet han har masteret. Musikalsk trækker Tony Dork på New York-punken fra halvfjerdserne. Måske især The Dictators, hvis jeg må være så kæk at kalde dem punk. Det er på samme tid både sjusket og stramt spillet
Ingen kommentarer:
Send en kommentar