Af og til, tænker jeg løst over,
om flere af de nye urbane countryartister har indgået uhellig alliance med
countrymusikken. Forstået på den måde, at de skriver til et ungt, købedygtigt publikum.
De er bosat i metropolerne, og har ikke et grundigt kendskab til countrymusik.
Ikke desto mindre føler de sig tiltrukket af genren. Måske er det en form for
bonderomantik? Jeg er godt klar over, at det er en smule sat på spidsen, men et
af tidens sessamord er jo mere by på
landet og mere land i byen.
Dougie Poole, der bor i Brooklyn, New York, er en af de musikere, der matcher min tankekonstruktion. ’The Freelancer's Blues' er Pooles anden udgivelse. I forhold til debutpladen fra 2017, er synthesizere og trommemaskine skiftet ud med et rigtigt band, propre arrangementer, klagende pedalsteel og honky-tonk harmonier. Før dette kommer til at lyde alt for pænt, så lad mig lige tilføje, at indspilningen nærmeste lyder som en private press fra firserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar