Seperate sider

fredag den 29. februar 2008

Don’t Go To New York i Mod Strømmen

Try These Popular Songs On Your Stereo’ hedder Don’t Go To New York’s selvfinansierede, håndlavede, hjemmestrikkede og garagerockende debut. Torsdag 6. marts kommer bandet på besøg i Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), kl. 18-20. Blandt skæringerne på pladen har redaktionen især bidt mærke i sangen ’Blank Generation’, da den bærer samme navn som Richard Hell & The Voidoid’s 1977-signatursang, som i øvrigt var en omskrivning af bestsellerpoeten og sangskriveren Rod McKuen’s ’Beat Generation’ fra 1959. Det er historie. Stil ind torsdag 6. marts og hør et bud på nutiden.

Fra Vega til Guthrie

Her kan man løbe gennem indholdet på Bruce Springsteen’s iPod.

onsdag den 27. februar 2008

Dig Sly!

"You've just got to dig Sly and the Family Stone damn the words"

- fra 'Revolutionary Music' af Nikki Giovanni (Black Feeling, Black Talk, 1968)

If Not For You

Det sker man mangler ord. Det sker ofte andre har sagt det man har på hjerte bedre. ’If Not For You’ af Bob Dylan er et soleklart eksempel. Klippet her er et outtake fra filmen 'Concert for Bangladesh', som George Harrison og Ravi Shankar stablede på benene, og som blev afholdt i Madison Square Garden i New York City den 1. august 1971. Det er fremragende.

tirsdag den 26. februar 2008

Svend Povlsen

26. februar 1658 indgik Danmark den hårde og siden hen forkætrede Roskildefred, hvor hele det daværende Østdanmark, bestående af Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm blev afstået til svenskerne. Det er altså 350 år siden i dag. De fleste af os kender forfatteren og amanuensis ved Det Kgl. Bibliotek Carit Etlars nationalromantiske drengebogshelt Svend Giønge og hans kække venners driven gæk med fjenden under svenskekrigene i 1600-tallet. Romanfigurerne lader vi hvile i fred. I stedet går vi til nogle af kilderne om Svend Povlsen, der i en svensk indberetning fra 1657 blev kaldt ”den bortrømte, menederske borger og hallandske rebel”.

Efter Roskildefreden tog Svend Povlsen fra Skåne til Sjælland, hvor han blev modtaget af den belejrede konge i København. I august 1658 fik han det kongebrev, der beredte hans vej som partisanleder. Kongen tilskyndede bønderne til at virke sammen med og støtte Svend Povlsen i kampen mod fjenden: ”Thi bede vi alle og enhver, som Fjenden Afbræk gøre vil, af al Magt hannem behjælpelig at være udi alt, hvad han eders Tjeneste kan behøve, og hvorvel Fjenden al Skade og Nakdel kan tilføjes”.

Det næste halve år, skabte han død og pine, blandt de svenske belejringstropper i et område fra Køge i nord til Vordingborg i syd. Det Kgl. Bibliotek har et håndskrift, som man formoder er Svend Povlsen egen nedskrivning af forløbet. Fra egnen omkring Køge fik Povlsen ret hurtigt samlet en styrke på ca. tyve mand. Den blev efterhånden forøget til 56 mand, hvis største opgave var at lokalisere svenskerne og slå hurtigt til.

Hold fast, her kommer en bloddryppende del af beretningen: ”Drog så Til Snesere Præstegård. Der skød vi en Regimentskvartermester og 3 ryttere, og i Torp skød vi 8 ryttere ihjel … Så fik vi Kundskab, at der kommet Parti 100 Mand starkt, hvorfor vi gjorde os rede til at tage imod dem, hvor de straks fægtede med Hælene. 46 gjorde vi kaput af Rytterne, en Løjtnant, en Kvartermester og 2 Korporaler. Der de Ryttere i Præstø og Vordingborg og de andre Byer hørte, at vi så dominerede, retirerede de tilsammen og drog til Næstved.”

Snaphanerne slog under Svend Povlsens ledelse godt og vel 200 fjender ihjel, hvilket satte de svenske styrker i alarmberedskab. Forfulgt af et større svensk regiment måtte partisanerne søge skjul på den lille ø Nyord, nordøst for Møn. Herfra lykkedes det Svend Povlsen at flygte til København, hvor han under Stormen på byen i 1659 havde kommandoen over et halvhundrede mand, der skulle beskytte Nørrevold. Det forlyder, at der blev dræbt næsten 200 svenskerne i forsøget på at indtage volden, mens kun fem af Povlsens mænd måtte lade livet.

mandag den 25. februar 2008

Shoot From The Hip i Mod Strømmen

Torsdag d. 28. februar, kl. 18-20, er Mod Strømmen (98.9 FM/98.8 Hybrid) tilbage ved udgangspunktet. Det vil sige, at den faste stab, tager en bunke musik med. Der er intet tema, ingen regler, bare den musik, som redaktionen finder relevant i det givne øjeblik. Lyt med.

søndag den 24. februar 2008

QVRN dokumenteret

Der kom en del debutanter på Mod Strømmens playliste, da QVRN var forbi radioprogrammet torsdag d. 21. februar. Vi optæller elleve og nævner Her Personal Pain, Thin Lizzy, The Cranberries, Disneyland After Dark, Tom Petty & The Heartbreakers, Justin Currie, Foo Fighters, Racing-Ape, Metallica, The Sounds og Kira & The Kindred Spirits. Vi har meget at lære.

fredag den 22. februar 2008

"You think I'm psycho, don't you, Mama?"

Billedet herover skal antyde en stemning. Det har ikke meget, at gøre med herværende indlæg om Mord (et af weekendens temaer i Musikklubben), og dog, sangen vi skal have fat på hedder ’Psycho’. Den er skrevet af den blinde countrymusiker Leon Payne, der også stod bag hit, som ’Lost Highway’, ’I Love You Because’, ’Blue Side Of Lonesome’ mv. ’Psycho’ blev indspillet første gang af Eddie Noack i 1968. Siden har Jack Kittel, Elvis Costello og Beast Of Burden bl.a. forsøgt sig med nummeret. Her versionen med Jack Kittel.

Sangen er baseret på en virkelig hændelse fra 1966, hvor en 25-årig universitetsstuderende fra Texas gik bersærk med en riffel og dræbte 20 mennesker og sårede yderligere 28. Morderens ordskifte gennem nummeret ’You think I'm psycho, don't you, Mama?", er baseret på den kendsgerning, at drabsmanden vidste han var blevet bindegal, og i et brev bad om at blive obduceret, eftersom han håbede at kunne blive erklæret sindssyg i gerningsøjeblikket. God weekend.

”Can Mary fry some fish, mama
I'm as hungry as can be
Oh lord, how I wish, mama
You could stop the baby cryin’
'Cause my head is killing me
I saw my ex again last night mama
She was at the dance at Miller's store
She was with that Jackie White mama
I killed them both
And they're buried under Jacob's sycamore

You think I'm psycho don't you mama
I didn't mean to break your cup
You think I'm psycho don't you mama
You better let 'em lock me up

Oh, don't hand me Johnny's pup mama
As I might squeeze him too tights
I'm havin' crazy dreams again mama
So let me tell you 'bout last night
I woke up in Johnny's room mama
Standing right there by his bed
With my hands around his throat mama
Wishing both of us were dead

You think I'm psycho don't you mama
I just killed Johnny's pup
You think I'm psycho don't you mama
You'd better let 'em lock me up

Oh you recall that little girl mama
I believe her name was Betty Clark
Oh don't tell me that she's dead mama
'Cause I just saw her in the park
We were sitting on a bench mama
Thinking of a game to play
Seems I was holding a wrench mama
Then my mind just walked away

You think I'm psycho don't you mama
I didn't mean to break your cup
You think I'm psycho don't you mama
Mama why don't you get up?”

© Leon Payne

torsdag den 21. februar 2008

Reverb & Booze. Red Lights & Smoke

De næste tre dage tager The Tremolo Beer Gut ud og optræder med dets nye plade ’Nous Sommes The Tremolo Beer Gut…Qui Le Fuck Êtes-Vous’ i bagagen. Oplev dem på Loppen i aften, Studenterhuset i Ålborg i morgen og i Musikcaféen i Århus på lørdag. Der er ikke så meget mere at sige, blot ”They are here to put the URF! back in surf! They love tremolo, they love beer and they’ve got guts”.

onsdag den 20. februar 2008

Best of Bob Dylan's Theme Time Radio Hour

Signaturen herunder, skal ikke lægge skjul på, at han har moret sig og lært megen musik at kende ved, at lytte til Bob Dylan’s causerier og musikvalg, hvis han da selv udvælger alle numrene, i Theme Time Radio Hour. Det har nogle forretningsfolk nu tænkt sig at tjene penge på, og jeg er vist ikke den eneste, der har bidt på krogen. Under alle omstændigheder har cd’en ’Best of Bob Dylan's Theme Time Radio Hour’ været svær at skaffe på mine faste indkøbssteder. Nu er den der imidlertid, og her er så hvad man får for stakaterne.

CD1
1. The Carter Family - Keep On The Sunny Side
2. Ruth Brown - (Mama) He Treats Your Daughter Mean
3. George Zimmerman and the Thrills - Ain’t Got No Money To Pay For This Drink
4. Sister Wynona Carr - The Ball Game
5. The Ink Spots - Java Jive
6. Bessie Smith - Send Me To The ‘Lectric Chair
7. Leroy Carr & Scrapper Blackwell - Papa’s On The Housetop
8. Big Joe Turner - Married Woman
9. Eddie “Cleanhead” Vinson & His Orchestra - Alimony Blues
10. John Brim - Ice Cream Man
11. Duke Ellington & His Orchestra - Tulip Or Turnip
12. Chuck Berry - No Money Down
13. Bing Crosby - Brother Can You Spare A Dime?
14. Gene Vincent - Race With the Devil
15. Chuck Berry - Brown Eyed Handsome Man
16. Freddie Bell and the Bellboys - Hound Dog
17. Little Walter - Last Night
18. Luke Jones and His Orchestra - Disc Jockey Blues
19. Blind Willie Johnson - John The Revelator
20. Percy Mayfield - Louisiana
21. Sonny Boy Williamson I - Good Morning Little Schoolgirl
22. Pee Wee Crayton - Telephone Is Ringing
23. The Five Blind Boys of Mississippi - Jesus Gave Me Water
24. Sleepy LaBeef - All The Time
25. Clarence “Gatemouth” Brown - Midnight Hour
26. Al Dexter & His Troopers - Pistol Packin’ Mama

CD2
1. Screamin’ Jay Hawkins - I Put A Spell On You
2. The Turbans - When You Dance
3. Louis Armstrong - When It’s Sleepy Time Down South
4. Slim Gaillard & His Flat Foot Floogie Boys - Matzoh Balls
5. Tampa Red & Big Macho - Let Me Play With Your Poodle
6. Carl Perkins - Tennessee
7. Bill Monroe - Blue Moon Of Kentucky
8. Eddie Boyd - Five Long Years
9. Lead Belly - Christmas Is A-Comin’
10. The Chimes - Zindy Lou
11. JB Lenoir - Don’t Touch My Head
12. Joe Clay - Don’t Mess With My Ducktail
13. Roy Montrell - (Everytime I Hear) That Mellow Saxophone
14. Buddy & Ella Johnson - Alright, Okay, You Win!
15. Hank Williams Sr - I’m So Lonesome I Could Cry
16. Jimmie Revard & His Oklahoma Playboys - Lose Your Blues And Laugh At Life
17. Billie Holiday - Good Morning Heartache
18. Carl Perkins - Blue Suede Shoes
19. The Ravens - Deep Purple
20. Bob Downen -.Blue Yodel # 1 (T For Texas)
21. Little Junior Parker - Mystery Train
22. Sister Rosetta Tharpe - This Train
23. Frankie Lymon & The Teenagers - Why Do Fools Fall In Love
24. Duke Ellington - Take The ‘A’ Train
25. Hank Penny - Taxes, Taxes
26. Dinah Washington - Richest Guy In The Graveyard

Endnu en cd med numre fra radioprogrammet er på vej. Den vender vi tilbage til ved en senere lejlighed.

tirsdag den 19. februar 2008

Hun tog ham med til havet

Martin Ryum er er stort og originalt talent i så høj grad, at vi føler os foranlediget til at påpege, at den slags altså forpligter. Vi orker med andre ord ikke vente ti år på, at denne Ryum skulle få lyst til at gøre status over sit liv i 30’erne. Tilbage til tangenterne, Martin. Og dét i en ruf!”

- Klaus Lynggaards afsluttende ord i anmeldelsen af Martin Ryums album ’Uden Garanti’ i Information, 13. februar 2004.

Opfordringen fra Lynggaard er ikke fulgt af Ryum. I hvert fald ikke her fire år efter ’Uden Garanti’ kom på gaden. Ryum har i de forløbende år, dels indspillet en ny plade med Speaker Bite Me, dels lavet nogle bearbejdelser af Johannes Jørgensens digte. Om ikke andet, har blogskribenten her, stadig den overvejende klaverbårne og forholdsvis afdæmpede solodebut til at bevæge ham i stille timer.

’Uden Garanti’ rummer dog et par rockende perler. Eksempelvis ’Havet’, der vistnok bygger på en tekst, som forfatteren Ulla Ryum - Martins mor - har skrevet. Og lige præcis det nummer, kandiderer temmelig meget til, at komme med på den ’Best Of’-cd, som vor Musikklub skal sammensætte i den kommende weekend. Desværre er ’Havet’ ikke et af de numre, man kan høre på Ryums MySpace eller på hans pladeselskab Auditoriums side. Gå i stedet ud og skyd penge i pladen. Og lad os så snart få en toer.

mandag den 18. februar 2008

Hun taler om natten

"Jeg ved ikke selv, hvorfra jeg kommer -
det er ikke fra den anden side,
det er snarere fra den anden side
af den anden side."

- fra ’Hun taler om natten’ af Jens August Schade (Schade-symfonier, 1963).

QVRN i Mod Strømmen

Torsdag d. 21. februar, kl. 18-20, får Mod Strømmen (98.9 FM/ 98.8 Hybrid) besøg af QVRN. Bandet består af Charlotte Tørnes (vokal), Jacob Ihlemann (guitar) og Morten Hall (bas). I løbet af de to timer vi har til rådighed, vil bandet spille egne numre, favoritter og inspirationer. Hvor befinder vi os rent musikalsk? En pegepind kan være trioens version af Dylans ’She Belongs To Me’, der er at finde på dets MySpace-profil. Tidligere lå der også et glaminfiltreret nummer med titlen ’T.Rex’. Beklageligvis har QVRN valgt at fjerne det. Hvorfor spørger vi herfra? Det og meget andet får vi sandsynligvis svar på torsdag d. 21. februar. Lyt med.

fredag den 15. februar 2008

I Finally Quit Living On Dreams

En del af dagen er gået med at lytte til countrymusik. Blandt andet det fremragende album, som countrydignitaren Charlie Louvin udsendte sidste år. Det indeholder adskillige af The Louvin Brothers vemodige sange i nye versioner. Der er dog også blevet plads til fortolkninger af Jimmie Rodgers, The Delmore Brothers, The Carter Family og The Monroe Brothers. Mellem gæstemusikerne finder man Elvis Costello, Jeff Tweedy, Will Oldham, Tom T. Hall, George Jones, Bobby Bare Sr., Tift Merritt, Marty Stuart, David Kilgour, og medlemmer af Bright Eyes, Lambchop, Superchunk, Clem Snide og Blanche.

Sidstnævnte giver her en eksklusiv version af ’Great Atomic Power’ sammen med læremesteren.

torsdag den 14. februar 2008

Mad

Om cirka to timer går Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) i luften. Dagens tema er Mad & Drikke. I november 2006 havde Theme Time Radio Hour et tilsvarende emne. Måske der kommer dubletter? Ingen sammenligning, iøvrigt!

Her følger Dylan’s playliste:

1. Cab Calloway - Everybody Eats When They Come To My House (1947)
2. The Rolling Stones - Rice Crispies (Wake Up In The Morning) (reklamespot) - (1963)
3. Wendy Rene - Bar-B-Q (1964)
4. Lincoln Chase - Hot Biscuits And Sweet Marie (1961)
5. Charles Mingus - Eat That Chicken (1961)
6. Johnny Hicks - Hamburger Hop (1950)
7. The Melodians - Swing And Dine (1968)
8. Thurston Harris with Rufus Hunter - Purple Stew (1958)
9. Paul Chaplain & His Emeralds - Shortnin' Bread (1960)
10. Slim Gaillard & His Flat Foot Floogie Boys - Matzoh Balls (1939)
11. Jim Jackson - I Heard The Voice Of A Pork Chop (1928)
12. Dizzie Gillespie - Hey Pete! Let's Eat More Meat (1946)
13. Louis Jordan & His Tympany Five - Hungry Man (1947)
14. The Blue Dots - Saturday Night Fish Fry (1957)
15. Bobby Moore & The Rhythm Aces - The Hamburger Song (1966)
16. The Detroit Cobras - Hot Dog (2005)
17. Four Clefs - I Like Pie, I Like Cake (1939)

onsdag den 13. februar 2008

Ekskursion

I disse dage tripper Peter H. Olesen på Ole Sarvig som storbypoet. Det får umiddelbart denne bloggerkugle til at tænke på digtsamlingen ’Asfaltens Sange’ af Emil Bønnelycke. Hvilket igen bringer mig videre til Vestre Kirkegård. Og hvorfor så denne associationsrække? Bønnelycke ligger begravet på Danmarks største kirkegård. Og nu er det langt om længe lykkedes Center for Kirkegårde under Københavns Kommune, at fået lavet en folder om Vestre Kirkegård, som enhver kan nappe ved hovedindgangen.

Lad os opholde os lidt ved digterne og forfatterne. Bønnelycke ligger nemlig ikke alene derude i Sydhavnen. En del andre fra samme faggruppe har deres sidste hvilested der. I spredt fægtning, kan jeg nævne Tove Ditlevsen, Nynne Koch, Herman Bang, Hjalmar Söderberg, Vilhelm Bergsøe etc.. Dertil kommer en række forfattere, hvor man også skal lægge mærke til gravmælet. Sophus Schandorphs er lavet af Harald Slot-Møller, Carl Bruuns af Martin Nyrop og Louis Hasselriis, Thor Langes af Niels og Johan Thomas Skovgaard, Sophus Michaëlis og Peter Nansens er kreeret af Rudolph Tegner. Listen er længere.

Her er det muligt, at se flere af gravstenene, ligesom der er henvisninger til, hvor andre danske forfattere er begravet. Sarvig ligger f.eks. på den smukt beliggende Bavelse Kirkegård, ikke langt fra Glumsø på Midtsjælland.

Apropos Olesen, undrer det denne skribent, at der ikke er blevet plads til tekstforfatteren Thøger Olesen i hæftet. Hvem kender ikke ’Hvis Jeg Nu Var Arbejdsløs’ og ’Storkespringvandet’? Mellem os kan jeg dog fortælle, at han er bisat i Urnehave A, omtrent et stenkast fra, hvor Herman Bang ligger under en rødbøg.

’Soft The Hard Way’

Hurra. Blæsten er døvet af. Næsten ikke flere netmeninger om storproduktioner og spildte penge. Undertegnede forstår ganske enkelt ikke, at folk gider beskæftige sig med The Storm, når der venter en helt anden støjende og berigende beruselse lige om hjørnet.

Fra 1992 til 1999 udsendte det dansk/tyske rockband 18TH DYE, tre reelle og et leftover album. Nu er der snart nyt fra trioen. Dets nye pladeselskab Crunchy Frog regner 31. marts, som udgivelsesdato for pladen ’Amorine Queen´.

Siden de løfterige år i halvfemserne, hvor bandet turnerede med Yo La Tengo og Stereolab, og opnåede mere publicity i udlandet end herhjemme, har de tre medlemmer arbejdet med designmøbler, tasker og IT. Ligesom det er blevet til indspilninger og tourjob med bl.a. Speaker Bite Me, Niels Skousen, Lise Westzynthius, I Am Bones og Michael Simpson. Hvem der har lavet hvad, lader vi stå hen til den enkelte læser selv at efterforske. Før det, bør I dog ikke snyde Jer selv for 18TH DYE’s nye single ’Soft The Hard Way’. Der er sat kryds i kalenderen.

mandag den 11. februar 2008

Long May You Run

Tro det eller ej. I et par måneder i 1989 havde denne blogger et delvist ejerskab af en bil, nemlig en AMC Pacer fra 1976. Modellen er senere blevet kåret, som verdens grimmeste bil af et større amerikansk businessmagasin. Bilens design var futuristisk, dens runde bygning og store glasflader var unik for datidens formgivning. Paceren var ekstra bred for en lille vogn at være, næsten lige så bred som et rigtigt dollargrin, men det var en strategi, som skulle få én til at tro, at man sad i et større køretøj. Desværre var Paceren også proportioneret til en fremtid, der aldrig kom. I 1982 blev fabrikanten American Motors Corporation købt op af Renault.

Hvordan var den så at køre i? Glimrende. Vi nåede fra Colorado til Californien og tilbage igen. Selv ikke, da en velmenende og bekymret mekaniker - et sted oppe i Rocky Mountains - rystede på hovedet og sagde; ”That car is gonna drive you boys right off a cliff”, skilte vi os af med den. Eneste ulempe var, at vi kun kunne høre AM radio, og de eneste stationer, der sendte på de frekvenser, befandt sig i indianerreservaterne. Et sted i Arizona, nåede vi dog, at høre det meste af den første Traveling Wilburys plade, før stationen forsvandt ud i intetheden. Long May You Run.

Off to Rishikesh

Siden Maharishiens død i sidste uge, har medierne været spækket med mere eller mindre gode minder om hans spirituelle format. Cynthia Lennon har også en historie at fortælle.

lørdag den 9. februar 2008

Otte til en på Wilco

Lad os begynde med nogle hule ord. Alt er større i USA. Også når det gælder Grammy Awards. Hele 110 af slagsen er der ved morgendagens prisfest. Tager man genren Latin, er der fire underkategorier, og pinedød om ikke Carl Nielsens koncert for klarinet og fløjte dukker op i en indspilning med Emmanuel Pahud og Sabine Meyer i kategori 96.

Her har vi et fromt håb om, at Wilco’s storartede ’Sky Blue Sky’ løber med belønningen, som ’Best Rock Album’. Bookmakerne giver otte til en.

Northline

Willy Vlautin er hovedmanden i alt.country bandet Richmond Fontaine. Et særkende for Vlautin, er de hverdagshistorier, som han formår at flette ind i sin sangskrivning. I 2006 debuterede han med bogen ’The Motel Life’, som denne bloggerkugle nød rå. Vlautin's anden bog ’Northline’ er netop udkommet, men som det også var tilfældet med den første, må man ty til internethandel for at få fat i den. Man skal dog skynde sig lidt, hvis man gerne vil have tag i det soundtrack til læsningen, som Richmond Fontaine har indspillet sammen med pedalsteelguitaristen Paul Brainard. Det kommer nemlig kun sammen med bogen i første udgaven. Tjek også denne video, der er lavet specifikt til bogudgivelsen.

fredag den 8. februar 2008

Heaven On A Plate i Mod Strømmen

Endnu engang må radioprogrammet Mod Strømmen udskyde den planlagte udsendelse med Claus Høxbroe & 1. th., da vor studiecomputer kører enormt ustabilt, og vi derfor ikke tør binde an med at sende den båndede udsendelse. Det er vi naturligvis kede af, men vi lover aldrig mere, at annoncere i forvejen optagede programmer, før den tekniske udrustning er lydefri.

I stedet har vi temaet ’Heaven On A Plate’ på programmet. Sagt på en anden måde, kommer udsendelsen til at handle om mad og drikke. Vi har fravalgt sange om alkoholiske drikke, eftersom de alene kunne brede sig over flere programmer. Hvilke sandheder og delikatesser, der ellers kommer på bordet, har du mulighed for at høre, hvis du stiller din radio ind på 98.9 FM/98.8 Hybrid, torsdag d. 14. februar, mellem kl. 18-20.

Bon appetit!

torsdag den 7. februar 2008

Ingen dumme forvekslinger

Radioprogrammet Mod Strømmen eller Mod Strömmen, som vi af slendrian fortsat hedder på MySpace, har intet at gøre med den Flagship Store ved navn Modström, der åbenbart åbner på Strøget i København. Bare så I ved det. Tak.

onsdag den 6. februar 2008

Mardi Gras Indians

Undertegnede ved godt, at han er for sent på den. Mardi Gras sluttede i går. Fascinationen af Mardi Gras Indians er dog stadig intakt. Hvis du ikke klikkede på det foregående link, så gør det her, og du vil få lidt mere at vide om, hvorfor sorte begyndte at klæde sig ud som indianere i midten af 1800-tallet. Den ledsagende musik er med The Wild Tchoupitoulas.

tirsdag den 5. februar 2008

”The Most Erotic Thing I’d Ever Seen”

Vi kender hendes ansigtstræk og skikkelse fra coveret til ’The Freewheelin' Bob Dylan’, og via sange, som ’Boots of Spanish Leather’, ’Don't Think Twice, It's Alright’, ’Tomorrow is Such a Long Time’ og ’Simple Twist of Fate’. Nu vil Suze Rotolo fortælle os alt om hendes kærlighedsaffære med den unge protestsanger.

mandag den 4. februar 2008

"Do The Hip Shake, Babe"

Montreux, maj 1972. The Rolling Stones prøver kræfter med Slim Harpo´s ’Shake Your Hips’. Sangen er fra albummet ’Exile On Main Street’, som bandet indspillede i Keith Richards hus Nellcôte ved Den franske Riviera. I et interview fra 1995, huskede Jagger processen således:

“We were just winging it. Staying up all night…Stoned on something; one thing or another. So I don’t think it was particularly pleasant. I didn’t have a very good time. It was this communal thing where you don’t know whether you’re recording or living or having dinner; you don’t know when you’re gonna play, when you’re gonna sing - very difficult. Too many hangers-on. I went with the flow, and the album got made. These things have a certain energy, and there’s a certain flow to it, and it got impossible. Everyone was so out of it. And the engineers, the producers - all the people that were supposed to be organized - were more disorganized than anybody”

Skammens Vogn på WFMU.

Lige en opfølger på Mod Strømmen udsendelsen med Skammens Vogn fra torsdag d. 31. januar. Tag at brug et kvarters tid med denne liveoptagelse med trioen fra New York radiostationen WFMU.

søndag den 3. februar 2008

“I Have Always Loved The Beatles”

For nylig lagde undertegnede en kommentar hos Capac, der havde et indlæg om sin glæde ved bandet Blondie. Capac strejfede bl.a. nummeret ’Hanging On The Telephone’ fra albummet ‘Parallel Lines’ fra 1978. Som det nok er mange bekendt, er det ikke Blondie, der har skrevet denne power-pop klassiker. Sangskriveren hedder Jack Lee, han var medlem af The Nerves, som indspillede sangen i 1976. Her fortæller Lee om, hvorledes nummeret blev til.

lørdag den 2. februar 2008

’We Are Your Servants’

Efterhånden er det et stykke tid siden, at den Musikklub, som undertegnede er en del af, har været genstand for omtale her på siden. I dag sker det imidlertid, idet vi i den sidste weekend i februar skal samles i St. Heddinge på Stevns. Byen, der vistnok er landets mindste købstad, og derudover udmærker sig ved at være lokaliteten, hvor Søren Ulrik Thomsen henslæbte sin barndom (ifølge digteren selv).

Denne gang har vi to temaer på programmet. Dels ’Mord’, dels ’Best Of Musikklubben’. Sidstnævnte emne er et mindre jubilæum, da det er tyvende gang siden 2003, at vi har sat os sammen for at spille musik for hinanden. Det fejrer vi med de fornemmeste numre fra de foregående nitten cd’ere. I Musikklubbens folkedemokratiske ånd udvælger hvert medlem, således det nummer fra de andre deltagere, som man hver især har fundet bedst.

Det skulle ikke forbavse bloggeren her, hvis denne smukke sang med Zain Bhikha, Yusuf Islam (Cat Stevens) & Faeeza Malinga fra vor ’World Beat’ komsammen, dukker op på ’Best Of…’.

fredag den 1. februar 2008

Vinter i Mod Strømmen

For et par dage siden fik børnene i Jerusalem skolefri, fordi sneen væltede ned. Skifte til København på kanten af Kyndelmisse , altså d. 2. februar, som førhen var en vigtig dag, da man regnede vinteren for ’halvgåen’ på denne dato, slår regn og blæst mod ruden. Et udtryk som ‘vi må vente til frosten er gået af jorden’ bliver vist ikke aktuelt denne vinter.

Redaktionen på radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) vil dog alligevel prøve, at sammensætte en udsendelse om vinter. Lyt med torsdag 7. februar, kl. 18-20.

Orectochilus Orbisonorum

Det er ikke enhver beskåret, at få opkaldt en nyopdaget vandbille efter sig. I dette tilfælde er det fuldt fortjent.

Havens Fugle

Hvis det virker uoverkommeligt, at tage til punkkoncert på Loppen lørdag aften, er et alternativ, at høre free jazz med Havens Fugle i Christianshavns Beboerhus. Hvem ved, måske det er muligt at nå begge arrangementer?

Husk også, at det er i aften, at Det Danske Musikkritiker Lav uddeler Steppeulve. De nominerede kan studeres nærmere her. Og her, har vi en mand for hvem håbet er lysegrønt.