Fotoarkiv m.m.

Dette lynskud af Nikolaj Zeuthen er det seneste, der er blevet tilføjet Mod Strømmens nye fotoarkiv, som der har været et link til ude til højre i et stykke tid. Hen ad vejen skal vi nok nå at få lagt de bedste af de billeder ud, som er blevet taget før, under og efter udsendelserne. Nye vil selvfølgelig også komme til.

Samtidig er der oprettet link til de to seneste udsendelser. Find ’Nikolaj Zeuthen’ og temaudsendelsen ’De nøgne og de døde 2010’ via playlistearkivet eller se atter til højre.

Som det altid træffer sig ved temaprogrammerne, og for den sags skyld også ved alle andre udsendelser, så har vi og vore gæster al for megen musik med. Da ’De nøgne og de døde 2010’ var dedikeret de rockmusikere vi mistede i det forgangene år og vi ikke nåede alle dem, der var linet op, får I her et overblik over den musik der var medbragt.

The Box Tops - The Letter (Alex Chilton)
Big Star - September Gurls (Alex Chilton, Andy Hummel)
Big Star - In The Street ((Alex Chilton, Andy Hummel)
Bobby Charles - See You Later Alligator
Bobby Charles - Grow To Old
Bobby Charles - Small Town Talk
Dale Hawkins - Susie-Q
Dale Hawkins - Back Streets
Jay Reatard - Wounded
Jay Reatard - An Ugly Death
The Knack - My Sharona (Lars ’Doug’ Fieger)
The Knack - That’s What The Little Girls Do (Lars ’Doug’ Fieger)
The Slits - Typical Girls (Ari Up)
The Slits - Newtown (Ari Up)
Solomon Burke - Got To Get You Of My Mind
Solomon Burke - Maggie’s Farm
Gregory Isaacs - Night Nurse
Gang Starr - Code Of The Streets (Keith Edward Elam, kendt under kunstnernavnet Guru)
Captain Beefheart & The Magic Band - Ice Cream For Crow
Captain Beefheart & The Magic Band - Low Yo Yo Stuff
The Fugs - CIA Man (live) (Tuli Kupferberg)
The Fugs - Slum Goddess (Tuli Kupferberg)
Sparklehorse - Pig (Mark Linkous)
Sparklehorse feat. Vic Chestnutt - Dark Night Of The Soul (Mark Linkous)
Malcolm McLaren & Bootzilla Orchestra - Deep In Vogue
Harold Melvin & Blue Notes - Don’t Leave Me This Way (Teddy Pendergrass)
Sugar Minott - Hang On Natty
Kate & Anna McGarrigle - Kiss And Say Goodbye (Kate McGarrigle)
Kate & Anna McGarrigle - Walking Song (Kate McGarrigle)
Willie Mitchell - That Driving Beat
Carl Smith - Deep Water
Funkadelic - Cosmic Slop (Garry Shider)
The Bel-Airs - Mr. Moto (Richard Delvy)
Strawberry Alarm Clock - Barefoot In Baltimore (Lee Freeman)
The Dramatics - The Devil Is Dope (Ron Banks)
Ronnie & The Prophets - Love Pains (Ronnie James Dio)
Alrune Rod - Du Taler og Siger (Leif Roden)
The Cochran Brothers - Tired And Sleepy (Hank Cochran)
The Sweet Inspirations - Slipped And Tripped (Myrna Smith)
The Isley Brothers - Hello It’s Me (Marvin Isley)
Neil Young - Revolution Blues (Ben Keith)
Bobby Hebb - Sunny
Nick Cave And The Bad Seed feat. Shane MacGowan - What A Wonderful World
(sangskriver George David Weiss)
Nina Simone - Funkier Than A Mosquitos Tweeter (sangskriver Alline Bullock, søster til Tina Turner)
Throbbing Gristle - Hot On The Heels Of Love (Peter Martin Christopherson, a.k.a. Sleazy)
Man - Bananas (Micky Jones)

Søndagsmiddagen er reddet. På hat med Peter og Keef.

Tomatsovs [2-3 portioner]: 2 ds. flåede el. hakkede tomater. 3-4 mellemst. løg. 1 lille dåse tomatpuré. 1. st. gulerod. 1-2 fed hvidløg. Salt, peber. Rundhåndet m. tørret oregano. 1-2 laurbærblade. 1. spsk. sukker. Saften af ½ citron. Olivenolie. [Rødløg kan bruges i stedet for alm. løg. Oreganoen kan erstattes med f. eks. frisk el. tørret basilikum, timian el. rosmarin. Evt. også chili.]

Løgene, hvidløgene og guleroden finthakkes og puttes i en varm gryde m. olien. Tilsæt evt. lidt vand. Efter et par min. hældes tomaterne og tomatpuréen i, og der tilsættes ekstra vand. Krydderierne tilsættes. Retten småkoger under låg i mindst 15 min. Smages til med sukker og citronsaft. Tomatsovsen kan evt. blendes inden servering.

Serveres blandet m. friskkogt spaghetti el. anden pasta samt reven parmesan. Pyntes evt. m. finthakket, bredbladet persille.

[kan varieres i det uendelige]

- opskrift fra ’Korrekturlæseren’ af Peter H. Olesen.

Pølser og kartoffelmos

1. For det første: Find en slagter, hvis pølser er frisklavede.
2. Sauter en blanding af løg, bacon og krydderier.
3. Sæt kartoflerne til at koge med et stænk vineddike, lidt hakket løg og salt (krydr det). Smid nogle ærter ned til kartoflerne (og også lidt hakket gulerod, hvis du synes). Nu ligner det noget.
4. Nu har du valget mellem at grille eller stege dine pølser. Læg dem på en pande med lav varme sammen med simrende bacon og løg (eller på en kold pande, som tv-damen sagde, og kom så løg og bacon på lidt efter), og lad svinene rocke blidt, vend dem med et par minutters mellemrum.
5. Mos kartoflerne, og hvad der ellers er i.
6. Pølserne er nu (så) fedtfrie (som muligt!)
7. Sovs, hvis det ønskes
8. HP Sauce, som man nu lyster

- opskrift fra ’Livet’ af Keith Richards og James Fox

Mens vi er ved det traditionelle køkken, så har Jan Sonnergaards raffinerede madanmeldelse m.v. af frokostrestauranten Turesen i Information, kastet flere burleske kommentarer af sig. Forudsigeligheden selv, Lars Bukdahl, der jo om nogen ser sig selv som en stor humorist, har også fået ondt i røven.

iceage i Mod Strømmen

Kalenderen siger snart februar. På papiret den sidste af vintermånederne. En måned med vintergæk, erantis og punkrock. Nu på torsdag, d. 3. februar, får radioprogrammet Mod Strømmen besøg af Danmarks ubestridt mest omtalte orkester i januar 2011, iceage. Anmeldelserne af debutpladen ’New Brigade’ var mageløse. Sammenligninger var der masser af, men det blivende indtryk er nok, at iceage har skabt en lyd og et udtryk, der er deres egen. Hvilket fik nogle kommentatorer til at trække kvartetten ind i den igangværende, saftløse og pr. tiår tilbagevendende diskussion om rockmusikkens snarlige død.

Sidstnævnte debat lader vi ligge på torsdag. I stedet koncentrerer vi os om det miljø, de inspirationskilder og input, som iceage arbejder ud fra. Samt, og det er måske det vigtigste, det der lige falder bandet fra hånden. Lyt med mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

Summa summarum

Det sker yderst sjældent, at der lander et NME, tilmed et special issue, i undertegnedes hænder. Men når jeg ligefrem får det foræret og det handler om ’The 100 Greatest Albums You’ve Never Heard’. Ja, så siger jeg pænt tak. Og kvitterer straks med at genoplive rubrikken ’Summa summarum’, for at få plads til nogle af de ord, som Terry Hall fra The Specials, har at sige om XTC’s ’White Music’ fra 1978:

”They’re one of the best groups that Britain has ever produced. I don’t know why everybody goes on about someone like Morrissey making the best British pop when in fact XTC did it better than anyone else.”

Charlie Louvin 1927-2011

To sider af én og samme mand. Charlie Louvin døde tidligt i morges. Mere her.

SPEkTR, Emma Acs, Thee Attacks, Vero og Dragontears

Atter en samling koncertanbefalinger.

I morgen aften, altså torsdag d. 27. januar, huser Rust SPEkTR, der for tiden arbejder på et nyt album. Hvornår det kommer på gaden, melder historien intet om. Men mon ikke det faktum, at hovedmanden og guitaristen Manoj Ramdas skal med Sort Sol på forårstour, der vist også strækker sig ind over nogle sommerfestivaler, kan have forsinket planerne?

Fredag havde denne bloggerskribent lagt an til at høre Emma Acs & The Inbred Family i Lille Vega. Det har imidlertid vist sig, at der står fem andre band på plakaten, så nogen egentlig Emma Acs-koncert bliver det nok aldrig. I stedet bliver der set frem til, at bandet spiller på Rust, d. 18. februar.

David Fricke fra Rolling Stone Magazine, som velsagtens ikke behøver yderligere introduktion på dansk jord, har igen omtalt Thee Attacks drønhamrende flot. Albummet ’That's Mister Attack to You’ figurerer oven i købet på hans Top-10 fra 2010. Lørdag står Thee Attacks på scenen i Vega.

Mandag går cykelturen til Christiania, hvor Børneteatret lægger lokaler til releasefesten for ’Queen Of Dreams’, debutpladen med Vero. Bag navnet gemmer sig den 26-årige sangskriver Veronica D’Souza, der sammen med producer Johan Lei Gellett fra bl.a. The Good The Bad og en række stilige gæstemusikere, såsom Henrik Hall og Lorenzo Woodrose, har indspillet herligheden i Studie 73. Det begynder kl. 18 og der er mad til de først fremmødte.

Dragontears siger sig selv.

Doo-wop og djævletegn

Lad os få det på det rene med det samme. Dette indlæg er først og fremmeste en kuriositet. Thi denne bloggerkugles viden om den amerikanske heavy metal sanger, Ronnie James Dio, der tabte kampen til kræften i 2010, er ikke tilstrækkelig. Et sted skal man ikke desto mindre begynde. Dio begyndte selv med at synge doo-wop i halvtredserne. Først i Ronnie & The Rumblers, der senere blev til Ronnie & The Red Caps og derefter til Ronnie Dio & The Prophets:

Ligesom Dion DeMucci voksede Dio op i en amerikansk-italiensk familie. Om det kan have haft indflydelse på hans fascination af doo-wop-stilen i de unge år, overlader vi trygt til bedre egnede fagfolk i italoamericani at bedømme.

Husk ’De nøgne og de døde’ på torsdag.

Kuldebro

Det kan godt være, at temperaturen ikke er faldet. Det virker dog koldere end de seneste dage. Måske hænger det sammen med, at disen hænger tung, fugtig og gnavende? Eller handler det i virkeligheden om, at have forceret skillelinjen mellem krop og sjæl, således at de indre kuldegysninger bliver ydre? Akkurat som i Stiv Bators’ første single efter The Dead Boys, ‘It’s Cold Outside’:

Doing The ’Cosmic Slop’

Én af de fremtrædende musikere verden mistede i 2010, var guitaristen og sangeren Garry Shider. Også kendt som ’Diaperman’ eller ’Starchild’. Shider var medforfatter til mange af Parliament's / Funkadelic's store stunder, såsom ’One Nation Under A Groove’, ’Supergroovalisticprosifunkstication’ og ’Unfunky UFO’.

Det er Shider som tager vokalen i dette promotionklip, hvor han med resten af Funkadelic, byder op til dans i Central Park og på Manhattans gader. Dyrk lige det måbende publikum. Året er 1973.

(De nøgne) og de døde i Mod Strømmen

Torsdag 27. januar, ser radioprogrammet Mod Strømmen tilbage på 2010. En del rockmusikere er ved at nå den alder, hvor de mere eller mindre naturligt falder fra. For jazzmusikernes vedkommende begyndte det for mange år siden. Da vi begyndte med at lave dette tilbagevendende program, kunne vi ikke fylde to timer ud, så vi supplerede gerne op med nogle af de album, som vi ikke havde fået med på forrige års ’best of-liste’. Desværre er statussen anderledes i dag. Det er endvidere med stor respekt for det liv og levned, som 2010s afdøde kunstnere har efterladt os, at vi sammensætter torsdagens udsendelse.

Lyt med fra kl. 18-20. (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

'Rotterne Revolterer'

Rotterne Revolterer by Kira og Peter Peter.

Tyst

Trojanske heste, malware, fup og fiduser. Undertegnedes computer er under et heftigt virusangreb, der har spærret adgangene til de gængse løsningsmuligheder, så som systemgendannelse og div. antivirus-programmer. Inficeringen skete under ordsøgningen, ‘how to make a podcast’, som jo egentlig virker fuldstændig harmløs. Det var den ikke. Forvent derfor, at frekvensen af indlæg, daler de kommende dage.

Skånet for musik bliver I dog ikke. Her ‘Hospital’ med den uforlignelige linie "I still get jealous of your old boyfriends / in the suburbs sometimes" fra The Modern Lovers debut:

NB: Jonathan Richman har en høj stjerne hos Nikolaj Zeuthen, der besøger radioprogrammet Mod Strømmen på torsdag.

Trish Keenan er død. Kun 42 år gammel.

Af Ole Lindved Sværke

Fredag morgen d. 14. januar døde den engelske sangerinde m.m. Trish Keenan efter en alvorlig lungebetændelse. Keenan var den markante stemme i forgrunden af det eksperimentelle popband Broadcast. Udover det rent menneskelige tab for hendes venner og familie, så er det et stort tab for den alternative musikscene, der mister en af sine mest personlige stemmer og orginale musikskabere. Hendes 60’er-inspirerede søvnige og luftige stemme passede perfekt til bandets psykedeliske, filmiske og til tider mørke udtryk. Et udtryk hun selv var med til at kreere.

Ære være hendes minde - hun vil i den grad blive savnet.

Nikolaj Zeuthen i Mod Strømmen

”Verdensmestre er et dybt humoristisk katalog over alle de dilemmaer, der møder den moderne børnefamilie, og en knugende samfundskritik, der giver stof til eftertanke. For hvad sker der med kærligheden mellem voksne og børn, når opdragelsen bliver et projekt med succeskriterier?”

- forlaget Samlerens beskrivelse af Nikolaj Zeuthens kortroman, ’Verdensmestre’, der udkom sidste år.

Mod Strømmen har tidligere haft besøg af Nikolaj Zeuthen i egenskab af tekstforfatter til og sanger i Skammens Vogn. Siden da har Zeuthen udsendt lyrikdebuten ’Oliebål’, tegneserien ’Hvad synes du om dansk litteratur’ og ovenomtalte bog.

Nu på torsdag d. 20. januar, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid), kigger Zeuthen igen forbi vort studie. Hvor samtalen leder hen, kan kun tiden vise? Husk dog, at den drivende kraft i programmet er musikken og inspirationen herfra.

Interview fra Information i forbindelse ’Oliebål’, hvor Zeuthen tager hul på de temaer, som ’Verdensmestre’ er en videreudvikling af.

'The Day Of The Triffids'

Beat 2010. Kommenteret (3 af 3)

Af Hans-Henrik Siig. I stedvis jeg-form og alfabetisk orden.

Clinic / Bubblegum
’Bubblegum’ er indtagende post-punk avantgarde-pop med klare referencer til 1960’erne. Clinic kan mere end deres paternoster (læs Velvet Underground). Det er et klarttænkende orkester, der formår at genopfinde fortiden i sit eget tilbagelænede og stenede billede

Dragontears / Turn On Tune In Fuck Off!
Aldrig før har Dragontears lydt mindre stenet. De første fire skæringer er skarpe og intense. Derefter kommer ’William’, der måske kan gå hen og blive en ny generations flipper-hymne, ligesom ”Sol står op, sol går ned”, også kendt under sin korrekte titel, ’Knud Lavard’, var det i begyndelsen af 1970’erne.

The Duke & The King / Long Live The Duke & The King
Pladen er indspillet dybt inde i skoven omkring Bearsville (The Big Pink, The Band og Dylan), New York. Og det kan man høre. Lyden er rustik og emmer af et aldrig afsluttet kærlighedsforhold til rock, folk, country og soul. Masteringen står Bob Ludwig, som har arbejdet for bl.a. Bruce Springsteen, Jimi Hendrix og The Band, for.

Roky Erickson / True Love Cast All Evil
Rock, country, blues og gospel. Glem alt om comeback, genfødelse og psykisk sygdom. Lad os i stedet glæde os over, at Erickson skaber ny musik og turnerer, selvom han stundom virkede fraværende ved koncerten i Vega.

Gonjasufi / A Sufi & A Killer
En af årets underligste Roskilde-optrædener. Sammenhængende var den bestemt ikke. Det er ’A Sufi & A Killer’ til gengæld og det til trods for, at den stikker i så forskellige retninger, som The Stooges, mellemøstlig funk, Frank Zappa, Issac Hayes m.v.

Howl Baby Howl / Now The World Belong To Us
Udtrykket er blevet mere varieret og sofistikeret. Uden på nogen måde at miste den kant, som der er alt for lidt af i dansk rockmusik. På ’Making History Is Over’ føler man sig hensat til Manchester for femten-tyve år siden.

Magic Kids / Memphis
The Magic Kids’ retro-pop debutplade, 'Memphis', minder om så meget, at den i sidste ende går hen og bliver forholdsvis original. Bubble-gum, Devo, The Beach Boys, Belle & Sebastian og teenagefantasier en masse. Men der gemmer sig mere under den troskyldige overflade, end man i første omgang antager

Masshysteri / Masshysteri
"X" gik jeg mageligt rundt og tænkte. Fik så at vide, at Umeå-bandet nok havde lyttet mere til Gorilla Angreb end X. Det har dog ikke ødelagt noget som helst. Det er fedt. Vi pønser for øvrigt på at kigge over sundet i en temaudsendelsen.

Gil Scott-Heron / I'm New Here
Endnu et af de navne, jeg har set live i år. De første spæde skridt til ’I’m New Here’ blev taget da den engelske producer Richard Russell kontaktede Gil Scott-Heron, mens han sad inde for narkotikakriminalitet i Rikers Island fængslet i New York. Resultatet er en krydsning mellem Robert Johnson og Allen Ginsberg sat til dubbede beats. Nuet er forbandet nærværende.

Niels Skousen / Lyt Til Din Coach
Jeg stiller mig med glæde op i koret. Poetisk hudfletning af tidsånden med et særdeles velspillende backingband.

The Strange Boys / Be Brave
Austin-orkestrets kandidatur hang i en tynd tråd, indtil få dage før radioudsendelsen. At det alligevel figurerer hænger sammen med et par sene nattetimer, hvor jeg faldt til patten og overgav mig definitivt til bandets nonchalance rockudtryk

Teenage Fanklub / Shadows
Årets efterårsplade udkom i juni. Fem år er lang tid mellem udgivelser, selv for et orkester, der de seneste to årtier har frembragt et af de fineste kataloger. Med beregnet risiko for at blive kaldt stillestående, stokreaktionær og stereotyp, og eventuelt noget der er fælere, puffer ’Shadows’ sig fuldt fortjent ind blandt de bedste tretten. Her er playlisten fra Vega i november 2010.

The Vaselines / Sex With An X
Endnu en konstellation fra Glasgow. The Vaselines har fundet en enkelt og charmerende popformel. De ved godt, at de ikke har noget nyt at tilføje, de mageløse plader de udgav i slutningen af firserne. Men ærligt talt, hvad gør det, når ’Sex With An X’ måske er det bedste Frances McKee og Eugene Kelly har lavet sammen?

Beat 2010. Kommenteret (2 af 3)

Det blev allerede i dag. Men inden Jamie Mason for lov at ytre sig om årets bedste udgivelser, så har Ole Lindved Sværke et par tilføjelser til listen fra søndag:

”Hvis du spørger igen om 2 måneder er der sikkert sket udskiftninger. På bænken sidder Murder, Spoon, Caribou, Arcade Fire, Joanna Newsom, James Blake m.fl. Det er godt med en bred trup.”

”Ten Of The Best 2010

Paul Weller / Wake Up The Nation
The Jam legend’s astonishing middle-age resurgence continues with an album as relevant as any in Weller’s 30 + year career. Wired and angry, jagged and exciting. The 16 tracks zoom by in under 40 minutes. Quite unique in it’s execution and impact.

Gil Scott-Heron / I’m New Here
A short but welcome return from one of the true godfathers of rap after a long period of drug addiction and prison. Heron’s natural honesty and charisma is matched with a wide range of sonic atmostpheres and beats.

Gorillaz / Plastic Beach
A release to stand alongside best work Albarn’s ever been involved with and a new benchmark for collaborative music as a whole. A meeting place for some great musical adventures with Mick Jones and Paul Simonon together again as well as Lou Reed, Bobby Womack, Mark E Smith and others all there to lend a helping hand.

Neil Young / Le Noise
Just Neil in a room with master producer Daniel Lanois at the controls. It could have been a recipe for indulgence but instead Young has created his best album since 'Harvest Moon' in ´92

Deerhunter / Halcyon Digest
'Halcyon Digest' continues Deerhunter’s impressive winning streak. Minimal arrangements, warm tones and melodic songs. With this album Deerhunter produced their most amitious work yet, as well as their most accessible.

Phosphorescent / Here’s To Taking It Easy
Martin Houck’s latest release is the fifth full-length album from Phosphorescent and was recorded with the same band that delivered ”To Willie,” his cover tribute to hero Willie Nelson. Blues riffs, slide guitar, horns and alt-country accoustics in songs that rest between love and heartache, celebration and mourning.

Grinderman / Grinderman 2
Often hilarious, this is the sound of middle-age men mixing horror with black humour (Worm Tamer’s priceless line: ”My baby calls me the Loch Ness monster. Two great big humps and I’m gone”) in songs that mix garage swamp blues with primitive psychedelic distorted Rock ”n” Roll. There are few opportunities to catch your breath.

Jenny & Johnny / I’m Having Fun Now
Jenny Lewis and Jonathan Rice have been creatively and romantically involved for half a decade. On this joint project they strum and harmonize their way through a selection of upbeat, loose and carefree songs. The album looks back to California in the 1970’s, whilst at the same time maintaining a modern pop feel. They are in love. They are rocking out. They are just having fun now!

Edwyn Collins / Losing Sleep
Back in 2005 Edwyn Collins suffered two cerebral haemorrhages. This album’s very existence is testament to his determination and lust for life and for music. This is a work full of effortless songs that meld 60’s pop, new wave cool and classic tunes that are uplifting and catchy. Is Collins fully recovered? If we focus on ”Losing Sleep”, then the answer must be a resounding ”Yes.”

The Black Keys / Brothers
An album which combines the classic and contemporary perspectives on Blues. Soul, RnB and Rock . A little on the long side (not every track works), this album however finds the band writing some of their best songs to date.”

Beat 2010. Mens vi venter...

En af de nærmeste dage, muligvis allerede senere i dag, bliver den anden af tre kommenterede årslister, lagt ud her på siden. Det drejer sig om den musik, som redaktionens skotske islæt Jamie Mason, hørte mest sidste år. Hvorvidt man har tænkt sig at gå til den med tættekam eller redekam, er ret beset op til hver enkelt. Undertegnede kender dog en smule til udvalget og kan uden anmærkninger anbefale Phosphorescent:

’In Love With These Times’.

”The New Garage Explosion” er den blevet kaldt. Og selvfølgelig skal en ny scene have et navn. Problemet er bare om man overhovedet kan tale om en scene? Det mener instruktørerne Joseph Patel og Aaron Brown, der har lavet dokumentarfilmen ’In Love With These Times’. De har måske ret. Mød bl.a. Jay Reatard, The Dirtbombs, Thee Oh Sees, The Pierced Arrows, Ty Segal, Golden Triangle, Davila 666 og The Black Lips. Der er også thumbs up til The Lollipop Shoppe og MC5. Se hele filmen her. Den varer lidt over en time.

Beat 2010. Kommenteret (1 af 3)

Som lovet før jul. Første afdeling af Mod Strømmens selvbestaltede ekspertpanels tanker om årets plader 2010. Ole Lindved Sværke har ordet:

"Hermed et bud på 10 af de bedste fra 2010 - i ganske vilkårlig rækkefølge.

LCD Soundsystem / This Is Happening
James Murphy bygger videre på sine musikalske erindringer. Måske ikke så skarpt som tidligere, men stadig friskt og indimellem overrumplende.

Sufjan Stevens / The Age of Adz
Too Much? Måske. I hvert fald spraglet og til tider excentrisk, men der er stadig momenter af skønhed og i blandingen af klokker, electrotrommer og autotuning er det umiskendeligt Sufjan Stevensk. Et album, der vokser.

Four Tet / There Is Love In You
Kieran Hebden er tilbage i sin velkendte blanding af electronica, breakbeats og jazzprægede vibrafoner. Denne gang er det dog mere hypnotisk og ganske dansabelt.

Deerhunter / Halcyon Digest
Deerhunters måske mest helstøbte album til dato - og alligevel et album, der kommer vidt omkring. Bradford Cox kan sin musikhistorie, og han forvalter den fint i sine kreative og produktive årer.

Emeralds / Does It Look Like I’m Here?
Kosmisk rock og ambient anno 2010. Indimellem føler man sig hensat til 70'ernes Vesttyskland eller The Orb og KLF's ambiente eksperimenter i staten af 90'erne, men det fungerer overraskende godt og vel at mærke på egne præmisser.

Oneohtrix Point Never / Returnal
Fra åbningskaskaden af støj, spreder Returnal sig ud i et endeløst og tåget univers, hvor melodier og lyde dukker op i smukke glimt.

Flying Lotus / Cosmogramma
Spraglet og kaotisk fremtidsmusik. Et genreblandende album, der på sin helt egen facon lægger sig i kølvandet på tidligere WARP-klassikere som 'The Richard D. James Album', 'Music Is Rotted One Note' og 'One Word Extinguisher'. Endnu et album, der bliver bedre fra gang til gang.

Ariel Pink / Before Today

Pop-musik fra 60'erne, 70'erne og 80'erne samlet i endnu et spraglet album fra 2010. Et album, der hele tiden balancerer på en nærmest usynlig grænse mellem kitsch og kunst. Det hele er samlet i singlen ‘Round And Round‘, der for mig står som årets pophit.

Twin Shadow / Forget

Elegant 80'er æstetik fra den i New York bosiddende George Lewis Jr. Produceret af Chris Taylor fra Grizzly Bear.

Swans / My Father Will Guide Me Up A Rope To The Sky
Første album i 14 år fra Michael Gira's Swans. Og det er umiskendelig Swans - eller skal vi sige Michael Gira. Skønhed og brutalitet samlet så intenst, at det nærmest kan føre til fysisk ubehag - men det tager man gerne med."

Lunser af ’Livet’

”De indspillede en sang, ’Not Fade Away’, af Buddy Holly, der er født i Lubbock, Texas, ligesom mig. ”Hey, det er jo Buddys sang”, sagde jeg. ”Hvad bilder disse blege, underligt talende, radmagre fyre sig ind at komme her og snylte på Buddys sang? Jeg skal give dem røvfuld!” Jeg var ikke så vild med Beatles. Jeg kunne godt lide dem sådan lidt hemmeligt, men jeg så saxofonens død for mit indre blik. Ingen af disse fyre har en sax i deres band, mand! Jeg kommer til at spille Tijuana Brass-lort resten af livet.”

- saxofonisten Bobby Keys, om sit første møde med The Rolling Stones i 1964.

"Så mødte hun Jimi Hendrix og hørte ham spille, hun gjorde hans karriere til sin mission og prøvede at skaffe ham en pladekontrakt hos Andrew Oldham. Under en lang aften sammen med Jimi, sådan som hun fortæller det, gav hun ham i sin entusiasme min Fender Stratocaster, som lå på mit hotelværelse. Derefter lavede hun også en kopi af en demo, som jeg havde med Tim Rose, der synger en sang med titlen ’Hey Joe’, og tog den med til Roberta Goldstein, hvor Jimi var, og spillede den for ham. Det her er et stykke rock’n’roll-historie. Så den sang fik han åbenbart fra mig."

- hun er Linda Keith, en fotomodel som Richards datede i midten af tresserne.

”Digteren Allen Ginsberg opholdt sig én gang hos Mick i London, og jeg tilbragte en aften med at høre på det gamle vrøvlehoved, som docerede om alting. Det var dengang, Ginsberg sad og spillede elendigt på en concertina og lavede ommm-lyde og foregav, at han ikke ænsede sine prominente omgivelser”

- Keith Richards. ’Livet’. Lindhardt og Ringhof, 2009.

Radio Saigon i Mod Strømmen

Bad Afro signingen, Radio Saigon, er flere steder beskrevet, som et band der søger mod ”nedbrydning af grænser”. Det kan der godt være noget om. Undertegnedes første indskydelse var dog, at her var tale om et orkester, som man med en smule behændighed kan definere som Paisley Underground. Det vil sige, den californiske midtfirser genrebetegnelse, som bl.a. The Long Ryders, Dream Syndicate og Green On Red var eksponent for. Og som lå et sted mellem folk-, psykedelisk- og garagerock, tilsat et rigt skud janglepop.

Gruppering er en ting. En anden er om Radio Saigon kan kende sig selv i det billede? Det får vi måske svar på, når bandet kommer forbi radioprogrammet Mod Strømmen nu på torsdag, d. 13. januar, kl. 18-20, 98.9 FM / 98.8 Hybrid.

Tjek i øvrigt den italienske garagerock-popcast, ’Kicks From the Boot’, der tilbage i september 2010, havde Radio Saigon på programmet. Vi har vist også selv spillet alle numrene fra ep’en ’Another Time’.

Hittin' On Nothing

To af de sorte kunstnere, vi desværre ikke nåede at spille i temaudsendelsen i går. Irma Thomas synger for. B-siden til ‘Ruler Of My Heart’ fra 1963. Tekst og musik er af Naomi Neville alias Allen Toussaint, der i begyndelsen af 1960’erne opererede under pseudonym.

Programmet bliver lagt ud i løbet af næste uge.

Rockisme. Nyt låneord eller modelune?

Stiv Bators fra The Dead Boys m.v. og Sable Starr. Backstage, Whisky A Go Go, Los Angeles, 1980.

Starr var den ukronede dronning af den generation af groupier eller ’baby groupies’, som de rettelig var, der huserede i Los Angeles i 1970’erne. Som 13-årig havde hun et forhold til Iggy Pop. Mange år senere forevigede Pop hende i sangen ’Look Away’, der fortæller om Starr’s turbulente affære med Johnny Thunders.

”I slept with Sable when she was 13
Her parents were too rich to do anything
She rocked her way around L.A
'Til a New York Doll carried her away

Look away Look away

Now he was blond and she was dark
They called him Thunder 'cause he had the spark
The dream he dreamed was straight and pure
But the confusion of life was gonna get him for sure

Look away Look away

They shared their clothes and their cowboy boots
Left them all over the floor while they dyed their roots
They live the dreann and they went non-stop
They did' ok 'til the band broke up

Look away Look away Look away Look away

Unfortunately the needle broke
Their rock and roll love like a bicycle spoke
I found her in a back street with her looks half gone
She was sellin something that I was on

Look away Look away

Now Thunder and me did not part friends
What we did once I wouldn't do again
So he stayed with the pure dream and followed the moon
'Til the drugs in his body made his mind a cartoon

Look away Look away

So a few years later Thunder died broke
Sable had a baby back at her folks
Me I went straight and serious too
There wasn't much else that I could do

Look away Look away

So now that I'm straight I'm settled too
I eat and I sleep and I work like you
I got lots of feelings but I hold them down
That's a way I cope with this shitty town

Look away Look away Look away Look away”

Vink

Efter at have medvirket på et par compilation-udgivelser, er Joe & Honey nu klar med debut-ep’en ’Heart Beast’. Indenfor det seneste års tid, har duoens musik bevæget sig mod et mørkere elektronisk udtryk. Surf-poppen er ikke skrottet, men det er tæt på. Som i dette remix af ’Fever’:

Fever (Prelisten: Lyhne remix) by Joe and Honey

Udover släppfesten på Drone Bar, Nørrebrogade 184, torsdag d. 6. januar, kl. 21.00, spiller Joe & Honey, d. 13. januar på Ideal Bar.

Flyeren øverst siger det hele. Efter omtalen af Iceage i sidste uge, har debutpladen ’New Brigade’ fået lov at bundfælde sig. Iceage har helt sin egen approach til punkrocken. Hvis denne tidlige udgivelse, får lov at danne præcedens for dansk musik i 2011, så bliver det et festligt år. Der er smæk på. Oplev det selv på nærmeste hold på lørdag i Hullet, Staldgade 21, Halmtorvet.

Kan ikke huske om vi har berørt, at Free Electric har ændret navn til The Liquid. Men det har det altså og det er ikke det eneste der er sket. Bandet er også tilbage i trioform efter at have spillet som kvintet i et års tid. Det skal ikke være en hemmelighed, at dets ’Touch Ground’ længe har været en radiofavorit i Mod Strømmen. Der er lagt en appetizer eller to af det nye konstellation ud på gruppens Myspace.

Obskøn gestus

En tydeligt irriteret Dennis Wilson rækker fuck til en tilsyneladende intetanende Mike Love. Carl eller Brian Wilson kigger målløs til. Året er formentlig 1964.

Sort musik i Mod Strømmen

”Lyt med når Mod Strømmen sender for første gang i 2011. Programmets faste vært Hans-Henrik Siig og gæste Dj Anders Grøn vil sparke året i gang med masser af kick ass musik af sorte musikere...et program dedikeret til beatet, sjælen og the blues!”

- udpluk af Facebook-invitation, sat sammen af Anders Grøn, tidligere trommeslager i Baby Woodrose og nu opløste Dragontears.

En umulig opgave på to timer. Søgefeltet er da også blevet afgrænset dag for dag. Vi har trukket en streg ved 1975. Dvs. ingen disco, hip-hop og rap. Ingen Bad Brains. Derudover holder vi os til USA, hvormed verdensmusikken og den allerfedeste reggae også blev udelukket. Jazzen er ligeledes strøget. Hvad er så tilbage? Masser, uendeligt meget, bjerge, skudefulde, dynger i hobetal.

Stil ind torsdag, d. 6. januar, kl. 18-20. (98.9 FM / 98.8 Hybrid)

Gårsdagens navne