Brian Wilson

Det Herrens år 1965. I prioriteret rækkefølge

”Ølstrejken trådte i kraft den 2. maj, og allerede et par dage efter måtte købmændene melde ”alt udsolgt”. Strejken varede lige til den 13. juni og kostede både staten, bryggeriarbejderne og bryggerierne millioner af kroner”

”Bølgerne gik højt, da landets befolkning i slutningen af februar uden hensyn til gamle partiskel deltes i 2 lejre – en der i voldsomme vendinger protesterede mod den bebudede hædersgave på 30.000 kr. årligt til danske kunstnere, og en der i statsstøtte til dansk kunst så en naturlig samfundsopgave. Kulturminister Hans Sølvhøj blev gjort til syndebuk for regeringens forslag og folketingets tidligere bestemmelser, men han tog imod kløene med oprejst pande og gød olie på bølgerne til højre og venstre. Her ses han i kunstdiskussion med arbejderne på Ålborg Værft, som han besøgte den. 8/3.”

”Et festligt og farverigt indslag i Strøgets gadeliv dannede de 2-300 unge mennesker, som den 13/8 drog gennem gågaden i København, spillende og syngende i protest mod politivedtægtens strenge forbud mod musiceren og tegning i gaden. De vakte opsigt, men formåede ikke at ændre politivedtægten i denne omgang. Under demonstrationen greb politiet dog kun ind i et enkelt tilfælde, ellers forløb alt i ro og orden”

”Dette er ikke et nyt billede af en sfinx hugget ud i en klippe i Ægypten. Den er gravet ud i en klit på Rubjerg Knude ved Lønstrup. Kunstneren er ukendt, men han har åbenbart vidst, at blandingen af ler og sand i klitten er et ideelt materiale at modellere i, og at hans værk ville bringe badegæsternes tanker hen på den sol og varme, som de så hårdt savnede hele den kolde, våde juli.”

- fra '1965. Aaret Fortalt I Billeder'

Hans-Joachim Roedelius & Lloyd Cole

Umage par. Kanhænde? Hans-Joachim Roedelius fra Harmonia og de efterhånden utallige udgaver af Cluster og Lloyd Cole har slået kludene sammen. Kraut, avantgarde og ambient jazz møder intelligent popmusik. Nej, sådan er det ikke. Cole har lagt guitaren og tekstarket fra sig og koncentrer sig alene om at komponere elektronisk musik. I stil med hans for længst glemte album, ’Plastic Wood’, fra 2001. I dag er der måske bedre vækstbetingelser? Under alle omstændigheder, så sendte en fælles ven, Coles kompositioner til Roedelius, som straks gik i gang med at overdube og remixe. Uden overhovedet at være stillet opgaven eller, for den sags skyld, at have været i kontakt med Lloyd Cole.

’Studies Vol.. 1’, som eksperimentet er døbt, kom på gaden d. 22. februar. Lad det være sagt med det samme, det ligger udenfor min musikalske rækkevidde at bedømme kvaliteten, endsige drage sammenligninger, nævne Claude Debussy eller hvem fagmænd ellers kan finde på at hive op af hatten. Det eneste, jeg har at sige, er, at jeg godt kan lide det.

Harrison og Dylan med fruer, 1975.

Billedet er taget d. 24. marts, 1975. Det stammer fra en fest som Paul og Linda McCartney holdt på det gode skib, Queen Mary, der lå for anker ved Long Beach, Californien. Blandt de optrædende var Professor Longhair, som i 1978 udsendte albummet ’Live On Queen Mary’. Og, ja, Harrison ville være fyldt 70 i dag. 

Ræv Hund Bjørn i Mod Strømmen

Jeg fattede ikke, hvad det gik ud på, da jeg første gang stødte på Ræv Hund Bjørn. Jeg var godt klar over, at det var et nyt band. En trio med forkærlighed for diskokugler og et navn, der forekom mig fjollet. Siden har navnet sat sig fast, akkurat ligesom flere af de meget fine tekstlinjer fra deres Melodika-debut, ’Det Er Din Natur’, efterfølgende har gjort. ”Men jeg er en skabning / med hud og hår / ja jeg er en sækfuld / af grundvilkår”. Kloge dyr.

Ræv Hund Bjørn består af musikere med ben i adskillige lejre. Flere af teksterne er skrevet af digteren Helle Thornvig Christensen. Selvom udtrykket indierock efterhånden er så fortærsket, så falder det i denne kontekst ligefor. Hvis jeg skal trække tråde længere tilbage, så er de mere The Byrds end The Beatles. Tilbage til fakta. Klaus Mandal Hansen, tidligere Learning From Las Vegas mv., spiller guitar og synger, Hans Holten Hansen, tidligere How Do I og Rhonda Harris og med et par digtsamlinger i baggagen, tager sig af bas og keys, mens Casper Wackerhausen-Sejersen sidder bag trommerne.

Lyt med nu på torsdag, d. 28. februar, mellem kl 18-20 på 98.9 FM eller 98.8 på Hybrid.

Huggorm på repeat

Jeg har nævnt dem før. Med stor entusiasme. Svenske Huggorm. I dag er de vistnok en saga blot. Det ene album, de nåede at udsende på Kommun 2 i 2011, havde jeg med i tasken til den seneste Shoot-udsendelse. Der blev den desværre også. Helt formålsløst var det ikke. Albummet har nemlig ikke sluppet pladetallerknen herhjemme i stuen siden:

Emma: trummor, sång og tvärflöjt

Ingrid: bas, slagverk og körsång

Fritz: gitarr, sång, dragspel og congas

Det fotokopierede A4-ark med post-it mærkaten stammer fra mit eksemplar. Skriften tilhører Anders Stub, som spillede rockballaden ’Jessica’, da han var på besøg i Mod Strømmen i november 2011:

Anders Stub. 3. november 2011 by Modstroemmen on Mixcloud

Doublestone. Playliste 21. februar 2013

1. Doublestone – An Omen (2013)

2. Danava – Riding Hood (2011)

3. Red Fang – Prehistoric Dog (2009)

4. Listener – You Have Never Lived Because You Have Never Died (2011)

5. Listener – Don’t Want To Live Forever (2011)

6. Flying Eyes – Poison The Well (2011)

7. Leaf Hand – Freelance Fiend (1971)

8. Horisont – Du Röde (2009)

9. Kadaver – Goddess Of Dawn (2012)

10. Black Sabbath – Orchid/Lord Of This World (1971)

11. Black Sabbath – Sabbath Bloody Sabbath (1973)

12. Dan Auerbach – Keep It Hid (2009)

13. Doublestone – Wolves Gotta Howl (2013)

14. Brutus – Swamp City Blues (2010)

15. Pentagram – Forever My Queen (1973)

16. Roky Erickson – Two Headed Dog (Red Temple Prayer) (1981)

17. Witch – Seer (2006)

Doublestone by Hhsiig123 on Mixcloud

Yoko Ono: ’Mind Train’

Samme plade og samme anmeldelse, som nedenfor. ’Fly’ med Yoko Ono fra 1971 og All Music Guide:

”Perhaps the best measure of Fly is how Ono ended up inventing Krautrock, or perhaps more seriously bringing the sense of motorik's pulse and slow-building tension to an English-language audience. There weren't many artists of her profile in America getting trance-y, heavy-duty songs like "Mindtrain" and the murky ambient howls of "Aimale" out to an English-language audience. Such songs readily match the work of Can, another band with a Japanese vocalist taking things to a higher level”

’Mrs. Lennon’ / ’Holocaust’

Jeg er ikke helt færdig med Yoko Ono. Sent i går aftes bad Jamie Mason fra Mod Strømmens faste stab mig om: ”Check out Yoko's "Mrs Lennon" and Big Star's "Holocaust" for similarities.”

’Mrs. Lennon’ var singeludspillet fra Yoko Onos anden plade ‘Fly’, som blev udsendt i 1971. Vokalen tager Ono sig af, John Lennon spiller klaver, mens Klaus Voorman er med på klokkespil. I en anmeldelse af albummet på All Music Guide, hedder det: "Mrs. Lennon" as wry but heartfelt a portrait of her position in the public eye as any, ended up being used by Alex Chilton for "Holocaust," which gives a good sense of the sad tug of the melody."

Yoko Ono 80

Cosmonauts + The Telstar Sound Drone

Jeg ved ikke hvem, jeg glæder mig mest til at høre i morgen aften på Loppen? Hovednavnet Cosmonauts fra Orange County, Californien, eller opvarmningen The Telstar Sound Drone, her fra byen?

Cosmonauts er psychrock uden hipsterpotentiale, tungt uden at blive gumpetungt og repetativt uden at blive den mindste smule kedeligt. Et sted mellem The Velvet Underground og MC5. The Telstar Sound Drone er vist omsider ved at være færdig med debutpladen. Den er under alle omstændigheder sat til udgivelse hos Bad Afro, d. 27. maj. Om det er fordi de er bange for at skuffe publikum, at de allerede har meldt ud, at pladen bliver væsensforskellig, mere støjende, mere blød, end tidligere udsendt materiale, skal jeg ikke gøre mig klog på? 

Hvorom alting er, så ser jeg frem til at høre nogle af de nye kompositioner live. I dagens anledning har de i øvrigt Hobbitten fra On Trial, Spids Nøgenhat etc. med på guitar. Præcis, som de havde det, seneste jeg så dem:

Doublestone i Mod Strømmen

For et stykke tid siden, beskrev jeg Doubletones nye ep, som ”tung, hård rock af den historietyngende slags. Ikke at det umiddelbart lader til at tynge trioen, tværtimod”.  For at komme det nærmere, så er det stenerrock med fæste i grupper som Black Sabbath, Graveyard og Red Fang. Andre kan også høre The Beatles. Fra pålidelig kilde har jeg endvidere hørt, at de er et fortræffeligt liveorkester. Jeg har med andre ord noget til gode.

Nu på torsdag, d. 21. februar, får jeg om ikke andet mulighed for at spørge ind til, hvordan de arbejder med deres liveudtryk? Det holder ikke derved. Hvad er det hårdrocken fra hovedsagelig første halvdel af halvfjerdserne kan og som til stadighed bliver ved med at inspirere nye orkestre? Og, hvorfor netop nu? Og, hvad er det med København og stenerrock, hvor det er som om, at genren er mere populær end nogensinde før i disse år?

Lyt med mellem, kl. 18-20, på 98.9 FM/98.8 Hybrid.   

Verdenspsych. Fra station til station…

Tidligere i dag, tog jeg et hurtigtog ned over det disede, stadig snedækkede Sjælland. Med mig havde jeg min iPod og en ny spilleliste ved navn, Verdenspsych. På vej ud af byen kørte toget forbi Grønttorvet og krydsede Vigerslev Allé, før det fandt ind på rette spor mod Høje Tåstrup osv. Mens stationerne fór forbi derude, var jeg blandt andet i Tyrkiet, Nigeria og Indonesien:

Shoot From The Hip #1. Playliste 14. februar 2013.

1. The Fall - Smile (1983)

2. Cosmonauts - Motorcycle One (2011)

3. Yoko Ono - Move On Fast (1972)

4. The Modern Lovers - Hospital (1976)

5. Primal Scream - Gamlin' Bar Room Blues (2006)

6. Tom Waits feat. Keith Richards - Shenandoah (2013)

7. The Devil Make Three - Graveyard (2002)

8. Charlie Pickett - A. On Horseback (1986)

9. The Long Ryders - Looking For Lewis & Clark (1985)

10. The Mojomatics - In The Meanwhile (2012)

11. Less Win - I Forget (2012)

12. Matthew E. White - Big Love (2013)

13. Barry Adamson - Straight 'Til Sunrise (2008)

14. Omar Khorshid & His Guitar - Guitar El Chark (1974)

15. Maceo & All The King’s Men - Funky Women (1970)

16. Night Beats - Ain’t Dumbo (2011)

17. Bed Wettin' Bad Boys - Sally (2013)

18. Status Quo - Down Down (1974)

19. The Weeds - Stop (1971)

20. Camper Van Beethoven - Too High For The Love-In (2013)

21. Steve Earle - Valentine’s Day (live) (1995)

22. David Hildago/Louie Perez - Don’t You Know (2010)

23. Hyldemor - Alt For Meget At Gøre (1978)

Shoot From The Hip #1 (2013) by Hhsiig123 on Mixcloud

”Dybt i den sene eftermiddag…”

Jeg er så småt ved at være færdig med Peter H. Olesens nye bog, ’Lille Dansk Samtidsroman’. Tager den som portionsanretning. Ikke for meget ad gangen. Bliver afledt. Skal lige høre et nummer med The Isley Brothers. Det bliver til et genhør med hele ’Harvest For The World’ fra 1976. Falder over Jørgen Nashs digt ’Aften Ved Det Thylandske Hav (Til et billede af Jens Søndergård)’. Bladrer om til Ole Sarvig og læser:

”Dybt i den sene eftermiddag, da det spredte lys var fiskeskeletter, som dinglede på snore i blæsten, brød vi op og gik bort fra strandene fra døgnets blegede ben – ind til træernes floder, bladenes marker, alle drømmens små kapsler, gik mellem knoppernes blinde hoder, så kimmære, så langt fra stenenes dybe søvn og krystallernes huse, - kom til egne, hvor kornets typer slumrende i markernes borde, til alle steder under havernes træer og buske, i mørket mellem stauderne, hvor billerne lever deres solløse liv, gårdene bag vækstens paladser”

- fra ’Mangfoldighed’, 1945.

Damo Suzuki Network. Dragens Hule

Hov. Jeg glemte Damo Suzuki Network blandt koncertanbefalingerne i går. Suzuki var med i tyske Can fra 1970-73. Han medvirkede altså på albummene ’Tago Mago’, ’Future Days’ og ’Ege Bamyasi’, der står som noget af den ypperste krautrock. I morgen aften spiller han en af de såkaldte ”Sound Carriers”, som han turnerer rundt med over hele verden. Hvilket, ganske kort, vil sige, at han teamer op med et lokalt orkester og ellers improviserer sig frem. I Dragens Hule er det Øresund Space Collective, der får æren af at bakke legenden op. Det har psych/space/jam-kollektivet vistnok arbejdet på at få lov til i en rum tid. 

Dørene åbner kl. 20.00. Adressen er Refshalevej 209 A.

Then Comes Silence, Elevatorfører, Baloji og ’Glem Det Hele. En hyldest til Hans Vinding og Hyldemor’.

Jeg har efterhånden opgivet at følge med i, hvad der foregår rundt omkring på Københavns mange spillesteder. Aldrig har der været så mange koncerter. Og selvom jeg forsøger at holde mig opdatereret via Facebook og andre tjenester, så er der immerhen et virvar af musik. Her dog fire arrangementer, der groft sagt stikker i hver sin retning, og som jeg måske var dukket op til, hvis ikke jeg allerede var bundet til anden side.

Torsdag spiller svenske Then Comes Silence i Musikcaféen i Huset i Magstræde. På de skæringer jeg har hørt, minder de mig mest af alt om det sene The Jesus & Mary Chain. Yngre lyttere vil nok forbinde dem med A Place To Bury Strangers. Anyway, det er støjrock, der på billedsiden gør sig i det gotiske:

Det er ikke meget jeg kan huske med Elevatorfører fra hin april aften i Amager Bio, hvor de optog deres debutplade, ’Opkald fra Ukendt Etage’. Spids Nøgenhat og Young Flowers var også på plakaten. Jeg vadede frem og tilbage, var indenfor og udenfor og så kom jeg vist også lidt for sent. På lørdag holder bandet københavnerrelease i Børneteatret på Christiania:

Den congolesiskfødte belgier, Baloji, som jeg så for fuld udblæsning på Roskilde 2012, vil jeg også gerne høre igen. Han spiller på Global på lørdag. Her en bid fra den portrætartikel som IBYEN bragte forleden:   

”Baloji seneste album, ’Kinshasa Succurale’ fra 2011, er opstået gennem tilbagevendende rejser til Kinshasa, hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo, hvor Baloji gennem de seneste år har opsøgt og samarbejdet med lokale musikere og sangere for at opnå albummets sammensatte musikalske udtryk. Resultatet er en kombination af hans egen fransksprogede vredladne rap og inspirationer fra congolesisk traditionel og urban musik – kvidrende guitarer, skærende funky blæsergrupper efter den umiskendelige afrikanske likembé, lejlighedsvis udsat for vrængende distortion i produktionen”

Sidst, men ikke mindst, som man siger, så bliver genudgivelsen af Hyldemors album ’Glem Det Hele’, fejret på behørig vis på Loppen på lørdag. Lørdag igen! Jeg husker bedst pladen fra tilbudskasserne. Det var heller ikke megen dansk musik, jeg købte i 1978. Måske tiden er inde nu? Aftenen falder i to dele. Dels bliver hele ’Glem det Hele’ genopført. Dels fortolker en række sangere og musikere en række af Hans Vindings sange fra "Furekåben, Hyldemors Grønsagligheder og tiden efter Hyldemor”, som det hedder i pressematerialet.

Opbrud

”Set nok. Visionen har mødt mig under alle himmelstrøg.

Fået nok. Lydene i byen, om aftenen, og i solen, og altid.

Gået nok. Pauserne i livet – O Lyde og Visioner!

Opbrud i ny lidenskab, ny larm.”

- ’Opbrud’ af Arthur Rimbaud. Fra ’Illuminationer’. Oversat af Erik Knudsen

Van Goghs ’De sterrennacht’ er flere gange blevet benyttet som forsideillustration til ’Illuminationer’. Nu er det sådan, at der på væggen lige bag mig, hænger en fortolkning af netop, ’Stjernenat’. Malet af et kært familiemedlem med drømmene i behold, engang i halvtredserne. Hvorfor ikke bruge det her, når jeg også bare skriver af? Dog ikke fra hvem-som-helst!

”Tiden mellem her og nu…”. Kama Loka debuterer.

Ualmindeligt billededannende var en af de tanker, der strejfede mig, da jeg lagde ører til ’Skovsøen’, der i den forløbne uge blev lækket fra en ny plade med dansk/svenske Kama Loka. Alene bandnavnet gav mig omgående associationer til en af de kosmiske planer som buddhister forfølger. ’Skovsøen’ er indspillet i Silence Studio dybt inde i Värmlands skove. Med andre ord, vi i Sverige. Enhver, der har været på de kanter vil måske genkende sceneriet af morgendisen, der letter over skovsøen, alt i mens de changerende mosser i skovbunden får liv og strækker sig mod den sol, der aldrig når dem. Et ånderige, billedligt talt.  

Kama Loka består af garvede musikere. Herhjemmefra medvirker Morten Aron, Søren Pilegaard Hansen og Anders Grøn og fra den anden side af sundet Snild Orre, Tobias Petterson, Mikael Ödesjö, Anders Stub og Peter Wallgren. Folk der slår eller har slået deres folder i blandt andet Spids Nøgenhat, Arons Headband, Baby Woodrose, On Trial, Det Psychodeliska Undervattens Orkester, Sveriges Kommuner och Landsting, Suspected Hippie in Transit, Royal Beat Conspiracy mv.

Produceren Anders Lind er historie i sig selv. Uden den mindste overdrivelse er han en institution i svensk rockmusik. Måske mere end det. Han var med som producer og pladeselskabsmand, da den svenske progg-bevægelse begyndte at markere sig omkring 1970. Han udgav Harvesters ’Hemåt’ og Träd, Gräs Och Stenars grønne album. Han arbejdede sammen med Bosse Hansson om ’Sagan Om Ringen’, efter Hansson & Karlsson var gået fra hinanden. Som medejer af mærket Silence var Lind, én af de irriterende opkomlinge, som de store pladeselskaber ikke anede, hvad de skulle stille op med? De fattede ganske enkelt ikke, hvad der foregik. Handgjort, Kebnekajse, Fläsket Brinner og Philemon Arthur And The Dong havde heller ikke lydt som de gør, uden Anders Lind.

Historien gentog sig, så at sige, da punken begyndte at røre på sig. Silence havde etableret sig med studie i en gammel landsbyskole i Värmland og indspillede i den periode plader med Grisen Skriker, Dag Vag, Eldkvarn og Ebba Grön. I firserne var de ved at dreje nøglen om, men de fandt heldigvis fodfæste igen. Siden har Silence udgivet bob hund, First Floor Power, Robert Johnson & Punchdrunks, Hederos/Hellberg mv.

For lige at vende tilbage til Kama Loka, så er der dukket endnu et nummer op fra pladen. ’Gånglåt till Floalt’ viser muligvis endnu bedre end ’Skovsøen’, hvad det er for en sti bandet betræder:

Kama Loka bliver udsendt af Kommun 2 i blot 500 eksemplarer. Se så at kom til fadet. 

Samling: ’Varje Sekund, Varenda Minut’

Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om forløberen til Samlings nye album, ’Annanstans’, der kommer til marts. Debutpladen, ’När Mullret Dövar Våra Öron Blir Vi Rädda’, er jeg stadigvæk glad for. Jeg havde måske håbet, at de var gået endnu mere i den fabulerende, udkoksede retning, som flere af sangene på debuten, viser de mestrer.

The Wands. Playliste 7. februar 2013

1. The Wands - Hello I Know The Blow You Grow Is Magic (2012)

2. The Troggs - I Just Sing (1966)

3. Road To Suicide - Before Lexington (2013)

4. The Orient Express - For A Moment (1969)

5. Lydia Lunch & Roland S. Howard - Some Velvet Morning (1982)

6. The Lucid Dream - Hits Me Like I’m Stoned (2012)

7. Tyrannosarus Rex - Salamanda Palaganda (1968)

8. Spacemen 3 - Losing Touch With My Mind (1986)

9. The Electric Prunes - Get Me To The World On Time (1967)

10. The Beatles - The Inner Light (1968)

11. The Woken Trees - Half Hollow (2013)

12. The Byrds - Eight Miles High (1966)

13. Arthur Brown - Fire (1968)

14. 13^th Floor Elevators - Reverberation (1966)

15. Amon Düül II - Kanaan (1969)

16. The Dukes Of Stratosphear - 25 O'Clock (1985)

17. Jefferson Airplane - If You Feel (1968)

18. Black Sabbath - Sabbath Bloody Sabbath (1973)

19. The Wands - No One Around (2012)

The Wands by Hhsiig123 on Mixcloud

The Wands: ‘Hello I Know The Blow You Grow Is Magic’

Cyclopean. Et forsøg på at renskrubbe glorien.

Hvis ikke jeg var så forbandet rigid, så kunne Cans fremragende ’The Lost Tapes’ meget vel havde figureret på et par af de årslister, der blev publiceret her på siden op mod jul og nytår sidste år. Men nu havde jeg taget en beslutning om, at det kun var nyindspillet musik, der kom i betragtning. Det rettede de medvirkende sig ind efter og det diskvalificerede ’The Lost Tapes’, der ellers så dagens lys for første gang i 2012, til trods for, at kompositionerne daterer sig tilbage til 1968-74.

Undskyld. Jeg kan ikke gøre det om. Jeg kan måske råde lidt bod på miseren ved at anbefale en EP, der er en direkte udløber af arbejdet med udgivelsen af ’The Lost Tapes’. EP’ere er trods alt tilladt på årslisterne og det bliver de ved med at være. Landet ligger sådan, at to af de oprindelige medlemmer af Can, Jaki Liebezeit og Irmin Schmidt, fandt sammen igen. Fandt sammen er måske så meget sagt. De har nemlig holdt kontakten ved lige siden Can og bistået hinanden i ny og næ på forskellige projekter. I 2011 gik de, sammen med Jono Podmore, bl.a. Kumo / Metamono, og produceren Burnt Friedman, i Studio Les Rossignols i Frankrig og indspillede en fire-spors EP. 

Samarbejdet udkommer om en lille uges tid under navnet Cyclopean. Og er, hvad jeg i mangel af bedre, vil kalde for en kraftfuld, legende og sofistikeret form for stammemusik, med brug af theremin, hjemmelavede guitarer og et ombygget klaver.

Kærtegnet af årene

Jim James er født og opvokset og bor stadig i Louisville, Kentucky. En by, hvor sydstaternes unikke kultur, med eget køkken og de allerhelvedes mange musikalske stilretninger, løber sammen med Midtvesten, med de engang så velstillede industribyer i nord og det drøje, protestantiske moral- og arbejdskodeks. En by, som har opfostret american idols som Hunter S. Thompson, såvel som ’The Louisville Lip’ alias Muhammed Ali.  

I dag eller måske er det først i morgen, solodebuterer Jim James med albummet ’For Regions Of Light And Sound of God’. Det har han været længe om. De fleste identificerer ham nok som hovedkraften i rockgruppen, My Morning Jacket, der udsendte deres første plade tilbage i 1999. Jeg er dog af den mening, at han har været mest interessant udenfor bandet. Hovedsagelig som fortolker af George Harrison, Woody Guthrie og Dylan, men hans samarbejde med Mike Mogis, Conor Oberst og M.Ward i Monsters Of Folk, var også temmelig effektivt.  

På den første udgivelse i eget navn, er flere af sangene udsprunget af bogen,'God’s Man', af Lynd Ward fra 1929. Den består udelukkende af træsnit og fortæller historien om en kunstmalers kamp med storbyens fristelser, en svigefuld kvinde, desperation, kærlighed og ender bogstaveligt talt som et remake af myten om Faust. I flere interview har James været inde på, at ’God’s Man’ har ramt ham på det helt rigtige tidspunkt. Nogle af de ting, der sker i bogen er sket for ham i det virkelig liv, og selvom det har været smertefuldt, så har tilsnigelserne også været smukke på deres egen forunderlige facon.  

Et par træsnit:

Til slut åbningssangen fra ’For Regions Of Light And Sound of God’, ’State of the Art (A.E.I.O.U.)’, der i al sin afdæmpethed munder ud i en bizar form for space-funk:

The Wands i Mod Strømmen

Psykedelisk, garagepop/rock anno 1968. Det kan man vel godt kalde københavnske The Wands, uden at komme til at fornærme nogen. Bongotrommer, sitar, oscillator, reverb. I november kom debut-ep’en, ’I Know The Blow You Grow Is Magic’, på det norske label, Fuzz Club Records, som bl.a. også huser islandske Dead Skeletons og Singapore Sling. Selskabet har skabt megen respekt omkring sig ude i verden. Det har The Wands naturligvis kunne mærke. Bandet er blevet en del af The Reverb Conspiracy, som har god kontakt til folkene bag Austin Psych Fest, Hvad det fællesskab betyder for orkestret, kan jeg ikke komme udenom at grave lidt dybere i på torsdag. Ved en simpel søgning på bandet, dukker der nemlig anbefalinger op fra de besynderligste steder på kloden. Psychrocken er med andre ord global.

Og så er der selvfølgelig musikken. Hør denne akustiske smagsprøve og find så Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), torsdag d. 7. februar, mellem kl. 18-20.

The Movement. Playliste 31. januar 2013

1. The Movement - Monday Morning (2012)

2. Andy Lewis & Paul Weller - Are You Trying To Be Lonely? (2007)

3. The Jam - Modern World (1977)

4. Curtis Mayfield - Move On Up (1970)

5. The Redskins - Kick Over The Statues! (1985)

6. Lukas Sherfey - Spend My Days (2008)

7. The Movement - We Got Marx (2012)

8. Bob Dylan - Long And Wasted Years (2012)

9. Billy Bragg - New England (1985)

10. The Movement - Put The Lights On (2012)

11. Joe Strummer & The Mescaleros - Sandpaper Blues (1999)

12. Chuck Berry - Come On (1961)

13. The Small Faces - Get Yourself Together (1967)

14. Walter Lure & The Ramones - Street Fighting Man (demo) (1984) 
15. The Movement - They Won't Help You (2012)

16. The Selector - Too Much Pressure (1980)

17. The Movement - Fools Like You (2012)

The Movement by Hhsiig123 on Mixcloud