Roskilde for Gud ved hvilken gang (#8).

Jeg glemte Iceage i min opremsning af bands, som jeg skulle høre i går. Jeg fik ikke set det hele, de lå lige oven i Kris Kristofferson. Det jeg så var fornemt og de fyldte Arena-scenen godt ud. Det var bare en skam, at publikum var andre steder. Teltet virkede halvtomt. Sådan har det været til flere af de koncerter, jeg har hørt. Selv da Chelsea Light Moving gik på var det lige til at vade ind og finde en plads i fjerde eller femte række midtfor.

Næste stop er Bogotá. Colombias hovedstad ligger rundt regnet 2600 meter over havets overflade, så der kan blive skidekoldt. Det var der også den aften, Roskildebooker Peter Hvalkof, løb ind i en fyr med en rød Post Danmark jakke og henvendte sig til ham med ordene, ”I regn og slud, i sne og frost skal posten ud”. Den linje nikker de fleste nok genkendende til. Hvis ikke, så kan jeg fortælle, at det er ’Postens Sang’ fra julekalenderen Vinterbyøster. Lige så forbavset blev Hvalkof, da fyren vendte sig om og svarede ham passende på dansk. Det viste sig at være Eblis Álvarez, grundlæggeren af The Meridian Brothers, som har studeret på Rytmisk Musikkonservatorium i København.

Sidste år udsendte The Meridian Brothers ’Deseperanza’, deres fjerde plade siden 1998, hvor Álvarez dannede gruppen. Eller det vil sige, bandet blev tidligere distribueret fra hånd til hånd via kassettebånd i Bogotá, men de tæller selv 2005-albummet ’El Advenimiento Del Castillo Mujer’, som deres debut. I begyndelsen var Álvarez påvirket af latinrock, især den argentinske. Senere kom cumbia, salsa og currulao til, men det var først efter studietiden i Købehavn, at han for alvor begyndte at inkorporere elektroniske elementer.  

’Deseperanza’, der er det eneste album, jeg kender, er på mange måder et hardcore genreclash. På den en side er det legende og let. På den anden avantgardistisk og udsyret. Der er en hårfin balance mellem gammelt og nyt. Farfisa, obskur surfguitar og næsten alle former for elektronik går i ét. Til trods for, at det emmer af Latinamerika, så ligger der hele tiden en snert af det ukendte. Lader man sanserne få frit løb, dukker der måske mumlende zombier, stilfærdige rumrejser og lyssky personager ude fra overdrevet op. Det er selvfølgelig helt op til én selv.

Hvis dette lyder lidt som om, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg har med gøre, så er det ganske sandt. Det er en krøllet verden The Meridian Brothers skaber, men hold da helt op, hvor jeg glæder mig til at høre dem, kl. 18.00 på Gloria i dag.

Før jeg stiller om til The Meridian Brothers, er det nok en meget god idé at lytte til dette mixtape, som gruppen har sat sammen. Desværre er der ingen playliste, navnene ville nok heller ikke have sagt mig spor: