Brev fra Amerika

“Der er dog en Ting til som jeg hungrer og tørster efter og det er Omgang med Mennesker som har en lille Smule Interesse ud over det at tjene saa mange Penge som muligt og at se lejede unge Mænd spille Langboldt. Landets store Rigdom er i min formening Landets største forbandelse den gør det muligt for nogle enkelte med skarpe Hoveder og robuste Samvittigheder at erhverve sig store Rigdomme i nogle ganske faa Aar. Den gemene Hob der tror at kunne gøre det samme sidder saa oppe om Natten og spekulerer paa nye maader “to get rich quick”.”

- udpluk af brev fra bogen ‘Breve hjem - fra danske udvandrere 1850-1950’. Brevet er dateret Chicago, 6th marts 1911, stilet til én Anders og signeret A.P.

Hallelujah, I’m A Bum

Skønt, denne side, ofte referer og linker til sange, der har mange år på bagen, så mener signaturen herunder ikke, at vi på noget tidspunkt har været tilbage til 1897, og måske tidligere endnu. 1897, er i alle tilfælde, det årstal, som folkloristen Carl Sandberg nævnte i bogen ’The American Songbag’ fra 1927. Nummeret det handler om er ’Hallelujah, I’m A Bum’, som Sandberg gav disse ord med på vejen:

”This old song heard at the water tanks of railroad in Kansas in 1897 and from harvest hands who worked in the wheat fields of Pawnee County, was picked up later by the I. W. W.'s, who made verses of their own for it, and gave it a wide fame.”

Versionen vi skal høre er med Harry McClintock, der indspillede ’Hallelujah, I’m A Bum’ i 1926. Desværre er det ikke lykkedes, at finde en original filmstrimmel, men dette klip giver sangen en ekstra dimension. Skru op!

Dolls anno Domini 2008

Malcolm McLaren er en parentes i historien om New York Dolls. I en kort periode var han manager for bandet, men den provokerende attitude og påklædning, som han senere fik til at virke med Sex Pistols, faldt helt og aldeles til jorden med New York Dolls. I dag kan man også spørge, hvorfor et band, der var kendt for sex & drugs & rock’n’roll, skulle optræde i rødt lædertøj foran USSR-flaget med hammer og segl?

Alt det er fortid. Den 13. juli kommer resterne af New York Dolls til Vega i København. Mon David Johansen danser som en abe?

Is It Because I’m Black?

Patti Smith kan meget vel have brugt Syl Johnson’s borger-rettighedssang ’Is It Because I’m Black’ fra 1969, som forlæg til hendes egen mønsterbryderklassisker ’Piss Factory’. I alle tilfælde, går linien ”I Wanna Be Somebody” flere gange igen i begge numre, ligesom temaet om, at bryde med arv og miljø er det samme. Uomtvisteligt er det, at Ken Boothe har lavet et reggaecover af Johnson’s sang, og at Wu Tang Clan har samplet den til ’Hollow Bones’.

Syl Johnson spillede i 1950’erne sammen med bluesmusikerne Magic Sam, Billy Boy Arnold, Junior Wells og fantastiske Howlin’ Wolf. I 1959 var han med på Jimmy Reed’s indspilninger for selskabet Vee-Jay. I midten af tresserne fik han et mindre solohit med ’Come On Sock It To Me’.

I 1969 nåede ’Is It Because I’m Black’ en ellevte plads på den amerikanske R&B hitliste. Det til trods for, at nummeret stiller spørgsmål ved den store smeltedigel, og det at være afroamerikaner. For Johnson er det nærmest et permanent åg:

“Looking back over my false dreams that I once knew
Wondering why my dreams never came true.
Is it because I’m black?
Somebody tell me, what can I do?
Something is holding me back.
Is it because I’m black?”

The Breakers signer

Nu er det ingen hemmelighed længere. I forbindelsen med Bruce Springsteen & The E-Street Band’s besøg i København i den kommende weekend, underskriver The Breakers kontrakt med guitaristen og radioværten Little Steven Van Zandt’s plademærke Wicked Cool Records. Dertil kommer, at The Breakers + venner, mandag 30. juni, spiller en eksklusiv koncert på Rust. Præsenteret af Little Steven, naturligvis.

I løbet af juli begynder DR DAB endvidere, at sende radioshowet Little Steven’s Underground Garage. Det er selvfølgelig kedeligt, at Christianshavns Kanal og Mod Strømmen formentlig så ikke længere vil figurere på Little Steven’s Underground Garage’s fortegnelse over stationens globale radionetværk. Scroll lidt ned på denne side.

M/S Stubnitz er anløbet København

Hvis alt går vel, ligger det gode skib ’Stubnitz’ ved kaj på Christians Brygge 9 ved Langebro, indtil 13 juli. Herefter, og frem til 26. juli, kaster fartøjet anker ved Teglholmen i Sydhavnen.

Blandt de mange navne, som spiller den næste måned frem, har radioprogrammet Mod Strømmen haft glæden ved, at have haft besøg af en god portion af orkestrene. Vi håber listen bliver længere i løbet af efterårssæsonen. Gå videre hertil for en interaktiv koncertkalender.

The Semes i Mod Strømmen

Garagepsych, syrecountry eller noget helt tredje? Det er svært, at sætte en betegnelse på bandet The Semes, som radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), får besøg af torsdag d. 26. juni, mellem kl. 18-20. Under alle omstændigheder, har denne bloggerkugle i den seneste tid, ikke kunne slippe The Semes musik. Om det er rigelig anbefaling skal være usagt. Lyt med. Døm selv. Vi glæder os.

The Semes er Morten Lind (bas, guitar, keyboard og kor), Esben Bondo (guitar, loops, bas, keyboard, kor), Tore Klitgaard (trommer, keyboard) og Nick Danger (vokal, tekster, guitar, kor)

Stones, en Beatle og nu Dylan

Følgende er klippet fra wikipediaen Theme Time Radio Hour Season Two. Mon der bliver en tredje sæson? Spekulationerne er i gang.

”In March 2008, Lee Abrams, XM Radio Chief Creative Officer and the person who brought Dylan to the station, announced that he was moving to a new job at the Tribune Company beginning April 1, 2008. Also that month, the U.S. Department of Justice announced that it had approved the buyout of XM Radio by Sirius Satellite Radio, removing one major roadblock to the proposed merger (a decision by the FCC is still pending as of this writing).

While apparently unrelated to those announcements, Bob Dylan closed the "Cold" show on April 2, 2008 with the news that it was the last show of Season 2, noting that "...This is our final show of the season. We’re gonna go away for a little while, but not for too long. Just long enough to look for some more themes and records to go along with them. In the meantime, you try to stay warm. Be careful, 'cause I’ll be counting heads when we come back for Season 3. You better be there! See you soon." The New York Daily News would report the following week that the third season of TTRH would begin in September, 2008, although the accuracy of this claim is in question. There has been some fan speculation in online forums that Season 2 came to an unplanned close possibly caused by Abrams departure, the Sirius merger, or some other, unknown reason. Supporters of this theory point to the facts that Season 1 had aired 50 original shows broadcast over a year; that unlike Season 1 there was no pre-announcement of the final show of Season 2; that announced Season 2 shows never aired; and that Dylan's announcement appeared to be a last-minute addition, as no closing credits were read.

Evidence against the theory include the facts that Season 2 of TTRH had exactly half - 25 - of the original shows broadcast in Season 1, and that the season ended almost six months to the day after beginning. Supporters of this theory offer the conclusion that The Theme Time Radio Hour team simply negotiated a new contract requiring less original material and fewer broadcasts than Season 1.”

Hippie i New York City

Manden med guitaren i midten er David Peel. Billedet er taget ved Strawberry Fields Memorial i Central Park, New York, den 9. oktober 1999. Den dag, hvor John Lennon ville have rundet 59 år. Første gang et bredere publikum hørte til Peel, var i slutningen af 1960’erne, hvor han lavede sine første indspilninger med bandet The Lower East Side. Stilen var rå, akustisk gaderock, som tekstmæssigt bevægede sig fra marihuana over inkompetent politi til gadens parlament, i blandet en del om Vietnam-krigen, det siger sig selv.

I 1972 producerede John Lennon og Yoko Ono, Peel’s tredje album. Det fik titlen ’The Pope Smokes Dope’. Samme år gjorde Lennon Peel til genstand for rebelsk adfærd i sangen ’New York City’:

”Up come a man with the guitar in his hand
Singing "have a marijuana if you can"
His name was David Peel
And we found that he was real
He sangs "The pope smokes dope everyday"

Her giver Peel sammen med Lennon, Ono og Elephant’s Memory ’The Hippie In New York City’, Peel's modsvar til Merle Haggard’s ’Okie from Muskogee’.

Hang Fire

Til trods for, at det ikke er helt i denne blogs ånd, så har en god ven, og så vidt vides daglig læser af siden, fødselsdag i dag. I den anledning ’Hang Fire’ med The Rolling Stones.

"In the sweet old country where I come from
Nobody ever works
Yeah nothing gets done
We hang fire, we hang fire

You know marrying money is a full time job
I don't need the aggravation
I'm a lazy slob
I hang fire, I hang fire
Hang fire, put it on the wire

We've got nothing to eat
We got nowhere to work
Nothing to drink
We just lost our shirts
I'm on the dole
We ain't for hire
Say what the hell
Say what the hell, hang fire
Hang fire, hang fire, put it on the wire
Doo doo doo

Here's ten thousand dollars go have some fun
Put it all on at a hundred to one
Hang fire, hang fire, put it on the wire”

© Jagger/Richards

Tillykke med dagen.

Country Town

Lidt mere fra den relativt nye psykedeliske bølge, der har udspring i The Bay Area. Wooden Shjips har også udarbejdet et mixtape for When You Awake. Som nævnt tidligere, var der gensidig forståelse mellem The San Francisco Sound og det rurale USA. Det forhold lader Wooden Shjips ikke synke.

1. Bob Wills & His Texas Playboys - Take Me Back To Tulsa
2. Bob Dylan & The Band - Going To Acapulco
3. Marty Robins - El Paso
4. Dwight Yoakam feat Buck Owens - Streets Of Bakersfield
5. Gene Clark - Los Angeles
6. Lee Hazlewood - No Train to Stockholm
7. Doug Sahm & The Sir Douglas Quintet - Sunday Sunny Mill Valley Groove Day
8. Glen Campbell - Houston
9. Nashville West - Nashville West (instrumental)
10. Buck Owens - Memphis

Country Voodoo

Ethan Miller, der både er guitarist i det San Francisco baserede psykedeliske rockensemble Comets On Fire og i det mere klangfulde og klassiske Howlin’ Rain, har sammensat et såkaldt mixtape for siden When You Awake. Det er afgjort værd at bruge lang tid på.

1. The Rolling Stones - Wild Horses (Keith Richards & Mick Taylor) (rehearsal)
2. Kris Kristoffersen - Border Lord
3. Steve Young - Magnolias
4. Warren Zevon - Wanted Dead or Alive
5. Jim Ford - Harlan Country
6. Link Wray - God Out West
7. Dr. John - Black Widow Spider
8. Exuma - Dambala
9. Cher - Lay Baby Lay
10. Michael Hurley - The Vt- Ore. Floor
11. Earth - Engine Of Ruin
12. Elton John - Madman Across The Water (original version)
13. Lindsey Buckingham - Shadow Of The West
14. Six Organs Of Admittance - Strangled Road
15. Van Morrison - Bulbs
16. The James Gang - Dreamin' in the Country
17. Charles Manson - Cease To Exist
18. Steve Young - Rock, Salt And Nails

Up Jumped The Devil

"Rock has always been THE DEVIL'S MUSIC . . . I believe rock and roll is dangerous . . . I feel we're only heralding SOMETHING EVEN DARKER THAN OURSELVES."

- citat David Bowie (Rolling Stone, 12. februar 1976)

Bowie er ikke den første, og formentlig ej heller den sidste, der har kaldt rock’n’roll for Djævlens værk. Pladeselskabet Viper, udsendte for en måneds tid siden, antologien ’Up Jumped The Devil. American Devil Songs 1920s - 1950s’.

1. Gene Vincent - Race With The Devil (1956)
2. Fats Waller - There's Going To Be The Devil To Pay (1935)
3. Bo Carter - Old Devil (ca. 1938)
4. Charlie Christian & The Kansas City Six - Pagin' The Devil (1939)
5. The Woodie Brothers - Chased Old Satan Through The Door (1931)
6. Screamin' Jay Hawkins - Little Demon (1956)
7. Byron Parker & His Mountaineers - Up Jumped The Devil (1940)
8. Skip James - Devil Got My Women (1931)
9. Fess Parker & His Royal Flush Orchestra - Feelin' Devilish (1930)
10. Bessie Smith - Blue Spirit Blues (1929)
11. Oliver Brown - Oh You Devil You (1935)
12. The Clovers - Devil or Angel (1955)
13. The Almanac Singers - Get Behind Me Satan (1941)
14. Sister Rosetta Tharpe - The Devil Has Thrown Him Down (1943)
15. Powder River Jack & Kitty Lee - Tying A Knot In The Devil's Tail (ca. 1930)
16. Washboard Sam - She Belongs To The Devil (1941)
17. Jack Teagarden - Putting Salt On The Devil's Tail (ca. 1941)
18. Otis Spann - I'd Rather Be The Devil (1954)
19. Jelly Roll Morton's Red Hot Peppers - Boogaboo (1928)
20. Robert Johnston - Me And The Devil Blues (Version 1) (1937)

Tjek kataloget for andre spændende musikhistoriske compilations fra Viper

Hot & Sweet

Der var engang, hvor Danmarks Radio, hver lørdag i frokosttimen, sendte den afholdte jazzudsendelse ’Hot & Sweet’. Da det for længst er taget af programmet, kommer her Bill Evans Trio med en jazzstandard, der passer til dagens vejr, ’Come Rain Or Come Shine’. Velbekomme.

Langsyn i Mod Strømmen

Torsdag 19. juni får radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) besøg af det dansksprogede band Langsyn. At kalde Langsyn et beatorkester er formentlig ikke helt ved siden af. Læs blot, hvordan trioen beskriver sig selv:

"Peter Belli og Eik Skaløe der mødes en tilfældig eftermiddag i efterårets gule skær, og hører Skousen og Povl Dissing i duet, synge Bob Dylan sange på dansk. Imens Kim Larsen og John Mogensen drikker en høker på en forfalden grøn bænk i nabolaget under kastanietræets vidtfavnende arme."

Vi begynder kl. 18.

Ghetto Reality

”His hair was slick and shiny, James Brown
His hair was slick and shiny, James Brown
Now he sports his Afro, he’s thinking Black
Lord oh Lord, I´m proud”

Ordene herover skildrer ikke kun den metamorfose, som soulstjernen James Brown gennemgik i 1960’erne. De står også for den politiske og sociale bevidsthed, der opstod i sorte miljøer i Amerika i samme årti. Tekststykket stammer fra pladen ’Ghetto Reality’, som Folkways Records udsendte i 1969.

Bag albummet gemte sig en musiklærerinde fra Rochester, New York, Nancy Dupree og et hold elever. Dupree ville bryde med den traditionelle musikundervisning, og opfordrede børnene til, at skrive eget materiale om emner de fandt vigtige. Udover nævnte nummer ’James Brown’, som poderne grynter og stønner sig gennem på ægte Brown maner, finder man også en hyldest til ’Docta King’ og julesangen ’What Do I Want’, hvor en pige kundgør "I want a man! A black man! A man like Malcolm, hey hey hey!".

Om ikke andet, så kan man da konkludere, at der er langt fra Rochester, New York til Gitte Hænnings ’Giftes Med Farmand’ og nutidens MGP.

Hot-hot (Hot-hot, jeg har det hede hule hot-hot)

Studietemperaturen en times tid inden radioprogrammet Mod Strømmen gik i luften d. 5. juni. Det gør intet, hvis den er faldet nogle grader, før dagens udsendelse begynder kl. 18.00.

Urban Guerilla

Skæppeskønt. Primal Scream har kvit og frit lagt et nyt nummer med en for Bobby Gillespie karakteristisk titel ’Urban Guerilla’ ud til download. Den nye plade ’Beautiful Future’ kommer ellers først 21. juli.

Foreløbigt har pladeselskabet lækket, at folksangerinden Linda Thompson, Josh Homme fra Queens Of The Stone Age og Lovefoxx fra CSS medvirker. Hør desuden albummets første single ’Can’t Go Back’ her.

Summan av Kardemumma

Johnny Thunders + David Johansen + Sylvain Sylvain + Arthur ”Killer” Kane + Jerry Nolan = Jet Boy

Kongehuset i Mod Strømmen

Konger, dronninger, prinser og prinsesser kommer det til, at handle om når Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) går i luften, torsdag 12. juni, kl. 18-20. Umiddelbart forbinder man sange om sådanne med Heavy Metal. Vi skal ikke ekskludere genren, men chancen for at høre netop dit yndlingsnummer om den seneste heroiske redning af kongedatter i nød, er forsvindende lille. I stedet kan det være, at ’The Man Who Would Be King’ med The Libertines eller ’King Heroin’ med James Brown, dukker op.

Billed-Bladet og modernismen

”Det er sket med hjerte og smerte. Som rimende vers-komponenter. Det er omtrent vedtaget. Af de nordiske lyrikere paa deres stævne, den nordiske lyrikuge paa Hindsgavl ved Lillebælt.

Omtrent vedtaget, for Halfdan Rasmussen, lyrikkens dr. Jekyll og Mr. Hyde, dobbeltmennesket, der paa den ene side er en dyster alvorsmand, paa den anden side hul-i-hovedet-digteren, vil ikke være med til at undsige tradition - og altsaa regelmæssig rytme og rim - til fordel for modernismen, dens ustrofiske vers og forsøg paa ny udtryksmåder.

En litterær-kritiker bemærkede, at for at blive modernist, maatte man bestræbe sig paa at faa en ny sjæl. Hvorefter Halfdan bemærkede lidt sørgmodigt: - Kan nogen sige mig, hvordan jeg skal faa en ny sjæl? Det var der ikke.

Man kunne høre en naal lægge sig til hvile paa det fodtykke gulvtæppe, da Halfdan Rasmussen sendte spørgsmålet ud i rummet, hvor det blev hængende mellem prismekronerne og stukloftet.

Men ellers var der enighed om dødsdommen over hjerte-smerte, lige fra Klaus Rifbjerg, den vrede unge mand, moralisten Thorkild Bjørnvig, den æteriske Ivan Malinosky til det norske universalgeni, lyrikeren og skuespilleren Claes Gill.

Johs. V. Jensen maa have smilet i sit parnas under og ikke mindst efter diskussionen, da lyriker-ugens deltagere satte sig til det veldækkede bord: Det er netop 50 aar siden, han skrev sit kendte, ustrofede og urimede - og altsaa modernistiske digt, som begynder: - Der staar fire blomstrende stykker smørrebrød foran dig….”

- sakset fra et nummer af Billed-Bladet fra juni 1960, der siden har været at finde som dobbeltopslag i ’Dansk Litteraturs Historie. 1960-2000’, under redaktion af Klaus P. Mortensen og May Schack.

Mon Billed-Bladet finder det umagen værd, at sende en reporter til CPH.LITT.08?

Kulturmønstre

Udbuddet er stort i København i de kommende dage. I morgen begynder Vesterbro Festival i Kødbyen. Fredag åbner CPH.LITT.08 i Huset. Samme aften er der Gutter Island DJ’s på Isola Bar. Sidstnævnte vil give smagsprøver på de band, der spiller på festivalen i år. Det kan blive nogle pakkede og mættende dage, hvis man altså bliver indenfor bygrænsen.

Drugs In My Pocket

Danske band og pladeselskaber har ofte fået skudt i skoene, at de løber efter den seneste og bedstsælgende dille. Det er de ikke alene om. De engelske musikere John Ford og Richard Hudson var oprindelig en bærende del af rytmesektionen i det progressive folkband The Strawbs. Hvem husker ikke ’Part Of The Union’ fra 1973?

I slutningen af årtiet begyndte vinden imidlertid, at blæse andre steder fra. Konceptet hed nu punk eller rettere new wave, og vupti stod bandet The Monks parat. Det nåede at udgive et par lp’er, før det fandt ud af at dets karikaturmusik, havde overskredet alle salgsdatoer. Sangen 'Drugs In My Pocket' fra debuten Bad Habits, er ikke desto mindre et sjovt minde om orkestret.

Bo Diddley 1928-2008

"Every time I look at him, my jaws just drops"

- citat Joe Strummer.

Gennem årene har undertegnede ofte spurgt sig selv om, hvorfor han ikke købte billet til Bo Diddley, da denne var i København i midten af 1980'erne. Bo Diddley Put The Rock In Rock'n'Roll. Nu er det for sent. Hvil i fred.

Last Temptation Of Chris

Sangskriverparret Difford og Tilbrook er nærmest en institution i England. Herhjemme nikker mange formentlig genkendende til bandet Squeeze, som d’herrer af og til stadig fører sig frem under, og som har taget navn efter den tandløse The Velvet Underground plade. Squeeze debuterede i 1978 med John Cale som producer.

I april i år udsendte Chris Difford sit tredje soloudspil, The Last Temptation Of Chris, på genopståede Stiff Records. Albummets klassiske popperler og satiriske vid, minder en del om samarbejdet med Glenn Tilbrook. Her er historier om holdningsløse midaldrende, fraværende fædre, falmede drømme og strømper. Tag fx et lyt til ’Fat As A Fiddle’ eller ’Come On Down’.

Elephant Riders i Mod Strømmen

Redaktionen på Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) er begyndt, at glæde sig til, at garagerockorkesteret Elephant Riders kommer forbi programmet, torsdag d. 5. juni, kl. 18-20. Hvad kan vi så forvente af musik? Hvis man skal bruge rockklubben This Ain’t Havana, hvori medlemmerne af Elephant Riders har nogle aktier, som pejlemærke, kan vi se frem til to timer med ”bl.a. Baggy, Punk, Psychedelic, New Wave, No Wave og Garagerock”. Vi har pudset skoene.

1. juni 1967

41 i dag.