Plakaten er lavet af Morten Aron og Peter Ole Pedersen
Seperate sider
▼
onsdag den 29. august 2018
tirsdag den 28. august 2018
Dune Messiah i Mod Strømmen
”Men sat op mod de
andre indtryk bliver helhedsbilledet en smule rodet. Enkeltelementerne ligger
for tæt op ad forbillederne…”. Siden Passive/Aggressive, mente ikke, at Dune
Messiah alias sangskriveren Magnus Westergaard, var stringent nok i de
musikalske valg, der blev taget på debutalbummet ’The Iron Oak’, der blev
udsendt i det tidlige forår 2017. I anmeldelsen blev der draget paralleller til 16 Horsepower, Nick Cave, Leonard
Cohen, Marissa Nadler, ja selv D.A.D. kom i spil. Og det var ligesom for meget
for kritikeren. Han ønskede en mere klar musikalsk linje. Uden alt for mange svinkeærinder
eller afstikkere undervejs. På det punkt, er jeg bunduenig. Jeg holder meget af
eskapader, især når de passer ind, som jeg mener, de gør på ’The Iron Oak’. Ikke mere om det.
Jeg har flere gange
overvejet at invitere Dune Messiah forbi radiostudiet. Der skulle dog et
personligt møde til, før vi fik det sat i stand. Som det fremgår af
ovenstående, sætter jeg pris på Magnus Westergaards angrebsvinkel på det, jeg
bedst kan betegne som den dystre og sortrandede ende af folk- og americanaskalaen.
Sange, der indrammer eksistensen og alle dens faldgruber. Ugengældt kærlighed
og tab, forspildte muligheder und so weiter.
Siden udgivelsen af ’The Iron Oak’, har gruppen været på Europa-tour som opvarmning for bl.a. King Dude, Drab Majesty og Of The Wand And The Moon. I øjeblikket er de ved at lægge sidste hånd på mixet af en ny udgivelse, som Magnus Vestergaard tager en smagsprøve med fra nu på torsdag.
Siden udgivelsen af ’The Iron Oak’, har gruppen været på Europa-tour som opvarmning for bl.a. King Dude, Drab Majesty og Of The Wand And The Moon. I øjeblikket er de ved at lægge sidste hånd på mixet af en ny udgivelse, som Magnus Vestergaard tager en smagsprøve med fra nu på torsdag.
Her ’The Iron Oak’:
Stil ind, nu på torsdag, d. 30.
august, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.
mandag den 27. august 2018
Summertime Blues #17 (2018)
Det er slut med at være
ferieafløser. På mandag er Radio Bluestime tilbage til sædvanlig tid på
Christianshavns Kanal.
I dag havde jeg intet tema. For
god ordens skyld, vil jeg lige nævne, at jeg, som den anden sang, i samtlige
Summertime Blues-udsendelser, har spillet et nummer fra Amnesty International
UKs liste over de 200 bedste protestsange.
Dagens playliste:
BBC6 hylder Trojan Records
Engelske Trojan Records blev etaleret
i 1968 som en filial af Island Records. Selskabets mission var at udbrede kendskabet
til jamaicansk musik til hele kloden. Og det behøver man ikke en højere
handelseksamen for at greje, at det faldt heldigt ud. I juli udsendte selskabet
et box-set for at fejre halvtredsåret og i disse dage hædrer BBC6 Trojan
Records med en række udsendelser.
Craig Charles spiller selskabet største
hits. Tom Robinson følger trop med et program bygget omkring lytternes ønsker.
Chris Hawkins dykker ned i BBCs store arkiv med koncert- og sessionoptagelser
med Trojan-artister. Neneh Cherry laver en reggae og dub special. Dertil kommer,
at der er lagt et par radiodokumentarer af ældre dato ud om jamaicansk musik: ’The
Upsetter: Lee 'Scratch' Perry In His Own Words’ og ’Island Rock’. Se mere herunder.
I går eftermiddags hyldede Don
Letts pladeselskabet. Lyt med her.
The Wailers
- Stir It Up
King Stitt
- Fire Corner
Tony Tribe
- Red, Red Wine
Symarip - Skinhead
Moonstomp
Clancy
Eccles - Fatty Fatty
Hopeton
Lewis & The Chosen Few - Boom Shacka Lacka
The G.G.
All Stars - Man From Carolina
Symarip - Skinhead
Girl
Harry J.
All Stars - Liquidator
The
Pioneers - Long Shot Kick De Bucket
The
Upsetters - Return Of Django
Bob &
Marcia - Young Gifted And Black
Dave &
Ansel Collins -Double Barrel
Desmond
Dekker & The Aces - Israelites
Toots &
The Maytals - 54-46 Was My Number
The
Pioneers - Let Your Yeah Be Yeah
Nicky
Thomas - Love Of the Common People
Nicky
Thomas - Love Of The Common People (ikke en fejl, nummeret blev spillet to
gange)
Dandy
Livingstone - Reggae In Your Jeggae
Dennis
Brown - Man Next Door
John Holt -
Ali Baba
Ken Boothe
- Everything I Own
Harry J.
All Stars - Soul Scorcher
Jimmy Cliff
- You Can Get It If You Really Want
fredag den 24. august 2018
Spillestedet Alice. Sensommer og efterår 2018. Playliste 23. august 2018
1. BNNT -
Sickness Begins When One Starts To Think (2017)
2. Vashti Bunyan - Jog Along Bess (1970)
3. Tarawangsawelas
& Rabih Beaini - Selalu (2017)
4. Konstrukt
- Moroccan Sundown (2018)
5. Colin
Stetson - In The Clinches (2017)
6. Eli
Keszler - Sudden Laughter, Laughter Without Reason (2016)
7. Davy
Kehoe - Happy Highway (2016)
8. RP Boo -
Speakers R-4 (Sounds)(2013)
9. Nils
Økland Band - Flukt (2017)
10. King
Ayisoba - 1000 Can Die (2017)
11. TootArd
- Sahra (2017)
12. Meridian
Brothers - ¿Dónde Estás María? (2017)
13. Frente
Cumbiero - Crema Mental (2018)
14. M.A.K.U.
Soundsystem - Agua (2016)
15. Fanfara
Tirana Meets Transglobal Underground - No Guns To The Wedding (2013)
16. Punch
Brothers - It's All Part Of The Plan (2018)
onsdag den 22. august 2018
“The more I hear the new album — at least fifty times since early July — the more I feel that it’s one of the finest records Dylan has ever made”
“It takes only one
listening to realize that Slow Train Coming (Columbia Records) is the best
album Bob Dylan has made since The Basement Tapes (recorded with the Band in
1967 but not released until 1975). The more I hear the new album — at least
fifty times since early July — the more I feel that it’s one of the finest
records Dylan has ever made. In time, it is possible that it might even be
considered his greatest.”
Jann S. Wenner, musikmagsinet Rolling
Stone, d. 20 september, 1979.
For et par dage siden rundede
’Slow Train Coming’ 39 år. Det er den første Dylan-plade, jeg kan huske, at jeg
viste en vis interesse for, da den udkom. Jeg kendte selvfølgelig sange som
’Mr. Tambourine Man’ og ’Blowing In The Wind’, og som jeg husker det, var jeg
tidligere på året blevet præsenteret for livealbummet, ’Bob Dylan At Budokan’,
af et par ældre kusiner.
’Slow Train Coming’ er den første
i Dylans gospel-triologi. I årene efter kom ’Saved’ og ’Shot Of Love'. Den
modtog generelt god kritik og solgte de første år mere end 'Blonde On Blonde'
og 'Blood On The Tracks', havde gjort i deres første leveår. Det står ikke helt
klart for mig, om jeg læste anmeldelser dengang. Pladen var hængt frem som
lokkemad i vinduerne i pladeforretningerne, og alt hvad der hang dér, var pr. definition
indenfor mit interessefelt. Jeg vil tro, at jeg hørte albummet første gang stående
oppe ved butiksskranken med høretelefoner på og måtte bede én af de ansatte om
at flytte pickuppen, når jeg ville frem til næste sang. Det var først senere, at
B&O - jeg mener, det var B&O - lavede en grammofon, som kunderne selv
kunne betjene.
Hvor kom jeg fra? Jo,
anmeldelser. Jeg kan ikke erindre at have læst kritikken af ’Slow Train Coming’.
Men af en eller anden årsag, husker jeg, virakken om Dylans kristne budskab og
den fremmedgørelse som viede og vrede fans følte, fordi de mente, han var
krøbet til korset. I og med, at albummet solgte til platin i USA, er Keith
Richards også citeret for at have kaldt Dylan en ”prophet of profit”. Det ragede mig en disse. Og det gør
dét, for den sags skyld, stadigvæk. Jeg er vild med ’Slow Train Coming’!
tirsdag den 21. august 2018
Sensommer/efterår på spillestedet Alice i Mod Strømmen
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal
begynde denne foromtale. Spillestedet Alice, der åbnede d. 1. februar, kom godt
ud af det første halvår, kunne godt stå alene. Men det er ligesom ikke nok.
Efter min mening, fik Alice nemlig lukket munden på den lille skare af
kritikere, der bjæffede op om, at sammenslutningen af Jazzhouse og Global ville
blive en katastrofe. Der var mange særinteresser på spil. Hovedsagelig fra det
gamle jazzklientel.
Hvis man ser på, hvilke
jazzartister Alice så har sat op, finder jeg, at netop omtalte publikum, ikke har
noget at komme efter. Der har været en fin balance mellem de stilarter, som de
to spillesteder i forvejen var bannerførere for. Går man lidt dybere, kan jeg
nævne to af de koncerter, Alice var med til at lave under Copenhagen
Jazzfestival; Mulatu Astatke og Pharoah Sanders. Dertil kan jeg tilføje Joe
McPhee, John Edwards og Klaus Kugel, der er på efterårsprogrammet.
Alt dét og meget mere, kommer vi
med garanti til at tale om, når Mod Strømmen på torsdag, 23. august, får besøg
af nogle af de gode folk fra Alice. Stil ind, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller
via Tunein eller den direkte livestream.
mandag den 20. august 2018
Summertime Blues #16 (2018)
Ferieafløsning. Mod Strømmen
dækker frem til slutningen af august Radio Bluestimes sendetid på
Christianshavns Kanal. Det sker hver mandag fra kl. 18.00 - 19.30.
Tema. Castle Face Records
Dagens playliste:
søndag den 19. august 2018
Josiah Konder. Playliste 16. august 2018
1. Elysia
Crampton - Valerie & Elysia (2018)
2. Josiah
Konder - The Bastard Within (2018)
3. Roberto
Musci - Lullabies… Mother Sings… Father Plays (1988)
4. Jorge
Ben - Fio Maravilha (live) (1972)
5.
Francoise Hardy - Viens (1971)
6.
Catherine Ribeiro - Jusqu’á Ce Que La Force De T’aimer Me Manque (1972)
7. Morteza
Hannaneh - ???? (2017)
8. Juan Moneo
‘El Torta’ - Luna Mora (Buleras) (1989)
9. Ghedalia
Tazartes - Quasimodo Tango (1979)
10. Jacques
Brel - Ces Gens-La (1966)
11. Josiah
Konder - Back On God (xxxx)
12. The
Triffids - Raining Pleasure (1984)
13. First
Flush - Lasseiz Faire (2018)
14. Travis
Scott & Quavo - Modern Slavery (2017)
fredag den 17. august 2018
“I’m A Big Mess…”
“I’m a man with a mission / A boy with a gun / I got a picture in my pocket of the lucky one / Who doesn’t know / I’m a big mess / I mean a really big mess”
Devos femte album, ’Oh, No! It's Devo’, fra 1982, er væsensforskelligt fra debuten fra 1978. Dels havde Roy Thomas Baker produceret, herhjemme er han mest kendt for at have arbejdet med Gasolin', men ellers står der også Queen og The Cars på cv’et. Dels havde gruppen skubbet det guitarbaserede i baggrund for at blive et fuldgyldigt synthorkester.
Det er nu ikke dét, som det skal handle om her. Tekststykket foroven stammer fra sangen ’Big Mess, der er inspireret af en række breve, der blev sendt til en radio-dj. Der er dog stadig uenighed om dj’en var fra Los Angels eller fra deres hjemstat Ohio. Det betyder ikke så meget. Afsenderen kaldte sig Cowboy Kim og blev vist senere diagnosticeret som skizofren. Men hvorom dette er, så prøv at sammenstille Cowboy Kims tågede skriblerier med Devo-teksten:
onsdag den 15. august 2018
‘May You Dine On Weeds Made Bitter By The Piss Of Drunkards’
I første omgang var det
selvfølgelig den forførende titel, der tiltrak mig. Hvad gemmer der sig mon under ‘May You Dine On
Weeds Made Bitter By The Piss Of Drunkards’? Det ved jeg stadigvæk ikke
med sikkerhed. Er det folkrock eller folknoise. Måske endda indiefolk? Musikken
er i den grad genrebøjende. Albummet med Alec K. Redfearn And The Eyesores, så
dagens lys i 1999 og er nu blevet genudgivet på Cuneiform Records fra Washington,
D.C.
Harmonikaspilleren Alec K.
Redfearn fra Rhode Island, har udgivet plader siden begyndelsen af halvfemserne.
Først med instrumentalorkestret Amoebic Ensemble og siden med Alec K. Redfearn
And The Eyesores. Han har især været opslugt af stilarter som americana,
appalachian, folkemusik, men har også vist interesse for østeuropæisk musik. Redfearns
spil ligner ikke noget andet, jeg har hørt. Det er harmonikaen, der får lov at
styre det meste. Men på en måde som de fleste nok vil forbinde med en forvrænget
guitar.
tirsdag den 14. august 2018
Josiah Konder i Mod Strømmen
Henover sommeren udkom Josiah
Konders debutalbum, ’Songs For The Stunned’. Set på bagkant kunne bandet med
fordel, have ventet en måned eller to med at sende den på gaden. Stemningen på
pladen minder mig mere om sensommer/efterår, end den veritable hedebølge, der
har præget de seneste måneder. Nattens skygger begynder efterhånden at få overtaget i takt
med Jordens hældning. Jeg får næsten lyst til at bruge det slidte udtryk
nordisk melankoli eller den nordiske tone, om man vil.
’Songs For The Stunned’ er mørkladen og dyster efterårsfolk. Men håbet beskæmmer jo ingen. Det behøver nødvendigvis ikke at være sådan. Og det ved sangskriver Julius Ernst godt. Med andre ord, af og til er det rart at hænge fast i fortiden og ting man ikke kan ændre på, men som man desuagtet kan tage ved lære af. Et scenario, der formodentlig er genkendeligt for de fleste.
’Songs For The Stunned’ er mørkladen og dyster efterårsfolk. Men håbet beskæmmer jo ingen. Det behøver nødvendigvis ikke at være sådan. Og det ved sangskriver Julius Ernst godt. Med andre ord, af og til er det rart at hænge fast i fortiden og ting man ikke kan ændre på, men som man desuagtet kan tage ved lære af. Et scenario, der formodentlig er genkendeligt for de fleste.
I september tager Josiah Konder
til England, Holland og Tyskland som support for Iceage. Måske for at følge i sporet
på den britiske arkitekt Josiah Conder eller den britiske redaktør og forfatter
med samme navn, som gruppen må have opkaldt sig efter?
Stil ind nu på torsdag, d. 16.
august, kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.
mandag den 13. august 2018
Summertime Blues #15 (2018)
Ferieafløsning. Mod Strømmen
dækker frem til slutningen af august Radio Bluestimes sendetid på
Christianshavns Kanal. Det
sker hver mandag fra kl. 18.00 - 19.30.
Der har været håndværkere i huset,
så jeg satte forholdsmæssigt lange jazznumre på. Mest af alt, fordi jeg ikke
havde lyst til at blive afbrudt af et slagbor eller anden habengut, mens jeg
var i gang med en speak. Jeg undlod således også at tale for meget og lod
musikken vise vejen.
Dagens playliste:
søndag den 12. august 2018
Ny EP fra Felines. Snart. Måske
Det må efterhånden være tre-fire
år siden, at jeg senest hørte nyt med københavnerbandet Felines. Det var
kassettebåndet, ’Want’, der udkom på Burger Records. Dengang var de stadig en
ren kvindetrio, bestående af Mei Long Bao på trommer, Ditte Melgaard på guitar
og Asta Louisa Bjerre på bas. Siden har de udvidet besætningen med Kristian
Bønløkke på keys.
For et par måneder siden,
lagde bandet en forløbersingle fra en kommende ep, ud på Soundcloud. Forleden kom der så billeder på. ’Going Out’, som den hedder, er en skarp, lidt længere sag, der indkredser alle Felines kvaliteter. Charmerende,
tilbagelænet lo-fi med historisk bevidsthed.
EP’en får titlen ‘Saying It Twice Makes It Real’.
Den er optaget og produceret af Patrick Kociszewski (Less Win, Visitor
Kane) og masteret af Emil Thomsen (ET Mastering). Der er vist endnu ikke sat en
releasedato på udgivelsen, som Crunchy Frog udsender på vinyl og Burger Records
på kassette.
lørdag den 11. august 2018
Tilbageblik: Fanø Free Folk Festival 2018
fredag den 10. august 2018
Sommerradio #6 (2018): Hedebølge Freak Out aka. Shoot From The Hip #4 (2018). Playliste 9. august 2018
1. Teenage
Fanclub - Start Again (1997)
2. Teenage
Fanclub - Some People Try (To Fuck With You) (1995)
3. James Kirk - Krach Auf Wiedersehen (2003)
4. The
Pastels - Night Time Made Us (2013)
5. BMX
Bandits - That Summer Feeling (1995)
6. Urusei
Yatsura - Siamese (1995)
7. New Age
Group - Forgotten Boy (2018)
8. Contributors
- It's A Natural Low (2017)
9. The
Woolen Men - Hold It Up (2013)
10. Iceage -
Thieves Like Us (2018)
11. Josiah
Konder - Running In Light (2018)
12. Of The
Valley - Italy (2018)
13. Dave Bixby - Morning Sun (1969)
14. Bombino - Aman (2013)
15. Kogekunst - Kan Ikke Vente Til i Morgen (2018)
16. Jens K - Tintin Og Zen (2018)
17. Gang Of
Four - I Found That Essence Rare (1979)
18. XTC - Respectable
Street (1980)
19. Javier
Escovedo - Tonight Is Gonna Be Better (2008)
20. England's
Glory - First Time I Saw You (1973/1994)
21. 0% -
Portland Town (2017)
22. Richard
& Linda Thompson - For Shame Of Doing Wrong (1975)
23. Diane
Hildebrand - Early Mornings Blues And Greens (1967)
torsdag den 9. august 2018
Fra Crazy Horse over kraut til Wire. Eller er det omvendt?
“What you have in your
hand is a record featuring Dan Melchior backed up by Spray Paint. Recorded
in Texas”
Har man behov for at vide så
meget mere? Kanhænde, hvis man ikke kender Dan Melchior. Siden slutningen af
halvfemserne, har han udgivet op mod tredive album. Han har arbejdet sammen med
Billy Childish og Holly Golightly. Mest iørefaldende har projekterne Dan
Melchior's Broke Revue og Das Menace formentlig været.
På foranledning af pladeselskabet
Monofonus, blev han i 2017, inviteret til Texas, for at indspille med de lokale
artrockere Spray Paint. De havde en uge
til at optage og det kom der en eminent plade ud af. Det ærgrer mig lidt, at
jeg først har opdaget Contributors, som de kalder sig, i år, eftersom albummet
klart kandiderer som et af årets bedste. Desværre udkom det i november 2017. Pladen
er for øvrigt produceret af allestedsnærværende Mikey Young (Eddy Current
Suppression Ring, Total Control med meget mere)
Jeg synes, for det meste, at det
er vanskeligt at sætte ord på begejstring. Men lad mig prøve alligevel. Contributors
guitarrock har sat mig i en tilstand af vægtløs opmærksomhed. Af både noget
stillestående og uvirkeligt, men jeg er i den grad også til stede i det repetitive
flow. Og mere kan man vel ikke ønske sig på en glohed sommerdag?
PS: Jeg har fundet et nummer frem
med Contributors til årets sidste sommerradio på Mod Strømmen. Lyt med i aften,
kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.
mandag den 6. august 2018
Summertime Blues #14 (2018)
Ferieafløsning. Mod Strømmen dækker frem til slutningen af august Radio Bluestimes sendetid på Christianshavns Kanal. Det sker hver mandag fra kl. 18.00 - 19.30.
I Summertime Blues #4, hvilket må være ti uger siden, havde jeg fundet en masse 7”’ere, der er deponeret på radioen, frem. I dag fulgte jeg lidt op på emnet, idet jeg tog en stak singler med hjemmefra. Vel at mærke 45’ere, der af en eller anden grund står fremme, og ikke er blevet henvist til den kasse med godt og vel 200 singler, som jeg har stående oppe på loftet.
Dagens playliste:
lørdag den 4. august 2018
fredag den 3. august 2018
Sommerradio #5 (2018). AvernaX med Jacob Stadil og Myre Knudsen. Playliste 2. august 2018
1. Kid
Creole & The Coconuts - Annie, I'm Not Your Daddy (1982)
2. Masasolo
- Really Thought She Loved Me (2016)
3. Luster -
Sexbeat (2017)
4. Bjarke
Ramsing - Det Hele Rør Ved Ingenting (2017)
5. ET
Tumason - Marshmellow King (2011)
6. Baby In
Vain - Martha's View (2016)
7. Demon
Head - Gallows Omen (2017)
8. Allan
Olsen - Rimmerby Strand (1994)
9. Benny Holst - Sangen Om Merværdi (1971)
10. Tuhaf -
????? (live i studiet) (2018)
11. Dinner
- Turn Me On (2016)
12. Kjartan
Bue - Man Riding Backwards (2012)
13. D/troit
- Soul Sound System (2017)
14. De
Underjordiske - Ellevild I Skumringen (2018)
15. The
Pastels - Summer Rain (2013)
torsdag den 2. august 2018
”Where There's Smoke...”
Efter en hed juli måned, er det
på tide at få skubbet bloggen i gang igen. Den seneste måned, har det mest af alt
handlet om sommerradio i den ene eller anden afskygning i de tretten indlæg,
det trods alt er blevet til.
Der er vist ingen tvivl om, at
den plade, der kommer til at få mest omtale fra aarhusianske Mastermind Records
dette efterår, bliver samarbejdet mellem Fritz Fatal, Peter Peter, Morten
Chrone og Peter Kyed og albummet ’After/Det Blødende Hjerte’, der står til
udgivelse i slutningen af august, hvis alt går vel.
For mit eget vedkommende, glæder
jeg mig nu ligeså meget til Birds In Flights debutskive, ’Get Real Big’, på
selvsamme label. En af mine største musikalske åbenbaringer, indenfor de
seneste år, var gruppens demo-materiale. I maj lagde Birds In Flight en
smagsprøve ud på, hvordan det mere gennemarbejdede stof kommer til at lyde. Her
” Where There's Smoke...”, der nok er det enkeltstående nummer, jeg har hørt
mest denne sommer. Hvis det står til troende, udkommer ’Get Real Big’ også i
slutningen af august.
onsdag den 1. august 2018
Sommerradio #5 (2018): AvernaX med Jacob Stadil og Myre Knudsen
Sover jeg eller er jeg vågen?
Arrangørerne af den lille festival AvernaX, der foregår i dagene 9. - 12.
august, må knibe sig i armene. Det er nemlig en utrolig historie om en drøm,
der går i opfyldelse. Munke Strand på Avernakø i det sydfynske øhav lægger
lokation til all-inclusive festivalen, der kunne melde udsolgt efter blot to
døgn. Musikken betyder åbenbart ikke så meget for publikum, da der vist kun var
offentliggjort to navne, da de 600 billetter blev sat til salg. Og så alligevel.
Deltagerne stoler formentlig på bookingudvalgets musikalske præferencer. Hvilket
de roligt kan gøre, der er nemlig noget for enhver smag, så at sige. Det kommer
udsendelsen i morgen i høj grad til at handle om.
For at komme i den rette stemning,
kommer her en video fra AvernaX 2017, produceret af Fyens.dk
Stil ind i morgen, torsdag d. 2.
august, kl. 18.00 på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.