
Få dage efter ankomsten løb Martyn på dubmaster Lee ’Scratch’ Perry i hans studie, The Black Ark. Hvis der fortsat var nogen, der troede på, at Martyn ville bruge tiden på at feriere og dase, så var det slut nu. Han begyndte at hænge ud med Max Romeo og Burning Spear, han spillede med Gud og hvermand. Flere år efter dukkede der stadig musikalske brudstykker op, som Martyn ikke anede eller mere sandsynligt ikke kunne huske han medvirkede på : "I would hear records later and then all of a sudden a fuzz solo with a touch of phased echo would come and I would think, fuck me, that's me! It was very cool - I didn't mind it at all."
Da Martyn i sommeren 1977, begyndte indspilningen af album-met ’One World’, var det ikke alene med fornyet energi, men også med en anden approach til musikken. De eksperimenterende tendenser, som han var kendt for, forsøgte han at kombinere med en mere konventionel sangstruktur. Opholdet på Jamaica, hører man ikke mindst i hans leg med dubmusikken i ’Big Muff’, der blev produceret af Lee ’Scratch’ Perry, som tilfældigvis var i London for at optage ’Punky Reggae Party’ med Bob Marley. ’Big Muff’ blev en standard i John Martyn’s live-sæt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar