Blogger Widget

fredag den 30. november 2007

Fennesz på Lab







I aften er der mulighed for at få udfordret ørerne i Lab på Vesterbrogade, hvor Komponent byder op til indadvendt hjernedans. Aftenens hovednavn er østrigske Fennesz, der ved hjælp af guitar og labtop kreerer en skøn blanding af organisk støj og abstrakt pop. Derudover kan du bl.a. høre Fennesz' tidligere samarbejdspartner Peter Rehberg (Pita), der i dommedagsprojektet KTL arbejder sammen med Stephen O'Mailey fra Sunn O)).

Dørene åbner kl. 20 og arrangementet koster 150,-. Der er ikke forsalg.

onsdag den 28. november 2007

Verfremdungsklezmer og fællessang.

Ordene herover indgår i pressematerialet, som Jazz Club Loco har sendt ud om programmet i Stengade 30, nu på fredag, kl. 22. Tjek selv orkestrene Siblings og Daniel Kahn & The Painted Bird. It’s just a click away.

tirsdag den 27. november 2007

"Taking Drugs To Make Music To Take Drugs To"

En af de største fraser indenfor rockmusik er den vanskelige toer. Den hænger fx. ikke sammen med de band, der først finder dets kendetegn på det andet album. Eksemplerne er mange, ingen nævnt, ingen glemt. Og dog, hvorfor spilde gode kræfter på dette blogindlæg, hvis der ikke var en plade, der fortjente det lidt mere end andre?

Albummet vi skal have fat på er engelske Spacemen 3´s 'The Perfect Prescription', der er blevet genudgivet i forskellige udgaver, siden det kom første gang i 1987. Spacemen 3 blev dannet i 1982 af Pete 'Sonic Boom' Kember og Jason 'J. Spaceman' Pierce, begge født 19. november 1965. I 1986 kom den punk- og garagerockklingende debut 'Sound Of Confusion'. Pladetitlen siger måske det hele. I al fald, hvis vi modstiller den med toers titel, der indikerer, at recepten var underskrevet og nu kun ventede på, at blive indløst på nærmeste apotek. Med andre ord, var stilen og stofferne på plads. De farmaceutiske pejlemærker viderebragte Jason Pierce for resten til hans senere band Spiritualised.

Spaceman 3’s nyfundne stil befinder sig et sted mellem tranceagtige guitarflader og dissolveret neo-psychedelia. Tænk nu ikke 60’er acid-rock, for det er det bestemt ikke. Musikken folder sig forbilledligt ud under et tekstunivers, der skildrer et trip fra den jublende stofindtagelsen, over op- og nedtur, til den beske afslutning. I det første nummer 'Take Me To The Other Side', fornemmer man fryden ved den forandring, som stoffet har fremkaldt. Pladens finale 'Call The Doctor', er derimod et sløret og glædesløst punktum, muligvis ligefrem et kollaps? Derimellem finder man sange, som 'Ecstasy Symphony', 'Feel So Good', 'Things'll Never Be The Same' etc., der vist ikke behøver nærmere dissekering. Titlerne taler for sig selv. Det gør denne anbefaling forhåbentlig også.

mandag den 26. november 2007

Bunny of the year?

Den 43-årige franske skønhed, skuespillerinde og mor til to, Juliette Binoche, har ladet sig fotografere til novemberudgaven af Playboy France. Se bare her.

Vi håber ikke, at der er nogen læsere, der føler sig stødt på manchetterne.

søndag den 25. november 2007

Brugsanvisning

Undertegnede fik i går stukket guiden herover i hånden, da han var på vej ind for at se 'I’m Not There'. For novicer, er den en god og nødvendig nøgle, til forståelsen af Dylans mange kontrafejer i filmen. Glæd jer.

lørdag den 24. november 2007

Nu går den på Dagmar

"God, I’m glad I’m not me"

- citat Bob Dylan, efter at have læst en avisartikel om sig selv i 1965.

Denne bloggerkugle ser frem til biografmørket, efter den overvældende modtagelse af Todd Haynes film om Bob Dylan 'I’m Not There'.

fredag den 23. november 2007

Henrik Olesen i Mod Strømmen

En hurtig research på opslaget 'Vejle/kultur' viser, at forfatterne Ulrik Gräs og Karl Bjarnhof er vokset op i Vejle. Det samme er digteren Harald Kidde, præsten/historikeren Anders Sørensen Vedel og musikeren/komponisten Jacob Gade. Man skal til gengæld langt ned på listen for at finde Henning Enoksens, Allan Simonsens eller Olesen-Olesens tilknytning til byen.

Det kan være, at radioprogrammet Mod Strømmen (98.8 FM / 98.9 Hybrid), kan være med til, at lave lidt om på det, når Henrik Olesen fra Olesen-Olesen, kommer forbi vort studie torsdag 29.november, kl. 18-20. Umiddelbart er der vel ikke brug for mere præsentation. Alligevel remser vi en række band op, som Henrik Olesen har haft andel i:
1981 - 83: Guitarist, sanger & sangskriver i nyrockgruppen Sort-Hvide Landskaber
1983 - 84: Medlem af eksperimentalduoen Skizo Kids sammen med Peter H. Olesen
1983 - 87: Medlem af grupperne Morgensol, Abel & Bauer, Blok Nord og Den Berusede Båd
1984 - 96: Guitarist, korsanger og komponist i rockgruppen Greene
1994 - 2000: Guitarist og korsanger i popgruppen Lovebites
1996 - 2007: Medlem af duoen Olesen-Olesen sammen med Peter H. Olesen
Som det nok, er de fleste lyttere bekendt, har Olesen-Olesen valgt at ophøre samarbejdet. Spørgsmålet er nu "Hvad så, Henrik?" Noget af svaret finder man på Henrik Olesens ene del af Olesen-Olesen dobbetlalbummet 'Kain og Abel', der udkom 1. oktober i år. Måske kan vi blandt favoritnumre, inspirationer og egne kompositioner, som udsendelsen bliver fyldt med, komme et svar nærmere? Lyt med torsdag, kl. 18-20.
Brormand Peters aspirationer kan man følge på hans nye blog.

tirsdag den 20. november 2007

Dans er bevægelse til musik

"På vej hjem kom jeg forbi et sted med levende musik. Jeg stoppede op og lyttede, det var jazz og alligevel ikke jazz, rock og alligevel ikke rock. Der var fri entré. Pludselig opdagede jeg, at jeg var gået derind.
Der var næsten tomt, måske fordi det endnu var tidligt på aftenen. Der var noget ved den musik, som løsnede mig op; det blev pludselig så let at trække vejret. På et tidspunkt kom et lille selskab ind ad døren, af begge køn, og der gik ikke længe før de begyndte at danse. Den ene af pigerne og jeg havde øjenkontakt, hun dansede tæt ved mit bord, vendte nu og da ryggen til; jeg havde lyst til at tage hende på røven, men i stedet kiggede jeg så længe på den at jeg kunne den udenad. Så arkiverede jeg den til senere. Hun satte sig tilbage, jeg drak en øl mere, ville ønske jeg turde byde hende op. Jeg ved ikke hvad der gik af mig, jeg følte mig modig, rejste mig og gik over til hende. Måske var det musikken. Hun sagde sgu ja! Jeg har før vandret fra den ene ende af et lokale til den anden for at byde en pige op - og så få nej. Og så vandret den lange vej tilbage, mens alle så på. Men hun sagde sgu ja! Og jeg syntes såmænd vi dansede helt udmærket, det gælder jo lidt om at glemme sig selv, lytte til musikken. Jeg plejer gerne at se på pigen og “svare” på det hun gør; når jeg først kommer i gang, er jeg slet ikke så dårlig. I hvert fald ikke når jeg danser med den rigtige, til den rigtige musik. Vi dansede to numre, og vi snakkede lidt om musikken, som vi begge var vilde med.
- Jeg elsker blues, sagde hun.
- Det gør jeg osse, sagde jeg.
Hun sagde tak for dansen og satte sig tilbage, Så vidste jeg så meget, det var det de kaldte blues; det var ikke det vi hørte mest af, hvor jeg kom fra. Fra da af vidste jeg, det var min musik."

- passage neglet fra bogen 'Ingen grund til overdramatisering' af Erling Jepsen.

Undertegnede har vistnok moret sig, når Jepsen tidligere har været godnatlæsning. Fortælleren i 'Ingen grund til overdramatisering' minder iøvrigt en del om Arturo Bandini. Ingen penge, en drøm om at skrive og et sælsomt forhold til kvinder.

mandag den 19. november 2007

Storhed i det små

"Jeg er blevet ret vild med fugle på mine gamle dage. Jeg starter fodringssæsonen allerede i november. Jeg giver dem solsikkefrø, hampefrø og en vildtfulgeblanding. De spiser for 15-20 kroner om dagen. Indimellem kan der godt slå en musvåge ned midt i haven. Så napper den en due eller solsort. Det er lidt makabert. Den sidder og piller byttet fra hinanden fra en ende af, mens det stadig er i levende live."

- citat C.V. Jørgensen.

Fra Niels Martinov’s bog "C.V. Jørgensen. En biografi om den danske rockpoet". Uden nærmere kildeangivelse. I det hele taget halter den bog, hvad angår gode fodnoter.

søndag den 18. november 2007

Riffelsyndikatet i Mod Strømmen

Bloggen her har i den lange tid, hvor radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.9 Hybrid) ikke har sendt, forsøgt at holde gryden i kog. Om det er lykkedes er uklart. Nu er vi imidlertid i luften igen. Og torsdag 22. november, kl. 18-20, kan vi præsentere Riffelsyndikatet, der skulle have været forbi i begyndelsen af oktober. Læs her, hvad vi skrev om bandet på det tidspunkt.

Lyt med torsdag d. 22. november, kl.18-20.

lørdag den 17. november 2007

Gimme Indie Rock II

Endnu et bud på de bedste indie-plader nogensinde, finder man hos Motel De Moka. Her er de opført kronologisk. Begyndende med Thelonious Monk’s 'Misterioso' fra 1958, derfra går det med rasende fart frem mod i dag. Undertegnede skal være den første til, at imødekomme enhver anke, der skulle indløbe foranlediget af at kalde Monk indie. På den anden side, er det selvfølgelig også et spørgsmål om, at definere begrebet.

The Voice

Uden omsvøb indrømmer denne bloggerkugle, at han vil forsøge, at påvirke og forsøde læsernes valg af musik i denne weekend. I dag ville Gene Clark være fyldt 63 år. Nu faldt det desværre således ud, at Clark forlod denne verden på Bob Dylan’s 50 års fødselsdag, 24. maj 1991. Hvis du ikke har noget af Gene Clark’s solomateriale i din samling, er der store muligheder for at høre det på nettet.

Meget af det finder man på MySpace: Gene Clark, Dillard & Clark, Gene & Cover (coverversioner), Allison’s Seeburg Elektra (flere coverversioner + rarities) og ikke at forglemme denne mindeside, hvor bl.a. Clarks yngste søn Kai, fortæller om sin far.

fredag den 16. november 2007

Gimme Indie Rock

Apropos causeriet herunder, tjek så lige musikbladet Blender’s guide til de 100 bedste indie-rock plader.

Smøger og møder

Der er emner, navne, genstande etc., der beskæftiger denne blog mere end andet. Det forekommer, at disses, lad os kalde dem kæpheste, afveje krydser hinanden. Det skete bl.a. i denne uge, hvor Bob Dylan’s Theme Time Radio Hour, havde temaet ‘Smoking’, og Dylan ved den lejlighed spillede The Replacements ‘More Cigarettes’ fra albummet ‘Sorry Ma, Forgot To Take Out The Trash’.

Her en anekdote om første gang Dylan og The Replacements mødtes.

"Don't look back, Paul Westerberg thought to himself the first time he crossed paths with Bob Dylan. It was early 1990, and the Replacements were wrapping up a long, boozy session at Hollywood's Ocean Way studios. Having learned that Dylan was ensconced in another part of the building, they were cutting a shambolic version of "Like a Rolling Stone" called "Like a Rolling Pin."As a hoarse Westerberg, his back to the control room window, brought the whole mess to a crashing halt, he still hadn't noticed the visitor who'd dropped in to check out the strangely familiar racket: Dylan himself, in proto-Unabomber hood and sunglasses, head cocked quizzically. But the other Mats had, and their jaws dropped. Westerberg finally turned around. For a moment they stood face-to-face, the two storied Minnesota songwriters, each hailed in his heyday as rock's preeminent poet, separated by only a pane of glass."

Hvis ovenstående er dig en smule for højstemt, så lad være med at læse resten af artiklen.

torsdag den 15. november 2007

Mod Strømmen i æteren igen

Ganske kort, Mod Strømmen er tilbage i æteren. Vi lagde fra land med Simon Gylden.

Her er hvad, der blev spillet:

1. Simon Gylden - Pro-Am Superstar (The Money Making Boogie) (2007)
2. Uncle Dave Macon - Way Down Old Plank Road (1924)
3. Woody Guthrie - Oregon Trail (1941)
4. Beck - Together We Found Misery (demo) (1988)
5. The Strangeloves - I Want Candy (1965)
6. The Carter Family - Chewing Gum (1927)
7. Melanie - Brand New Key (1972)
8. All Girl Summer Fun Band - Video Game Heart (2003)
9. Takako Minekawa - Fantastic Cat (1996)
10. Simon Gylden - Girlfriend's Last Bikini (You Eat The Clay On Your Feet) (2007)
11. Malcolm McLaren - Buffalo Gals (1983)
12. The Flying Lizards - Money (That's What I Want) (1979)
13. Tony Basil - Micky (1982)
14. Clyde Mcphatter - Lover Please (1962)
15. Rudy Vallee - Stein Song (1930)
16. Daniel Johnston - Casper The Friendly Ghost (1983)
17. Simon Gylden - Passed Around (Anna Ravn) (2007)

Næste uge kommer Riffelsyndikatet.

onsdag den 14. november 2007

Amerika på dansk

Der skal lige slås et slag for festivalen 'Nye Rødder', som finder sted i Huset i Magstræde fra torsdag d. 15. november til lørdag d. 17. november. Hvad rør der sig på den danske scene, når omdrejningspunktet er americana, alt.contry, blues, folk og bluegrass? Det kan vi måske få svar på.

Programmet er interessant:
Torsdag: Marie Fisker m. Rune Kjeldsen, Cody og Mark Olson.
Fredag: Munck/Johnson, Marie Laurette Friis/Palelia Kurstin, Rumspringa, Benny Holst Trio, Southern Gothic Tales og Young Comets.
Lørdag: Il Tempo Gigante, Maria Viskonti m. Rune Kjeldsen & J. Rathie, Jackson m. Nis Bysted, CS Nielsen, Mads Mouritz & Vi Der Valgte Natten, One Eyed Mule og Ned Ferm feat. Nikolaj Nørlund & Venner.
Undertegnede hælder mest til fredag.

We Are All Products

Forbavset over, at se Bobby Gillespie og konen i en reklame for et japansk tøjmærke? Næ, egentlig ikke. Er det ikke bare et produkt af den samfundsindretning, vi har valgt? I England viser de en smule forargelse.

tirsdag den 13. november 2007

Dreams To Remember

Valgdag og bragesnak. I dag er vi naive.

I Dreamed I Saw Joe Hill Last Night

I dreamed I saw Joe Hill last night,
Alive as you or me
Says I, "But Joe, you're ten years dead,"
"I never died," says he
"I never died," says he

"In Salt Lake, Joe," says I to him,
Him standing by my bed,
"They framed you on a murder charge,"
Says Joe, "But I ain't dead,"
Says Joe, "But I ain't dead."

"The copper bosses killed you, Joe,
They shot you, Joe," says I.
"Takes more than guns to kill a man,"
Says Joe, "I didn't die,"
Says Joe, "I didn't die."

And standing there as big as life
And smiling with his eyes
Joe says, "What they forgot to kill
Went on to organize,
Went on to organize."

"Joe Hill ain't dead," he says to me,
"Joe Hill ain't never died.
Where working men are out on strike,
Joe Hill is at their side,
Joe Hill is at their side."

"From San Diego up to Maine,
In every mine and mill,
Where workers strike and organize,"
Says he, "You'll find Joe Hill,"
Says he, "You'll find Joe Hill."

I dreamed I saw Joe Hill last night,
Alive as you or me
Says I, "But Joe, you're ten years dead,"
"I never died," says he
"I never died," says he

© Alfred Hayes (1925). Sat til musik af Earl Robinson (1936)

mandag den 12. november 2007

Rock'n'Roll Revolution II

Som opfølger på indlægget Rock’n’Roll Revolution er her John Lennon & Yoko Ono’s sang til John Sinclair hin decemberaften 1971. Tak til James Mason.


Nu hvor vi bevæger os indenfor genren oprørske rockstjerner, skal musikjournalisten Peter Doggett´s nye bog 'There’s A Riot Going On. Revolutionaries, Rock Stars And The Rise And Fall Of ‘60s Counter-Culture', have et par ord med på vejen. Ganske kort må Peter Doggett´s hovedpointe være, at den skrøbelige forbindelsen mellem rockmusik og politisk radikalisme er historien om utopien, der blev svigtet af kommercielle interesser. Hvornår og hvorfor det skete, er straks vanskeligere at pinde ud, men Doggett har nok fat i den lange ende, når han nævner, at Richard Nixon´s genvalg i 1972, blev et vendepunktet for mange af de revolutionære rockmusikere. De ledende skikkelser vendte enten blikket indad eller også søgte de andre stimuli. Sagt på en anden måde, så lagde Bob Dylan i disse år grunden til mesterværket ’Blood On The Tracks’, mens John Lennon gav sig i kast med ’The Lost Weekend’. Her en anmeldelse fra The Independent.

Masters Of War

Hvis du har otte minutter til gode, så tag at brug dem på Philadelphia hip-hop/R&B ensemblet The Roots ferme liveversion af Bob Dylans 'Masters Of War'.

søndag den 11. november 2007

Simon Gylden i Mod Strømmen

Redaktionen på Mod Strømmen modtog i går en mail, hvor hovedbudskabet var, at i løbet af i dag (søndag 11. november) vil de sidste komponenter blive installeret, således at vi igen kan sende.

Det betyder, at vi torsdag d. 15. november, kl. 18-20 (98.8 FM / 98.9 Hybrid), kan præsentere enmandshæren Simon Gylden og hans blanding af country, folk og pop. Kaster man et blik på Simon Gyldens MySpace-profil, nævner han blandt inspirationerne Woody Guthrie, Maybelle Carter, Jimmie Rodgers, Willie McTell, Mississippi John Hurt, Cliff 'Ukulele Ike' Edwards, Rudy Vallée og Cole Porter. Umiddelbart er det jo navne vi har stor respekt for på redaktionen.

I august i år, udgav Gylden sit fjerde album 'First Man On Venus'. Det har skilt vandene en smule i det danske anmelderkorps. Gaffa mente, at "Gylden er som altid svær at sætte i bås: Det ene øjeblik går han Rolling Stones i bedene, det næste Junior Senior. Grovkornet humor går hånd i hånd med uudgrundelig sanglyrik, mens bagmanden iscenesætter sig selv på alle mulige og umulige måder." Mens diskant.dk fandt, at det aldrig blev "sentimentalt eller sødmefuldt med Simon Gylden, altid ulmer et anstrøg af sarkasme – også når det handler om døden, forliste kærlighedsforhold eller – som i nummeret ”Tracy Lords” om pornostjernen af samme navn – om et ensomt, uforløst liv. Det giver fornemmelsen af, at livet er smukt men grumt, ramme alvor men kun for sjov."

Lyt med og døm selv, torsdag d. 15. november kl. 18.

lørdag den 10. november 2007

Drunkard's Blues

Hos CAPAC kan man i dag læse, at countrystjernen Hank 'Play Me Some Beer Drinkin' Music' Thompson er død af lungekræft i en alder af 82 år. Der er ligeledes en mindre biografi, at finde samme sted. Desårsag går vi direkte til en af Thompson’s store sange:



Drunkard's Blues

"Walking slow to the graveyard
I've lost everything I could lose
Now I've even lost my baby
I guess I've got the drunkard's blues

It was down at Big Joe's barroom
on the corner beyond the square
Everybody drinkin' good liquor
the regular crowd was there

So I strolled out on the sidewalk
began to look around
Looking everywhere for my baby
but that sweet woman can't be found

It was down at St. James Infirmary
I found my baby there
Stretched out on a long white table
so cold so pale so fair

So I strolled back down to the barroom
to get another drink of gin
The next thing you know
I'm reeling rocking and drunk again

Sixteen coal black horses
all hitched up in a line
In that pretty buggy she's ridin'
goodbye ol' gal of mine

Walking slow to the graveyard
I've lost everything I could lose
Now I've even lost my baby
I guess I've got the drunker's blues"

© Hank Thompson

Fy fan, nej!


En fan, aficionado eller supporter er et menneske, der har en intens og i nogle tilfælde overvældende kærlighed til en sportsklub, en person, en gruppe af personer, et firma, et produkt, et kunstværk, en idé eller en trend. Fans vil ofte søge sammen om det objekt de værdsætter. De kan finde på at lave en fanklub, holde fankonferencer, kreere fanblade og skrive fanbreve. Af og til kan det tage fuldstændig overhånd og ende i det ekstreme og anormale. Sådan er vi ikke på denne blog.

fredag den 9. november 2007

Jukebox

En af sidste års mest solide plader var ’The Greatest’ med Cat Power. På næsten toårsdagen for det lille mesterværks release, sender Cat Power et nyt album på gaden 22. januar 2008. Albummet, der får titlen 'Jukebox', er den naturlige forlængelse af hendes fine 'The Covers Record' fra 2000. Som dengang, har Cat Power valgt at genindspille eget materiale og lave coverversioner af en lang række prominente kunstnere. Dertil kommer, en ny sang 'Song For Bobby', der er dedikeret til Bob Dylan.

Indholdet følger herunder. Navnene og grupperne i parentes indikerer de artister, som har lavet de kendteste versioner af numrene, og er altså ikke nødvendigvis lig med sangskriveren.

1. New York, New York (Frank Sinatra)
2. Ramblin’ (Wo)man (Hank Williams)
3. Metal Heart (Cat Power)
4. Silver Stallion (The Highwaymen)
5. Aretha, Sing One For Me (George Jackson)
6. Lost Someone (James Brown)
7. Lord, Help The Poor And Needy (Jessie Mae Hemphill)
8. I Believe In You (Bob Dylan)
9. Song To Bobby (Cat Power)
10. Don’t Explain (Billie Holiday)
11. Woman Left Lonely (Janis Joplin)
12. Blue (Joni Mitchell)

'Jukebox' vil også være at få i en deluxe-udgave med disse fem ekstranumre.

1. I Feel (Hot Boys)
2. Naked, If I Want To (Moby Grape)
3. Breathless (Nick Cave)
4. Angelitos Negros (Roberta Flack)
5. She’s Got You (Patsy Cline)

I forhold til tidligere offentliggjorte sange, som Cat Power har indspillet til 'Jukebox', er Creedence Clearwater Revival’s 'Fortunate Son' og James Carr’s 'Dark End Of The Street' droppet ved den seneste redigering. Kanske de dukker op på en ep?

Old Clash Fan Fight Song

Her et par dage før det er valgdag, giver signaturen herunder ordet til Johnny Clash alias Billy Bragg og hans seneste single 'Old Clash Fan Fight Song'. Det er et nummer, der med et smittende punkriff, behandler politiske forhåbninger, muligheden for at forblive tro mod sine idealer og uafhængige radiostationer. I klippet her får vi baggrunden for sangen, og her kan man høre det i studieversionen. Go go, go Johnny go go go!

torsdag den 8. november 2007

I danske biografer


Dagens stikord er endnu en gang Dylan. Den, her på siden meget omtalte film, 'I’m Not There', får dansk premiere 23. november. Måske i et biografteater nær dig?

Soundtracket kan iøvrigt anbefales.

onsdag den 7. november 2007

Hjemstavn

"Lidt historielæsning kunne lære os, at det er udvikling og sammenblanding, der gør, at en kultur bliver sund og kan forholde sig til omverdenen"

- citat Jens Unmack, Information, 25. oktober 2007, sagt i forbindelse med den snarlige udgivelse af pladeprojektet 'Hjemstavn'.

Som historiker, som denne bloggerkugle, har papir på at være, kan han kun råbe HØRT! 'Hjemstavn' udkommer 12. november, men det er allerede muligt at smuglytte til hele molevitten her. Titlen siger muligvis det hele. Hvis ikke, så indeholder 'Hjemstavn' tretten numre, der på den ene eller anden måde har forbindelse til ‘det derhjemme’. Hvad enten, det så er Ålborg, Vejle, Hørsholm, Amager eller Kbh. V.

Det slår dog undertegnede, at de to projektmagere, Jeppe Krogsgaard Christensen og Morten Sternberg, i de interview, der er dukket op, hele tiden lægger vægt på, at fortælle at det ikke er et 'nationalt' projekt. Er det overhovedet nødvendigt? Bloggeren her vedkender, at glosen hjemstavn både er altmodisch, som henkogt, og i visse kredse decideret lummer. Men hvorfor så ikke prøve, at erobrere ordet eller hjemstavnen tilbage fra dem, der har bemægtiget sig det/den? Det er måske også det, der bliver forsøgt?

Her er de tretten bud på hjemstavnssange:

1: Jens Unmack: Sønder Boulevard
2: Sterling: Liv På Mors?
3: Olesen-Olesen: Den Slags Fik Man Tæsk For Dengang I Min By
4: Thomas Thomsen: KBH
5: Larsen & Furious Jane: Havet Og Henne
6: Mikael K: B 52
7: Dub Tractor: Hørsholm Midtpunkt
8: Breumm: Vejle Af
9: Entakt: Lysene I Roskilde Havn
10: Lise Westzynthius: Sensation
11: Juncker: Pænt Farvel
12: Per Vers: City Of Dreams (Hjemstavn-remix)
13: Mike Sheridan (feat. Frida Brygmann): Stilhed

tirsdag den 6. november 2007

'Cathy’s Clown'

"I just love that song. I heard it by the Everly Brothers as a kid. Then after the Ramones signed to Sire, I heard it on a Ricky Nelson compilation. I couldn’t believe it when he died. He was a great rock star. Then I heard Reba McEntire´s version and it sounded really good being sung by a woman. I just wanted to record it and so did Barbara, my wife”.

- sagt af salige Dee Dee Ramone i interview med liveDaily i forbindelse med udgivelsen af albummet ’Greatest and Latest” i år 2000.

Her er 'Cathy’s Clown' med Reba McEntire. Gab, hvor uinteressant, Dee Dee. John Lennon havde bedre tag om den sang. For slet ikke at nævne The Everly Brothers.

Reba McEntire kan ses i den amerikanske familiekomedieserie 'Reba', som bliver sendt på TV2. Det er kedeligt nok ikke lykkedes undertegnede, at finde ud af lige præcis hvornår den er på, da han ikke har et login til TV2.

Konfus i Mod Strømmen

Som nogen nok har bemærket, har radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), haft store problemer med at komme i luften. Om det har ændret sig til torsdag d. 8. november er i skrivende stund usikkert.

Under alle omstændigheder kommer den punktvise elektrorockende og håndspillende duo Konfus forbi vort studie på Christianshavn. Som det hør og bør sig med gæster på besøg, bliver det Konfus der kommer til at bestemme, hvilken musik lytterne vil få at høre. Hvis vi nævner Velvet Underground er vi nok ikke på gale veje.

Konfus består af brødreparret Andreas og Rasmus Kragh. Internetmagasinet Undertoner tog godt i mod duoens debutalbum 'Konfus', da det kom på Olesen-Olesens pladeselskab Melodika i juni i år. Det hed bl.a. "Når man dykker ned i sangene og lytter, er der masser at hente. Sangene er detaljerige og velarrangerede, og de bliver lige en tand bedre efter hvert lyt. Konfus har sat en flok virkelig fængslende melodier i verden med denne fornemme debutplade".

Lyt med torsdag d. 8. november, kl. 18-20. Hvis vi ikke kommer igennem, optager vi udsendelsen og sender den ved først givne lejlighed.

mandag den 5. november 2007

Håndværk

It was very professional. I don’t think I hit anyone.”

- sagt af Iggy Pop efter at han havde brækket sig udover de første rækker ved The Stooges koncert i The Electric Circus, New York, 1971.

Kommunikation, sikkerhed og ansvarsforflygtigelse

Ovenstående ord er velsagtens det, der på moderne dansk hedder buzzwords. Radiostationen Christianshavns Kanal har i den forgangene uge været ude for, at kommunikationen svigtede, mens sikkerheden slog til. Og at vi dermed kan fralægge os ethvert ansvar.

Sagt med andre ord, så står stationens sendemast på toppen af Rigshospitalet, og da en tekniker fra vort sendesamvirke forsøgte at komme derop i sidste uge, for at installere noget udstyr, så vi igen kan komme i luften, fik han at vide, at det ikke var muligt af sikkerhedsmæssige årsager, da kronprinseparret skulle indvie den nye helikopterplatform, fredag 2. november. Denne information fik vi desværre ikke tidsnok. Følgeslutningen må derfor være, at vi med ro i sindet, kan tørre ansvaret for at vi ikke sendte af på monarkiet.

Sidste nyt er imidlertid, at teknikeren vil bestige Riget igen mandag, altså i dag. Vi afventer.

søndag den 4. november 2007

Big Black Car

"Driving in my big black car
Nothing can go wrong
I'm going and I don't know how far
So, so long.

Maybe I'll sleep in a Holiday Inn

Nothing can hurt me
Nothing can touch me
Why should I care?
Driving's a gas
It ain't gonna last.

Sunny day, highway
If it rains it's all the same.
I can't feel a thing
I can't feel a thing
I've got a big black car.

Nothing can hurt me
Nothing can touch me
Why should I care?
Driving's a gas
It ain't gonna last.

The lights above, oh yes.
I see the stars above"

© Alex Chilton

(fra Big Star pladen 'Third/Sister Lovers'. Indspillet 1974, udgivet 1978)

lørdag den 3. november 2007

Honky-Tonk Garage

Nikker du genkendende og holder du af navne, som Loretta Lynn, Pasty Cline, Johnny Cash, Chet Atkins, Les Paul & Mary Ford, Flat Duo Jets, White Stripes, Clash, Elvis Presley, Wanda Jackson, Johnny Horton og Gene Vincent, er her et koncerttip. Torsdag d. 8. november kommer den texanske duo The Lonesome Spurs forbi Studenterhuset i Købmagergade. Her er bandets levnedsløb. Danske Duck & Cover varmer op.

torsdag den 1. november 2007

Rock & Roll Revolution

Datoen er 10. december 1971. Vi befinder os i Crisler Arena i Ann Arbor, Michigan, hvor ca. 15.000 mennesker er mødt op for at vise deres utilfredshed med den over to år lange fængsling af John Sinclair. Det otte timer lange arrangement omfatter bl.a. støtteerklæringer, oplæsninger og musik med John Lennon, Yoko Ono, Stevie Wonder, Allen Ginsberg, Phil Ochs m.fl.

Denne historie tager dog sin begyndelse fem år før, hvor John Sinclair blev manager for, det for eftertiden, så toneangivende orkester MC5. I 1969 udsendte bandet live-debuten ’Kick Out The Jams’, som var med til at bære ved til det bål, der ulmede i gaderne og som var rettet mod datidens politiske og sociale klima. Samtidig med udgivelsen af ’Kick Out The Jams’, udsendte John Sinclair en erklæring om stiftelsen af The White Panther Party, som han havde dannet sammen med MC5 og andre rebeller for at støtte Black Panthers. Som det hed i manifestet, skulle det foregå gennem "total assault on the culture by any means necessary, including rock & roll, dope and fucking in the streets."

Men hvad var det, som fik en pæn dreng fra en middelklassefamilie fra Flint i Michigan, til at gå på barrikaderne for sortes rettigheder, og hvordan kunne det være, at John Lennon og Stevie Wonder gik ind i kampen for hans løsladelse?

Sinclair har senere fortalt: "I just started smoking joints and taking acid and peyote and it lead me into something completely different from where I started from. Between that and the black music, I was in a different world. And I've been there ever since, and I ain't leaving!"

Om grunden til at MC5 valgte Sinclair som manager, har Wayne Kramer, medstifter og guitarist i MC5, sagt ”John Sinclair was the first guy who wasn't a music business type guy. He was like us, and we respected him, he agreed to join with us to try to see if we could combine our efforts to push our various interests to a higher level."
Det er jo voveligt, at have sådan en mand gående rundt på gader og stræder, så da John Sinclair i 1969 gav to undercover-narkobetjente to joints, gik der ikke lang tid før det amerikanske retsvæsen havde dømt ham til næsten 10 års fængsel. Var der nogen, der sagde, politisk motiveret? FBI beskrev i hvert fald i 1970 The White Panthers, som "potentially the largest and most dangerous of revolutionary organizations in the United States."

Nu gik det ikke værre end, at John Sinclar blev løsladt tre dage efter støttearrangementet i Ann Arbor. Hvad kan vi så lære af det? Af og til kan det betale sig, at vise engagement.
Hvis der sidder nogle ældre revolutionære derude og drømmer sig tilbage, så er muligheden der nu, hvor John Sinclairs bog ’Guitar Army’ er blevet genudgivet i en 35-års jubilæumsudgave. Da den kom første gang i 1972, gik der ikke længe før den kontroversielle bog var udsolgt. Siden har den været næsten umulig at opdrive. Den nye udgave indeholder bl.a. en masse ny fotografier fra velmagtsdagene, en introduktion ved Michael Simmons, plus en bonus-cd med sjældne optagelser med MC5, Uprising, John Sinclair, Allen Ginsberg, Bobby Seal, Up! m.v.